Et klistret kys...

Det er måske en lidt kryptisk overskrift, men der er en forklaring.

I december måned stødte jeg på skønne mistelten i en forhave her i Kolding, hvilket der kom et blogindlæg ud af (kan læses her).  I indlægget får jeg et svar fra Anne Marie (Lønbæks planteskole), hvor hun tilbyder mig misteltenbær, når de er modne. Det tilbud kunne jeg selvfølgelig ikke modstå.

Bærrene er nu ankommet og jeg har forsøgt at lege fugl-med-klistret-bær-i-næbbet.

Og det er virkelig en klistret affære! Frøet mases ud af skallen og ligger godt beskyttet i noget slimet stads som samtidig laver lange tråde, som ost på en pizza. Nu er kunsten at placerer det slimede frø på en ny, glat og tør gren af æble eller paradisæble, ved en knop.

Anne Marie fortæller at fuglene hos hende sætter bærrene overalt. På planteskilte, sækkevogn, vandhaner og opbindingsstokke. De har nok deres hyr med "pizzaosten"... 

Her de helt friske bær tørret ud på grenene.

Efter ca. ½ time er frøet tørret og skulle sidde fast. Jeg må dog indrømme at jeg har været ude og tjekke nogle gange, om de stadig hænger der. Måske der kunne komme en fugl forbi, som syntes der lige hang en lækkerbidsken!

Og her er der gået et par dage.
Frøet er tørt og skulle gerne blive hængende.

Som altid undres og fornøjes jeg over, hvor finurligt naturen er indrettet. Frø pakkes ind i slim og limes på de rigtige træer. Og det må være en slags misteltenlotto, som gør at nogle af frøene lander på de rigtige træer og begynder at spire. 

Nu har jeg gjort hvad jeg kunne, så er det bare at vente med min "vanlige" tålmodighed! Om føje år kan jeg blive kysset under min egen mistelten.... I hope! 

Og skulle du blive fristet til at prøve det samme, så ved jeg at Anne Marie stadig har frø til overs, og du kan komme langt med en frankeret svarkuvert, sendt til hende.

Engang om føje år, har jeg måske dette syn i haven...

Tusind tak til Anne Marie 

for velvillig assistance og levering af misteltenfrø.

Misteltenens julemagi...

Der er et eller andet uimodståelig dragende over misteltenen. De fleste af os kender den vel mest fra julefilm eller måske har vi købt en misteltengren hos blomsterhandleren, og ladet os kysse under dens stedsegrønne fine grenværk.

Forleden dag kom jeg tilfældigt forbi en forhave her i Kolding, hvor der stod ikke mindre end 4 paradisæbletræer på rad og række, alle beklædt med store, flotte mistelten. Det måtte jeg simpelthen standse op og nyde synet af, og senere også vende tilbage med kameraet.

Misteltenen er en halv snylter, fordi den fra sit værts træ stjæler vand og mineraler. Den blomstrer i maj- juni og efterfølgende dannes de karakteristiske hvide bær.  Den kan blive op til en meter i diameter og vil med tiden svække sit værts træ. Dette gør at træet - og ikke misteltenen - pådrager sig sygdomme og efter 20-30 år afgår ved døden. Uden værts træ heller ingen mistelten, men forhåbenlig har fuglene sørget for artens beståen og spredt dens frø.

Det er også muligt at det er os selv der spreder frøene. Jeg har faktisk forsøgt mig en enkelt gang, hvor jeg fik nogle friske bær på en planteskole. Selv om jeg gjorde mig umage med at smøre bærrene ud i grenhjørnerne på æble- og paradistræ, lykkedes det desværre ikke med en spiring. 

Men i år har jeg bare nydt disse træer, som jeg mødte på min vej. Ganske vist blev jeg ikke kysset, mens jeg stod der, måske man ikke gør den slags under åben himmel i et pænt villakvarter! Måske jeg bare skal gå ud og købe mig en gren, og hænge den op i min stue. Mon ikke det kan udløse et ekstra kram og et kys!?

Vil du læse lidt mere om mistelten, er der et par gode sider HER og HER.

Jeg ønsker dig en herlig december, 

med masser af magiske misteltenkys, 

drysset på din vej... ;o)