En smule nyt

Det nye år kalder på nye tiltag, og da der ikke sker noget nyt i haven, bortset fra jeg har sat mistelten på det mest affældige æbletræ og bragt lidt kompost ud i bedene, er jeg gået i gang med at forberede en have-mappe, med alt det mest interessante havestof fra alle mine gamle numre af HAVEN. Jeg har meldt mig ud af Haveselskabet i år, og nu vil jeg prøve at formindske bunkerne af gamle haveblade.
En smule nyt må der ske!
   Jeg har altid syntes at de flotte trykte blade var det mest interessante ved mit medlemskab af Haveselskabet, og nu hvor det hele bliver mere og mere digitalt svinder min lyst til at være medlem. Man kan jo finde alverdens havestof på Internettet uden at betale en krone, og jeg forudser at i en ikke fjern fremtid ligger hele Haveselskabet på nettet alligevel, så derfor! I øvrigt er de fine haveblade efterhånden heller ikke helt så spændende for mig, som de var engang. Lidt for megen livsstil og lidt for lidt oplysning efter min smag.

I den nye mappe vil jeg gemme alt det bedste fra mine haveblade i plastiklommer, så her har jeg et udmærket vinter-projekt.

Jeg har jo en stor samling billeder af min egen have, og jeg har kigget årene igennem tilbage til 2016, da vi flyttede ind. Det viser sig at der er forbavsende få billeder af haven set fra det fjerneste hjørne og op mod huset, faktisk så få som et eller to om året, så nu har jeg lavet en serie som starter i 2017 og nogenlunde viser haven fra samme vinkel.

2017 foroven, 2018 forneden. 

Det må vel være et udslag af dovenskab, når jeg næsten ingen billeder har fra dette hjørne af haven, men på den anden side var der jo heller ikke meget at tage billeder af i de første år. I 2018 gravede vi de allerførste huller i den grønne flade, og de første planter var træer og buske.

2019 foroven, 2020 forneden.

De tre mispelbuske vi satte året forinden yderst i haven skulle have selskab af stauder, og det fik de. Stauderne voksede sig store, men de små mispelbuske blev ved at være små, og er aldrig kommet i trivsel, så dem måtte jeg opgive efter nogle år. I baggrunden har jeg lavet tre bede oppe ved huset. Til højre skyggebedet, til venstre pæonbedet under kirsebærtræet. I midten et lille bed mellem de to terrasser.

I 2020 begynder solbedet at brede sig i begge ender efter de første træer og buske kom i jorden. Også skyggebedet i baggrunden er forlænget ned til et lille æbletræ.

Her har vi 2021 ovenfor, og her begynder det så småt at ligne en have. Både skyggebed og solbed har nået deres nuværende størrelse, og jeg eksperimenterer navnlig i solsiden med buske, stauder og krydderurter. Rønnebærtræet i solsiden er begyndt at ligne et rigtigt træ!

I 2022 nedenfor er vi langt henne i efteråret. Det nye er at bedene på skråningen foran huset er udvidet.

I 2023 ovenfor er det nye bed med bål- og vandhul kommet til - og det indtager hovedrollen i utroligt mange billeder dette år. Også her, hvor jeg slet ikke har fået den yderste del af haven med. Dette år var der sommerblomster i hele bedet og det var åbenbart så nyt for mig, at det optog de fleste af mine have-tanker.

Sidste år (2024) var der stauder, buske og græsser her hvor alle sommerblomsterne havde været, og bedet har stadig min interesse, for hvordan vil det arte sig fremover? 2 år med oversvømmelser og tørre perioder har det foreløbig klaret, og det må jeg være tilfreds med.

Nu skriver vi 2025 og billedet herunder har jeg taget i dag. En piv-kold blæst for gennem haven mens jeg gik og gravede i kompostbunken, og man kan se hvordan græsserne smider deres tørre blade i vinden. 

   I godt 6 år er der blevet gravet, plantet og omplantet, vandet, luget og spredt kompost. Jorden er rå og leret, så der er stadig langt til en bekvem og porøs havemuld, men der arbejdes på sagen. Jeg synes min have har ændret sig meget allerede, og nu kender jeg også mere til vækstvilkårene. Buskene er blevet store, men jeg mangler stadig at se træernes virkning når de bliver større. Mon ikke haven vil ændre sig fremover ligesom den har gjort frem til nu? 

Det var en smule nyt og en del genbrugs-stof fra mig i dag, men jeg slutter med det bedste: Den gule troldnød er nemlig begyndt at springe ud.