mein Alpen Traum

Hvis nogen skulle komme omkring de østrigske alper indenfor nærmeste fremtid og se en eller anden idiot, der hvirvler rundt på lette tå med udstrakte arme hen over de græsklædte tinder blandt Milka køer og edelweiss og syngesmiler the hills are aliiiive with the sound of muuuuusic, så tag det roligt; det er højst sandsynligt bare mig.

 

Jeg har altid haft lyst til at komme til Østrig og nu sker det endelig. Langt om længe. Og jeg glæder mig som et lille barn til at fylde lungerne med frisk, sprød bjergluft, dyppe min gamle, trætte krop i krystalklare søer, svælge i det ene pittoreske landskab efter det andet, æde sachertorte og apfelstrudel til det står ud af ørerne, vandre i bjerge, bunde iskolde riesiger fassbiere serveret af nogen i lederhosen og til bare at opleve rendyrket, uforfalsket gennem-ordentlighed på klos hold..

Og når så al den idylleriske nydelighed begynder at blive en tand for meget, rykker vi østpå til Wien. Byen har omkring 500 cafeer og jeg har planer om at starte fra en ende af. Det skal nok blive en dejlig ferie.

Tschüssi und auf Wiedersehen da draussen!

jeg har købt lidt med hjem

Fordelen ved at medbringe en gabende tom 76 cm trolleykuffert og en ligeså gabende tom rygsæk på udrejsen er, at så er der plads til at købe lidt med hjem. Så det har jeg gjort. Og ligeså opgivende og quitter-agtig jeg normalt ofte af og til er, når jeg møder den mindste form for modstand eller forhindring, ligeså indædt og vedholdende kæmper jeg til sidste blodsdråbe, når det gælder om at udnytte bagagen til bristepunktet og få plads til alle mine nyindkøb. Jeg omrokerer, fylder sprækker, presser, ruller tøj, propper, folder, presser igen og mosler til det hele til sidst endelig er der. 

Og så krydser jeg mine fingre for, at en eller anden emsig tolder ikke skal få den gode ide, at se hvad vi mon har i kufferterne. Ikke fordi jeg har noget, jeg ikke må ha', for jeg hverken ryger eller drikker eller tager stoffer eller bruger skydevåben, men fordi at hvis der først bli'r lindet på lynlåsen vil det sige SWUISCH og så har vi balladen og det vil tage timevis at pakke lortet sammen igen.

Derudover ville det være en lille smule pinligt, hvis nogen skulle se den ufattelige mængde af braller, småting, skrammel, unødvendigheder, sodavand og slik jeg kan finde på, at fragte fra den ene ende af verden til den anden.

Og alt hvad jeg har købt i Japan er faktisk småting, primært købt i deres fantastiske 3-4-5-6-7 etagers 100 yen butikker, der har alt hvad hjertet kan begære af køkkenting, hobbygrej, toiletartikler, legetøj, papir, sy-udstyr, souvenirs og alt muligt andet mellem himmel og jord. 100 yen svarer til ca 7 kroner, så man bliver heller ikke ligefrem ruineret.

Stoffer fik jeg desværre ikke shoppet så mange af som håbet. De havde ellers de skønneste mange-etagers stofbutikker og jeg kunne have brugt dagevis i hver enkelt af dem, men med to utålmodige ikke-stof-elskende tøsebørn til at rende i haserne på en og med sekunders mellemrum spørge, om ikke snart man er færdig, bli'r det altså en mere hurtig og overfladisk omgang, end hvis man i ro og mag havde kunnet fordybe sig i alle herlighederne.

Nåmmen, her er hvad det blev til:

43 ruller almindelig masking tape og 7 ruller grande blev det til..

lidt til ganen, men mest til øjnene:

lidt dukker og figurer (fandt lidt flere efter billedet var taget.. host):

noget til køkkenet og ja, det er måske nok lidt dumt at slæbe opvaskemiddel og noget der (vistnok) er 685 gr talkum, men bøtterne var altså pæne.. :

en fin lille opsats og en fin lille taske med matchende hårspænder. Jo jo...

lidt blandet papir- og hobbygrej:

lidt garn, hvis nu en dag jeg skulle få lyst til at strikke... :

de prikkede stoffer her er jeg rigtig glad for:

lidt fine småblomstrede stoffer:

og de her stoffer er jeg rimelig psyched over. Har faktisk den rød/pink i tapet og syntes det var fantastisk at finde den i stof også og så oven i købet i flere fede farvekombinationer. Det er i fast, kraftig bomuld og planen er nederdele i de to mørkere farver..

lidt babyfløjl og en mindre portion af noget fint stof fra Curly, som også har lavet det neonpink, -grønne og -orange lidt ovenfor. Rigtig lækkert.

et par vatterede fine sager til ingen penge

lidt blandede kulørte. (Jeg havde egentlig troet, at jeg skulle have en masse lækre kawaii børnestoffer med hjem, men dem fandt jeg mærkeligt nok ikke rigtig så mange af..)

blandet sygrej og knapper

13 pakker forskelligt origamipapir. Så jeg skal vist til at folde traner eller noget..

forskellige småting. Blandt andet de her fabelagtige strømper til stoleben, som jeg fortryder jeg ikke købte flere af. Lillesøsters skrivebordsstol har fået et par på i hot pink og det ser forrygende ud! Hvorfor hamstrede jeg dog ikke..

lidt blandet neon, tråd, filt og forskellige slags papir med og uden klister

et par småtasker

pom pom kugler med og uden glimmertråde. Nok til at forsyne en integreret institution de næste par år..

Nå ja og så var der 14 ikke så fotogene acrylkasser i cigarkassestørrelse, men så var det vist også omtrent det hele. Altså af mit. Så var der jo også gaverne til storesøsters fødselsdag på mandag. Altså de pænt store kasser med Sylvanian Families burgerbaren og ditto bil plus det løse SF gejl og mangafigurerne - også i kasser. 

For slet ikke at snakke om pigenes indkøb. Som indeholdt adskillige hele sæt tøj, store mængder manga figurer, flere SF familier og udstyr, badehåndklæder, legetøj, gaver til veninderne osv osv..

Hvor der er en vilje, er der en vej. Hø hø..

ude godt

 

Så er vi vel hjemme igen fra en fuldstændig forrygende, hæsblæsende og helt afsindig fed tur til Solens Rige. Japan er på alle måder en fuldstændig vild cocktail af kontraster. En syret blanding af et vesten på speed og en slowmo verden med tudsegamle traditioner, ritualer og et mystisk uskrevent regelsæt.

Et underligt Omvendtslev, hvor alt er vendt på hovedet og intet er, som man kender det. Hemmelige skrifttegn der gang på gang efterlader én med følelsen af at være et lille hjælpeløst og prisgivet kræ, der er sat ud af spil, fordi alt hvad man normalt klamrer sig til er væk... Undergrundsbaner pakket til bristepunktet med asiatiske stoneface typer i jakkesæt, unge tuttenuttede lolitatyper med miniskørter og lillepige-rottehaler, kvinder i traditionelle kimonoer og kridhvide sokletter med indbygget storetå-split, så de passer til de tunge, upraktiske træklip-klapper de futter rundt i, ældre 1,5 meter høje mænd og koner med bøllehatte og udstråling af sundt sind og sundt legeme, fordi de er fødet op på ris, grøn the, fisk og meditation.. Larm, musik, mennesker og trængsel, der både er overvældende og massiv, men samtidig behersket og kontrolleret, fordi alle bøjer af og gi'r plads, istedet for indædt at holde på deres ret..

Og så er det også landet med opvarmede toiletsæder og spul til både nummeren og uh-ah'en, alt efter om man har lavet bimmelim eller bummelum (og selvfølgelig ikke noget sjasket vandpjaskeri ala 70'ernes bideter, men en præcis målrettet stråle, der rammer lige hvor den skal og er lige så kontrolleret som alt andet i dette fantastiske land)

Og så vænner man sig forbløffende hurtigt til verdens bedste kundeservice, hvor man overalt bli'r mødt med smil, buk, øjenkontakt og en imødekommenhed, så man fandme føler sig hensat til et afsnit af Matador eller noget (af samme grund føles det som en ekstra spand kold vand i hovedet, når man desperato ringer til Visa i Danmark, fordi ens Visa kort pludselig er spærret og man er rimelig meget på røven uden en yen på lommen og iøvrigt har et hotel på nakken, der forståeligt nok gerne vil have betaling for de to nætter man har ligget og feset den af i deres luksussenge og ikke mødes med så meget som et eneste medfølende ord eller et lillebitte sorry-for-the-inconvenience, men derimod tvære enstavelsesord og en virkelig muggen det-er-ikke-vores-bord-prøv-din-bank attitude. Visa-skiderikker!)

Og de har møglækre butikker, møglækker emballage, møglækker melon- og fersken sodavand og softice, møglækker natur, vilde spillearkader, stofbutikker i 7 etager, blomstrende kirsebærtræer, varme kilder, neon, en fantastisk kø-kultur, Sylvanian Families restauranter, en forkærlighed for lyserødt og så kræser de om anretningen af mad og kager, så der ikke er et øje tørt..

Summasumarum; Japan er herrenice og jeg skal tilbage. Ikke lige om lidt, men i hvert fald inden for de næste 2-3 år. Lige nu skal jeg bare vist bare pakke ud og sunde mig og så ha' hentet påskekasserne op fra kælderen..