Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Magnoliebedet

Så vidt så godt

I urtehaven er de tidlige kartofler snart høstet og det har givet noget ledigt jord til 2. afgrøde. Forleden dag såede jeg derfor spinat, dild, ruccola, kruspersille og koriander. Og så har jeg mini pak choi og den japanske kål mizuma på vej fra en netbutik, som også skal såes i bedet. Bedet var dagen inden blevet vandet og jeg såede lige inden vi fik en skylle ovenfra. Så mon ikke frøene har mulighed for at spire nu. Jeg har sået to forskellige slags spinat - en almindelig grøn og en bordeaux. Jeg er lidt fascineret af de bordeaux farver til planterne. Og derfor jeg også en bordeaux stangbønne på vej. Bønnen har nogle meget smukke blomster - bordeaux i knop og lyserød med lidt hvidt i udspring. Og helt fantastisk så opdagede jeg i dag, at der er små bønner på vej. Jeg elsker bønner, så glæder mig til at høste de første og spise dem letkogte og varme.  Apropos bønner - i urtehaven såede jeg i foråret flere end tyve hestebønner mellem kartoflerne og mente ikke, at duer...

Nyt espalier

Endnu en skøn dag med dejligt vejr - lige til at bruge i haven. Og godt træt er stængerne nu smidt op i sofaen og jeg garanterer for, at det ikke varer længe inden jeg trænger til at se dyner. Den friske luft gør godt for en god nattesøvn. Opgaven i dag var at få lavet espaliet foran magnolietræet. D. 9. maj begyndte jeg at fjerne græstørvene og området så sådan i planlægningsfasen. Alle stolper til espaliet havde jeg malet i forbindelse med, at jeg var i gang med malersprøjten på plankeværket. Stolperne er 10x10 så de er ret tunge, så jeg måtte have hjælp til at lægge overliggeren på for at få det hele i vatter. Rionet blev skåret til og sat op med de 'sædvanlige' kroge - altså dem jeg har brugt på plankeværket. I fødselsdagsgave fik jeg seks klematis af mine forældre. Én af dem var tiltænkt espaliet, så Piilu blev sat og bredt ud på rionettet. Sådan en ny plante ser ikke ud af meget, men jeg håber den kan lide placeringen. Og at den kommer til at matche godt med ro...

Groning i urtehaven

Sidste år var jeg alt for sent ud i forhold til at så i urtehaven og få tilplantet i drivhuset. Så i år fik jeg urtehaven tilsået med de mest robuste urter d. 25. april. Endelig sker der noget derude og flere af urterne er på vej op. Her er det salat som jeg har sået ret tæt, for at bruge det som en slags pluksalat istedet for at dyrke dem som hoveder. Også rødbederne er på vej op. Det kan diskuteres, om de er sået for tidligt idet de let løber i stok, når de har haft det for koldt. Og tidligere sagde "de kloge" at rødbeder først skal sået efter d. 15. maj. Men mon ikke der trods alt er sket lidt i forhold til udvælgelse af sorter, som ikke så nemt løber i stok indenfor de seneste år. Kartoflerne, hvor jeg måtte klippe toppen af da de var alt for lange og ranglede, har det fint - ja, ihvertfald står de nu med store og kraftige nye toppe. Sidste år satte jeg to rækker i det 110 cm brede bed. I år har jeg sat tre rækker, idet jeg havde en fornemmelse af sidste år, at...

Hvor skal stolpen stå?

Så kom jeg i gang med det "sjove" i moradset, som vi fik lavet for en lille måned siden. Asters, tvetand og andet uønsket er gravet op, så nu kunne jeg gå i gang med at etablere. Planen er at der skal være linier i haven, så bedene/espalier skal gerne ligge i forlængelse af hinanden. Derfor fandt jeg snor og bambuspinde frem til opmærkning. Første billede er taget fra terrassen og ud mod espaliet med tobakspibeplanten. Andet billede er taget fra modsatte side det vil sige at den sorte stolpe er espaliet og i baggrunden ses busken foran væggen på terrassen. Snoren er placeret mellem terrassevægens slutning og den ene stolpe af espaliet. Planen er, at der skal opsættes et espalier i hjørnet, som kan danne et rum bagved. Op af rionettet skal jeg have plantet nogle af de clematis, som jeg har fået i fødselsdagsgave. Og i rummet bagved skal der plantes stauder og bag dem, skal der være en sti, som starter ved den store trædesten. Men så opstod et spørgsmål; hvor ska...