Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag

søndag den 27. november 2011

juleklip/det store ædegilde

De sidste mange år har det været fast tradition, at vi holder juleklip for min søster og hendes (nu voksne) børn og eventuelle svigerbørn første søndag i advent. Eller juleklip er vist så meget sagt; det var kun de første par år, vi syslede med papir og saks. Nu æder vi bare. Så hatten passer I might add. Men det skal man jo heller aldrig kimse ad.. 

mandag den 7. marts 2011

"jeg synes bare, at jeg er megapæn"

harajuku med et jysk twist

fyrig flamencofrille

Storesøster har savlet over sit eget spejlbillede de sidste par dage.. "Jeg synes altså bare, at jeg ser herrenice ud..(pause).. jeg er bare megapæn til fastelavn i år, hvis jeg selv skal sige det.." har hun gang på gang smisket selvtilfreds, mens hun har vredet sig foran spejlet, hvor hun har tilbragt det meste af tiden. 

Og hun er ellers en dame, der er yderst svær at stille tilfreds, så hvis hun er tilfreds, er moren det også. Omend der var lidt uoverensstemmelser over kostumet, da vi ikke helt var enige om hvordan det skulle se ud og tiden desuden løb fra moren, så at vi endte med at mangle et par småting..

Lillesøster er lige så beskeden og hævder skråsikkert, at hun var den pæneste i hele klassen. 

Jo jo..

tirsdag den 15. februar 2011

Tophyggelig..





... (og lang!) dag hvor vi for en gang skyld har nået en hel masse. Synes ellers ofte fridagene plejer at smuldre mellem hænderne på os, uden at vi når andet end at sidde og glane ud i luften og overveje om vi skal gøre det ene eller det andet. Men idag har vi været super-aktive på slow-mo måden og dagen er gået med at:

* sysle med perler og lave kitsch ophæng i jumbo-størrelse

* lave fis med ryg-sedler (dét er fandme humor der holder: "Gi' mig en olfert", hæ hæ)

* være ude at trave "I NATUREN" (så har man hørt det med)

* være på genbrugs raid i en nærliggende landsby med ikke mindre end 3 genbrugsbutikker, hvor jeg gjorde det fedeste scoop med strikponchoen ( chokoladebrun, creme- og karamelfarvet uld i fed, fed strik. Med lamaer for crying out loud! Uhh, den er fed og jeg er SÅ glad for den. Var ved at tromle en ældre dame ned, da jeg spottede den på en bøjle i den fjerneste ende af butikken og ikke kunne komme hurtigt nok derhen af skræk for at en eller anden skulle snuppe den for næsen af mig. Flåede den til mig med uklædelig grådighed og mit smørrede grin blev ikke mindre, da jeg så prisen. 25 kroner! Dét kan man da kalde en cheap love-affair)

* købe en ramme til den skønne tegning som Storepigen lavede til mig for nogle uger siden. ÆLSKER de der plus-kæbede duller med deres små hunde 

Derudover har vi guffet varme fiskedeller fra fiskemanden, smovset i flødeskums-fastelavnsboller til eftermiddagskaffen og danset så sveden sprang til Just Dance på Wii'en. Dejlig dag.

Nu burde jeg så lette mig og gå ud og gå i gang med madlavningen, men giiider ikke. Ser om ikke pigerne kan lokkes med på noget pizza istedet. Der er vel trods alt ingen grund til at presse citronen..

mandag den 14. februar 2011

from cupcake heaven to cupcake hell




yikes! Har den vildeste cupcakekvalme. Måske havde jeg heller ikke ligefrem behøvet at spise 4.? Jeg lærer sandsynligvis aldrig at stoppe, mens legen er god.. Men sjovt og hyggeligt var det da. Jeg bagte kagerne og lavede frostingen. Den festlige del med at pynte tog pigerne sig af og den fik ikke for lidt.. Moster og farmand kiggede forbi til en kop kaffe og hjalp os med at tynde ud i dem. (Og gudskelov for det, ellers ved jeg da slet ikke, hvordan jeg ville have haft det nu..)

Jeg bøvler stadig helt urimeligt med den tekniske del af det her bloggeri og som forudset dræner det lysten, at jeg hele tiden skal bruge uforholdsmæssig lang tid på enhver lille dum detalje. Har fx lige prøvet at lave billederne ovenfor større, men vupti! var der flyttet rundt på det hele og min profil stod halvt oveni det ene billede. Argh!!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...