H(e)aven

Selvsåede brombær er ærgerlige at have i en (parcelhus)have! Når de selvsåede brombær først får fat, så er de svære at komme til livs igen. Vildnæsset af brombær blev fjernet i dag og hvis det skal lykkes, så gælder det om være over nye skud igennem hele den kommende sæson.  I området ved kompostbeholderen er den fine gruppe I clematis sprunget ud. Den er rigtig fin og det bliver en glæde, når den bliver lidt kraftigere og dækker rionettet, som skjuler kompostbeholderne. Mellem kompostbeholderne og hønsehuset har nogle selvsåede brombær fået fat. Og det på trods af, at alle planter blev fjernet for et år siden. Måske fik vi ikke alt med, men jeg kan være bange for, at de også er hos naboen lige på den anden side af stakittet. Og da der står noget rionet op af stakittet, som vi endnu ikke har fået brugt, har det været svært at bekæmpe brombærrene. Men nu skulle det være, så dagen er brugt på at fjerne alle rankerne og grave planterne op. Vi har tornfrie brombær andet ...

Sidste år fandt et (eller flere) frø vej til min have. I foråret, hvor planten kom frem var jeg usikker på, hvilken plante det drejede sig om, så den fik lov at stå. Planten voksede sig stor og stor og større - ca. 180 cm. Inden den blev så høj havde jeg dog indset, at det drejede sig om gyldenris. Men jeg tænkte, at den kunne få lov at blomstre og så skulle den fjernes, for det måtte være den invasive art af gyldenris - sildig gyldenris . Og flot var det gule blomster... men det er en ulv i fåreklæder. Sildig gyldenris blomstrer fra juli til oktober, så hvor dum har man lige lov til at være. I oktober gik jeg jo i havehi og fik derfor ikke fjernet planterne. Gyldenris breder sig både med sideskud og med før. Og se nu hvor meget den har bredt sig - de rødlige skud! Og den har endda fået lov til at gå i frø! Jeg håber ikke, at den nu har frøsået sig i hele min have. Så i dag har den fået den helt store tur med beskærersaks og spade. Og så krydser jeg fingre for, at den ikke har s...

Den smukke dronningebusk er sprunget ud i fuldt flor og der er rigtig mange blomster på i år. Den står for enden af trædækket og passer rigtig fint til det sorte. Foran busken har vi et par havestole, hvor vi kan nyde morgenkaffen i solen - når solen altså viser sig, hmfph. Og endnu et hmfph; alle skvalderkålene i bedet til venstre! Dem har jeg opgivet at komme til livs, så i stedet skal jeg have lavet en anden løsning, som ikke inkluderer jord. Da vi flyttede havde busken været formklippet i mange år, så det blev vi troligt ved med. Men den blev efterhånden lidt blomsterfattigt i den nederste del. Så for et par år siden tænkte jeg, at jeg hellere løbende ville forynge busken ved at klippe lidt gamle grene væk hver år og så lade de overhængende grene blive en del af buskens charme. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt - synes det ser supergodt ud med disse hængende grene, der giver busken et luftigt udtryk, som passer rigtig godt til dens blomsterrigdom.

Hold da lige fast hvor er det skønt - den første rose er sprunget ud på min nye rose, som er Rhapody in Blue. Og der er endnu en blomst på vej. Jeg synes det er tidligt eller er jeg helt forkert på den? Er den mon sprunget ud i jeres haver? Og endnu én af rhododendronerne er sprunget ud. Den står lige foran Nova Zembla og de står så fint sammen. Heller ikke denne har jeg navnet på, men skøn er den. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er to forskellige rhododendroner, som jeg har lige ved siden af hinanden. Jeg synes der er lidt mere lyse blomster i den ene ende og at de er lidt mørkere i den anden ende. Eller også er det bare fordi de bliver lysere med alderen. Og så er det blevet tid for blomster på skvalderkålen og det på trods af, at det ikke er længe siden jeg fjernede alle blade over jorden. Den har haft travlt med at sikre sin overlevelse - som om det er et problem. Her er den fanget med macrolinsen midt mellem bladene fra den store tusindstråle.

Efterårshindbærrene kom for tæt på et af de nye højbede. Det var derfor nødvendigt at flytte dem, for når de bliver høje, så vil de fylde noget mere og så vil det være umuligt, at komme til højbedet fra den side.   Da jeg gravede planterne op, så så jeg mit snit til at fjerne en del skvalderkål. Skvalderkålen breder sig desværre ind fra naboens have. Og den ende af deres have, som vender mod os, har de valgt at have som en vild del, med mirabeller og ligusterplanter. Så desværre ser de ikke skvalderkålen som et problem. Og det ønsker jeg så heller ikke at gøre, for jeg vil gerne beholde det gode naboskab.   Jeg har noget flis fra sidste år, som jeg vil lægge i et tykt lag omkring planterne og afgrænse bedet med en med et enkelt sort brædt. Så håber jeg, at skvalderkålen får mindre gode vilkår til at titte frem. Men de er nogle vedholdende fyre, så jeg slipper sikkert ikke for dem! Hindbærrene er nu flyttet helt tæt på hegnet og så vil jeg trække nogle "snore" så d...

Hvornår klipper du dine efterårshindbær ned? Jeg plejer at gøre det lige inden de begynder at sætte nye skud, men ikke i år. Jeg så nemlig, at mine forældre havde klippet dem ned sidst i september og direkte adspurgt, så klipper dem ned hver efterår. Og da de har mange og frodige hindbær med et godt udbytte, så tænkte jeg, at det ville jeg tage ved lære af. Så som tænkt, så gjort. Idag blev hindbærerne, som står langs det gamle hegn, klippet ned. Alle grenene hang ud over plænen og jeg huskede pludselig, at det irriterer mig hver gang jeg slår plænen. Så da jeg nu var igang, så fik jeg pludselig energi til at grave stolper ned til at spænde vire ud på. Stolperne er gravet ned og til foråret er det så bare at male stolperne sorte og spænde virer ud. Området, hvor hindbærrene står, er inficeret med skvalderkål dog ikke voldsomt idet bladene bliver holdt nede manuelt nogle gange i løbet af foråret, hvorefter hindbærplanterne ikke tillader særligt meget lys til bladene. D...

Nobilisgranen har hvert år omkring tre store kogler i toppen af træet. Og når jeg skriver store, så er det fordi de er store. Jeg kan undre mig over, at der ikke kommer flere kogler end de tre-fire stykker. Når vore gæster får øje på dem fra stuevinduerne, så er deres første kommentar  altid; hvor er de store og flotte. Koglerne er utrolig dekorative i toppen af træet og mange spørger også til, om vi bruger dem i dekorationer til jul. Men det gør vi ikke, idet træet er tre-fire meter højt, så vi kan ikke nå dem. Og egentligt kan jeg gode lide tanken om, at havens dyr har mulighed for løbende at spise lidt af koglerne i toppen. Det er vel deres madpakker der hænger deroppe. Og de er allerede godt igang med at spise sig gennem de enorme kogler. Jeg troede faktisk, at det var de røde egern, som vi har her i området, der spiste koglerne. Men idag så jeg forskellige fugle spise af koglerne. De er vist flere om at dele madpakkerne. Den brune visnede guirlande på billedet er ...

Hjortetakstræet, som jeg skrev om forleden og som vognmanden fjernede sammen med hækken, vil jeg lige knytte et par ord mere til. For egentligt synes jeg, at det er et smukt træ specielt i efteråret, hvor det får nogle meget flotte efterårsfarver i røde, gule og orange kulører. Også blomsterstandens røde farve er meget smuk. Vidste du iøvrigt, at  blomsterstanden kan bruges til at farve garn med? Men som mange sikkert ved, så er træet store ulempe, at rodnettet ligger meget øverligt og derfor har det en tendens til at sætte rodskud - og det langt endda temmelig langt væk fra træet. Rodskuddene er rimelig nemme at hive op, men så sætter træet bare rodskud et andet sted. Jeg har været tilbageholende med at fælde træet netop af frygt for, at det ville sætte alt for mange rodskud efterfølgende for at sikre træets overlevelse. Og istedet overvejede jeg, at gå igang med barkringningning. En metode hvor barken skæres væk rundt om træet ca. 20-30 cm over jorden og derved fjer...

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

Den store tusindstråle står stor og gul og stråler i bedet bagerst i haven - ja, den lever op til sit navn for bedet den står i befinder sig på nordsiden af huset opgivet af naboens store træer i skel og vores hus på den anden side. Og den gule farve kan ses på lang afstand - ikke ringe i et temmeligt mørkt område. Jeg er ofte henne for at betragte knopperne, som i starten er taglagte .  Efterhånden bliver knoppen gul, og der ligger tynde tråde i et sirligt spiralmønster. For til sidst at springe ud i en stor gul midte med tynde kronblade omkring. I bedet er der en del skvalderkål og det lever stor tusindstråle udmærket med. Jeg vil endda gå så vidt, som til at postulere, at skvalderkålen har svære kår mod den kraftige staude, som har store blade, der ikke lader lys trænge ned til den mindre skvalderkål. Lige nu nyder vi den store tusindstråle, men det er samtidig også én af de stauder, som jeg straks er over når blomsten er visnet. For den er meget tilbøjelig til at smide ...

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

For få dage siden kunne man i landskabet se helt gule flader med blomstrende mælkebøtter. De gule flader er nu transformeret om til helt hvide flader, for mælkebøtterne er ved at smide deres frø og det i tusindvis - der kan blive rigtig mange af dem. Gad vide hvor mange frø der er pr. blomst? Også min græsplæne har mælkebøtter og mælkebøtterne er så hurtige, at selv om plænen bliver slået én gang ugentligt, så når de snildt at blomstre og sætte frø derimellem - øv!

Jeg har renset et stykke bed bag en af de nye læskærme for skvalderkål. I bedet skal senere lægges fliser og så skal der sættes en bænk, hvorfra vi kan slikke aftensol, mens vi nyder haven. På den ene side af fliserne, skal der placeres et galvaniseret rionet og deropaf skal der gro clematis. Jeg fjerner skvalderkålen for at sikre, at den ikke gror ind i bedet på den anden side af rionettet. Men skvalderkålen var ikke helt nem at fjerne - den har et meget stort rodnet og har jeg glemt bare et lille stykke rod, skyder planten igen. Jeg brugte en greb til at løfte og ryste rødderne fri fra jorden og håber, at jeg har fået det hele med.    I bedet gror der desuden storkenæb og havebetonie. De er gravet fri og er foreløbig kommet i nogle potter - dels for at være sikker på, at små stykker af skvalderkålens rod ikke følger med og dels fordi, jeg ikke helt ved, hvor p...

Skvalderkål hærger i flere bede her i haven og hvor er jeg træt af den. Jeg har opgivet at bekæmpe den i de inficerede bede og er igang med at omlægge dem til græsplæne. Heldigvis har jeg bede, hvor den ikke har holdt sit indtog. Og den kan bare lige vove, basta. Men skvalderkålen kan bruges rent kulinarisk og det har vi prøvet her til aften. Pesto'en blev serveret til en langtidsstegt (fem timer) skinkesteg og salater. Vi har lavet skvalderkålspesto inspireret af en opskrift fra det seneste nummer af "Mad og Venner". Pesto'en består af sprøde skvalderkålsblade, mandler, hvidløg, citronsaft, olie, parmesan og er smagt til med salt og peber. Pesto'en blev spist med velbehag til kødet selv sønnike på 10 nød den. Det er en opskrift der skal laves igen og det kan bestemt anbefales at prøve skvalderkålspesto'en.

Kaprifolien står med knopper og det varer såmænd ikke længe før løvet springer ud. Men blot ikke denne kaprifolie! For jeg er ved at grave kaprifolien op! Planten skal graves op, da den står i et område, hvor skal vi have bygget et nyt stakit. Desuden er bedet inficeret af skvalderkål, så der skal ikke længere være blomsterbed i det område!

Smukke lyserøde g eranier og florlette hvide skvalderkål er et rigtig flot match. Det er en skam, at skvalderkål er et f..... ukrudt, som skal bekæmpes hurtigst muligt!

I et hjørne af haven, som ligger bag huset og hvor vi sjældent kommer - gæster gør ihvertfald slet ikke - findes et lille hjørne, som vi ikke holder. Der faldt jeg over disse to planter, som gror i skøn forening. Den hvide er en matrem - en lægeplante, som kan bruges ved hovedpine og migræne, ved at spise ét blad hver dag og der er lavet naturmedicin af planten. Den er også tidligere blevet brugt mod gigt, muskelspændinger, hævede led og feber, idet den er betændelseshæmmende. Planten er god til at så sig selv, men den bliver aldrig en plage, da den er let at hive op, hvor den er uønsket. Den lys gule kender jeg ikke navnet på og det er en plante, jeg først har stødt på i denne have - den fandtes ikke i den tidligere have på Fyn og jeg husker den ikke fra mine forældres landejendom. Kender du navnet? Planterne er ca. 70 cm høj. Blomsterne er små og lette primært i lys gul og med lidt hvidt. Blomsten har en lille spore...

Egenlig er det jo en rigtig flot blomst, der skyder fra dette forhadte plante. Blomsten har mange små blomster, der er smukke hver især og som sidder samlet i en skærm - let og yndefuldt. Og jeg bruger den gerne i vaser, hvor den står smuk som solitaire eller som let fyld i en tungere buket.    Men i min og i mange andres have er det en meget forhadt plante - en ukrudt af værste slags. Og hvad er så definitionen på ukrudt? Ukrudt må være uønskede planter i et område med kultur planter. Ukrudtet spreder sig hurtigt og er svært at komme til livs. Og der er risiko for, at ukrudtet "bekæmper" kulturplanterne. Og det må man jo sige stemmer h elt  på skvalderkålen, jeg vil endda gå så langt, som at kalde den for djævelsk.  Skvalderkålen er ved at overtage et af havens bede. Jeg har opgivet på forhånd at bekæmpe skvalderkålen, da jeg har rigtig dårlige erfaring - det er aldrig lykkedes f...