Boligmarkedet udvides...

Boligmarkedet i min have udvides til stadighed. Jeg troede faktisk ikke det var muligt at presse flere boliger ind, til mine fjerede venner. Indtil det gik op for mig at garagevæggen, som jeg havde dømt til at være for varm til yngelpleje, faktisk havde udviklet sig til at være en plads i skygge. Den hvide sommerfuglebusk er ved at være så kraftig, at den burde kunne yde den rette beskyttelse. Så op røg fluks 3 nye boliger i dette forår, og der har allerede været en del forespørgsler på de nye boliger. Så er der vel ro på den væg, tænkte jeg (endnu engang) naivt.

Efter mit sidste indlæg omkring Nina Ewalds bog "Design din have" slentrede jeg rundt i haven og tænkte over havens vægge. Men en væg skal vel også have et maleri... og så gik turen direkte til manden. "Jeg har en idé", ytrede jeg glædesstrålende, mens jeg iagttog hans stille suk. Heldigvis blev idéen solgt på rette vis, for snart var han i værkstedet. Og nu er vi i stand til at udleje rigtig mange værelser til havens mindste venner, i vores nybyggede insekthotel. 

Vi starter tæt på.
Der er brugt tykt bark, optændingspinde, potteskår,
kogler, visne bregner, troldhassel, bambus, træuld, lav mm.

Og her kommer hotellet i sin helhed.

Den måbende hoteldirektør på administrationsgangen på første sal, har min ældste datter udført i folkeskolen, for "et par dage siden". (Hun er 33 idag...). Skulpturen står et nyt sted i haven hver sommer. Den er blevet lidt præget af tidens tand, men nu med ny titel og tag over hovedet, går det vel et par sæsoner endnu. 

Her kigger vi skråt ind fra haven, mod plæneklippergaragen.
(Nej, de to grå sække er ikke haveaffald....)

Og så tager vi den lige nede fra havestien langs hækken.
Lige nøjagtig dette maleri,
forestillede jeg mig skulle hænge på væggen.

Og det blev aften og skyggerne blev lange...
Ser hoteldirektøren en smule træt ud!?

Og når jeg vendte mig om og så ud over haven,
var det hele nu ikk' så ring' endda!

Tak fordi du læste med... ;o)

Et lille nummer...

De af jer, som har fulgt med på bloggen nogle år, kan måske svagt erindre indlægget "Bolig udlejes".

Ellers er der mulighed for at læse det her. 

Som boligudlejer er der altid noget at se til. Der kommer nye lejere til og der skal renoveres, moderniseres og gøres istand med jævne mellemrum.  Heldigvis har jeg sjældent klager, men derfor nytter det alligevel ikke at ligge på den lade side. Lejere forventer at man følger med tiden.

Derfor har jeg nu - med fantastisk bistand fra min personlige pedelmedhjælper - fået opgraderet boligerne. Skulle der komme en lejer hjem, med "en lille fjer på", tager man ikke længere fejl af hvilken indgangsparti, der skal indflyves. Nu skulle selv svagtseende "fjerbolde" ikke kunne tage fejl. Her er et lille nummer til (næsten) alle...

Først den oprindelige "Klynge 3",
som består af Birkehytten, Kobbervillaen samt
Træhytten, nu med nyt galvaniseret tagkonstruktion.

"Klynge 2" er udvidet til ialt 7 boliger.
Alle med en blandet landhandel indenfor nummerering.
Her findes gamle emaljeskilte fra mine forældres hus.
Hollandske skilte fundet i en turistfælde i Amsterdam,
samt lidt keramik og metalskilte.
Vi bruger hvad vi har og kan finde!

Klynge 2, set fra en lidt anden vinkel, og med de sidste boliger.

Klynge 1, består af Gærdehytten (kom desværre ikke kom med på billedet)
og Svenskerboligen. Disse boliger er endnu ikke nummereret
og når det sker, vil der formodentlig blive tale om en huslejeforhøjelse.
Til gengæld er her mulighed for tag-selv-tapas fra det lokale insekthotel,
beliggende i frodigt og junglelignende område.

Og nu sidder Pedelmedhjælperen og hans hustru i deres sofa iført en kop et-eller-andet og ternet plaid om benene, alt imens der kan høres sætninger som: "Der er en hurtig indflyvning til nr 9" eller "Der er sandelig rift om nr 2 idag".

Det er nu ikk' så ring' end'da 

at være boligudlejer... ;o)

Bare et lille...

- P I P fra mig...

Nyd dagen! :o)

Yngelpleje...

Frølinger...

Frølingerne er snart klar til at flytte hjemmefra...

Puslinger...

Det samme gælder vores puslinger i cykelhjelmen.
De er vokset med kolossal fart...

- og den dejligste Friisling...

Et hurtigt besøg i hovedstaden idag,
 for at hilse på vores lille Friisling, Vera.
Som bare koncentrede sig om at sove og gro.
Jeg er slemt bange for, at jeg bliver lige så hårdt ramt
som alle I andre bedsteforældre... ;o)

Der er rigtig god gang i yngelplejen! 

;o)

Det rene pip...

Som mange af jer andre fodrer jeg også fugle hele året, men denne vinter har der ikke været kæmpestor søgning til de forskellige spisesteder i haven. Det skal jeg da lige love for der kom sammen med snevejret. For så ved de små fjerede dunbolde godt, hvor de skal søge hen og det kan jeg kun være taknemmelig for.

Januar 2012 fik jeg et spejlreflekskamera, som nu er blevet udvidet med et bedre objektiv. Samtidig fandt jeg min gamle fars, brugte fotostativ på loftet og vupti... havde jeg pludselig kamera som fast inventar i stuen.

Jeg knipser løs, så snart jeg ser en fjer derude, og der bliver taget ufattelige mængder af dårlige billeder. Det er nemlig ikke nogen speciel nem disciplin at fotograferer vore vingede venner, - de har en tendens til at flytte sig...! Familien ryster lidt på hovedet, men jeg hygger mig og ind imellem kommer der også et tåleligt billede ud af det.

Derfor får I lige en fuglekavalkade af blandet kvalitet, men jeg ved at I også hygger jer med fuglene, så mon ikke det går...?

Det kan være svært at komme til foderet,
når man ikke er musvit...

Kvækerfinke på besøg...

- og det blev snevejr!

Synkron-fjer-pudsning i hækken...

Vi kan da godt dele...

Mon der dumper noget ned...?

Mens vandet endnu var tilgængeligt i januar...

Og så skal I ikke 

høre et PIP mere fra mig idag... ;o)

Står fugle i kø...?

Eller er det, det rene pip!?

Jeg ved godt I har set mine fuglekasser til bevidstløshed...

Ikke desto mindre er det en fornøjelse at følge med i al den aktivitet der foregår derude lige nu, hvor kasserne skal fordeles. Som regel tidlig formiddag er der fuld gang i fordelingen, eller måske er det især når solen skinner, - jeg har ikke helt luret systemet.

Især skovspurven og musvitterne farter rundt om kasserne, og skiftes til at kigge indenfor i de forskellige boliger. Det ene øjeblik en parringsleg på grenen og næste øjeblik en boligvurdering. Senere på dagen er der ikke en fugl at se, måske der er et fremvisningstidspunkt?

Men hvornår ved de at nu er det nu? Er det temperaturen eller lyset der afgør at nu slår de til og vælger bolig? Eller har de et indbyrdes hiraki, der siger at i år er det skovspurvens tur til at sove i den øverste køje?

Har I måske nogensinde set fuglene sidde i kø, eller ligge i soveposer udenfor og vente på det bliver deres tur til det bedste tilbud? Jeg er ihvertfald imponeret over naturens rangorden og tilpasningsevne.

I dag satte jeg mig for at jeg ville ha' nogle billeder af al denne aktivititet, men det var nemmere sagt end gjort. Faktisk fangede jeg kun en enkelt skovspurv på boligjagt.

Jeg beklager selvfølgelig den forringende billedkvalitet, ville gerne kunne sige at du blot skal pudse dine briller eller din skærm, men bliver nok nødt til at tage ansvaret på mine skuldre.

"Er der mon fri bane...?"
(Tænker den lille skovspurv!)

"Jow-jow, der er vist ledigt" 
(Alle skovspurve taler jysk!)

"Men hvor blev Mutter nu af...?"
(Også i fugleverdenen er det svært at holde styr på sin fælle...)

"Øv, hvor træls! Han fik den før mig..."
(Musvitter taler sandelig også jysk)

Men hvordan de end bærer sig af, så varer det ikke længe før der lyder kvidren fra kasserne når forældrene kommer hjem, og kampen om den fedeste larve sætter ind.

Sidste år havde jeg besøg af en bekendt og vi var en tur i haven. Jeg bemærkede den (for mig) tydelige kvidren fra kassen, men han kunne simpelthen ikke høre det. Sandsynligvis skyldtes det almindelig aldersbetinget hørenedsættelse, men det fik mig til at tænke på at jeg skal nyde hvert et fløjt, kvidder og pip, for tænk nu hvis jeg mistede evnen.

Ha' en dejlig dag derude 

med forår, fugle og hinanden... :o)

Havedag i februar...

Så blev første havedag skudt rigtig igang idag. Egentlig var det slet ikke meningen, men det ene projekt tog det andet og snart var der gået 4 timer. Det krævede en effektiv påklædning men hvor var det skønt at komme ind med røde kinder...

Måske projekterne ikke var så store, men lidt har jo også ret. Jorden er stadig hård og den ene tot ukrudt jeg forsøgte at hive op, blev stædigt siddende, - dog nu en smule mere korthåret! Til gengæld fik jeg klippet en clematis og fanget nogle af de mange vanris på det gamle æbletræ.

En nyt fuglehus blev hængt op og et andet repareret.
Det er ved at være sidste udkald,
kasserne skal helst op inden 1. marts.

To "nye" tekander blev hængt op i dybet af min kirsebærlaurbær.
Jeg ved godt det er lidt skørt, men TÆNK nu
hvis der flyttede en lille rødkælk ind... :o)

Et nyt insektbo, fik en blivende plads.

Og så fik jeg bygget en hulko-skulptur....

- med en lille kæk hat på!

Det var en kold 

men en pragtfuld dag derude.

Håber vejret arter sig igen imorgen... :o)