Selvsåede brombær er ærgerlige at have i en (parcelhus)have!
Når de selvsåede brombær først får fat, så er de svære at komme til livs igen. Vildnæsset af brombær blev fjernet i dag og hvis det skal lykkes, så gælder det om være over nye skud igennem hele den kommende sæson.
I området ved kompostbeholderen er den fine gruppe I clematis sprunget ud. Den er rigtig fin og det bliver en glæde, når den bliver lidt kraftigere og dækker rionettet, som skjuler kompostbeholderne.
Mellem kompostbeholderne og hønsehuset har nogle selvsåede brombær fået fat. Og det på trods af, at alle planter blev fjernet for et år siden. Måske fik vi ikke alt med, men jeg kan være bange for, at de også er hos naboen lige på den anden side af stakittet. Og da der står noget rionet op af stakittet, som vi endnu ikke har fået brugt, har det været svært at bekæmpe brombærrene.
Men nu skulle det være, så dagen er brugt på at fjerne alle rankerne og grave planterne op. Vi har tornfrie brombær andet sted i haven, så de "fjendtlige" brombær med frygtindgydende tornede ranker vil ikke blive savnet.
Pludselig blev området meget større og det ser meget roligere og overskueligt ud. En skøn opgave at kunne sætte flueben ved. Et par stole har fået plads i området, men det er ærgerligt at træstubben er så skæv - den kunne have været brugt som bord, når vi sætter os der med en kop kaffe!
Brombær er ikke nemme at slippe af med. Hele den nye del af vores have var groet til med brombær, vi holder dem nede, men de kommer stadig op rundt omkring, så man skal være over dem. Det har du fundet ud af, kan jeg se :) Flotte billeder af Alpina.
SvarSletJa, de er genstridige de brombær. Nu bliver området uden rionet, så det bliver lettere at være over dem.
SletSynes den er så smuk den Alpina :-)
Hei. Nydelig farge på din Alpina. I Norge sier vi bjørnebær. Ikke lett å bli kvitt. Det er bare å passe på hele tiden. Ønsker deg en fin søndag.
SvarSletHilsen Hanne-Lise.
Ja, det er rigtig fin farve Alpina har :-)
SletBjørnebær er et godt navn, når man tænker på, hvor svære de er at komme af med igen.