"kan vi ikke gøre det lidt bedre"

Det tog omkring en time at pakke bilen med badetøj, køletaske, parasol, tæpper, håndklæder, skovle, spande, mad, kaffe, læsestof og alt det andet man har brug for til en pragtfuld dag på stranden. Så yderligere en halv time at køre til stranden. Og så sad vi så dér i bidende kulde og stiv kuling og nåede lige akkurat at æde vores rundstykker, inden vi blåfrosne og tænderklaprende i hast måtte pakke hele skidtet sammen igen og løbe i sikkerhed i bilen, mens alt blev sort omkring os og himmel og jord pludselig stod i ét.

Det holder jo ikke det her. Under vores temmelig kølige og ret våde Østrigstur, fik vi dagligt sms'er om hvor dejligt vejret var herhjemme. Endelig var sommeren kommet og folk grillede og badede og lavede sommerting, så man godt kunne sidde dernede i alperne og blive en smule misundelig. Men pyt, når vi kom hjem var der jo stadig to lange uger til at tage revanche i og så skulle der spises is, bades og nydes sommeraftener på terrassen. Min bare! Vi kom hjem fredag aften og alt var badet i tung sol og termometer lå i omegnen af de 27 grader. Mindre end tre timer senere lynede og tordnede det og har gjort det lige f*cking siden. Argh altså.

Nå. Men så er det da godt at den lokale boghandler sælger ud til spotpris. Se bare den stak her, jeg fik for sølle 120 kroner.

Så jeg skal såmænd nok få tiden til at gå, det er jo ikke det. Havde bare foretrukket at ligge og læse i hængekøjen. I noget bagende solskin, med en kølende paraplydrink i hånden og ungernes glade sommerhvin i baggrunden. Istedet kommer det så til at foregå på sofaen, under et uldtæppe og i stearinlysets skær. Argh altså igen.

to uger og to kilo senere

Der blev vandret, klappet æsler og ponyer, indsnust bjergluft, læst bøger indendøre i silende regnvejr, ædt igennem morgen,middag,eftermiddag og aften og slappet af til den store guldmedalje og alpeidyllen var sådan cirka præcis hvad jeg havde drømt om. Men nu er vi hjemme igen. Lidt erfaringer rigere..

Som fx. at fællesferiedelen med eksmand nok fremover bør begrænses til een enkelt uge.. Og at madelskende grovædere bør holde sig fra all-inclusive konceptet - al den mad havde fandme nær taget livet af os... Og at hvad landet Østrigs natur har i skønhed, mangler dets befolkning til gengæld i charme - kan ikke mindes en sådan koncentration af mugne miner og dårlig attitude andetsteds nogensinde før.. Og at Wien ikke er et sted jeg behøver komme tilbage til - synes, den var helt blottet for bid og storbystemning; fælt skuffende..

Men alt i alt en ganske hæderlig ferie. Nu skal vi bare lige hygge os herhjemme et stykke tid, inden vi eventuelt/muligvis/sandsynligvis drager østover til Sverige. Det er alt for længe siden sidst..

mein Alpen Traum

Hvis nogen skulle komme omkring de østrigske alper indenfor nærmeste fremtid og se en eller anden idiot, der hvirvler rundt på lette tå med udstrakte arme hen over de græsklædte tinder blandt Milka køer og edelweiss og syngesmiler the hills are aliiiive with the sound of muuuuusic, så tag det roligt; det er højst sandsynligt bare mig.

 

Jeg har altid haft lyst til at komme til Østrig og nu sker det endelig. Langt om længe. Og jeg glæder mig som et lille barn til at fylde lungerne med frisk, sprød bjergluft, dyppe min gamle, trætte krop i krystalklare søer, svælge i det ene pittoreske landskab efter det andet, æde sachertorte og apfelstrudel til det står ud af ørerne, vandre i bjerge, bunde iskolde riesiger fassbiere serveret af nogen i lederhosen og til bare at opleve rendyrket, uforfalsket gennem-ordentlighed på klos hold..

Og når så al den idylleriske nydelighed begynder at blive en tand for meget, rykker vi østpå til Wien. Byen har omkring 500 cafeer og jeg har planer om at starte fra en ende af. Det skal nok blive en dejlig ferie.

Tschüssi und auf Wiedersehen da draussen!

nogle dage er bare bedre end andre

Den seneste tid har været rimelig ad helvede til. Jeg har haft alt for meget om ørerne, været stresset, skidesur, kortluntet, ud- og indebrændt og syntes at det hele var ved at vokse mig over hovedet. 

Føromtalte besøg har kun været en del af det; der har været massiv travlhed på alle andre fronter også, nogle arbejdsmæssige "udfordringer" , alt muligt andet bøvl og halløj og det hele er blevet yderligere besværliggjort af, at jeg har været uden bil og derfor har været afhængig af en -til tider- vrangvillig eksmands lyst til at låne ud.

Men så. Lige pludselig i løbet af et par dage er det hele vendt og som med et trylleslag er alt bare ha-ha-ha-herligt og fantastisk og fjong og rosenrødt og fra at have løbet hektisk, panisk og stakåndet rundt 24/7, dasker jeg nu afslappet og lalleglad rundt i slow-mo tempo og synes, at livet er herligt. Eller det vil sige, jeg dasker ikke hele tiden. Nogle gange sidder jeg også med et smørret grin bag rattet på den nye, velsmurte, toplækre og allerede højtelskede bil, der ud af det blå pludselig landede i favnen på mig her den anden dag.

Og idag fik feel-good stemningen så yderligere et twist: Noget free lunch i Århus i arbejdstiden, efterfulgt af en lige så free halv, uventet fridag. Noget jeg bestemt ikke er forvænt med, sku' jeg hilse og sige.

Så det hele blev nydt i fulde drag og jeg fik mig nogle ganske lækre sager med hjem:

 

en fin mellemstor casalinga skål (der kalder på at blive fyldt op med slik) og de lækreste scherning øreringe i neon orange. Og de er købt for et gavekort jeg havde til 1+1 textil, så skulle selv kun spæde ganske lidt til

et par meter af sidste års overhypede voksdugsklassiker. De havde den pludselig hos Plint igen og jeg kunne godt tænke mig noget mere afdæmpet til mit havebord, så jeg slog til. Synes altså stadig, den er sindssygt flot.

jeg har længe sukket efter den fine Stella hængestage og idag blev den min, gnæk gnæk! Det samme gjorde den her skønne, mintgrønne stjerne fra bungalow. Og jeg blæser på at stagen egentlig er julepynt, den er kommet op med det samme og den får lov at hænge der og se godt ud, også selv om det er udenfor sæsonen. Tror, jeg vil have lys i bungalow stjernen, men indtil videre er den bestemt fin som den er

Så ja, livet er fandme alligevel ret sweet og nu vil jeg smide mig på sofaen og teste om den der casalinga skål dur til noget. Samtidig med at jeg godter mig ved tanken om, at nu er der kun to afslappede, slendrian ferie-mode-arbejdsdage tilbage, inden det for alvor er ferie! Fik jeg sagt, det var fire uger!? Nåm, det er det. Hæ.

lillesøsters værelse

Nåmmen, siden her nu er så pænt og ryddeligt alle steder i øjeblikket, har jeg benyttet mig af lejligheden til at knipse løs og forevige al den orden, mens der stadig er gennem-nydeligt og fint. Så planen er en lille tour de chambre i den kommende tid

Jeg har jo ævlet om de der pigeværelser i månedsvis, men nu står de langt om længe klar.. Det gik ikke helt som planlagt med lillesøsters. Der var planer om noget rød/blåt/pink tema, men den slags dur jeg altså alligevel ikke til. Syntes både der gik lidt for meget prinsesse i den og at det blev for ferskt og køligt at se på, så gradvist sneg der sig lidt grønt ind, så lidt gult og så skulle der vist lige lidt orange til også og så kørte bussen ellers og det endte med den sædvanlige farvelade. 

Men lillesøster er godt tilfreds og det er jeg skam også. Dog har jeg det lidt svært med alle de store, hvide flader på skrivebordet, men har indtil videre ikke haft hverken tid eller energi til at gøre noget ved det.

På nederste billede et sneak peak til storesøsters sort/hvide ungpigeværelse. Billedspam følger en anden god gang..

back to normal

Jeg har vidst i et halvt år at de travle damer her ovenfor skulle komme forbi igår for at tage boligbilleder og således burde jeg jo have haft god tid til at få ordnet diverse hængepartier og få de utallige løse ender ud ad verden.. Men når nu man er et dovent rodehoved, der altid bli'r ved med at udskyde alting og aldrig liiige kan tage sig sammen og desuden er typen, der ikke bare arbejder bedst under pres, men nærmest kun under pres, ja så giver det altså bagslag på et tidspunkt.

Så i de sidste par uger har jeg været i en tilstand af konstant panik-stress i forsøget på at indhente måneders laden-stå-til på rekordtid. Jeg nåede ikke alt det jeg gerne ville og det viste sig jo selvfølgelig også at være bedøvende lige meget. Men mit hjem har aldrig nogensinde været så rent og så ryddeligt før (jeg havde sgu sågar pudset vinduer - for første gang nogensinde) og det er en rigtig, fed fornemmelse, når nu man er vant til rod, nus og nullermænd overalt og jeg prøver at bilde mig selv ind, at sådan vil jeg holde det fra nu af. Ha. Som om.

Mindst ligeså fedt er det, at det hele nu er overstået og det eneste jeg skal tænke på nu, er den ferie, der lurer lige om hjørnet.

F-i-r-e, lange dejlige uger, hvor jeg ikke skal lave noget som helst, andet end at dase, slappe af, læse bøger, spise godis og tage tingene som de kommer. Det trænger jeg til.

*damerne på billedet er selvfølgelig Tia Borgschmidt og Mette Helena Rasmussen (med lille søde Johs på armen)