Det er oftest den rene kærlighed, når jeg køber roser (eller planter i det hele taget!) og sådan var det selvfølgelig også med Stanwell Perpetual. En skøn historisk rose, som starter med en antydning af sart rosa men meget hurtigt bliver nærmest hvid.
Men ret hurtigt kom der torne i vores forhold. Stanwell har en tendens til at have grene som bøjer sig let, samtidig med den vokser hid og did og alle vegne. Så hende og jeg kunne ikke blive helt enige de første par år, faktisk gik det så langt at en skilsmisse kom på tale! Skulle jeg sige goodbye til den genstridige dame, som anbragte sig korpus ud over sine naboer, så de nærmest blev kvalt. Sikke en uorden!
Heldigvis gik jeg i Geografisk Have og oplevede et kæmpe eksemplar af selv samme dame. Der stod hun strunk og flot og med en helt anden kropsholdning. Hjemme på matriklen igen, så jeg Mrs. Perpetual efter i sømmene og nu fik hun en rask opstamning og et strammere korset. Det hjalp! Nu er der igen gået et par år, og hun får blot en lille studsning til foråret. Som tak står der nu den dejligste rosenbusk, med roser jævnt fordelt over hele busken. Glemt er den dårlige kropsholdning og tendensen til kvælningsforsøg.
Faktisk har vores forhold udviklet sig til en dyb og varig kærlighed. Hun er det første jeg ser, når jeg kigger ud i haven og hun kan ses næsten lige gyldig hvor jeg står i haven. Nu vel... haven er ikke så stor, men derfor er det ikke alle primadonnaer der kan bryste sig af, at have den samme opmærksomhed. Hun er altså bare en darling! 💓
Nu jeg har din opmærksomhed, får du lige et par billeder mere fra haven i disse dage. Som altid skal man holde et vågent øje med alle. En kort kaffepause, - og vupti! Så er endnu et par smuksakker sprunget ud.
Det er ren nydelse, - især hvis blæsten vil lægge sig.
Ønsker dig en herlig week-end i haven... ;o)
