home alone

Noget af det bedste ved at være børnefri hveranden weekend er, at man kan ligge på sofaen og æde aftensmad samtidig med at man ser The Daily Show.

(og ja, det er et gammeldags ca. 1 meter dybt fjernsyn man ser på billedet. De findes endnu. Jeg hørte på et tidspunkt et indslag i radioen om, at der ikke længere var status i at have en fladskærm. Til gengæld var det lavstatus, hvis ikke man havde én. Så det..)

(og jaja, jeg skulle også lige eksperimentere lidt med det der lomo nu muligheden bød sig..)

fra den anden side

Sku' hilse og sige, at man faktisk har rigtigt meget tid til at lave alt muligt, når man er uden netforbindelse og ikke død og pine skal sidde og følge med i alle mulige andres liv, men istedet bli'r nødt til at forsøge at få sparket lidt liv i sit eget.

Der er slet ingen grænser for alt det jeg får syslet og lavet, nu hvor jeg er uden kontakt til omverdenen. Altså den virtuelle omverden, ikke den af kød og blod that is. Vi snakker smykker, tøj, porcelæn, småmøbler, oprydning af kælder og masser af andre gamle dødssyge hængepartier.

Jeg har jo efterhånden vænnet mig til at billeddokumentere enhver ligegyldig bagatel fra min dagligdag, men det slipper jeg da for i øjeblikket. Hæ. Får sandsynligvis først min egen pc i gang igen på den anden side af ferien og jeg orker ikke at overføre billeder til Gentleman L's bærbare her, for så efterfølgende at forsøge at slette alle spor.

Imorgen damper han, pigerne og jeg på miniferie. Sammen. Den oprindelige plan var 8 dage i telt på noget kombitur til Blekinge og København. Men udsigten til endeløs pisregn gjorde, at vi ændrede det til 4 dages hoteltur til Hamburg. Der er trods alt ingen grund til at udfordre skæbnen for kraftigt..

"Hvor er det fint, at I kan finde ud af at tage på ferie sammen" er der flere der har sagt. Men det ved vi jo strengt taget heller ikke endnu om vi kan og der har været flere gange her de sidste dage, hvor jeg har tænkt om det nu også var verdens bedste idé. Satser på, at nå langt med god vilje og dybe indåndinger. Så må tiden vise, om det er tilstrækkeligt..

en mand i huset, tak (bare ti minutter)

For helvede også, så kom dagen jeg længe har frygtet: stor, kraftigt bygget motherfucker edderkop i håndvasken og mig alene mand til at deale med den. Og jeg kan ikke! Jeg er skrækslagen for edderkopper, har den vildeste fobi, går helt i panik og skal bare væk! (hvilket forklarer billedkvaliteten; havde zoomet ind på et par meters afstand og løb så bare hurtigt hen, stak hånden ned, knipsede og væk igen)

Bli'r vist nødt til at ringe til gentleman L og sige, at hvis ham og pigerne alligevel er in the hood, kan de da lige lægge vejen forbi og ta' et kig på håndvasken.. Ellers må jeg håbe at den er død, indtørret og pulveriseret til, når jeg kommer hjem igen om nogle timer.

Men herregud, nu er det 5 måneder siden at vi gik fra hinanden og det er kun anden gang at jeg savner en mand i huset, så jeg klarer mig, gør jeg.

Første gang var da jeg lå på knæ ude i brusekabinen og skulle filtre herreklam hårbolle på størrelse med grapefrugt fri af rist, afløb og slimet, ildelugtende brakvand. Jävla. Det er så åbenbart sådan noget han plejede at gøre af og til i al ubemærkthed, mens jeg naive fæ levede i lykkelig uvidenhed. Oh well..