H(e)aven

Sikke dog et dejligt vejr med den skønneste blå og skyfri himmel. Og solen skinner :-) Duerne satte sig i solskinnet og lod sig varme. Indimellem pudsede de lidt på dragterne, men ellers nød de vist bare tilværelsen. De er endnu ikke begyndt at kure, men det kan da ikke vare længe. Det er fortsat koldt hvilket afspejles i lyden fra sneen, når man går rundt derude - den knaser så sprødt.  Når jeg sidder her i stuen og kigger ud på den blå himmel og den varmende sol, så ser det jo dejligt lunt ud derude. Men vejret får mig til at længes efter forår og til at jeg igen kan komme i gang i haven.

Tusind tak for alle jeres søde kommentarer til "stakit-uheldet". Vi har desværre intet hørt fra skadevolder, så vores forhåbninger om at, et ærligt menneske ville henvende sig, er ved at rinde ud. Vi har kontakt til et tømrerfirma, som vil reparere skaden, når frosten er af jorden. Og indtil da vil de sætte nogle spånplader op, så der bliver lukket ind til haven. Det ser så hygsomt ud, når sneen dækker haven og der er mange gode motiver at tage billeder af. Som mange andre har jeg også været i gang med at tage lidt stemningsbilleder, nu hvor sneen ligger som en dyne hen over mange ting. Og jeg var heldig at fange lidt billeder i går, mens solen var på. På et bord, som jeg bruger til at opbevare planter på (børnehaven), står alle mine små planter desværre endnu. Jeg er noget spændt på, om de overlever den strenge frost som vi har haft i nat og som de har lovet os den kommende nat. En lille rododendron, som ser ud til at fryse og har mistet saftspændingen for at passe...

På trods af kulden så kunne den livgivende sol få mig op af sofa'en og en tur ud i haven. Sneen ligger som et fint lag i hele haven og i solskinnet er der stjerne i sneen. Hele haven ser ti gange (eller mere) bedre ud i solskin hvilket helt klart afspejles i stemningen på billederne. I haven er der flere planter, som fortsat står flot trods deres kolde fødder. Utroligt at de ikke mister saftspændingen som ex. lungeurten på det første billede. Her er det biskophatten, som troligt holder ud. Og en lille efeu stikker op mellem terrassens brædder. Den er sejlivet på flere måder, for et helt år har jeg prøvet at blive den kvit ved at hive den op hver gang den har vist sig mellem brædderne. Men er der bare et lille stykke rod, så kommer den stædigt igen. Men lige nu ser det jo meget dekorativt ud.