Sidste gang jeg besøgte Lisbeth og Bents skønne have på Samsø, var i forsommeren 2012. Igår var jeg så afsted igen, denne gang med manden under armen, så vi også kunne få set resten af øen. På havebesøget mødte vi også Karen og Per, (http://dalsgaardiskivholme.com), et rigtig hyggeligt bekendtskab, med masser af havesnak.
I formiddag har jeg gennemgået billederne, og nøjagtig som forventet, syntes jeg der mangler en hel del. Til mit forsvar vil jeg dog nævne, at det ikke er spor nemt at gennemfotograferer en kæmpe stor have, med de rigtige indstillinger på kameraet, samtidig med jeg skal kigge, sanse, snuse, spørge, hundenusse, spise lagkage og snakke noget mere! Kan I se problemet?
Derfor vælger jeg at lægge en række collager med stemninger fra både Høneballehaven og fra den smukke ø, uden ret mange ord og absolut uden navne på diverse planter. (Min spidskompetence iøvrigt!) Jeg ved jo, at I blot kan besøge Høneballebloggen og få alle de svar I ønsker.
Ren idyl på Samsø... |
Havens pavillon set fra tre vinkler. |
Hortensia Heaven.... ;o) |
Den smukkeste rosenbusk, Morten Korch. (Hov! Der kom et navn....!) |
Lisbeth, Karen, Jette, Carsten, Per & Bent... + de firbenede beboere. |
Og så bliver jeg nødt til at vise os frem igen, så jeg kan skrive: HAV(e)fruer i det grønne! |
Lidt mere Samsøstemning. |
Jeg ved, jeg slet ikke yder haven retfærdighed med dette indlæg. For hvor er alle roserne, rhodo'erne, nordbedet, ørkenbedet og skoven.... ja, dem må I gå over til Høneballebloggen og læse mere om!
Til Lisbeth og Bent vil jeg bare sige tusind tak for en rigtig hyggelig eftermiddag med lækker lagkage og hyggeligt selskab sammen med Karen og Per. Tiden gik alt for hurtigt i Høneballehavens smukke univers.