Sommeren 2012 var vi på havetur i Holland, og her stødte jeg på den fineste, og for mig totalt ukendte plante. Smukt grønt løv med en flot pink midte. Jovist, var der et navneskilt på planten, men kombinationen af latin og hollandsk sagde mig ikke så meget, så jeg handlede som så ofte før, med hjertet!
Vel hjemme på matriklen igen, kom planten i jorden og den blev googlet hvorved navnet Træspinat dukkede op. Sommeren gik og planten voksede pænt til i staudebedet og jeg blev ret glad for dens smukke farver. Blomster kom der ikke noget af, men frøstande må der ha' været, jeg husker det faktisk ikke...
Frosten kom og planten dejsede om, nu var der bare at vente til næste forår for at se om den dukkede op som en staude eller om det var en en-gangs fornøjelse jeg havde investeret i. Det viste sig at være hverken eller! Træspinaten er ikke en staude men til gengæld smider den masser af små frø, som dukker op som let genkendelige frølinger når foråret viser sig. De fineste små grønne spirer med den karakteristiske pink midte.
Sommeren 2013 blev et rigtig godt Træspinat år hos mig. Jeg lærte planten godt at kende og kærligheden blomstrede. Op af den sorte muld myldrede spirerne, nogle blev luget væk og andre blev flyttet til en passende plet. Hvis de blev for voldsomme henover sommeren røg de på komposten, det har jeg siden fundet ud af var lidt dumt, - jeg skulle ha' spist dem istedet.
I sensommeren begyndte planterne at sætte de smukkeste frøstande. Jeg brugte dem lystigt i buketter og jo mere der plukkes af Træspinaten, jo flere skud sætter den af. Ganske vist anbefales det at man fjerner frøstandene, så den ikke smider alt for mange frø, men jeg kunne kun nænne at fjerne dem som jeg brugte i buketterne. Jeg syntes de er SÅ smukke og virker rigtig godt i en skøn sommerbuket.
Hvorfor Træspinat hedder som den gør, kan jeg ikke læse mig til. Bladene kan spises som spinat, rå eller tilberedte, så det giver god mening. Når man kigger nærmere på stænglerne, udvikler de sig til at være lige så flotte som frøstandene. Ligner de måske ikke en eksotisk stamme på et træ? Når man knækker dem virker de også "træede". For de kreative havesjæle, må disse flotte stængler kunne bruges til et eller andet.
Træspinaten minder i sin adfærd rigtig meget om den røde havemælde, mon ikke de er i familie...!? De takkede blade, den samme måde at frøformerer sig på og de let genkendelige, tidlige spirer, samt den kraftige tilvækst henover sommeren. Og de kan begge spises.
I får lige et par foto af min havemælde fra i sommer, den er nemlig også blevet en fast partner i haven, når blot jeg styrer de flotte mørke frølinger.
Har du lyst til at læse mere om Træspinat (
Chenopodium giganteum), har
Albinus Frø en rigtig fin beskrivelse, som du kan læse
lige her.
Og nu vil jeg bare glæde mig til foråret, hvor jeg forventer en fantastisk samling af små træspinat-frøplanter. Jeg har nemlig med løs hånd drysset de bittesmå frø, så jeg kan potte op og dele ud af denne skønne plante. Desuden vil jeg gå all-in og også begynde at spise af min træspinat, det må være på tide at jeg smager på sagerne... ;o)
Har du mon erfaring med Træspinaten?
