Det tager lang tid og i denne forbindelse flere år, at få et staudebed, som man er tilfreds med. Og det gule forhave bed er et af de steder, hvor jeg må arbejde mere med hvilke planter, jeg kan få til at gro her. Det er noget med jordbundsforhold og antal soltimer, som jeg må tage mere hensyn til. Idet der er flere af de planter, som jeg plantede for et par år siden, som er gået ud. Og jeg tror, at det er fordi bedet er tørt. Planterne hænger ihvertfald ret hurtigt, når det er tørt. Ligeledes er det ikke et bed med sol dagen igennem, da det ligger på nordsiden af huset. Der er dog flere planter, som også har det fint her. Skovvalmuerne og lærkesporerne har det godt i bedet. Det er begge planter, som er flittige selvsåer, så de egner sig helt sikkert her. Ligeså har den prikbladede fredløs det godt her. Den har stået her i flere år og er godt til at sprede sig med rodskud. Løvehalen plantede jeg for et år siden og det er først i år, at den blomstrer, men...