Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juli, 2010

På sommerbesøg

I sidste weekend var vi på besøg hos svigermor og svigerfar, hvor vi hyggede, var på havevandring i naboens have (åben have via Haven) og vi nåede at hjælpe lidt til med at male vinduer i deres hyggelige bevaringsværdige gamle skole. Det var dejligt, at få lov til at hjælpe lidt set i lyset af alle de timer, som de har lagt hos os med bl.a. at hjælpe med at lægge terrasse . Vi spiste udenfor i det dejlige vejr på hyggelige lokationer rundt omkring huset. Rundt omkring i haven er der mange skønne blomster og svigerforældrene er rigtig gode til at sætte planterne sammen, så det ser dejligt ud. Et rosenbed med timian som bunddække, hvor farverne matcher. Et bed med forskellige floks bl.a. én hjembragt fra Haven i Hune, som vi købte hos Anne selv i sin tid. Et bed op af det "gamle hus" med haveplanter fra bedstemors tid - stokroser, roser og lavendler.   De har en dejlig lukket gårdhave, som oser af...

Løvstikke

Løvstikken har vi haft i mange år og er en krydderurt, som vi betragter som et must i haven - men det er sjældent, at vi bruger den. Når vi bruger urten, så er det til suppevisk, i vandet ved de kogende kartofler, i krydderurteblanding i olie til grillretter og i meget sjældne tilfælde i kødretter. Der skal ikke anvendes mange blade, for den er kraftigt smagende og mister ikke smagen ved kogning. At bruge løvstikken som suppevisk er smart, idet den smager af både selleri, pastinak, porre og persillerod - altså alle de gode grøntsager til at lave en god urtesuppe på. Bare man har rørt urtens blade eller frø, så dufter fingrene kraftigt af selleri, pastinak, porre eller er det persillerod! Bladene er fjersnitdelte og løvet bliver i vores have ca. 80 cm høj. Derimod bliver den hule stængel med den gule skærmblomst ca. 2 m høj. Stænglen har tendens til at vælte, så derfor bliver den hos os klippet af, inden frøene når at modne....

Regnvejrsdag

Der er dømt havepause - det siler ned det meste af tiden. Men der var en pause på ca. en halv time, som jeg udnyttede til at fotografere lidt i haven. Det gav mig lejlighed til at afprøve spejlrefleks-kameraets eksponeringskompensation... dvs. hvor lyst eller mørkt billedet skal være. Der er endnu mange funktioner, som jeg skal lære for at få det optimale udbytte af det nye kamera. Her et eksempel på eksponeringen. Vindruerne vokser sig store i drivhuset, ligesom tomaterne og squash. Den første squash skal høste i morgen og der er mange flere på vej. Tusindstrålen ser lidt våd og slukøret ud! Og roserne står med hovederne fulde af vand! Der er regndråber på alle planter. Her er det blade fra akelejer og den store tobakspibeplante, samt en blomstrende hosta. Tobakspibeplanten er mægtig stor og har små undselige blomster. I år er de meget undselige - jeg kan nemlig slet ikke finde dem!

Rusten jern

Det har været havedag her på matriklen. Det var dog rigelig varmt i drivhuset, hvor planterne trængte til opbinding og knibning - hold da op hvor det gror derude! Nu varer det ikke længe før vi kan høste de første tomater, som er ved at tage farve og de første squash. Endelig blev rionettet skåret op. Nettet har vi haft stående i haven, siden vi støbte nyt gulv i køkkenet for snart et par år siden. Det er rart at kunne bruge nettet til noget nyttigt og "smukt". Smukt er det ikke endnu, men det bliver det! Som tidligere beskrevet var det hårdt tiltrængt og på tide, at de tre staudelathyrus fik et stativ at klatre i. Derfor blev rionettet skåret op i fire stykker og sat sammen til et tårn. Rankerne er ganske sprøde og knækker let. Klatretrådene blev forsigtig løsnet fra planterne omkring og flettet ind i nettet. Heldigvis var det lettere arbejde end forventet. Og planterne har nu fået bedre beting...

Perikon

Egentlig havde jeg planer om at give haveskuret en gang trægrunder, når jeg havde været ude at proviantere - køleskabet var gabende tom efter 1½ uges fravær (ferie). Men himlens sluser åbnede sig inden jeg nåede at åbne dåsen med træbeskyttelse! Perikons lange støvdragere var gode til at fange regnen. Og støvdragerne er godt nok lange ift. til blomsten - de må ligge krøllet sammen inde i knoppen, for ellers kan de da ikke være derinde? Perikons frugtstande er meget smukke og meget anvendelige i buketter. Det er utroligt, at der på samme stilk findes flere stadier af blomstens cyklus - knopper, udsprungne blomster og brune frugtstande. Og derfor er det en busk, som jeg gerne vil have i min have. Jeg har medbragt flere frøsåede planter fra den tidligere have. Jeg havde en idé om, at de ville være pæne som en uklippet hæk og den idé kan jeg fortsat godt lide. Men hvor skal den lille hæk være i haven? Ikke den nemmeste opgave at indrette...

Blåregn

Jeg skal da lige love for, at blåregnen har kvitteret med gro-kraft efter jeg sagde at jeg ville behandle den  "pænt". Det er kun små to uger siden  espaliet  blev hængt op og nu skal jeg allerede igang med beskærer-saksen. Men da jeg ikke har været ejer at en blåregn tidligere, har jeg været en tur omkring Google for at se, hvordan jeg griber beskæringen an. Men inden jeg blev klogere på beskæringen, fandt jeg denne sjove oplysning ; der er to forskellige blåregn, der er almindelige i Danmark og som dyrkes under de samme forhold. Det er muligt at se forskel på de to, idet den kinesiske blåregn, Wisteria sinensis slynger sig med uret og den japanske blåregn, Wisteria floribunda slynger sig mod uret.     Så vores blåregn må være en kinesiske blåregn, Wisteria sinensis. I min søgen efter viden blev jeg klog på, at det er vigtigt, at beskære planten dels for at begrænse væksten og dels for at fremme knopsætning...

Solbær smoothie

Hvad kan man bruge solbær til - altså ud over solbærsyltetøj og alliancegrød? Vi plukkede et par grene fri for solbær og prøvede at lave en smoothie til morgenmaden - og det var faktisk ikke helt tosset - læs; det smagte rigtig godt. Vi havde ikke en opskrift at gå ud fra, men ud over solbær blendede vi banan, Dream-is, Cultura og frosne æbler. De frosne æbler var gode til at kølne smoothien. Solbær er fulde af C-vitamin og jern. Den virker som antioxidant og beskytter immunsystemet. Æbler indeholder pektin og C-vitamin, som sænker kolesterolindholdet. Bananer har B6-vitamin, som regulerer protein, sukker og fedtsyre. Vedligeholder hud og nerver. Cultura er godt for maven og Dream is er godt for den søde tand! Så at starte morgenen med sådan en smoothie er et sundt og friskt morgenkick med masser af gode sager!

Fuldmåne

"Næsten" fuldmåne. Sønnike har taget det første billede og studeret månen - han mener ikke, at månen er helt fuld på billedet, som er taget omkring kl. 22 her til aften. Og derfor siger jeg næsten, idet det "først" er fuldmåne i nat d. 26. juli kl. 3.37... Gad vide hvor mange der har svært ved at sove i nat?

Solnedgang

Smukke farver fra solnedgangen til aften - jeg lader billedet tale for sig selv!

Katost

Planten er fundet i haven blandt høstanemonerne i skygge. Planten er godt gemt blandt høstanemonernes løv, så næsten kun blomsterne er at se. Det er muligt, at den har været der før, men den har i så fald aldrig fanget min opmærksomhed. Og egenlig er den da ganske pæn og yndig, med de fem kronblade og den hvide midte - en helt ren hvid blomst og med et dekorativt løv. Jeg har måttet ty til havelitteratur for at finde ud af, hvilken plante, der er tale om. Sjovt nok så omtaler de seneste numre af 'Haven' (juli/august) og 'Alt om Haven' (juli/august) begge katost, som jeg tror planten er. Men om det er en rosen-, moskus- eller silkekatost kan jeg ikke umiddelbart finde ud af. Ud fra de sparsomme oplysninger jeg har i bladene og plantens løv, vil jeg gætte på at det er en moskuskatost? Gad vide hvordan navnet katost skal udtales; ka-tost eller kat-ost, hmm! I begge blade står, at katost er en ivrig selvsåer. Det vil jeg benytte m...

Nyt litteratur

Jeg faldt over et par gode tilbud på to bøger, som jeg bare måtte have med hjem. Bogen "Klematis og klatreplanter" tænkte jeg kunne inspireret til sammensætning af forskellige klatreplanter op af de espalier med sorte rammer, som jeg  drømmer om med tiden skal opdele haven i flere farvesammensatte rum. Bogen var hurtigt læst og giver mange grundlæggende oplysninger. Desuden er der et afsnit om de forskellige klatreplanter og forskellige sorter indenfor ex. klematis. Bogen "Blomster" af Camilla Plum er jeg gået igang med istedet for en skønlitterær bog. Jeg kan godt lide Camilla's ligefremme måde og malende beskrivelser samt det at hun tager stilling til forskellige problemstillinger. Samtidig er bogen krydret med mange smukke billeder, hvilket jo forhøjer læselysten. Det er helt sikkert en bog, som jeg kommer til at bruge mange timer på at læse i og med dens 350 sider er der noget at gå igang med.   Jeg er så heldig, at låne månedsbladene "Haven...

Grønne fingre

Mine forældre har grønne fingre og det er dejligt at se den frodighed, som de kan frembringe. De hygger sig med at holde haven sammen, men med hver deres opgaver. Græsplænen er velslået og grøn, hækken klippet, bedene velholdte og ikke et eneste stykke ukrudt er at finde i deres haver. I haven ved deres sommerhus, har de forstået at flette lidt farver ind, så det på den ene side er en have og ikke kun en græsplæne og på den anden side stadig er overkommeligt for dem. Bedene er enkle i stramme linier og med en lang række af de samme planter. Det ser rigtigt fint ud. Alle Sct. Hans urterne har de drevet frem af stiklinger fra én plante. Moderplanten har de engang fået som gave. Roserne er storblomstrende rosa 'Hanne', som dufter dejligt. Blomsterne er smukke mørkerøde ved udspring og bliver lidt lysere med blomstens alder. Deres løv er sundt at se på og der er ikke én eneste bladlus. De står rigtig flot mod det hvide træværk. Én gang ugentligt ser til sommerhuset. Imen...

Ved stranden

Vi har været ved stranden - så lidt stemningsbilleder derfra, hvor flagene vejrer ved mange sommerhuse. Sønnike er vild med vandet og kan slet ikke få nok. Han øver og øver sig i at svømme og dykke og er efterhånden ret god til begge dele. Det er dejligt, at han er tryg ved det våde element.

Høstanemoner

Høstanemonerne har længe stået i knop og knopperne er de da også meget skønne - som små grå perler sidder de side ved side for enden af stilken - og senere står de og vajer i vinden for enden af flere blomsterstilke, som små trommestikker. Høstanemonerne står i et bed bag drivhuset, hvor et træ skygger for beddet. Høstanemoner kan være svære at få etableret, hvis de ikke får den rigtige placering og humusrige jord, som ikke tørrer ud. Vore høstanemoner kan åbenbart godt lide den placering de har, for de har fået rigtig godt fat og spreder sig flittigt med rodskud - selv inde i drivhuset dukker der planter op på trods af, at jorden der er knastør. Høstanemonerne er ca. 1 m høje. Deres blade fylder godt og er god til at lukke lyset ude, så når først planterne er i god vækst, har ukrudtet ikke en chance. Og nu er de første blomster sprunget ud - enkle og smukke. Blomsterne er lyserøde, men findes også i hvide. Blomsten er enkel med en gul midte og en grøn kugle i centrum. Hver...

Hortensia

Ho rtensia er én ud af mange planter, som jeg holder meget af. Jeg har fire forskellige hortensier i haven. Og dertil et par stykker i krukker, men de har ingen blomster i år - planterne er frosset helt ned i den kolde vinter. Dette er to af de tre fra haven. Én grøn og én lysrød. Den tredje er en værtindegave fra foråret, som står og lyser op ved hoveddøren - hvid i en sort krukke. Den fjerde er endnu ikke i blomst, men er lysblå. Den lys blå har jeg fået af min mor, som har stik linge formeret den. Moderplanten stod i gårdspladsen foran huset i mit barndomshjem, så det en skattet plante for mig. Hortensia vil jeg gerne have flere af forskellige slags. Og jeg har en drøm, som jeg har lavet en plan for. Op af dette haveskur vil jeg gerne have et par klatrehortensier. Men skuret skal først "gøres istand " udvendigt. Foreløbig er træværket skuret med Rodalon , for at tage de grønne alger. Og om en uges tid, så skal det m...

Propper

Projekt prop er startet. Mere end 1000 huller skal have lim, proppes og stemmes af med et stemmejern. I første omgang er jeg gået igang med at lime propperne i. Jeg har nemmest ved at bruge en pensel til at styre limen rundt i kanten af hullet, uden at der kommer alt for meget lim på selve terrassebrædderne. Træet changerer meget, så hver enkel prop vælges omhyggeligt, så proppen bliver mindst muligt synligt. Dernæst skal de vendes rigtigt ift . åreretningen og derefter hamres i hullet. Det kommer til at tage tid!   Når alle huller er proppet bliver næste skridt at stemme det overskydende prop af. Det er jeg meget spændt på, for så kan vi rigtig se, hvordan det færdige resultat bliver. Men allerede nu pynter det bare at få propperne i - det giver en større ensartet flade. Så selvom det kommer til at tage tid, så er jeg helt sikker på, at det er besværet værd!

Espalier på terrassen

Endelig kom der et espalier op på terrassen. Og det var knap monteret før rosen og blåregnen blev hægtet fast derpå. Jeg måtte skynde mig, for jeg ville så gerne vise det her på bloggen, men dels begyndte det at blæse op og himlen blev mørk og dels så svandt lyset - ingen lys sommeraften i dag! Det har taget sin tid, at finde ud af hvordan espaliet skulle monteres - en skalmur holder ikke til meget. Løsningen blev at montere det i udhænget med to wirer og to øskner forneden til at styre afstanden til muren. Det blev helt ok og nu har vi igen mere plads på terrassen - idet planterne ikke fylder ud på terrassen men op af espalieret. Men jeg nåede kun lige, at få planterne monteret på nettet. Et stort lyn og tordenvejr er over os og giver regn. Masser af regn er velkommen!

En snegl på ....

En snegl på vejen er tegn på regn ..... Men nu er sneglen altså på et blad fra den uægte jasmin og regnbygen var forbi omkring kl . 18 til aften. Og det dufter så dejligt derude. Men regnbygen var ganske lille, så det er kun et lille  livredningsforsøg jvf . mit indlæg vedr . sovende planter tidligere i dag. Der er intet i haven, som er blevet gennemvåd! Det er stadig meget fugtig udenfor og terrassebrædderne står endnu med "spejl". Og det mærkes indendøre - luften er tung - trods det at alle muligheder for åbninger til det fri i form af døre og vinduer står på vid gab. Gad vide hvad luftfugtigheden er lige nu?

Staudelathyrus

I haven har vi tre planter af staudelathyrus - to lyserøde og én hvid. Planterne har jeg fremdrevet fra frø for en del år siden, så der er en vis tilfredshed med, at de kommer igen og igen. Desværre har staudelathyrus ingen duft ligesom de et-årige, men til gengæld skal de ikke såes hvert år. Blomsterne er nøjagtig lige så smukke og jo flere der plukkes, jo flere blomster belønner planten os med. Hvis jeg ikke får blomsterne plukket til vase, så er jeg flittig med saksen, for at klippe ærtebælgene væk, så planterne ikke skal bruge energi på frø. Planterne er sat omkring en stub fra et fældet nåletræ, som var blevet for stort foran  soveværelsesvinduerne . Hidtil har jeg haft  en midlertidig pyramide af bambuspinde, som plantene kunne kravle op af eller bindes til. Men i år er de fjernet, for jeg drømmer om at lave en "boks" af et rionet , som vi har liggende. Og det skal være snart for ellers har planterne snoet deres tynde klatr...

Sovende planter

Termometret viser 31° i skyggen. De rud over er der her i området stort set ikke faldet regn i de sidste 14 dage og måske i længere tid, så det er meget tørt i haven. Så udover varmen døjer planerne også med vandmangel. Så de planter, som står i solen prøver at beskytte sig. Og når rhododendronen krøller bladene, så er det ved at være slemt! Mon ikke snart vi skal have en natlig byge, så planterne kan få en tiltrængt livredning. Jeg vil foretrække den natlige regn, idet det jo er dejligt med de varme temperaturer i løbet af dagen og så dufter det så skønt, når man står op. Så regnvejr om natten, ja tak!

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...

Iskaffe

På denne varme dag er skoldhed kaffe ikke i høj kurs. Istedet har vi lavet os en iskaffe , som vi sidder og nyder på terrassen. Det er en dejlig drik, som bare glider ned. Og lavet med koffeinfri ka ffe glider den også ned med nydelse for sønnike. Opskriften har jeg fundet lige her  og den følges mange gange, når det er varmt!

Ribs

Det ses rundt omkring i blogland, at ribsene er blevet modne - men det er de ikke helt her endnu. Grunden til at de er lidt sene, er sandsynligvis at de står mellem et stakit og huset, hvor der kun er sol indtil kl. 12. Men på trods af de lidt ringe forhold, så har vi de foregående år fået masser af smagsfulde bær. Og der har været mere end rigeligt til både os og fuglene. Men når de bliver modne, så skal der laves rysteribs, saftevand og pavlova med ribs og kold flødeskum. Vi glæder os til den friske spise!

Jordbær paradis

Sønnike blev  trukket med ud i en jordbærmark for f ørste gang. Det var en pluk mark. Motivationen var en handel - jeg tog med til søen og han tog med ud i jordbærmarken. Men da vi først gik rundt i ræk kerne med alle de røde bær, som han bare kunne spise, så kunne vi hurtig blive enige om, at det var et jordbær paradis . Jordbærene var ikke store, men de var til gengæld dejlig søde. Vi havde selv emballage med og "pludselig" var skålen fuld  - ialt 1,6 kg og så havde vi endda smagt på mere end ét jordbær!

Boller

Ken Wood har været på arbejde igen og en omgang boller er taget ud af ovnen. De glider ned som varmt brød og er godkendt af familien. Opskriften kan jeg ikke skrive, da jeg er en bollebager, som putter en sjat dit og en sjat dat i dejen. Men jeg har altid en grundopskrift jeg går ud fra og det er 1 l væske, 35 g gær, 1 tsk sukker, 1 tsk salt, en sjat olie og forskellige melsorter til dejen er fast men klæbrig. Denne gang havde jeg en halv liter for gammel kærnemælk stående, som kom i dejen og jeg brugte rugmel, fuldkorns speltmel, rugkerner og hvedemel. Jeg bruger ofte en rest surmælksprodukt i mine brød og det gør intet, at det har overskredet sidste salgsdato, bare det ikke er "surt"/klumpet. Sidst jeg brugte en halv liter kærnemælk forblev bollerne fugtige i flere dage - jeg er spændt på, om det også gælder denne gang, for så kan jeg give kærnemælken "skylden".

Et flot match

Smukke lyserøde g eranier og florlette hvide skvalderkål er et rigtig flot match. Det er en skam, at skvalderkål er et f..... ukrudt, som skal bekæmpes hurtigst muligt!

Stor tusindstråle

Sjældent har en plantes navn da levet så meget op til udseendet af planten. Stor tusindstråle Stauden er omkring to meter høj og skal enten plantes solitært eller bagerst i et staudebed. Og ikke nok med, at den både er høj og bred, den er også meget gro-villig og ivrig til at brede sig med frø, så mange bliver hurtigt til flere. Stor tusindstråle Der er nok ikke tusinde stråler, men der er ihvertfald mange tynde stråler, som breder sig ud fra midten med yndefulde sving. Også i knop ligger kronbladene smukt svungne i et spiralmønster - det ligner næsten et garnnøgle.   Og de grønne knopper ligner næsten grankogler med "skæl" i et sirligt mønster. Naturen er da forunderlig! Tusindstråle har store blade, som er god til at dække for ukrudt eller nedvisnende løgplanter i foråret. Bladene er hjerteformede og er smukke i sig selv. Planterne er som sagt høje og gro-villige. Planterne er så høje, at jeg bliver nødt til at binde ...

Sommerfugl

Sommerfugle - jeg kender en admiral og dette er ikke en admiral. Men så er min viden vedr . sommerfugle vist også brugt op, hmm ! Men flot er den og den falder fint i med terrassebrædderne. Gad vide hvad det er for én?

Hvid hjulkrone

Den første blomst på de hvide hjulkroner er sprunget ud og der er mange flere på vej. Den oftest sete hjulkrone i private haver er den blå. Planten har smukke stjerneformede blomster, ja nærmest i to lag. Planten er behåret og hårene er temmelig stikkende. Planten kan bruges medicinsk til at dæmpe feber og mod lungesygdomme. Olie udvundet at planten er også god til hudproblemer. Plantens blomster er dekorative i salater og kan fryses ned i isterninger. Af bladene kan der laves te, suppe og de kan anvendes hakkede i salat. Dog skal hjulkronen ikke indtages i større mængder, da den indeholder et stof, som er giftigt for leveren. Planten kommer med mange blomster i resten af sæsonen og derfor kan den nå at sprede mange frø. Så er hjulkronen én gang i haven, så er det ganske vist, at der kommer selvsåede planter igen og igen!

Terrasse rosen

Rosen, som blev  beskåret kraftigt i april, da vi byggede terrasse, er begyndt at blomstre. Endnu er det ganske få blomster, men der er knopper til mange flere og hele planten bliver snart lyserød. Rosen bliver ret kraftig og stor, så det er nu, at det er sidste chance for at få den "kontrolleret" op af et espalje op af muren. Ellers bliver den for fyldig ud på terrassen og optager for meget plads til fordel for siddepladser. Sammen med rosen gror som tidligere skrevet en blåregn. Den trænger også gevaldigt til at få noget at klatre op af - den er på vej over terrassen. Jeg håber, at jeg kan nå at få et galvaniseret rionet hjem til den kommende weekend - så skal der orden på "rodet". Jeg er ganske sikker på, at det bliver flot med blåregnen og rosen op af muren. Men det bedste ved denne rose er, at den bliver ved med at blomstre til frosten sætter ind!

Georginerne blomstrer - snart

De 3 hvide georginer  - My L ove , som jeg forspirrede i april i drivhuset, står på spring til fuld blomstring. Jeg skrev i april, at jeg var spændt på, om jeg fik en længere sæson ud af at forspire. Helt ærligt så har jeg ikke plantet georgine-knolde direkte i bedene, som jeg kan sammenligne med. Men mon ikke de forspirrede er lidt tidligere med blomstringen? Det bliver spændende at se blomsterne helt udsprung ne og jeg tror helt sikkert, at det bliver rigtig flot, når der kommer mange blomster på samme plante!

Eftermiddag ved søen

Sønnike havde besøg af et par venner og hvad er mere nærliggende end at tage en svømmetur i Buresø, som ligger n æsten  lige om hjørnet. Buresø ligger i et sommerhusområde og er derfor velbesøgt af sommerhus gæster, men også af fastboende fra de omkringliggende byer. Ved søen er der sat en bådebro ud i det klare vand. Søbunden er fint sand, så det er meget attraktivt at tage en dukkert på varme dage og også på de knap så varme dage. Det trækker ihvertfald meget i sønnike for at komme dertil, lige så snart lejligheden er dertil.  Jeg er ikke selv en "vandhund", men når jeg er med sønnike dernede, ja så har jeg gerne lidt litteratur - gerne havelitteratur - med til at læse i eller jeg nyder den smukke natur og ser børnene boltre sig i vandet. På den måde bliver det også en dejlig tur for mig, hvor jeg får slappet lidt af.