Viser opslag med etiketten hjæælp. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjæælp. Vis alle opslag

onsdag den 17. april 2013

er der andre, der har mistet deres pin it button?

Det er efterhånden virkelig længe siden, jeg har haft brug for min pin it button på computeren (altså den knap fra pinterest, der gør at det er (var?) muligt at pinne, hvad man nu lige faldt over rundt omkring i cyperspace), men nu har jeg så lige prøvet nogle gange og den er helt død og inaktiv.

Hvor der før kom samtlige billeder op fra hele den side man havde åben, sker der nu ingenting overhovedet. Jeg har prøvet at kigge under min pinterest profil og settings for at se, om der skulle stå noget eller være en måde at geninstallere den på, men jeg kan intet finde. 

Er det det samme hos andre eller er det bare hos mig, der er gået et eller andet galt?


mandag den 26. november 2012

lækre julemarkeder - tips modtages!

Er der nogen der kender til nogle lækre julemarkeder de næste par weekender? Altså lækre julemarkeder. Ikke sådan noget med juledekorationer af blågran, koglenisser, tubestrik og den slags, men lækre sager. Om det er stort eller småt, nogens hemslöjd eller lækkerier fra allerede etablerede eller upcoming designere eller noget helt tredje, betyder intet, bare det altså er lækkert.

Anne Langhøj kortet her er fra sidste år og jeg har ikke kunnet se noget på hendes hjemmeside om et marked i år, men hvis nogen ved noget, så sig endelig til!

Så noget forleden på en blog med et julemarked på (vistnok) Vesterbro d. 8. december, hvor der bla. var Thora Finnsdottir, men kan simpelthen ikke finde det igen og har prøvet at google, uden held. 

Jeg bor i Østjylland, men er muligvis villig til at køre land og rige rundt afhængig af hvad det er, så tips fra det ganske land modtages med glæde. 

P.s.: fik jeg sagt, at det skulle være lækkert??


lørdag den 28. januar 2012

honeycomb balls - hvor?

Nogen der ved hvor/om man kan købe de her pragtfulde honeycomb balls herhjemme nogen steder? Det er lige pludselig meget afgørende for min livskvalitet at eje nogen og jeg ved lige, hvad jeg skal bruge dem til og det kan ikke gå hurtigt nok.. 

Har fundet dem til latterligt billige penge på en amerikansk hjemmeside, men med fragtprisen og risikoen for at blive taget i tolden løber det alligevel op, så ethvert tip på et alternativ modtages med kyshånd!

(Møglækkert billede lånt her)

onsdag den 21. september 2011

de forsvundne læsere..??

Er der andre end mig (og Vanløse blues), der har mistet kassen med faste læsere fra forsiden?? Jeg har ikke rørt eller ændret noget, men den er bare forsvundet. Så hvis der sidder en venlig sjæl, der ved hvordan jeg får den frem igen, vil jeg da meget gerne have et tip.. Tak, tak!

fredag den 19. august 2011

sypigetips, tak!

Stærkt inspireret af noget julepynt Box de Lux havde lavet sidste år, har jeg lavet et lille stjerneophæng til bilen. Det var ikke helt let at få zig-zaggen til at makke ret. Det var svært både at "styre den" og få den syet tæt nok på mit gamle hakkebræt af en symaskine..

Selvom det ikke er sindssygt meget jeg syer, drømmer jeg engang imellem om noget nyere og bedre. En smart model, der kan en hel masse. Men jeg aner ikke noget om noget! Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad en overlocker egentlig er?? Tænker på, hvad det er den kan, som en almindelig symaskine ikke kan. Kan man bruge den til "det hele" eller skal man stadig have en symaskine til andre ting? Bruger den kun de der kæmpestore trådruller? 

Og hvis nogen iøvrigt ved, hvor man kan finde neonpink sytråd, vil jeg meget gerne have et tip!

onsdag den 9. marts 2011

hjælp søges, tak!!

billede lånt på alun.dk

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvordan jeg får min tekst til at fylde det samme i bredden som de billeder jeg bruger? Det irriterer mig grænseløst at spalterne er så korte ift. billederne.

Både fordi det ser ud ad helvede til, men også fordi det hurtigt ser ud som om, at der er meget mere tekst end der egentlig er og eftersom jeg generelt har svært ved at fatte mig i korthed, ender jeg hurtigt med de her massive tekstblokke, som ihvertfald nogle ikke orker at give sig i kast med.. (til trods for at de er fyldt med både visdomsord og utallige guldkorn)

Jeg HAR prøvet at sidde og fifle i "juster bredder" i blogger-designer, men jeg aner ikke om det overhovedet er dér det skal ordnes eller hvordan i så fald..

Og egentlig ville jeg også hellere have alt det løse, som profil, arkiv, blogroll osv. ovre i højre side, men har jeg det, kan jeg slet ikke bruge store billeder, for så ligger de bare oveni al teksten.

Så hvis der sidder en både klog og venlig sjæl, der ligger inde med den sikkert superlette løsning, vil jeg være dybt taknemmelig for et praj og et godt tip.

Hell, jeg vil endda gå så langt som til at sige, at jeg gerne vil honorere vedkommende med en Ritter Sport efter eget valg. Hvis ikke dét kan få folk til tastaturet, så ved jeg da snart ikke hvad..
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...