H(e)aven

Sikke dog et dejligt forårsvejr vi har haft i dag. Det har jeg udnyttet til at sidde på terrassen og læse lidt haveblade, mens jeg har nydt en dejlig kop te. Jeg prioriterede at sidder derude og nyde idag i stedet for at få lavet lidt derude - synes ligesom jeg havde behov for bare at sidde efter den skønne og arbejdsomme weekend. Jeg kunne dog ikke sidde helt stille. Ud at beskue havens nye udseende og tilbage på stolen for at overveje hvordan det skal se ud. Ud i den "nye have" igen for at se om idéerne holder. Tilbage til stolen for at overveje igen ... og så videre. Men det blev også til en tur med kamera'et for i det milde vejr er der sprunget endnu flere forårsblomster ud, så nu er der ved at være kulør i haven igen. Det er helt utroligt hvor meget der er sket i løbet af de sidste par dage. Fascinerende og skæppeskønt, at det pludseligt kan gå så stærkt - det er awesome, som min søn ville sige. 

Sønnike, fodboldholdet og ialt 11 forældre inkl. undertegnede er ankommet til Italien. Det var med store forventninger og håb om at komme til forår hernede. Men Italien har desværre haft den koldeste marts i 50 år, så ... Der er overskyet og ca. 6 grader. Men lidt foran er de dog. Mirabelletræerne blomstrer og jeg så adskillige forsytia-buske stå helt gule. Men jeg har ingen forårsløg set overhovedet - er det mon normalt? I eftermiddage skal vi til Verona og så håber jeg på at se lidt mere forår - det kunne være så godt.

og humørbarometret steg en hel del grader. Jeg sidder nu her med røde kinder og kan mærke, at muskerne bagpå bliver slemt ømme i morgen, men det tager jeg gerne med, for jeg har fået stillet LIDT af min forårslyst til at rode og regere i haven. Jeg troede, at jeg skulle grave de sidste løg op i husbedet (hvor dræn skal lægges), men nikke nikke nej -  jorden var bundfrossen blot 2 cm nede. Så måtte jeg jo finde andre gøremål. Blandt andet fik jeg klippet staudetoppe af asters og citronmellisse, som begge er meget hårdføre, så det tager de absolut ingen skade af. Og hold op hvor det pyntede i bedet. Og det gav mig en dejlig forventningsfuld fornemmelse helt ned i maven - jeg glæder mig helt vild til at få de øvrige staudetoppe væk, så bedene er klar til alle forårets løgblomster. Under de væltede asterstoppe blomstrede mine erantisser. Hvor var det skønt at få dem frem i lyset. Og fanget i en forårssolstråle så kan det ikke blive meget mere forår. En anden klar forårsbebuder...

Jeg har vist aldrig været så længe væk fra bloggen som denne gang. Men der har været andre gøremål, som har været vigtige. Siden tirsdag har jeg været i Düsseldorf. Onsdag til fredag på et internationalt certificeringskursus som underviser indenfor Kinesiotaping - et kursus som krævede en del forberedelse, men som helt bestemt var det hele værd. Jeg bestod og må nu undervise på diverse kurser - det er så tilfredsstillende at have den titel i hus :-) Lørdag og søndag var der International Kinesiotaping Symposium, hvor vi fik en masse ny viden. Så søndag aften, da vi landede i CPH, var hovedet godt fyldt med masser af informationer fra de fem dage. Så haven er total forsømt de sidste tre uger. Og det kunne ses, da jeg var en lille tur derude i dag. Mange planter hænger ud over plænen, græsset er langt og ......  Og egentlig så troede jeg, at jeg skulle lave et lille indlæg omkring nogle af de planter, som stadig blomstrer derude, men i stedet blev jeg opslugt af alle de forsk...

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Det er da lige til at blive glad i låget over sådan en dejlig dag med solskin og plusgrader. Derfor var en tur i haven også det første jeg gjorde, da jeg kom hjem fra arbejde. Og så blev jeg endnu mere glad, for derude stod mine få vintergækker - har kun to klynger - og fremviste deres smukke hvide snedråber mod den mørke jord. Også erantis gjorde opmærksom på sig selv med de skønne gule kuglehoveder. Midt i vintersolstrålerne stod de og vigtede sig blandt de endnu kun grønne spirer fra de øvrige løgplanter. Så er det at humørbarometret stiger og fruen vejrer forår i luften. Og foråret skal være så hjerteligt velkommen :-)

Ih hvor trængte jeg til noget forår i stuen. Og det resulterede i, at der kom en ranukel til at lyse lidt op herinde. Nå ja, der kom også en perlehyacint med i købet, men den var ikke så fotogen idag, så istedet får I lige et par billeder af den hvide ranunkel. Det er fantastisk med alle de små hvide kronblade, som ligger så tæt og symmetrisk omkring midten. Og nu kan den så få lov til at sprede lidt forår i den kommende tid - jeg tror, at den skal stå et sted, så jeg nemt får øje på den.

Ligesom de smukke tulipaner er et dejligt have-år ved at være færdigt. Og på min tur i haven idag kom jeg helt naturligt til at gøre status på det forløbne have-år og tænke over, hvilke mål der skal sættes for haven i det kommende år. I 2011 er der sket en del på havefronten og jeg er helt sikker på, at jeg har fået udrettet meget mere end tidligere år, fordi jeg har fået masser af brændstof og inspiration fra alle jeres herlige blogs og jeres dejlige kommentarer. Jeg glædes dagligt over den "gæstfrihed" der findes på have-bloggene til at dele og det er skønt at "tonen" altid er positiv - tusind tak for det :-) Det var helt særligt skønt at møde flere af jer til blogtræffet i LIFE's have og i Hannes have . Jeg håber, at jeg får lejlighed til igen at deltage i flere blogtræf ex. enten hos Lisbeth på Samsø eller i Geografisk have i Kolding . Det er så skønt at mødes med ligesindede og have-nørde uanset den enkeltes baggrund og alder. Jeg har kredset meg...

Ups! jeg fandt et par poser anemone-knolde. Og jeg kan sørme ikke huske, hvornår de er indkøbt. Men de er nu sat i græsplænebedet. Det var lidt indtørrede, så jeg er rigtig spændt på om de er levedygtige - det vil kun tiden vise. Men hvor var det skønt at komme ud i haven og få rørt sig ovenpå julens hyggelige aktiviteter. En time blev det i dejligt "forårsvejr", ja sådan føles det nærmest med det milde vejr og alle de forårsløg, som dukker op af jorden allerede. Her   kan man læse følgende; "Det er typisk at bruge udtrykket "det falske forår". Det er når vejret ikke følger årstiden med kulde og frost. Så bliver planterne snydt og opfører sig som det er forår, siger naturvejleder Jes Aagaard til DR Nyheder". Senere i artiklen siger Jes Aagaard; "Nogle planter er klar til at føre i konkurrencen og stikker op, udnytter lyset bedst muligt og skyder op gennem muldjorden og blomstrer. Samtidig tager planterne risikoen ved at få et skud frost og...

På min tur rundt i haven idag, faldt min opmærksomhed på de krybende benved. To planter, som jeg har fået i haven i den forløbne sæson. Og det fortryder jeg bestemt ikke, for her i vintersæsonen er det dejligt, at der fortsat er farver i haven. Øverst den gulbrogede benved, som er plantet i den gule forhave . Den er plantet ved en træstub efter et fældet et for stort japansk kirsebærtræ og jeg håber, at den er så bunddækkende, at den vil dække stubben over tid og før stubben formulder. Den hvidbrogede er plantet ved foden af rionet-stativet til staudelathyrus. Planen er, at den skal dække lathyrus' lidt bare ben. Begge benved er stedsegrønne og de brogede blade giver lidt liv i de ellers kedelige vinterbede. Planterne vil gerne gro i en muldrig jord og kan plantes overalt i haven fra sol til skygge. Planten skulle være nemt at tage stiklinger af, så jeg tror da, at jeg skal prøve det. For med alle dens fortræffeligheder, så kunne jeg fristes til at plante den flere s...

Forleden dag viste jeg den smukke kornel med glødende røde efterårsblade og jeg skal da lige love for, at det er gået hurtigt med at få de smukke blade smidt - der er ikke én eneste tilbage på busken (årh måske lige et par stykker). Istedet står kornellen nu med de smukke røde grene. Røde grene som vil pynte i forhaven hele vinteren igennem. Grene som jeg gerne klipper nogle stykker af og sætter i stuen, når vi når december. I stuen sætter jeg en lille lyskæde på - det er så hyggeligt! Den røde japansk ahorn har skiftet farve og står nu med en intens rød farve - utroligt så smukke farver efteråret generelt kan generere. Samtidig med at der er så mange smukke farver her i efteråret, som vi skal huske at nyde, så er jeg lidt ambivalent omkring det. For alle disse smukke farver er også et tegn på, at denne dejlige havesæson er ved at være slut. Men det er også starten på nogle måneder med armchair gardening, mange nye drømme, planlægning af den kommende sæson o.m.a. - altså s...

En tur rundt i haven afslører, at Skt. Hans urten snart er på vej og den står klar med nye grønne skud helt nede ved roden. Også den tidlige akeleje står klar med små fine blade. I et andet bed ligger et fint lille lag sne og frosten har medført, at bergeniaens blade ligger slapt hen af jorden. Det var kontrastfyldt derude: vinter kontra forår. Og jeg fornemmer, at det er et meget godt billede på, at sådan har mange blandt havefolket det lige nu. Jeg havde fået færten af forår i haven, men jeg synes, at sporret er blevet svagere. Pludselig er det kun vindueskarmene, som fortæller, at vinteren snart er på retur - ihvertfald rent kalendermæssigt  - og at det ikke varer meget længe inden foråret er på vej!

I skulle have hørt mit jubel-udbrud da jeg gennem vinduet fra et af værelserne fik øje på nogle små gule pletter i et bed. Vinduet blev flået op for at se nærmere på dem og det var sørme erantis, der var begyndt at blomstre. Jeg blev så begejstret, at jeg måtte have gummistøvler og vinterjakke på, for straks at tage dem nærmere i øjesyn i haven. Da jeg var i haven for at fotografere havde jeg kun øje for de små skønheder, men nu jeg ser billedet, så er der da en masse små spirer på vej. Det er jo ikke til at se endnu, men jeg regner med, at det er ukrudt, så det varer da ikke længe inden hakkejernet skal i sving! Disse løgspirer var også godt på vej, men de er også de eneste ud af alle de løg jeg plantede sidste år. Men jeg klager ikke, for bare det at nogle af løgspidserne dukker frem, så er det for mig et tegn på, at det går  den rigtige vej - nemlig mod forår :-)