nogle dage er bare bedre end andre

Den seneste tid har været rimelig ad helvede til. Jeg har haft alt for meget om ørerne, været stresset, skidesur, kortluntet, ud- og indebrændt og syntes at det hele var ved at vokse mig over hovedet. 

Føromtalte besøg har kun været en del af det; der har været massiv travlhed på alle andre fronter også, nogle arbejdsmæssige "udfordringer" , alt muligt andet bøvl og halløj og det hele er blevet yderligere besværliggjort af, at jeg har været uden bil og derfor har været afhængig af en -til tider- vrangvillig eksmands lyst til at låne ud.

Men så. Lige pludselig i løbet af et par dage er det hele vendt og som med et trylleslag er alt bare ha-ha-ha-herligt og fantastisk og fjong og rosenrødt og fra at have løbet hektisk, panisk og stakåndet rundt 24/7, dasker jeg nu afslappet og lalleglad rundt i slow-mo tempo og synes, at livet er herligt. Eller det vil sige, jeg dasker ikke hele tiden. Nogle gange sidder jeg også med et smørret grin bag rattet på den nye, velsmurte, toplækre og allerede højtelskede bil, der ud af det blå pludselig landede i favnen på mig her den anden dag.

Og idag fik feel-good stemningen så yderligere et twist: Noget free lunch i Århus i arbejdstiden, efterfulgt af en lige så free halv, uventet fridag. Noget jeg bestemt ikke er forvænt med, sku' jeg hilse og sige.

Så det hele blev nydt i fulde drag og jeg fik mig nogle ganske lækre sager med hjem:

 

en fin mellemstor casalinga skål (der kalder på at blive fyldt op med slik) og de lækreste scherning øreringe i neon orange. Og de er købt for et gavekort jeg havde til 1+1 textil, så skulle selv kun spæde ganske lidt til

et par meter af sidste års overhypede voksdugsklassiker. De havde den pludselig hos Plint igen og jeg kunne godt tænke mig noget mere afdæmpet til mit havebord, så jeg slog til. Synes altså stadig, den er sindssygt flot.

jeg har længe sukket efter den fine Stella hængestage og idag blev den min, gnæk gnæk! Det samme gjorde den her skønne, mintgrønne stjerne fra bungalow. Og jeg blæser på at stagen egentlig er julepynt, den er kommet op med det samme og den får lov at hænge der og se godt ud, også selv om det er udenfor sæsonen. Tror, jeg vil have lys i bungalow stjernen, men indtil videre er den bestemt fin som den er

Så ja, livet er fandme alligevel ret sweet og nu vil jeg smide mig på sofaen og teste om den der casalinga skål dur til noget. Samtidig med at jeg godter mig ved tanken om, at nu er der kun to afslappede, slendrian ferie-mode-arbejdsdage tilbage, inden det for alvor er ferie! Fik jeg sagt, det var fire uger!? Nåm, det er det. Hæ.

kan lykken købes for penge??

Ja, gu' kan den så. Og dem der siger noget andet, har helt sikkert aldrig haft 31 veldrejede honeycomb balls i tre forskellige størrelser og et hav af forskellige farver i hænderne. 

Jeg fik mine honeycomb balls, gjorde jeg. Langt om længe. I første omgang fik jeg verdens længste næse og følte mig snydt og møg-ærgerlig, da jeg åbnede den lillebitte papkasse og så indholdet, for de så fandme ikke ud af meget som de lå der, sammenrullede, undseelige og triste at se på. De lignede ikke noget noget til knap 600 kroner, lad mig sige det sådan. Så mor var skuffet, var hun og  og kassen blev bare skubbet væk, efter at jeg lige havde skimmet dem og sjusset mig frem til, at både farver og størrelser var gået helt galt. Så der stod den et par dage og gloede på mig og hver gang jeg fik øje på den, mærkede jeg et stik af irritation.

Men! I dag tog jeg mig sammen til at kigge nærmere på dem og i samme øjeblik jeg åbnede den første, ændrede alt sig og nu er de første foldet ud i al deres skønhed. Det var bare dét der skulle til og nu er jeg pludselig yderst tilfreds og helt vild med dem. Yes, nogle af farverne er helt skæve i forhold til billede og beskrivelse, yes, der er kludret lidt i størrelserne og yes, jeg har fået een mindre en jeg har bestilt og betalt for. Men hold nu kæft, de er fede!!

Nu kan jeg ikke vente på at skulle i gang med at plastre hele huset ind i dem og der ligger stadig en god stak og venter på at skulle foldes ud. Happy ending.

25 afgørende procenter

Jeg var forbi Box de Lux igår og havde egentlig defileret lidt rundt derinde et stykke tid, uden at synes at der var noget, jeg skulle have med derfra. 

Men så var det så, at jeg hørte ekspedienten sige til en anden kunde, at der var -25% på alt i butikken og straks blev det hele mere interessant og pludselig kunne jeg ikke leve uden (endnu) en multivase fra Anne Langhøj. Og et neonorange julehjerte. Og en af de der lækre lyskæder som jeg længe har gået og kigget langt efter, men ikke har købt, fordi jeg ikke aner, hvor jeg skal ha' den. Og det gør jeg stadig ikke, men nu har jeg den.

Jeg kan ikke huske at ha' set multivasen i mintgrøn før, men uha, den er fin! Dog ville jeg rigtig gerne ha' haft at de høje vaser havde været en lille smule bredere, så der havde været mulighed for et almindeligt lys, men den går desværre ikke.

De fabelagtige 25 procent er gældende indtil 14. november og gælder også deres webshop, så der er stadig mulighed for at gøre et godt kup, hvis der er andre svage sjæle derude..

neeeejjj!! (om at knytte sig til materielle ting)

Sidste år i efterårsferien var pigerne og jeg et smut i Viborg. På et tidspunkt spottede jeg i en børnetøjsbutik en sømandstrøje fra Milibe og ud af det blå opstod pludselig et meget stærkt aj-jeg-skal-da-ha'-en-sømandstrøje-det-er-da-lige-nøjagtig-dét-der-mangler-i-mit-liv behov.

En halv time senere gik vi ind i en genbrugsbutik i den anden ende af byen og dér hang den fandme. Ikke noget nymodens Mads Nørgaard halløj eller noget sjasket kopi-shit. Men en vaskeægte, oldschool sømandsstrik. I den helt rigtige marineblå farve, i den helt rigtige størrelse og i god kraftig kradsuld. What are the odds. Det var kærlighed ved første blik og jeg boede i den hele sidste vinter. Også selvom jeg hurtigt fik tilnavnet Kaptajn Haddock af min vittige eksmand. 

Og nu. Nu har jeg lige opdaget, at der er et par småhuller i den. Ved ikke, om det er slid eller om jeg har hængt i noget, men det er da lige før, at jeg fælder en tåre. Øv, hvor er det ærgerligt. Jeg har tænkt mig at prøve at lappe det sammen med noget matchende garn, men frygter at mine manglende evner og sans for akkuratesse gør, at det bli'r en værre omgang klamphuggeri. Øv altså. Det er da lige til at tude over..

verdens fedeste gavepapir

Jeg var i forvejen svært glad og tilfreds med det orange polkaprikkede gavepapir, jeg købte i Hamburg i sommer, men da jeg så idag skulle bruge det for første gang, var jeg nærmest ved at hyperventilere af begejstring, da jeg fik det rullet ud og så bagsiden: Køkkentern! Små fine køkkentern. Oven i købet i et lidt "trådet" og stofagtigt print, så det mest af alt ligner et Skjalm P viskestykke. 

Øj, hvor er det fedt! Jeg fortryder bitterligt, at jeg ikke grovhamstrede og er klar til at starte bilen og fræse over grænsen efter mere.

Man skal aldrig undervurdere de små glæder i livet. Hæ.

mangel på mådehold.. (billedspam igen igen)

Fordelen ved at rejse ud med en halvtom kuffert indeholdende en tom rygsæk (udelukkende medbragt med det formål at skulle fyldes op) er, at så er der plads til at man kan købe "noget" med hjem. Så det gjorde jeg. 

Både trolleykuffert og rygsæk var fyldt til bristepunktet på hjemturen. Med pinke ting, grønne ting, lilla ting, blå ting, et behersket antal voksduge, tallerkener, fade og festartikler, kinesiske ting, mexicanske ting, tapet plus alt det løse. Og sukkerkrymmel til madder og cupcakes. Og 2-3 kg slik, der skulle kunne klare os igennem de næste par dage. For slet ikke at tale om mine nye fantastiske denim træskosandaler!  

Hvor der er en vilje, er der en vej har altid været mit motto, når det kommer til at hefle helt ufattelige mængder ragelse med hjem fra rejser og der er ingen grænser for hvad jeg har præsteret at slæbe hjem af tunge, store, uhåndterlige, mystiske, unødvendige og mærkelige ting & sager. 

Lige denne gang måtte jeg dog et par gange lade fornuften råde og undlod med nød og næppe at købe et copycat Kingfisher metalskrummel af et køkkenophæng til sølle 25 euro på et loppemarked. Øv, får stadig helt gå-glip-af-følelse af at tænke på det.. Og så var der jo også de der føromtalte lampeskærme..

Og så er den der Amsterdam-ged vist også barberet, så fra nu af står den på helt almindeligt bloggeri igen.

material girl

Altså, jeg ved jo godt at det der betyder noget her i livet er de nære ting; familie, børn, kææærlighed og alt det der og at lykken ikke er at finde i gods og guld, nye støvler, flere smykker eller endnu et vattæppe til at ligge i stakken med de andre. Og at hele den her købe-ting-mani sikkert bunder i kedsomhed, tristesse eller det der er værre. Alt dét ved jeg jo godt..

Men ikke desto mindre ramler jeg af og til ind i ting, som bare er så satans lækre, at jeg næsten får en pinligt materialistisk ud-ad-kroppen oplevelse af svimlende lykke og frydefuld glæde over at eje dem! Ting som jeg nogen gange ikke kan holde snitterne eller øjnene fra, men bare liiige skal røre og se på, fordi de er så gennemført MUMS..

Som de her afsindigt lækre brocher fra Thora Finnsdottir! Jeg er fuldstændig vild med dem; de er så fede! De fine, fine sarte farver, mønstret med alle de skønne bobler i forskellige størrelser, den glatte, glatte overflade som jeg har lyst til at slikke på, men i erkendelse af at dét alligevel er både for pinligt og for ulækkert, har nøjedes med at køre lige så stille rundt på kinden og hen over munden på "Den Hvide Sten" måden.. (Og det føltes rigtig rart, skulle jeg hilse at sige, ha ha) 

Indrømmet; det virker noget usundt.. Ikke desto mindre føler jeg mig dog ret overbevist om, at hvis huset brændte, var det trods alt pigerne jeg ville sørge for at redde ud først. Inden jeg vel at mærke rendte ind efter brocherne.. Hæ.