Viser opslag med etiketten kulørt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kulørt. Vis alle opslag

søndag den 7. april 2013

førfødselsdag med vimpelkage

Nu skal der jo ikke gå kageblog i den, men vi har holdt førfødselsdag for storesøster idag og der fik jeg lavet en af de der vimpelkager, som florerer på pinterest og som jeg længe har haft lyst til at lave. De giver lige et ekstra festligt boost til en lagkage. 

Desværre var der mandefald i gæsterne pga. sygdom, så der er helt urimeligt meget kage og søde sager tilbage. What's a spineless girl gotta do.. 

mandag den 1. april 2013

kagekone bare fordi..

Her forleden lavede vi en kage. Jeg er ret pjattet med det franske mærke L'epicerie des Bidules og deres lidt twistede, skæve figurer. Af samme grund har jeg klamret mig til et 5-6 år gammelt katalog derfra med billedet af en kagekone, der er stærkt inspireret af en af deres figurer.

Jeg har haft lyst til at prøve at lave en tilsvarende udgave i årevis, men har aldrig lige fået det gjort. Før nu. Og voila, her er hun så. Vores fortolkning af en kagekone med kant. Vi synes, i al beskedenhed, at hun blev både fin og sjov. 

Og så smagte hun helt fint, selvom det jo bare var en bi-ting i denne her sammenhæng..

lørdag den 30. marts 2013

påskeguf af den ene og den anden slags

I morgen holder vi Den Store Påskefrokost med udveksling af påske-æg og det plejer ikke at skorte på hverken sukker eller farvestoffer. Det kommer det vist heller ikke til i år. Jeg har i hvert fald gjort mit til at holde niveauet, må man sige.. 

Jeg havde egentlig tænkt at i år, ville jeg prøve at lave lækre marcipanæg selv, men som bekendt går det ikke altid, som jeg planlægger og i stedet står den så på lidt blandet påskeguf.

Så kan man jo give den lidt gas med indpakningen i stedet for. Masking tape, dymo, neon - så bliver det vist ikke mere 10'erne-agtigt..

Glædelig påske derude!

onsdag den 27. marts 2013

påskesysler

Vi har alle tre haft påskeferie siden i fredags og hvor er det bare fedt at have god tid, daske rundt og lave lige, hvad man har lyst til. Så, som man kan se her, har vi har fået syslet og klippet noget påskepynt. Egentlig ville jeg have haft rankerne her i et vindue, men der var ikke rigtig nogen der egnede sig, så vi måtte tage køkkendøren i brug istedet.

Og det er skam også ganske fint. Jeg synes selv, det ser rigtig hyggeligt ud og så er det nemt at føje mere til, i takt med at der bliver lavet nyt.

De der farver er på en eller anden måde ved at snige sig ind igen. På et tidspunkt i efteråret trængte jeg jo til ro og rene linier og ryddede ud med grov hånd i køkkenet (her!), men de små bæster sniger sig ind igen og det er ved at gribe om sig, så vi vist efterhånden snart ligner før-billedet igen..

onsdag den 30. januar 2013

bare kom med sommeren

Jeg har fået syet mig en taske. Samme model som denne her, men denne gang til mig selv. Dog er stoffet en tand for sommerligt, til at jeg har lyst til at bruge den nu her, men så er jeg da forberedt, når solen og varmen kommer her lige om snart.

Kan se, at der lige så stille er kommet nye læsere til, mens jeg har tumlet rundt ovre på instagram. Et stort velkommen til jer! Det er ikke meget, jeg får blogget for tiden, men satser kraftigt på at se, om ikke jeg kan få pustet lidt liv i kludene igen, inden så længe..


søndag den 23. december 2012

glædelig jul

I samme øjeblik juletræet stod pyntet igår og funklede i al sin pomp og pragt, indtraf julestemningen og mit julehumør toppede i løbet af nul komma fem. Uha, hvor sådan et træ bare er fint og som man måske kan se, er der ingen smalle steder med hensyn til mængden af pynt.

Vi har aldrig haft en ordentlig topstjerne og har enten kørt helt uden eller haft nisser og andre sære ting og sager til at sidde i toppen, men idag fik jeg langt om længe syet en fin topstjerne, så det nu kan blive helt rigtigt. Jeg synes, den passer rigtig godt i stilen til det kulørte rød-stue-agtige træ.

Nu vil jeg hellige mig de sidste julesysler, så glædelig jul til alle derude!

 

lørdag den 22. december 2012

lykkens pamjulefis

Prøv lige at se her, hvad jeg har vundet i en give away hos frk. mus! Ikke mindre end otte møglækre småpakker. De er SÅ fine, masser af lækre små detaljer overalt og et overflødighedshorn af bånd og fine vedhæng.

Tusind tak, Gitte! Jeg er glad og ovenud begejstret og de rammer lige nøjagtig, hvor de skal i mit indpakningshjerte! Jeg gemmer dem til juleaften og vil nyde, at det til en afveksling er mig, der skal sidde i en gaveregn uden lige og pakke op og pakke op og pakke op..

Endnu engang tak!

fredag den 21. december 2012

min nye bedste ven

Uha, hvor er jeg glad for min nye 250 meters rulle neon pink matline gavebånd! Jeg kan næsten ikke få nok og har lyst til at omvikle alt inden for min rækkevidde.. Slurp, hvor er den bare skøn!

lørdag den 10. november 2012

kender du det

at noget pludselig hænger en langt ud af halsen og at man er ved både at skrige og kaste op over det? Sådan har jeg det med mit køkken lige nu. Jeg er med eet pludselig blevet træt, træt, træt af pangfarver, nips, daller og kitsch overalt og har lyst til at sætte en tændstik til det hele og starte fuldstændig forfra. Og ja, det er muligt at det i virkeligheden er noget helt andet det handler om, men nu er det altså lettere lige at give køkkenet en omgang, end at skulle renovere hele ens liv.

Så jeg nøjes med køkkenet og hungrer lige pludselig efter noget der er mere mørkt, mere roligt, mere råt og mere enkelt. Hvem sku' ha' troet det. Idag har jeg købt en ny og lidt anderledes voksdug og planen er, at rydde hele bulen for kulørt gejl og derefter arbejde ud fra dén og så se, hvor det ender. Ikke uspændende såmænd.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...