forandring fryder stadig

Jeg fik mit store skrummel af en lilla sofa for 2,5 år siden og lige siden har den stået præcis samme sted. Lige indtil forleden hvor jeg virkelig trængte til, at der skulle ske noget nyt og helt spontant begyndte at mosle rundt med skidtet og fik den skubbet ned i et andet hjørne af (den ikke særlig store) stue. Og mand, hvor er jeg tilfreds!

Stuen ser helt anderledes ud. Hvor møblerne før stod nærmest skulder ved skulder hele vejen rundt langs væggene med et langt åbent rum i midten, bliver det nu brudt af at chaiselongdelen på sofaen stikker ud i rummet og deler stuen i to afdelinger: en sofa/hygge del i den ene ende og en arbejdsdel i den anden. 

Det eneste der er sket, er at møblerne er blevet rykket rundt og så har jeg fjernet det store lyse langhårede tæppe under sofabordet og erstattet det med et lille kludetæppe for at give det hele et lettere udtryk. Jeg har ikke flyttet rundt på tingene på væggene, men bare ladet dem hænge hvor de hang og det er fint nok. Også selvom der hænger en lille hylde helt umotiveret midt på væggen og stritter. 

Tapetvæggen kommer også mere til sin ret, nu hvor sofaen ikke står og skærmer for det hele. Og så har jeg det mest fantastiske vue fra sofaen nu, med masser af lys og frit udkig ud af begge de store vinduer.

Alt i alt helt klart en forandring til det bedre.

jul anno 2005

Sådan så mit hjem ud julen 2005, vist året efter i Hendes Verden. Det var i udkanten af noget forbigående shabby chic periode fra starten af 00'erne, så det hele forekommer mig en anelse blegt og hvidt, dog med enkelte kulørte klatter hist og her. De kulørte klatter tog så siden overhånd igen.

Skægt som ens hjem ændrer sig løbende, nogle gange lidt ad gangen uden man nærmest opdager det og andre gange i voldsomme, bevidste ryk, fordi man virkelig trænger til forandring.

2005 - det føles som en evighed siden, hvilket det jo til dels også er. Bare se på pigerne; det var dengang de stadig var nuttede! :o)

for 140 kroner nyt køkken

Hvem sku' ha' troet at der inde bag mit rodede, kulørte hurlumhej-hjerte, gemte sig en lillebitte, nedtonet skabs-minimalist!? Men sørme så. Sort, hvidt, træ, lidt blåt og en håndfuld douchede pasteller hist og her, er hvad det endte med og det var lige, hvad jeg trængte til. 

Det eneste jeg har brugt penge på, er min nye, fancy wannabe-træ voksdug til 140,- kroner, så det må siges at være en billig omgang. Jeg ville egentlig gerne ha' haft en i en mørkere, mere gylden træfarve, men det her var, hvad de havde i min lokale Botex og jeg orkede ikke, hverken at vente længere eller at køre land og rige rundt, efter noget som jeg ikke engang vidste om fandtes. Men den lyse her fungerer også fint og jeg synes, den er ræddy læks sammen med de sarte pasteller. 

Wallsticker-kalenderen fandt jeg i en rodekasse til en 10'er i netto for hundrede år siden og så har den ellers ligget i kælderen og ventet på det rette øjeblik lige siden. Og ellers er der bare blevet rokeret lidt rundt med tingene til og fra andre steder i huset og så hentet diverse billeder og småting frem fra gemmerne og det er så fordelen ved (stort set) aldrig at skille sig af med noget; at jeg bare kan gå ned i kælderen og ret hurtigt fremtrylle nærmest hvad det skal være! Det eneste jeg vist skal ha' investeret i, er nogle nye viskestykker, der passer lidt bedre i stilen.

Jeg har gået rundt med hele to hede køkkendrømme de sidste 2-3 måneder. Den ene involverede noget fedt tapet, et rundt spisebord og et lyserødt, fritstående køleskab. Den anden var ovre i noget casual, svensk Peddersen & Findus stil med kludetæpper, træ og en hvid, broderet stofdug. I stedet endte vi så med en tredje, mere tjep og knap så omfattende løsning og det er skam helt fint. Så er der stadig lidt at drømme om. 

 

kender du det

at noget pludselig hænger en langt ud af halsen og at man er ved både at skrige og kaste op over det? Sådan har jeg det med mit køkken lige nu. Jeg er med eet pludselig blevet træt, træt, træt af pangfarver, nips, daller og kitsch overalt og har lyst til at sætte en tændstik til det hele og starte fuldstændig forfra. Og ja, det er muligt at det i virkeligheden er noget helt andet det handler om, men nu er det altså lettere lige at give køkkenet en omgang, end at skulle renovere hele ens liv.

Så jeg nøjes med køkkenet og hungrer lige pludselig efter noget der er mere mørkt, mere roligt, mere råt og mere enkelt. Hvem sku' ha' troet det. Idag har jeg købt en ny og lidt anderledes voksdug og planen er, at rydde hele bulen for kulørt gejl og derefter arbejde ud fra dén og så se, hvor det ender. Ikke uspændende såmænd.

storesøsters sort/hvide ungpigehybel

Pigerne fik jo nye værelser for et stykke tid siden. Har tidligere vist lillesøsters og her kommer så storesøsters. Den var lidt værre at gå til. For hvor jeg fik stort set frie hænder på lillesøsters værelse, så havde storesøster et soleklart og ufravigeligt billede af, hvordan det kommende værelse skulle se ud. 

Og når man nu føler sig familiemæssigt fejlcastet, i hvert fald på boligområdet og dagligt gi'r højlydt udtryk for hvor kikset og ikke mindst pinligt, det er at bo som vi gør og desuden også h-a-d-e-r farver og egentligt hellere ville have bo på et otte kvm. værelse med lavt til loftet i  noget ét plans 70'er villa i et gudsjammerligt parcelhuskvarter med stisystemer, nyklippede hække og vejfester, fordi det gør alle de andre, ja så ender man med nogle krav, der lyder sådan her: 

"Det skal være sort og hvidt og der skal være masser af ting fra IKEA". 

Jow jow. Spændende. Desuden skulle det være "tøset, uden at være pattet" og meget vigtigt; indeholde en smukkesere-plads.

Egentlig lød det jo meget lige til, men vi nåede hurtigt punktet, hvor der blev sagt nej til det hele. Nej, ingen puder til daybed'en under hemsen. Nej, ingen nips overhovedet. Nej, ingen kludetæpper. Nej, ikke nogen opslagstavle. Nej, ikke nogen knager. Nej, ingen sættekasse. Nej nej nej.

Men da det hele så stod og lyste sort og hvidt og bart, kunne hun godt se, at det måske kunne være bare lidt hyggeligt med en lille smule farver, så hun gik allernådigst med til, at der godt kunne være (lidt!) pink og grønt. Så vi lod den lyserøde karm omkring den gamle butiksdør ud til gaden være (det så sådan her ud før) og spiffede med lidt farveklatter hist og her. Og så syede jeg bare de skide puder uden at spørge, købte tæpper, hængte honeycomb balls op osv osv og da det først var der, syntes hun det var ok og det lykkedes faktisk til sidst at ende med noget, som hun er blevet rigtig glad for.  

Jeg har stadig masser af gode ideer og kunne godt tænke mig liiige at ordne det ene og andet, men ungen har jo sin egen mening. Desværre. 

Hvad stiller man fx op med et pigebarn der mener, at bloklys på fad med farvede pyntesten er all that..!? 

Jo, man føjer hende selvfølgelig. Og håber i sit stille sind, at hun vokser fra det og med tiden udvikler samme gode smag og stil som sin mor. Hæ.

lillesøsters værelse

Nåmmen, siden her nu er så pænt og ryddeligt alle steder i øjeblikket, har jeg benyttet mig af lejligheden til at knipse løs og forevige al den orden, mens der stadig er gennem-nydeligt og fint. Så planen er en lille tour de chambre i den kommende tid

Jeg har jo ævlet om de der pigeværelser i månedsvis, men nu står de langt om længe klar.. Det gik ikke helt som planlagt med lillesøsters. Der var planer om noget rød/blåt/pink tema, men den slags dur jeg altså alligevel ikke til. Syntes både der gik lidt for meget prinsesse i den og at det blev for ferskt og køligt at se på, så gradvist sneg der sig lidt grønt ind, så lidt gult og så skulle der vist lige lidt orange til også og så kørte bussen ellers og det endte med den sædvanlige farvelade. 

Men lillesøster er godt tilfreds og det er jeg skam også. Dog har jeg det lidt svært med alle de store, hvide flader på skrivebordet, men har indtil videre ikke haft hverken tid eller energi til at gøre noget ved det.

På nederste billede et sneak peak til storesøsters sort/hvide ungpigeværelse. Billedspam følger en anden god gang..