Viser opslag med etiketten women. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten women. Vis alle opslag

torsdag den 2. marts 2017

Strik som politisk protest (HUSK 8. marts!)


Kvindernes internationale kampdag nærmer sig med hastige skridt, og i år vil dagen blive pink! Måske har du hørt om The Pussyhat Project, som startede i USA efter præsidentvalget i november? Her blev det besluttet, at man ville tage til genmæle overfor Trump, bl.a. ved en stor demonstration dagen efter hans indsættelse i januar. Det blev til en kæmpe Women's March, hvor 500.000 mennesker deltog i Washington, og omkring fem millioner mennesker tog del i begivenheden verden over. 

Bevægelsens symbol blev en strikket eller hæklet hue med ører. Den er pink og meget let at få øje på. "Huen refererer til Trumps sexistiske kommentar fra for 12 år siden om, at han var så stor en berømthed, at kvinder lod ham slippe afsted med hvad som helst f.eks. når han ‘grab ‘em by the pussy’- på dansk ‘tog dem (altså kvinderne) i fissen’." (Dorte Rasmussen, P.O.V. Læs hele artiklen her). 
For at vise utilfredshed med det syn Trump har på kvinder og de forringelser, han har varslet for kvinders rettigheder, opfordrede gruppen bag The Pussyhat Project folk til at gribe strikkepinde og hæklenåle og komme i gang med at lave en meget visuel protest i form af en pussyhat. 
Der ligger GRATIS OPSKRIFTER på deres hjemmeside, så du kan også være med på bølgen. Selv modehuset Missoni lod under Milano Fashion Week  i sidste uge deres modeller bære pussyhats for at signalere solidaritet, så skynd dig i gang, 8. marts nærmer sig.

Vis solidaritet med kvinder verden over. Strik eller hækl en pussyhat og del den med hele verden! God strikke-/hæklelyst og GOD KAMP!

PS. Back in the days... Mere kvindekamp på bloggen

mandag den 6. oktober 2014

Inspiration og kreativitet på Sydsjælland!

Hvor har jeg glædet mig til at kunne annoncere de to kreative workshops, som jeg afholder i samarbejde med Camilla med bloggen My:minMy. Du kender måske Camillas smukke serigrafitryk eller de flotte diamanter foldet i papir, hun selv designer? Camilla flytter til Sorø lige om lidt, og vi kunne hurtigt blive enige om, at der nu skal ske en masse inspirerende, sjovt og kreativt på Sydsjælland!

Den første workshop: "Stempler og julekort" bliver afholdt hos mig i Næstved. Det er søndag d. 23. november kl. 11-15, hvor du får mulighed for at lære at skære dine egne stempler, som herefter kan bruges til at lave fine julekort, gavemærker og gavepapir med. Alt, hvad du producerer på workshoppen, får du selvfølgelig med hjem.

Praktisk info
Indhold: Stempler og julekort
Hvornår: Søndag d. 23. november 2014 kl. 11-15
Sted: Næstved
Pris: 500 kr. inkl. materialer og en lille goodiebag
Forplejning: Du skal selv medbringe frokost; vi serverer saft, te, kaffe og kage
Tilmelding: Sker ved at skrive en mail til pukhyllested@gmail.com
Betaling: Sker ved Mobilepay eller bankoverførsel


Den anden workshop: "Origami julepynt" bliver afholdt hos Camilla i Sorø. Det er søndag d. 7. december kl. 11-15, hvor du får mulighed for at lære at folde smukke diamanter og juletræer, der er den fineste pynt og f.eks. også kan bruges til værtindegaver i december. Alt, hvad du producerer på workshoppen, får du selvfølgelig med hjem.


Praktisk info
Indhold: Origami julepynt
Hvornår: Søndag d. 7. december 2014 kl. 11-15
Sted: Sorø
Pris: 500 kr. inkl. materialer og en lille goodiebag
Forplejning: Du skal selv medbringe frokost; vi serverer saft, te, kaffe og kage
Tilmelding: Sker ved at skrive en mail til kontaktmyminmy@gmail.com
Betaling: Sker ved Mobilepay eller bankoverførsel


Hvis du har lyst til at deltage i begge workshops, får du selvfølgelig mængderabat - du får to workshops for 900 kr. Bare skriv til den ene af os, at du ønsker at tilmelde dig begge.

Vi er så heldige, at når nu vi starter op med kreative workshops på Sydsjælland, så rykker den mest inspirerende butik i København - Butik Flittig - med! På begge workshops kommer Sara med et udvalg fra sin skønne butik, så du kan købe materialer med hjem og fortsætte med alle de teknikker du har lært på workshoppen derhjemme.

Vi håber, I vil tage godt i mod vores kreative fællesskab. Vi har i hvert fald lyst til, at det ikke kun skal være i København, alle de interessante ting foregår. Vi glæder os til at se jer!


onsdag den 5. februar 2014

Indtryk fra AOH messen i weekenden


Weekendens messe er overstået, og det på den allerbedste måde. Tre dage i kreativt selskab med kvinder, der bare kan deres kram. Det er fedt! 

The Crafting Fair I participated in this weekend is over, and it went so well. Surrounded by some very creative and lovely women - all so professional - that was great!

Jeg afholdt stempelworkshop flere gange og havde besøg af en masse interesserede mennesker, der lærte at skære deres egne stempler i viskelæder.

I hosted a couple of stamp workshops and a lot of interested people stopped by and learned how to carve their own stamps of rubber. 

Koncentration. Koncentration. 

Camilla og Anne afholdt også workshops. Det var i origami, og der var vildt mange mennesker hver gang. Alle fik lavet nogle superflotte ting, og der er ingen tvivl om, at Camilla og Anne havde fundet nogle rigtig lækre papirer og modeller, som gjorde det meget populært at lære foldeteknikkerne.

Camilla and Anne hosted workshops too. They were teaching the excited crowd to fold paper - origami. Everyone made some super nice stuff and there's no doubt that it was Camilla and Anne's choice of paper and origami models that attracted so many people.

På vores stand "Blogosfæren" kunne man se eksempler på det vi hver især laver og viser frem på vores blogs.

We called our stand "The Blogosphere" and the point was to show examples of what we make and show on our blogs.

En glad penneholder lavet med masking tape på et krus.

A happy pen holder made with masking tape on a mug.

Jeg havde lavet nogle få stempler til salg.

En stor tak skal lyde til alle jer, der kom forbi for at sige hej. Det var fedt at tale med jer, at være kreative sammen med jer og bare det at se jeres nysgerrige ansigter... Jeg håber vi ses igen til næste år!

A few handmade stamps for sale.

A huge thank you to all of you who stopped by to say hello. It was great talking to you, crafting with you and just seeing your curious faces... I hope to see you all again next year!

onsdag den 15. januar 2014

Mere info om workshops på AOH-messen

Når Alt Om Håndarbejdes kreative messe går i gang fredag d. 31. januar, bliver der simpelthen mulighed for at suge så megen inspiration til sig over hele weekenden! Især på bloggerstanden ved jeg, at der bliver livlig aktivitet med forskellige workshops, live blogging og kreativ snak.

Flere har spurgt efter tider på de forskellige workshops, og de bliver som følger:

Fredag d. 31. januar
Papirfoldning med Camilla og Anne kl. 11-12 og 14-15

Lørdag d. 1. februar
Håndlavede stempler med Puk kl. 11-12
Hækling med Karen kl. 13-14
Papirfoldning med Camilla og Anne kl. 15-16

Søndag d. 2. februar

Håndlavede stempler med Puk kl. 11-12
Hækling med Karen kl. 13-14
Papirfoldning med Camilla og Anne kl. 15-16

Der er ikke tilmelding til workshops'ene, og der er kun plads til et begrænset antal deltagere. Kig ind på de andre blogs, for at få flere oplysninger om deres workshops.

Til min workshop skal du ikke medbringe materialer selv. Vi er så heldige, at vi får sponsoreret materialer af Panduro Hobby.
Vi glæder os til at se jer!

I'm participating in a big Crafting Fair in Copenhagen January 31st and February 1st and 2nd. Me and some great bloggers will be meeting up and hosting some nice workshops throughout the weekend. If you are in the Copenhagen area that weekend feel free to join us. More info here: Alt Om Håndarbejde.

torsdag den 21. juni 2012

En hæklet gave til mig



Som lovet viser jeg jer den gave jeg fik til hæklekurset i går. Jeg fik den skønneste hæklede blomst af Mette, der lagde hus til arrangementet. Jeg blev helt overvældet, da jeg fik den. Havde slet ikke regnet med, at jeg skulle have en gave. Den er bare så flot! Det er mig, der takker.


I got this wonderful crocheted flower from Mette yesterday. She hosted the crochet class I held last night. I'm amazed. It's so beautiful! Thank you, Mette.

onsdag den 20. juni 2012

Bare den bedste aften!

Onsdag aften og planen hed hækleskole for en håndfuld kvinder, der mødes hver anden uge for at strikke, hækle og snakke. 

Vi mødtes hos Mette, der boede fantastisk fint. 

Det er også Mette, der står bag det smukke betræk til klapstolen her. 

Hun er en sand mester til at hækle, så i virkeligheden havde hun og flere af de andre ikke den store brug for, at jeg kom og underviste dem. Men hvor er jeg glad for, at jeg fik lov! Vi havde den hyggeligste aften, og jeg er rigtig glad for at have mødt kvinderne fra strikkeklubben. 

På køreturen hjem, var jeg nødt til at holde ind til siden og fotografere fjorden. Klokken var næsten 22.30. Jeg ELSKER bare de lyse nætter! 

Da jeg kom hjem til vores eget hus, blev jeg fyldt af taknemmelighed. Kan ikke helt beskrive det med ord... 

Her bor jeg. Jeg er mig. Tak.


PS. Mette gav mig den mest fantastiske, hæklede gave, som jeg lover at vise frem i morgen.


This evening turned out to be so wonderful. I was teaching a handful of women how to crochet. They we're very talented - my help wasn't really needed - but I had a lovely time in their company. Feeling grateful...


PS. Mette, the hostess, gave me the most wonderful, crocheted gift. I will show it to you tomorrow.





Grå dag?

Jeg håber på at se mere til solen i dag, men det ser ud til, at skyerne er lidt svære at bryde igennem.
Måske er der sol der hvor du er?
I aften kommer solen frem i overført betydning - jeg skal undervise en masse hækleglade kvinder, og jeg ved de glæder sig til jeg kommer. Det kan altså få solen til at skinne i mit hjerte:)


It's a grey day here. I hope to see the sun later. Looking forward to tonight. I'm teaching a group of women to crochet. That'll bring the sun into my heart:) 


søndag den 17. juni 2012

WWKIP 2012 - regn, hygge og søde kvinder

I skal da lige have et par snapshots fra en superhyggelig eftermiddag i strikkens og hæklingens tegn. For at markere World Wide Knit In Public Day mødtes vi for at strikke og hækle. Vi skulle have siddet i Kongens Have, men vejret var for ustadigt, så vi trak indenfor på caféen på Statens Museum for Kunst. 
Forrest sidder Kristina (tv) og Thea (th), der var initiativtager til arrangementet.

Jeanette, Anne og Gaia 

Asli med den sejeste klaphat du nogensinde har set! 

Anne og Trine i gang med fine trøjer 

Gode råd gives videre. Asli og Karina i snak. 

Gaia strikker og Anne hækler. 

Udenfor fik vi lige et kig på Karinas cykel - er den ikke fed? 

Pimpet med oldemorfirkanter og alt muligt andet lir.


Vi har haft en rigtig dejlig dag med snak, håndarbejde og hygge - også lidt udveksling af erfaringer om moderkager, honningbier og hindbærsnitteoverforbrug! Vi har allerede talt om at mødes igen, og hvis vi gør det, kan det jo være du har lyst til at være med?


Despite the rain we had a lovely WWKIP day. Click on the sweet women's names if you want to read more about them and see their blogs.

onsdag den 11. april 2012

Jeg, en prøvekanin

Jeg er også en lille prøvekanin, som har fået lov til at smøre mig ind i nogle af de nye cremer fra Urtekrams serie "Nordisk birk". Og det har været en fornøjelse! 
Håndcremen er blevet lidt af en favorit, som jeg allerede savner, hvis den ligger i en anden taske, end den jeg har med på arbejde.
Håndsæben er alle i familien tilfredse med - både hvad angår duft og evne til at vaske hænderne rene.
Ansigtscremen er god til mig, men jeg er ikke så vild med duften. Den fortager sig dog hurtigt, så det er ikke noget problem.
I serien findes også shampoo, body lotion, renselotion, skin tonic og alt muligt andet lækkert. Jeg kan godt anbefale dig at prøve produkterne - hvis du er til økologi og fin emballage:) Hvis du har parfumeallergi er de nok ikke så gode.


Læs mere om produkterne her.

tirsdag den 6. marts 2012

Hækling alle vegne...

Jeg synes efterhånden, jeg ser hækling alle vegne, og det er rigtig dejligt! Her i en boligreportage fra Boligmagasinet - hjemme hos kunstneren Maggie Kempinska. Sikke nogle lækre puder!


Måske har det også noget at gøre med det ene af mine jobs, at jeg ser hækling alle steder... men jeg synes faktisk, der er sket rigtig meget på håndarbejdsområdet indenfor de seneste 10 år. For 14 år siden (seriøst, kan det virkelig passe???) valgte jeg håndarbejde som det ene af mine linjefag på lærerseminariet. Jeg lærte at hækle og blev hurtigt bidt af det. Dengang var det lidt "bad taste" at være vild med garn, når man var i min alder (midt i tyverne), og hvis man hæklede, mens der var andre til stede, var man sikker på at få en masse fjollede kommentarer med på vejen.


Heldigvis er der sket meget siden da - blogging har gjort sit til, at håndarbejde og kreative sysler er blevet mere udbredt. Hækling bliver bare lidt mere lækkert, når det bliver vist i flotte farver og lækre garner på smukke fotografier. En ny gruppe af kvinder, der faktisk kan noget med deres hænder, og som ikke er bange for at dele deres idéer, er heldigvis også dukket op. 


På garnområdet er der også sket en masse. Garnbranchen har det godt, og det giver flere muligheder for at vælge lækre garner til strikke- og hækleprojekterne.


Fedt er det, at det ikke længere skal være tystys, at man godt kan lide at skabe noget med en hæklenål. Faktisk får jeg sommetider både komplimenter og bestillinger på mit andet arbejde. Hækler også ind imellem i offentligheden!

onsdag den 30. november 2011

Nemme hækleidéer udtænkes...

For tiden tænker jeg i nemme hækleprojekter, for på lørdag skal jeg holde hæklekursus sammen med Camilla i vores butik i Århus. På onsdag holder jeg selv hæklekursus i København.


Tænk engang: At få lov til at beskæftige sig med det, man allerhelst vil - det er det jeg arbejder hen i mod. At få lov til at lære andre at hækle og bare være sammen med andre, der forstår ens passion for håndarbejde. At leve af at hækle og at have en garnbutik sammen med hende der, Camilla.


Og tænk engang: At vi kan afholde hæklekurset i København er udelukkende blevet muligt, fordi jeg har et godt netværk af søde og hjælpsomme kvinder i min nærhed. Kurset afholdes nemlig i butikken Karlas Forbindelse på Østerbro, og hvis du ikke kender den eller Rikkes univers, synes jeg du skal kigge ind på hendes blog - Karlas Forbindelse. Fantastiske kjoler i lækre farver, der virkelig lyser op her i mørketiden.


Jeg glæder mig til at hækle med jer!

torsdag den 8. september 2011

Hæklet mobil-cover

En kollega bestilte et etui til hendes nye smart phone. Jeg tog et udvalg af farver med, og hun valgte selv denne stærke kombination. Jeg kan bedst lide at starte "on the spot", hvor jeg sidder med telefonen i hånden og måler efter den, for så er jeg helt sikker på, at etuiet passer.


Muslingekanten duer jo til det meste.

fredag den 1. juli 2011

The look of today 010711

Me. 36. Half smiling.
Ready for what today might bring.
Have a nice day. All of you.

torsdag den 30. juni 2011

Omgivet af garn

Mmmm... det lyder sgu da meget godt... omgivet af garn. Og det er godt! Jeg nyder nogle dage hos Camilla, og selvom jeg har ferie, arbejder vi. Hvad vi har gang i, kan vi snart løfte sløret for... Så stay tuned!

mandag den 30. maj 2011

Snakker med mig selv

I dag skal blive en god dag, synes du ikke?
Jeg prøver at gøre det til en dejlig dag.
Er bare lidt træt.
Og mit hoved er fyldt med tanker.
Og jeg arbejdede hele dagen i går.
I går var en god dag.
Det bliver i dag også!


A conversation with myself:
Today is going to be a good day, don't you think so?
I'll try to make it a good day.
I'm just a little bit tired.
And my head is filled with speculations.
And I worked all day long yesterday.
Yesterday was a good day.
So will today!

lørdag den 12. marts 2011

Jeg skal nok prøve at være sød i dag

Jeg har fået sløjfe på. Så jeg skal nok prøve at være sød i dag... Ikke som forleden, hvor jeg havde en provokerende t-shirt på. Den affødte mange kommentarer og reaktioner. Det er godt! Og jeg er ikke bange for at provokere eller bruge hækling som et middel til at få reaktioner fra andre. Tænk, at hækling kan det! Tænk at kvinder kan det! Det kan vi takke kvindekampen for, og derfor skal 8. marts fejres som en festdag for alle kvinder.

Nå... den søde side... den, der ikke råber KUSSE midt i det hele, eller den, der ønsker for alle, at de har en mand, der går ned og ordner vasketøj, mens man selv sidder og laver et blogindlæg...
Jo.... jeg prøver at finde hende frem... nu, hvor jeg har sløjfe på.
Hvis du selv vil have sløjfe på, kan du strikke den efter opskriften i bogen omtalt i dette indlæg.

tirsdag den 8. marts 2011

Kvindernes Internationale Kampdag!

Jeg bærer et hæklet statement i dag. Nogle kommenterer på det, andre siger ingenting. Jeg er opdraget af en rødstrømpe, så kvindekampen findes stadig i mit univers. 
Jeg håber, der er mange kvinder, der har været i kussomaten i dag, så vi kan få gjort op med de pornoidealer, som flere af de helt unge mennesker har.
Jeg håber også, at mange kvinder hækler i dag, for vi skal vise verden, at kvinder kan og vil det hele - både de gamle dyder og de nye laster!

GOD KAMPDAG!

mandag den 7. februar 2011

Jeg ligger IKKE på den lade side! (indlægget med vildt mange links!)

Men det gør vores kat, Frank!
Jeg har travlt med at finde på ting til Forårsmarkedet i Odense.
Jeg er stadig i gang med oprydningen af mit syværksted.
Jeg har lige mødtes med Camilla for at drøfte fede projekter i fremtiden.
Og så er jeg i gang med at pakke ting til mit besøg i Kunstfabrikken nu på onsdag. Gaia og jeg mødes i Odense og skal snakke med Lis og Pernille om et fremtidigt samarbejde. Det vil i praksis sige, at man snart kan købe nogle af mine hæklede sager i Kunstfabrikken. Det bliver vildt spændende!
Og så er der jo lige et fuldtidsjob, den kære familie, huset, der skal gøres rent, bilen, der skal vaskes, lektier, børnefødselsdage, bordtennis, kreaklub, kollegaer, læsegruppe og alt det andet ved siden af.
Jeg elsker heldigvis det hele!

tirsdag den 28. december 2010

Kender du det?

Man forsøger at spise, drikke kaffe, blogge, tænke store tanker, fotografere, tysse på børnene, planlægge indkøb og drøfte planer med manden PÅ SAMME TID!
Nå ja, sådan er det i hvert fald her...
Men det der kaotiske er også lidt spændende. Jeg har gang i tusind ting, og ideerne myldrer til mig. Jeg har fået en fantastisk bog i julegave, som hjælper mig på vej.
Jeg er bl.a. i gang med en større oprydning på mit arbejdsværelse, og det betyder faktisk også noget for dig! Jeg rydder nemlig ud i nogle bøger, og jeg har tænkt mig at tage billeder af dem og vise dem her på bloggen. Så vil jeg simpelthen forære dem væk! Der er fagbøger fra min seminarietid, og der er et par loppefund, der også har lidt med mode eller håndarbejde at gøre. Men det der med at lægge dem ud til skue her, bliver altså først, når jeg har været til julefrokost hos bonusdatteren. Håber der er nogen, der synes, det kunne være sjovt at overtage en bog fra mig - tihi - vent nu og se, hvad det for nogle:)

Og så skal jeg lige huske at sige TAK til dem, der har skrevet angående kvindebevægelsen og hækling. Jeg sad og rugede længe over de ord, jeg skrev i går. Har virkelig tænkt meget over mit budskab. Tak fordi I tog så vel i mod det. Jeg har svaret alle, og du kan stadig nå at give din mening til kende, hvis du læser indlægget.

mandag den 27. december 2010

Kvindebevægelsen og hækling! Hvad har de to ting med hinanden at gøre?

Det er så fedt at se, hvordan rigtig mange unge kvinder svinger hæklenålen og nytænker hæklingen. Se bare med hos Camilla, Lis, Christina eller Laura
Når folk, der ikke kender mig så godt, spørger mig om, hvad jeg laver i fritiden, synes de fleste, at det lyder mærkeligt, når jeg svarer - jeg hækler! Men det gør jeg, og jeg er stolt af det! Hækling i dag er jo ikke det samme som for vores bedstemødre, der lærte at hækle mellemlægsservietter, lysmanchetter og bordløbere. Hækling er meget mere end det. 
Måske er vi ved at lave en ny bevægelse?
Lidt ligesom dengang kvinderne i 1970'erne gjorde oprør mod garnbutikkerne og deres "monopol" på strikkeopskrifterne. Dengang kunne man kun få fat i en strikkeopskrift, hvis man samtidig købte garn til den. Nogle kvinder, der var aktive i kvindebevægelsen, begyndte at strikke hønsestrik - opskrifter de selv lavede, mønstre de selv fandt på og med garn af naturmaterialer. 
Hør bare et lille uddrag af "Hønsestrik 3" fra 1975:
"Strikketøjet har den fordel at det i modsætning til en væv kan medbringes overalt: på fabrikken, på stranden, på universitetet, i skolen, i folketinget, til møder og foran TV.
Du kan også strikke samtidig med du diskuterer. Når du strikker, sidder du ikke og kæderyger.
Du kan strikke til dig selv, til dine børn, til dine venner.
Når du strikker efter dine egne ideer erklærer du samtidig det overforbrugende samfund krig.
Du behøver ikke længere at finde dig i dyre opskrifter og syntetiske garner..."
Citat: Kirsten Hofstätter

Og det er da det vi skal! Hækle (eller strikke) efter vores egne (og andres) ideer. Vi skal dele med hinanden og hjælpe hinanden. Lade alle vores kreative ideer komme til udtryk og ikke være bange for at vise dem frem for andre!

Ham her har jeg hæklet efter en gratis opskrift fundet her. Jeg har lavet ørerne om, for jeg kunne ikke greje opskriftens anvisning. Jeg har også ændret lidt på det øverste af kroppen, men det er småting. Hvis du får lyst til at hækle bamsen her, vil jeg hellere end gerne hjælpe, hvis du får brug for det. For det er jo det, det handler om, ikk?

Hvad mener du i øvrigt?
Er der stadig brug for at kæmpe med strikkepindene/hæklenålene?
Kæmper vi for noget andet i dag, end de kæmpede for i 1975?
Eller er det hele bare for langhåret?