Kristihimmelfart i kolonihaven

Æbleblomster

Bloggen har ligget stille alt for længe, og det findes der faktisk et par forklaringer på. Den første er naturligvis, at jeg ikke har været ret meget i haven endnu. Min ryg er stadig en udfordring, og jeg holder ikke til mere end et par timer ad gangen. Når de er gået, er jeg så smadret, at der ikke bliver tid til at tage billeder, og når jeg kommer hjem, må jeg lægge mig. Det er jeg naturligvis træt af, men jeg satser på, at havearbejde er kuren imod rygproblemer, og klør på så meget, som jeg kan. Den anden grund er at jeg i år har udfordret mig selv til at dokumentere min hverdag i Project Life. I den forbindelse tager jeg dagligt billeder af stort og småt, og laver et album. Til det bruger jeg min telefon. Det er dejlig let, for den er som regel lige ved hånden. Desværre er kvaliteten af billederne for ringe til bloggen, og jeg bryder mig ikke ret meget om at lægge dårlige billeder op. Det sker alligevel ind imellem, og da jeg ikke er den store fotograf, kan selv med mit gode kamera ikke altid leve op til mine egne forventninger til kvalitet. Alligevel er der altså en nedre grænse, og mobilbillederne ligger ofte under den... Når at det er sagt, så savner jeg faktisk livet i Blogland, så nu vil jeg forsøge at gøre et come-back. Hvis en enkelt læser eller to stadig hænger på, bliver jeg rigtig glad.

Jeg skrev næsten ikke sidste år, hvor jeg desværre blev ramt af en diskusprolaps, og ikke kunne passe mine haver, eller noget som helst andet for den sags skyld. Jeg var syge igennem hele sommeren, og venlige naboer trådte derfor til, og slog mit græs, og hold det værste nede. Det betød at haven groede helt til med ukrudt, og at intet blev beskåret eller holdt ved lige. Nu ligger der et kæmpe genopretnings-projekt foran mig, og en vigtig ting for mig er at gøre det enklere. Jeg må nok indstille mig på at ryggen ved vedblive at være svag, og at jeg derfor ikke kan lægge lige så mange kræfter i haven, som tidligere. Det gør lidt ondt at tænke på, men sådan er det altså lige nu. Heldigvis ser det ud som om jeg trods alt er rask nok til at beholde haven, og det er jo skønt.

Have nr. 18, maj 2015

Det har været et besynderligt forår, og det har taget rigtig længe for varmen at bide sig fast. Nu gror det hele så endelige, både græs og ugræs. Det ser også ud som om min bøgehæk-labyrint endelige begynder at lukke til, og det skal blive spændende at klippe den til. Jeg ved endnu ikke helt hvordan jeg skal gribe det an, så jeg tøver lidt. Gangene er dog efterhånden helt lukkede til, så noget må der gøres, og snart...

Plæneklipperen

Som altid om foråret vil min plæneklipper ikke starte. De kloge siger at det er noget med kondens i karburatoren, og det skal sikkert nok passe. Jeg har efterhånden lært at der skal tilkaldes hjælp, og denne gang var jeg rigtig heldig at min bror havde tid til at kigge forbi. Han baksede med bæstet i en times tid, splittede den ad og tryllede den sammen igen, og nu kører den. Desværre brækkede den hjulet i kampen. Det har længe skrantet lidt, men nu er den da helt gal, og det kan falde af hvert øjeblik (altså når den kører). En trehjulet græsslåmaskine er slet ikke så let at køre med, for jeg må konstant hjælpe den på vej, og det holder lidt hårdt. Heldigvis er jeg stædig, og græsset for langt til at lade stå til, så slået blev det. Jeg har en ven, som har gode kontakter i genbrugsbranchen, så jeg håber at han en dag kommer med et par nye hjul, så den igen kan komme til at trille.

Mors hortensiaer i min have

Min mor er flyttet, og i den forbindelse har hun fået en masse gode ting i overskud. En del af dem har jeg fået lov til at overtage, blandt andet denne fine samling af meget flotte hortensiaer. Krukkerne er ikke i topform, så jeg må finde på et eller andet, men planterne ser ud til at trives, så nu forsøger jeg holde dem i live. Jeg er bestemt ikke ekspert i krukker, og oplever jævnligt at de tørre ud for mig, men nu forsøger jeg lige igen. Alternativet var genbrugsstationen, så hvor galt kan det gå...

Jeg har ryddet pladsen foran huset, så der kan blive bedre plads til bilen, og så jeg kan sætte en rigtig trappe op til huset. Lige nu bruger vi et campingtrin, og det er vist ikke en permanent løsning. Jeg har derfor ofret gojibær-busken, som stor på pladsen. Den var blevet enorm stor, men gav ingen frugt overhovedet. Nu er den væk, og tilbage står at fjerne fliserne langs kanten, og smide grus på. Det håber jeg at få hjælp til, for tungt håndarbejde i ankelhøjde er næsten helt udelukket. Med tiden skal kvashegnet også erstattes med en hæk. Jeg lan nok ikke undvære et kvashegn, så nu overvejer jeg hvor et nyt kan placeres. Det bliver ikke let...

Grønt på komposten

Jeg har et ret enkelt kompostsystem i min have. Det består af to kasser, som skiftevis fyldes og hviler. Jeg har før haft held med at dyrke squash på den bunke, som hviler, så det forsøger jeg igen i år. På toppen af bunken har jeg lagt et tykt lag af tørre stængler, brækket ud i korte stykker. De fungerer som et låg, og holder lidt på sagerne, så solen ikke tørre bunken ud. På bunken er nu plantet en gul squash og en græskarplante. Jeg har ikke tidligere prøvet at dyrke græskar sådan, men da de er ret krævende hvad angår næringsstoffer, er det måske slet ikke nogen dårlig idé. Det må tiden vise.

Aspargesbedet

Tillad mig at prale lidt! Nu har jeg i flere år forsøgt at etablere et aspargesbed. Jeg har selv sået planterne, og været vældig tålmodig med at få dem til at vokse til. Sidste år var de endelig så kraftige, at jeg kunne tage et par smagsprøver, men i år... Da jeg først fik befriet bedet fra en utrolig mængde ukrudt, kunne jeg se to fine rækker af asparges, og nu, to uger senere, er de klar til at høstes. Vi fik asparges til aften forleden, og ud over at være de grønneste asparges jeg nogensinde har set, var de også utrolig velsmagende. De har bestemt være ventetiden værd, og jeg glæder mig over at sådan et bed kan holde i årevis, og blive ved med at give grønne herligheder i store mængder. Jeg skal lige lære hvornår de skal høstes, så de ikke får lov til at løbe fra mig, og så skal jeg finde ud af hvor længe jeg kan klippe af dem, og hvornår de skal have fred til at vokse. Det foresvæver mig at der er noget med Sankt Hans...Ind til da guffer vi bare løs.

Nu tænker du måske at jeg da ikke fik alt ukrudtet med, og det kan du da have ret i. Jeg har kun luget i selve bedet, og ikke på stierne langs bedet. Jeg må økonomisere lidt med kræfterne, så det er en god idé at have lidt tunnelsyn, når man går i min have.

Selv om opgaven til tider virker helt uoverskuelig, er det skønt at være i haven igen. Øverst på min liste står etablering af hyggekroge. Det er helt nødvendigt at jeg finder plads til en bænk og et par stole her og der, så jeg kan hvile mig lidt ind imellem. Men først må jeg altså lige have ryddet lidt op...

Asparges-stativer og -biller

Allerede igår købte jeg ind til at binde mine aspargesplanter op. De lange ranglede skud har en kedelig tendens til at lægge sig ned og knække af, når man sniger sig forbi bedet. Det er jeg selvfølgelig ikke ret glad for, så jeg har været på jagt efter en god metode til at støtte dem. I den forbindelse har jeg været igennem en stribe af mine havebøger, som alle nævner, at asparges har behov for opbinding, men ikke anviser en praktisk metode. Bøgerne siger dog skiftevis at de har brug for "kraftig støtte til de store og tunge toppe" og at der er behov for "let støtte til de lange og luftige toppe". Det korte af det lange er, at der er behov for opbinding, og at bøgerne ikke var til megen hjælp. 

På nettet fandt jeg en enkelt venlig blogger (Hurra for havebloggere!), som anviste en simpel metode. Han havde sat pæle og spændt hegnstråd ud. For at holde sammen på trådene havde han sat nogle snedige kroge på mellem trådene.

Jeg lod mig inspirerer, og satte tentor-pæle i mit bed. Imellem den har jeg sat tråd i to højder; to tråde ad gangen. Imellem trådende sneg jeg aspargestoppene ind, og for at holde sammen på det hele lavede jeg en åndfuld hønseringe, og satte på. Nu står aspargesplanterne nogenlunde ret op og ned, og det er til at komme forbi bedet, uden at knække dem. Jeg er godt tilfreds med resultatet, og håber at det vil vise sig at være en praktisk løsning på lang sigt også.

Aspargesbedet med stativer

I min søgen efter information om opbinding stødte jeg på en masse anden god viden om asparges-dyrkning. Blandt andet læste jeg om aspargesbillen, som er et af de få skadedyr, som bider på asparges. Til min store overraskelse kunne jeg under arbejdet med stativerne konstatere, at der faktisk er aspargesbiller i mit lille bed. Jeg blev noget overrasket, for jeg havde ikke forventet at finde dem i så lille en beplantning. 

Aspargesbille

Og ikke nok med at der var biller, der var også larver. De små kryb sad og gnavede i mine fine planter. Det bryder jeg mig ikke meget om, og selv om jeg endnu ikke høster i bedet, skulle det da gerne vokse til, så planterne bliver store og stærke. Det gør de ikke under sådan et angreb.

Aspargesbille-larve

Da jeg forsøger at undgå brug af gift i haven, måtte jeg ty til en anden og mere håndgribelig metode; mekanisk bekæmpelse. Jeg fandt simpelthen så mange biller og larver som muligt, og fjernede dem fra bedet. Larverne er ret store, og lette at se, så det var bare ud på jagt, og så slå dem ihjel. Det er nok ikke gjort med en enkelt gennemgang af bedet, så jeg må forbi igen næste gang, for at se om jeg kan dæmme op for angrebet.

Hvis du har erfaringer med bekæmpelse af aspargesbiller, så hører jeg rigtig gerne om det i en kommentar. Du må også meget gerne henvise til gode steder at blive klogere på problemet. På forhånd tak for hjælpen.

Pinseferie i kolonihaven

I dag fandt vi endelig tid til at komme ud i kolonihaven. De foregående dage af ferien er gået med lidt dannelse (besøg i Roskilde Domkirke blandt andet), indkøb og søvn. Af forskelige årsager har jeg altid brug for næsten en hel dags søvn, når jeg får ferie. Det tager tid at komme ned i gear, og mit helbred er ikke for godt, så der er brug for at hvile ud i ny og næ. Det kan dårligt kombineres med havearbejde, selv om jeg var fristet til at tage afsted.

Frugt- og køkkenhaven

Som altid er jeg bagefter med en masse af mine have-projekter, og flere bede er endnu ikke ordnede, så man kan være bekendt at tage billeder af dem. Til gengæld ser min frugt- og køkkenhave ud til være kommet godt fra start. Aspargesbedet står fint, og har snart brug for stativer til at holde styr på de lange toppe. Bærbuskene står med mange bær på grenene og har bare brug for sol og varme, for at modnes. Jordbærbedet, det nye vel at mærke, er ved at være etableret, selv om et par af planterne stadig er umådelig små. Dette bed er måske det sted i haven, som lider mest under mangel på nedbør. Jeg har kun et bed med køkkenhave, og der ser alt ud til at gro efter planen. Jeg har majs, græskar, solsikker og hirse, og alt er i vækst, selv om det endnu ikke står så højt. Det er tanken, at græskarplanterne skal have lov til at sende deres lange udløbere ind under de andre afgrøder, så det gælder om at få det hele til at vokse godt til, før græskarrene tager over på jorden. Lige nu er det ikke noget problem, men jeg er ikke sikker på at hirsen når at skyde op, så måske skal der skærmes lidt af for invasionen.

Til venstre på billedet herover ses persilleplanterne. Dem har jeg idag klippet ned med en hækkesaks. Nu har jeg verdens mest velduftende kompostbunke. Det ville simpelthen ikke være os muligt at spise os igennem disse mængder. Nu er der mulighed for genvækst, og jeg er klar til at fylde i fryseren.

Cirkel-hakke

I foråret flottede jeg mig, og købte en cirkel-hakke. Jeg har længe haft lyst til sådan en, men syntes at prisen var lidt stejl. Den var sådan set ikke blevet billigere, men... jeg lod mig friste. Nu ærgrer det mig lidt, at jeg ikke bare købte den fra begyndelsen, for den er virkelig god. Jeg er især glad for den i køkkenhaven, hvor man trygt kan bruge den, uden at  risikerer at hakke i afgrøderne. Cirkelhakken egner sig bedst til småt ukrudt, og er fabelagtig til at komme omkring i bedene. Jeg er virkelig glad for min, og kan bestemt anbefale den. Især i aspargesbedet er den super. Der gælder det om ikke at komme i karambolage med aspargesplanternes ret overfladiske rodnet, og det klarer den til UG med kryds og slange.

Ny-såede bønner og ærteblomster

Selv om det er sent at så, har jeg alligevel forsøgt mig. Tidligere har vi sået bønner til tipien direkte i jorden ved foden af stagerne, men desværre er kun ganske få planter kommet om. Derfor er der behov for flere til at fylde rækken op, og jeg besluttede mig for at forspire dem. Jeg har brugt gamle frø fra lageret, og er meget i tvivl om spirings-evnen. Derfor denne metode. Nu er det mit håb, at de bedste frø vil spire, og give os planter nok til tipien. Resten ryger ud, så jeg ikke får samme besvær til næste år. Hvis alle spirer, får vi et bredt udvalg af bønner i alle mulige farver og typer. Det kunne da være rigtig sjovt. Jeg såede også lige et hold latyrus, som kan få lov til at vokse med og give lidt farve til projektet. Det skal nok blive godt... håber jeg.

Ved min parkeringsplads står en rød hyld. Det er faktisk det andet eksemplar på den plads, for den første, som jeg plantede, trivedes ikke. Denne plantede jeg sidste år, og den ser ud til at være glad for stedet, for allerede i år kvitterer den med en overdådig blomstring af fine små rosa blomster. Man kunne, hvis man nænnede at klippe blomsterstandende af så ung en plante, lave lyserød hyldeblomstsaft. Jeg nyder dog blomsterne på planten, og venter med at plukke af dem til saft til den er vokset lidt kraftigere. Under hylden står en række lavendelplanter. I år danner de det fineste parløb med den rødbladede hyld, og tilsammen giver det et prægtigt skue, som jeg nyder hver gang jeg ankommer til haven.

Rosa hyldeblomster

Rødbladet hyld og lavendel langs kastanjehegnet.

Det gamle jordbærbed er ikke noget kønt syn for tiden, men til trods for mine forsømmelser, ser jordbærplanterne ud til at trives udmærket, og efter en overdådig blomstring, sætter de nu en imponerende mængde bær. Med lidt held får jeg lov til at beholde en del af dem. Måske kan ukrudtet være med til at kamuflerer de modne bær, så fuglene ikke går lige så hårdt til den, som normalt. Eller måske skulle jeg bare finde nettet frem, hvis det da har overlevet vinterens turbolens.

 

Jordbær på vej

Forleden kom min mor forbi med et gammelt skab, som oprindeligt boede i hendes "nye" hus i Sverige. Nu står det midt i mit hus, og skriger på at komme op at hænge igen. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal få plads til det. I det hele taget er jeg lidt i tvivl om indretningen af huset, nu hvor den nye dør snart skal sættes i. Man skal tænke sig godt om, for der er ikke meget plads på mine 16 kvadratmeter. I dag lagde vi ud med at skabe lidt orden i Esthers legesager. Således indkøbte vi 3 nye kurve, som passer i hendes lille legetøjsreol. Hun får fine forhold. Gad vide om der bliver plads til ret meget andet end hendes sager. Det skal blive godt at få gang i byggeriet igen. Jeg kan godt mærke, at jeg skal tage tilløb til det, og planen er at det skal ske i begyndelsen af sommerferien, så vi kan komme helt i orden i løbet af ferien. Meget mere herom senere.

Tobakspibeplante

Gad vide om man har været for lidt i haven, når klatreplanterne omfavner haveredskaberne? Her er det tobakspibeplanten, som har slået fangearmene om skaftet på min gode rive. Hvis jeg tager der ud igen imorgen, sker det i hvert fald ikke lige med det samme igen.

Perfekt havevejr og lidt for mange andre ting i kalenderen

Jeg ville ønske at weekenderne på denne årstid havde en ekstra dag, for med skønt vejr kommer også lysten til at tilbringe en masse timer i haven. "Desværre" har vi i min familie været "ramt" af rigtig mange familiefester på det seneste, og selv om det naturligvis er glædeligt, så har det da stået lidt i vejen for mit havearbejde. I denne weekend er det derfor kun blevet til 2 halve dage i kolonihaven.

Selv om tiden ikke helt slår til, så er vi alligevel kommet rigtig godt igang med at gøre haven klar. I denne weekend har Esther og jeg sået i køkkenhaven. Vi har et storartet samarbejde, som går ud på at jeg laver render og peger, og Esther lægger frø i jorden. Hun er super god til at snuppe selv ret små frø, og fordele dem fint på rækker. Måske er alt hendes arbejde med perleplader ikke helt spildt alligevel. Vi skal kun have en enkelt bed med enårige afgrøder, og nu har vi sået majs, græskar, solsikker og hirse. Så kan der blive lidt til både os og fuglene (helst dem i buret).

Her kommer en lille kavalkade af havebilleder fra en skøn søndag i det grønne.

Esther i labyrinten

Arbejdet med at klippe græsset imellem hækplanterne i labyrinten er næsten færdigt, og det pynter. Esther hygger sig med at storme rundt i cirkelgangene, og labyrinten gør stadig stor lykke. Jeg glæder mig til at den springer helt ud. i år skal den klippes for første gang. Det bliver sjovt, når den lukker lidt mere til.

Pæoner på ny plads

Med bævende hjerte har jeg flyttet et par gamle pæoner, som stor et sted, hvor de slet ikke kom til deres ret. Jeg er meget spændt på om de vil trives på den nye plads, og klar over at de slet ikke bryder sig om at blive flyttet. Sammen med de gale planter har jeg sat 3 nye, som stod i potter. De oplever sikkert flytningen som en befrielse, så om ikke andet kan de jo fylde bedet ud.

Køkkenhaven

Esther på sin elskede løbecykel

Græsset trænger til at blive slået, men naboerne havde gæster, så jeg udsatte den lille opgave til en anden dag. Det er jo ikke meningen at man skal generer hinanden med motorlarm, selv om man gerne "må". Rabarberplanterne har allerede sat deres første blomsterstande, og bladene står store og fanger lys. Jeg er vild med den frodighed, som de hvert år præsterer.

Aspargesbedet

Jeg har sat nye planter i hullerne i rækkerne, og nu begynder bedet at ligne noget. De gamle planter har et fint forspring, og har sat en fin rækker grønne skud. Igen i år nænner jeg næsten ikke at høste af dem, men jeg brækker dog somme tider en enkelt stok af og guffer i mig på stedet. De smager bare så skønt på denne årstid. Jeg holder øje med et par planter, som måske kommer igen. Hvis de ikke snart sætter et par spirer, bliver også de erstattet af nye. Jeg har stadig 5 små planter i en bakke tilbage.

Æbleblomster

Æbletræerne er lige ved at springe ud nu, og de skal bare nydes. Jeg tager denne slags billeder hvert år, og jeg ved godt at motivet er det samme om og om igen. Alligevel får du lov til at se det igen, for det varer så kort og er så fint.

Frølageret

Jeg behøver stort set ikke at købe frø i år, for jeg har et imponerende lager af frø fra tidligere. Der skal nok være en del af dem, som har mistet spireevnen, men mange kan nok godt lokket igang. Derfor sår vi dobbelt ud og håber at fylde rækkerne godt op alligevel.

Have nr. 18

Inden jeg kørte hjem tog jeg dette billede. Jeg holder af disse oversigtsbilleder, som gør det let at sammenligne fra uge til uge. Denne gang kan man faktisk godt fornemme labyrinten, og det kan jeg godt lide. Somme tider har den bare set rodet ud, og mange har svært ved at forstå hvad alle de hække skal midt på græsset.

Jeg håber på at det fine forårsvejr holder; stille regn om natten og dejlig varme om dagen. I denne uge må jeg i haven på en hverdag og få skik på græsset. Det skulle jo nødig løbe helt fra mig.

Frodig søndag i Have nr. 18

Rose i blomsterhaven

Det har ikke været klassisk havevejr, men køligt, blæsende og overskyet. Alligevel har Esther og jeg tilbragt en stor del af dagen i kolonihaven. Jeg har jo forsømt haven en del, og mit årstema Frodighed har manifesteret sig på egen hånd, i form af et enormt flor af ukrudt. Det var ikke lige det, som var meningen, og jeg er ikke særlig stolt over det. Derfor består det meste af havearbejdet i at fjerne ukrudt, og således også i dag. Flere af bedene i køkkenhaven har været groet gevaldigt til med fuglegræs. Det er i virkeligheden en sød og køn plante, men den ejer evnen til at brede sig i en enorm fart, lige så snart den har etableret sig. Jeg har allerede fjernet flere spande fulde af det stads fra havens bede, og der er stadig nok at tage fat på. Det pynter gevaldigt på haven at få luget, og selv om det er lidt træls at bøvle med, er det meget givende, når man ser resultatet. Jeg lagde ud med at befri aspargesbedet for ukrudt. Det er ikke helt let, og kræver stor forsigtighed. Asparges har meget overfladiske rødder, og tåler ikke at man går for hårdt til værks. En del af mine planter er også stadig ganske små, og derfor har det været lidt af et arbejde at finde dem i mængden. Jeg har endnu ikke sået nye planter til at fylde i hullerne i rækkerne, men det står på min to-do-list, for nu er det igen blevet tydeligt, at der skal suppleres for at få fyldt bedet op.

Blomsterhaven har også fået en hurtig omgang. Esther hjalp mig, og sammen nød vi synet af roser og georginer på et hav af løvefødder. De er måske blevet lige kraftige nok som bunddække under roserne, og en enkelt busk er næsten druknet i limegule blomster. Måske skal jeg forsøge at udtænke en anden løsning...

Rose

Mandstro i blomsterhaven

Georgine med gæster

I hjørnet af blomsterhaven står et lille kirsebærtræ, som i år for alvor har blomstret. Desværre er bladlusene lidt hårde ved det, og i dag har jeg sprøjtet det med sæbe, for at slippe af med problemet. Til trods for en imponerende blomstring, bærer træet nu kun ganske få bær, men flotte ser de ud.

Kirsebær

Til trods for at jordbærbedet bliver skygget en del af dagen, ser det ud til at give gode bær. Jeg var ellers lidt i tvivl om det kunne lade sig gøre, men det ser faktisk fint ud, og Esther og jeg har plukket en fin portion med hjem. Jeg gætter på at hun har spist næsten lige så mange, som hun har lagt i kurven, og det er lige som det skal være. Desværre er bærrene noget jordede, for jeg har ikke lagt halm under planterne, og det skulle jeg nok ikke have sprunget over.

Jordbær

For flere år siden såede jeg store mængder af morgenfruer i køkkenhaven. De så imponerende ud og lyste virkelig op. Desværre nåede jeg ikke at få fjernet alle deres frø, selv om jeg faktisk forsøgte, og siden da har jeg haft morgenfruer som ukrudt. Det er prisen for at lave sin egen kompost; man får let sine frøplanter igen. Jeg har det samme problem med dild, som især sidste år var meget påtrængende i køkkenhaven. I år er der ikke så meget dild, og flere af dem lader jeg stå, for jeg elsker dild, og dem, som har sået sig selv, bliver af uransagelige årsager meget kraftigere end dem, som jeg har sået selv. Morgenfruerne bliver for det meste luget væk før de blomstrer, men ikke dem alle, og her de er jo ret skønne, så jeg nyder dem lige, inden de går i komposten (inden de sætter flere frø).

Morgenfruer

Jeg har glemt hvad de hedder, og når sandt skal siges, havde jeg også glemt at jeg havde lagt løgene. Men nu er de her altså, og jeg aner ikke hvad de hedder, men flotte er de. Kan du mon hjælpe mig?

Ukendt løgplante

Op ad mit hus vokser en tobakspibeplante. Jeg satte den sidste efterår, og den ser ud til at trives. For et par uger siden fik den et fint gammelt espalliere, som jeg friskede op med lidt hvidt. Med lidt snilde fik jeg viklet et par skud om tremmerne, og nu ser det ud som om planten selv klarer resten. Det er jeg rigtig glad for, for det ser skønnest ud, når naturen klarer vikleriet selv.

Tobakspibeplante

I drivhuset går det over stok og sten. Agurkerne bærer rigeligt med agurker til at holde os forsynet, og Esther har udviklet en stor forkærlighed for at spise dem. Det kunne ikke være bedre. Tomaterne er også godt på vej, og lange klaser af små grønne tomater pryder de fleste af planterne. Basilikummen i plantesækkene vokser godt, og snart er der nok til den første høst. Det glæder jeg mig til. Det må meget gerne være samtidig med tomaterne, for tilsammen udgør de grundstammen i min favorit tomatsalat.

Skole/mini-agurker

Tomater på vej

Om kun 3 dage har jeg for alvor sommerferie, og så skal jeg i haven. Faktisk har jeg planer om at flytte der ud en del af tiden. Det kræver at jeg får gjort noget ved huset, så vi har et sted at sove og lave mad. Jeg har store planer, men er meget i tvivl om hvor langt mine evner og kræfter rækker. Nu må vi se... ideerne fejler i hvert fald ikke noget.

Efter regnen...

Der er ikke meget havetid i en almindelig arbejdsuge. Hverdagene er tæt besat med arbejde, børn, husholdning og studie. Jeg forsøger så også at få tid til bestyrelsesarbejde, vennekreds, havearbejde og bloggen naturligvis. Det hænger ikke altid lige godt sammen, og lige for tiden er der tryk på, for jeg har netop kastet mig over en ny eksamensopgave. Den skal jeg bruge den kommende uge på at skrive, og det betyder at jeg kan holde mine pauser i haven i stedet for på lærerværelset. Det glæder jeg mig faktisk helt til, selv om der nok ikke bliver ret mange eller lange pauser.

Jeg var nød til at tage i haven i dag. Det har regnet og regnet, og mit græs trængte allerede til en klipning inden himlen åbnede sine sluser. I dag blev jeg mødt at en græsmark klar til hø-høst. Sikke en spurt! Heldigvis har René fra nr. 53 tryllet med min plæneklipper, så den startede nogenlunde planmæssigt, og græsslåningen var hurtigt overstået. Det pyntede virkeligt.

Altankasse med pelargonier og lobeliaer

Tilbage stod lidt udplantnings-opgaver fra forleden, hvor regnen sendte os hjem. Altankasserne har længe stået tomme i drivhuset, og planter klar i potterne. Nu er det hele kombineret i fine sammenplantninger, og jeg er ret godt tilfreds med resultatet. Desværre er jeg ikke så tilfreds med altankassebeslagene, så kasserne er ikke sat op endnu. Jeg må se om jeg kan finde nogle bedre beslag, for dem, som jeg har, får kasserne til at hænge slapt krængende ud fra huset. Kasserne kommer til at ligne skibe i havsnød, og det duer altså ikke. I stedet er kasserne sat til at pynte på mit plantebord. Man må jo få lidt glæde af dem. De er plantet til med pelargonier, som jeg har formeret fra min moder-plante. Den har lagt grene til 10 fine stiklinge, som har stået i rootrainers og sat rødder. Nu skulle jeg gerne få 10 blomstrende planter med samme farve. Det skal nok blive fint. Imellem pelargonierne har jeg plantet lobelia. Der var ikke helt nok i kassen fra planteskolen, så den ene kasse fik lige et par tallerkensmækkere som erstatning. Det passer mig ikke helt, men det kan ikke altid blive lige som man vil have det. 

I drivhuset har jeg plantet en enkelt pelargonie i det ophæng, som jeg købte på loppemarked forleden. Det ser lidt hyggeligt ud, men passer ikke helt ind. Måske vænner jeg mig til det. 

Pelargonie i drivhuset

Det er ikke kun græsset, som er vokset kraftigt i mit fravær. I drivhuset har alle de planter, som har haft vand nok, vokset også. Det gælder også for de bønner, som jeg har sat til forspiring. Jeg må vist se at finde tid og materialer til det tipi-projekt, som de skal bruges til, for de er ved at vokse ud af kassen. Frodigt ser det ud, og jeg håber at de vil trives lige så godt på deres kommende plads ude i vejret.

Forspiring af stangbønner i drivhuset

Jeg er glad for at jeg blev færdig med at fylde planter i plantesækkene i drivhuset, for de har virkelig forstået at udnytte den pludselige varme. Især er tomatplanternes vækst imponerende. Man kan næsten se dem gro. Hvis jeg sammenligner planterne i sækkene med dem, som stadig står i de små potter, er der milevid forskel. Det er næsten ikke til at tro at de har fulgtes ad i begyndelsen. Planterne i sækkene er mere end dobbelt så høje, meget kraftigere og med langt flere blade. I dag har jeg fjernet sideskud på dem alle, og det var ikke småting, som de havde sat. Hvis de sætter tomater med samme iver, lover det godt for høsten.

Drivhuset sidst i maj

I køkkenhaven er det også sket ting og sager. Alle kartoflerne er nu oppe, og jeg har hyppet dem for første gang. Jeg lægger dem i et fladt bed, og hypper dem først, når de er godt oppe. Derved sikre jeg mig at læggekartoflerne ikke ligger og tørre ud i de høje rækker. Jeg ved at mange lægger dem i højene fra begyndelsen, men jeg foretrækker denne metode fordi den er let og effektiv. Hvordan gør du og hvorfor?

Kartofler efter første hypning

Jeg har holdt skarpt øje med mit aspargesbed, og må vist efterhånden indse at ikke alle planter har overlevet vinteren. Det er jeg naturligvis meget skuffet over, men der er ikke så meget at gøre ved det. Der er en del huller i rækkerne, og en del af planterne er kun ganske små. Faktisk er der meget stor forskel på planterne, og medens nogle står med skud på op imod ½ meter, er andre stadig kun så store som græsstrå. I år høster jeg ikke på dem, men lader dem beholde den smule top, som de sætter. Jeg håber at lidt flere titter frem, men jeg må nok indse at der skal produceres et nyt hold småplanter. Det var heldigvis ikke så svært, men det tager skrækkelig lang tid før de bliver store. Jeg må på den igen.

Hane

Jeg ville så gerne have haven fyldt med finurlige sager, som man kunne gå og nyde. Gerne kunst og meget gerne utraditionelt. Desværre er jeg hverken rig nok til at købe eller kreativ nok til at producere. Dertil kommer at vi før har oplevet tyverier af havefigurer, så man har ikke lyst til at bruge for mange penge på den slags. Med alt dette i mente har jeg investeret i denne skønne have-hane. Den står nu og pynter op i køkkenhaven, som på denne årstid sagtens kan bruge lidt pep. Esther synes at den er sjov, og hun har valgt at den skal stå og passe på gulerødderne. Det er dog hurtigt overset lige nu, hvor enhver vækst i den butik må formodes at foregå under jorden. Måske vil den gale når toppene kommer op, hvem ved?!!

Rabarberhøst

Lad mig lige slutte af med et høstbillede. Jeg har trukket en portion rabarber i dag. Flotte ser de ud, så nu må jeg i køkkenet. Jeg så rabarber i et supermarked forleden, og kunne let regne ud at jeg ejer en guldgrube. Det er da en af de ting, som det kan betale sig at dyrke selv. Og så er det så snyde-let at man næsten ikke kan gå galt i byen. Hvis du ikke allerede har rabarber, så skynd dig at plante dem.

Vi tog græsslåmaskinen med hjem. Faktisk gik vi hjem med den, som var den en klapvogn. Nu har den tygget sig igennem vegetationen i Have nr. 1. Jeg har vist forsømt den lille have, og græsset var løbet helt fra os. Det var aldrig lykkedes mig at få håndskubberene til at tage det, så det var udflugten værd. Nu har jeg afleveret klipperen, hentet bilen, og er klar til den sidste indsats på min opgave. Det føles som om jeg har udrettet noget i dag. Det er en god fornemmelse.

Køer på græs og asparges i vækst

Vi har været ude næsten hele dagen, og nu er vi trætte. Esther og jeg lagde fra land i formiddag med kurs mod Kammergave, hvor køerne skulle sættes på græs for første gang i år. Esther er ikke så modig, når det kommer til store dyr, men vi hyggede os gevaldigt sammen med de hundredevis af andre mennesker, som var taget ud i fædrelandet med det samme formål. Det var sjovt at se køerne tumle ud af stalden, og storme op og ned af folden. Især var det et imponerende syn, når hele flokken kom lige imod os.

Glade køer på græs på Kammergave

Min mor har sommerhus lige i nærheden, så vi slog et smut omkring hende, før vi kørte i haven. Til min store glæde tilbød hun mig et nyt hyldetræ som afløser for det, som jeg har. Jeg må nok sande at det er gået ad støvets gang, og selv om det nye træ "bare" er et almindeligt hyldetræ, i modsætning til mit fine røde træ, glæder jeg mig til at se det vokse til og give hyld til saft. Desværre har mor massere af skvalderkål i haven, så jeg kan ikke plante træet direkte ud. Det må først igennem en lidt hård behandling, for at befri det fra rodukrudt. Jeg kan ikke gøre det før vi får vand i haverne, så lige nu står det på lager i sin pose. Jeg håber at det kan komme i jorden i løbet af ugen, som kommer.

Børnearbejde i kolonihaven

Efter en skuffende rundtur til en loppe-basar og en genbrugshal, vendte vi næsten tomhændede hjem til kolonihaven. Esther har været med i haven, og hun var meget opsat på at få sig et par havehandsker. Det var et fromt ønske, som let kunne imødekommes. I den korrekte påklædning gik hun med i drivhuset for at så. Vi har netop besluttet at en af årets konkurrencer i haveforeningen skal være "den højeste solsikke". Jeg har tidligere dyrket endog ret høje solsikker, men er blevet lidt træt af det, fordi de altid vælter for mig. Derfor er det flere år siden jeg har forsøgt mig, men det skal jo ikke afholde Esther for at gå mig i bedene. Hun fik en pose frø og grundig instruktion, og så fyldte hun ellers potter og såede solsikker. 3 frø i hver potte og så vande. Nu har hun 7 potter med frø stående i drivhuset. Jeg håber at rigtig mange af dem kommer, så hun kan få sig en flot skov af solsikker til sommer.

Esther så solsikker i drivhuset

Et smut i kolonien



Efterårets sidste roser

Jeg var et hurtigt smut forbi kolonihaven på vej hjem fra arbejde i dag. Det sker ikke så tit for tiden, for jeg har hele tiden lidt for travlt. Det passer mig i virkeligheden rigtig dårligt ikke at kunne komme ud, og det påvirker også min mentale helse, som normalt nyder godt af havearbejde og -hygge. I dag blev jeg budt velkommen af en fantastisk duft fra rosenbedet. Enkelte roser kæmper stadig mod frost og kulde, og det er skønt at opleve at den busk, som jeg i foråret dømte død, nu faktisk bære smukke og velduftende blomster.



Asparges

Selv om de fleste af aspargesplanterne har lagt sig fladt ned, er det tydeligt at de trives i højbedet. Flere af dem har nu så tykke skud, at det begynder at ligne noget, som man kunne høste og spise. Jeg glæder mig allerede nu til at høste forårets fine friske skud. Det er et tålmodighedsarbejde at anlægge et aspargesbed, så jeg har store forventninger. Fra flere kilder ved jeg, at man kan have glæde af et velanlagt bed i mange år. Det stoler jeg på. I mellemtiden vil jeg opfinde og opsætte et stativ, så planterne ikke falder omkuld til næste år, hvor de må formodes at blive endnu større. Gode råd og erfaringer modtages gerne.


Hirsekolber af egen avl

Jeg har skrevet om mine hirsekolber før, og vil derfor nøjes med at fortælle, at jeg nu har høstet et lille bundt kolber. De er stadig lidt grønnei det, men jeg satset på at lidt indendørs tørring vil udbedre det. Der er ikke kommt så mange kolber ud af mit lille eksperiment, men nok til at jeg er lun på ideen om at dyrke endnu flere til næste år. Hvis fuglene vel at mærke synes om dem. Fra mit sidste blogindlæg om hirsen har jeg høste en idé om at lade dem gro sammen med stauderne. De danner en fantastisk kulisse, og kan fint hamle op med andre prydgræsser af mere ædel karakter. Hirse er dog enårige, og man må så igen hver år. Jeg vendet tilbage med billeder og erfaringer, når det kommer så vidt. Måske kan det også blive til et billede af Fuglia og Fuglius, når der går i krig med kolberne i vinterens løb.




En mur af æbletræer



Lige for tiden bærer min æbletræer så mange æbler at vi slet ikke kan følge med i produktion af æblekager og grød. Flere venner og bekendte henter forsyninger i min have, og jeg nyder at kunne dele ud af høsten. Forleden gik Esthers stue fra børnehaven også forbi og plukkede løs. I dag har jeg plukket en spand fuld. Måske bliver der anledning til at bage en æblekage i løber at efterårsferiens første dage, hvor de har varslet vedvarende regnvejr.

 

Ved lejlighed skal træerne have en grundig beskæring, så det ikke fremstår helt så langhårede. Jeg nåede aldrig at få studset toppen, da jeg klippede i dem i foråret. Det kommer til at pynte med en opstramning. 



Dagens høst i bagagerummet

Selv om jeg ikke har haft det store held med mine græskar i år, så er det dog blevet til et par stykker. Jeg havde selvfølgelig håbet på flere, men de fleste af mine planter har kun sat en enkelt frugt. Heldigvis ser det ud til at der er materiale til et par fine græskarlygter, og dem skal vi nok få glæde af på trappetrinnet her hjemme. Det er lidt sjovere med græskarlygter, når man selv har dyrket frugterne. I hvert faldt bløder det lidt op på min indbyggede modstand mod importerede traditioner uden hold i den danske kultur. På den anden sider er der jo ikke nogen, som laver roelygter mere, og græskar pynter ærlig talt også langt mere på trappestenen.

Selv om det meste af min efterårsferie skal gå med at læse, så vil jeg forsøge at få tid til haven. Jeg vil så gerne gøre mit drivhus helt i stand, så det biver tæt til vinteren. Jeg skal også grave georginer op og samle legesager og møbler ind. Jeg håber ikke at vejrudsigten holder, for den siger vist mest gråt med gråt på.

 

Jeg ønsker dig en god ferie, hvis du er så heldig at have fri!

Published with Blogger-droid v2.0.2

Sikke en skøn søndag!

Så langt så godt!

Vi tog i haven fra morgenstunden, og fik en lang og god havedag ud af det. I går var vi med kolonihaveforeningen på tur til Birkegaardens Haver, og i dag har vi stort set været i kolonien hele dagen. Vi får virkelig meget have for tiden, Esther og jeg.

Jeg brugte en del af dagen på at male hus. Det begynder at ligene noget, synes jeg. Det er en drøj omgang at give huset træbeskyttelse, men hold da op hvor det pynter. Jeg har allerede købt en masse småting, som skal være med til at gøre huset hyggeligt at se på og være i. Lige inden vi tog hjem i eftermiddags kom de første 2 fuglekasser op på facaden til højre for vinduerne. Jeg har to til, som også skal sidde på huset. Om fuglene vil bo i dem er nok tvivlsomt, og da slet ikke i år, hvor kasserne er helt nye, men måske til næste år, men man har da lov at håbe. Om ikke andet ser det hyggeligt ud. 

Aspargesbedet har fået en ordentlig omgang i dag. Jeg skal være lidt forsigtig, når jeg luger, for planterne er ret spinkle og af en eller anden underlig årsag har jeg dild som ukrudt i min køkkenhave i år. Måske er der kommer dildfrø i min kompost. Det foresvæver mig at jeg havde en hel del dild det år komposten kommer fra. Hvis det er årsagen, vil jeg på det stærkeste opfordre til forsigtighed med dildfrø i komposten. Dild ligner lidt aspargesplanterne, og derfor er det nødvendigt at være meget forsigtig, så man ikke får fjernet det forkerte. Jeg måtte luge hele bedet med håndkraft, men det gør ikke så meget, når fingrene kommer til at dufte skønt af dild.

Ved middagstid kom min søde nabo Jane og bød os på en udflugt til et lille plantemarked. Vi pakkede Esther i bilen og kørte ud for at bruge penge. Jeg har ikke plads til flere planter lige for tiden, så i stedet købte jeg beslag, så jeg kan sætte altankasserne op på huset, når det er malet færdigt. Jeg har planer om at plante mine nye pelargonie-stiklinger ud under vinduerne. Mon ikke det kan komme til at se fint ud.

I drivhuset blev de sidste tomater og agurker bundet op. Der er virkelig vækst i det hele, og jeg glæder mig til de første tomater. Jeg har allerede blomster i de første planter. Chiliplanterne, som fik nye potter forleden, har allerede rettet sig. Der er frugt på dem alle sammen, og jeg glæder mig sådan til at se hvor store de kan blive. Jeg overvejer at melde mig ind i en chiliklub, som netop er stiftet i vores område. De skal snart holde bytte-plante-dag, og så må jeg være på stikkerne, så jeg får nogle spændende sorter med hjem. Der skal jo gerne være noget til vindueskarmene vinteren igennem, så jeg komme godt igang til næste år også.

Vi kom hjem ved 17-tiden, og inden en time var Esther gået om kuld. Jeg kan også godt selv mærke trætheden i kroppen efter en hel dag i den friske luft og havearbejde. Det er den bedste form for træthed, og jeg nyder den. I morgen skal jeg tilbage på mit beskæftigelseskursus. Jeg ville foretrække at holde mig selv beskæftiget i min have - og det skal ikke koste kommunen en krone.

Published with Blogger-droid v2.0.2