paris, je am coming

Inden vi i sin tid tog til Japan havde jeg planlagt at skulle hamstre en hulens masse af de lækre, japanske Paumes indretningsbøger med hjem, men af en eller anden mystisk grund glemte jeg alt om det, mens vi var afsted. Lige indtil den allersidste aften inden hjemrejsen, hvor vi var inde i (endnu) en boghandel for at shoppe manga til pigerne og der endelig var en lillebitte klokke, der begyndte at ringe langt inde i baghovedet.

Desværre havde butikken ikke nogen af boligbøgerne hjemme, men kun een der hed Kawaii Stores Paris og selvom jeg hverken er frankofil eller havde aktuelle planer om en tur til Paris, snuppede jeg den. Man skulle jo nødig komme tomhændet hjem.

Vel hjemme røg bogen bare oveni en anden stak med bøger og så glemte jeg alt om den. Lige indtil jeg her forleden pludselig fik øje på den.

Oh la la, la la la, la la, siger jeg bare! Bogen er smækfyldt med fristelser. Lækkerier af den ene og anden slags og den ene gennemført indbydende og møglækre biks efter den anden. Alle med et skønt, anderledes twist i forhold til både indretning, styling og varer på hylderne. Nam.

Jeg er fuldstændig psyched og har lyst til selv at åbne de første 20 lækre småbutikker og så er jeg selvfølgelig pludselig fuldstændig syg for at komme til Paris. Bare starte fra en ende af, med bogen under armen og en velspækket tegnebog i baglommen. Åh, det kunne være fantastisk. Gad vide, om man kan få bevilget en måneds orlov til shopping i Paris..

en af de dage..

Man ved bare, at det bli'r en af de lange dage, når man lægger ud med at give de langtidshævede morgenboller et ordentligt drys instant kaffe istedet for sesamfrø. Det er skisme tidligt at længes efter weekend. På så'n en tirsdag..

storesøsters sort/hvide ungpigehybel

Pigerne fik jo nye værelser for et stykke tid siden. Har tidligere vist lillesøsters og her kommer så storesøsters. Den var lidt værre at gå til. For hvor jeg fik stort set frie hænder på lillesøsters værelse, så havde storesøster et soleklart og ufravigeligt billede af, hvordan det kommende værelse skulle se ud. 

Og når man nu føler sig familiemæssigt fejlcastet, i hvert fald på boligområdet og dagligt gi'r højlydt udtryk for hvor kikset og ikke mindst pinligt, det er at bo som vi gør og desuden også h-a-d-e-r farver og egentligt hellere ville have bo på et otte kvm. værelse med lavt til loftet i  noget ét plans 70'er villa i et gudsjammerligt parcelhuskvarter med stisystemer, nyklippede hække og vejfester, fordi det gør alle de andre, ja så ender man med nogle krav, der lyder sådan her: 

"Det skal være sort og hvidt og der skal være masser af ting fra IKEA". 

Jow jow. Spændende. Desuden skulle det være "tøset, uden at være pattet" og meget vigtigt; indeholde en smukkesere-plads.

Egentlig lød det jo meget lige til, men vi nåede hurtigt punktet, hvor der blev sagt nej til det hele. Nej, ingen puder til daybed'en under hemsen. Nej, ingen nips overhovedet. Nej, ingen kludetæpper. Nej, ikke nogen opslagstavle. Nej, ikke nogen knager. Nej, ingen sættekasse. Nej nej nej.

Men da det hele så stod og lyste sort og hvidt og bart, kunne hun godt se, at det måske kunne være bare lidt hyggeligt med en lille smule farver, så hun gik allernådigst med til, at der godt kunne være (lidt!) pink og grønt. Så vi lod den lyserøde karm omkring den gamle butiksdør ud til gaden være (det så sådan her ud før) og spiffede med lidt farveklatter hist og her. Og så syede jeg bare de skide puder uden at spørge, købte tæpper, hængte honeycomb balls op osv osv og da det først var der, syntes hun det var ok og det lykkedes faktisk til sidst at ende med noget, som hun er blevet rigtig glad for.  

Jeg har stadig masser af gode ideer og kunne godt tænke mig liiige at ordne det ene og andet, men ungen har jo sin egen mening. Desværre. 

Hvad stiller man fx op med et pigebarn der mener, at bloklys på fad med farvede pyntesten er all that..!? 

Jo, man føjer hende selvfølgelig. Og håber i sit stille sind, at hun vokser fra det og med tiden udvikler samme gode smag og stil som sin mor. Hæ.

nederen

Nederen at stå i Kvickly og så pludselig opdage at man har glemt at skifte sine udtjente, herregrimme so-six-years-ago tabercrocs med et par almindelige sandaler, inden man forlod matriklen.. 

(men hold kæft, hvor er de praktiske..)

32 grader med flødeskum på

32 grader i skyggen og fødselsdagsboller med tandsmør, flødeskumskager, tunge lagkager og svulstige sværvægterbrownies er måske ikke verdens fedeste kombination. Havde jeg vidst at netop idag ville blive årets varmeste dag, havde jeg nok holdt lidt igen med kalorierne.. Bli'r helt træt ved tanken om alle de søde sager, jeg bli'r nødt til at få gjort kål på

Og så har jeg for første gang nogensinde leget med fondant. Det gør jeg ikke igen lige foreløbig. Det gik egentlig nogenlunde at arbejde med det, men smagen og konsistensen er bare slet ikke mig. Mærkeligt nok, for normalt har jeg ingen fine fornemmelser, når det kommer til det hvinende søde, men det her overdøvede alt og spolerede en ellers udmærket lagkage.. Tror det bli'r noget pigerne fremover får lov at lege med og spiffe cupcakes op med i mindre mængder, men så heller ikke mere..

Og så lige et tip: I øjeblikket kan man købe de her lækre pastelfarvede vægknager i Fakta til nærmest ingen penge. Altså bare hvis der sku' sidde andre derude og mangle..

red, white and blue - i love you

Jeg holder noget forsinket fødselsdag imorgen og står derfor i mit 100 grader varme køkken og bager som et lille bæst og er egentlig helt begravet i fondant, karamelliserede brownies og andre lækkerier. Men så var det så at jeg kom til at nærkigge på de forskellige emballager. Udover at de er ualmindeligt yndige og kønne at kigge på, tegnede der sig også en fin rød, hvid og blå tråd som helt, helt tilfældigt svinger skidegodt til min nye buket med rød/hvide kuglegeorginer hentet ude på landet tidligere idag. Jo jo, så det..

Nå, jeg må i gang igen. Sådan en lagkage lægger jo ikke sig selv sammen.

heldige, heldige mig

Her forleden dumpede der pludselig en lille pakke ind ad døren. Louise havde godt "truet" med en trøstepræmie ovenpå hendes WF sejr, men jeg var ikke lige forberedt på at en trøstepræmie fx. kunne være en sindssygt lækker Finnsdottir broche, så jeg tabte fuldstændig kæben, da jeg åbnede pakken og fandt den her lækkerbisken i den.. 

Tusind, tusind tak, Louise, det er jo helt og aldeles vanvittigt og overdrevet og helt ubegribeligt sødt af dig!! Jeg tør da slet ikke tænke på, hvad jeg havde fået, hvis jeg havde vundet, ha ha ha ;o)

Jeg lover, at du gerne må banke mig fra nu af og i al evighed i WF, uden at jeg bli'r mopset og begynder at mule. Bare jeg kan sidde og stryge fingrene og øjnene hen over min fine broche, er jeg glad..

Endnu engang tak og en fantastisk weekend til dig og alle andre derude!

uden hoved og hale

Jävla, det er ikke det bare sjov at starte arbejde igen efter fire ugers ferie. Jeg kører stadig fuldstændig i slow motion og kan slet ikke komme op i omdrejninger. Heller ikke med bloggeriet, så her kommer bare lidt randoms, for lige at få taget hul på bylden igen..

# 1 - 3: mine piger har nået en alder og en stil, hvor mors hjemmesyede på ingen måde er sagen. Dog er lillesøster ikke for fin til en hjemmesyet frugtpose, så endelig bød lejligheden sig til at få syet bare lidt igen. Og så ovenikøbet af det her fine japanske kawaii stof, nuttet ^_^

# 4: fantastisk buket købt for sølle 20 kroner ved en af de ca. 500 små vejboder vi passerede i sidste uge på strækningen Assens-Svendborg på vores telt-roadtrip til det sydfynske. Fyn er fin og så er der ikke noget bedre end georginer. Næsten da.

# 5 - 6: prøver krampagtigt at holde fast i noget feriestemning, så har grillet, drukket cola og blundet på terrassen her til aften. Det smager da lidt af fisk..

jeg tager gerne æren

Jeg havde fødselsdag igår. Altså igår. Den dag hvor vejret vendte, sommeren kom igen og solen pludselig strålede fra en så godt som skyfri himmel. Nu ved I hvorfor. Hæ.

Nå, men bortset fra at jeg hader at blive ældre, så er der nu også gode ting ved sådan en fødselsdag. Som fx. at vågne klokken 06.17 ved at blenderen i køkkenet går i gang og man ti minutter senere får serveret morgenmad på sengen af en pavestolt lillesøster iført sit stiveste puds -den 100% syntetisk hæslighed af en tyrolerkjole hun ikke kunne leve uden at få med hjem fra alperne- bærende på en bakke med ostetoast, verdens tyndeste smoothie og de tre gaver, som hun selv egenhændigt var ude at købe forleden og sidenhen helt selv pakkede ind og næsten ikke har kunnet vente med at fortælle mig hvad indeholdt. Og jeg blev skisme glad for både klistermærker, ballonfisk, vækkeur, slikferskner og kagekrymmel gjorde jeg.. Det samme med henkogningsglasset, viskelæderet og klistermærkerne fra storesøster.

Eller når man vælter sig i lækre gaver fra ens søster. Som Madame Mo billedet, som jeg er fuldstændig syg med og kan sidde savlende og falde i staver over, fordi det er så fedt. Og den lækre, hjemmehæklede halsklud i fine farver og moringa body butteren, der dufter så hemskt godt og den store fine mintgrønne vase, som jeg glæder mig til at fylde med nogle fine grene meget snart..

Og så lader det oveni købet til at vejret fortsætter. Jeg er allerede smurt ind i solcreme fra top til tå og har planer om at tilbringe dagen i haven. Yes, endelig!