Væk fra skærmen og ud i haven - det' børnene, jeg mener

Jeg kan umuligt være den eneste i denne verden, der af og til har dårlig samvittighed over børnenes store 'skærmforbrug'. Derfor er jeg endnu mere glad for, at jeg efter mange år stort set uden - nu har fået dedikeret lidt af de sparsomme 1500 kvadratmeter til køkkenhave.

- Hvorfor er der sådan noget grønt noget oven på gulerødderne? spurgte min den ældste om i en alder af 2 år, da vi var i supermarkedet, som solgt friske gulerødder med top. Jeg syntes, det var pinligt. Og han sagde det meget højt og helt tydeligt. Kan I se det for jer?

Og så kom jeg i gang med min første køkkenhave siden barndomsårene med 4H-have. Og så kom sneglene og spiste hver en lille spire - og jeg opgav!

Reseach og planlægning - og masser af gode råd

I 2011 kom jeg tilfældigt til at snakke med en gæv havepige om 'højbedsmetoden'. Hun forklarede så levende, at jeg købte John Seymours 'Den selvforsynende have' dagen inden, jeg skulle på sommerferie - og så kunne jeg ellers sidde og læse alt fra første til sidste side, mens vi var undervejs på de 1000 km til destinationen. Og hver en ledig stund på ferien gik med næses i bogen - og hele vejen hjem også.

I 2012 havde jeg alt klar - viden, højbede, frø, jord - og en stensikker plan. Og da det blev forår og sommer og efterår var jeg lykkelig: det lykkedes - stort set det hele i hvert fald.

I 2013 kunne jeg høste 180 kg grøntsager på 18 kvadratmeter køkkenhave. I kan nok forstå, at jeg er meget taknemmelig for alle de gode råd og anvisninger, jeg har nået at suge til mig siden sommeren 2011. Det er jo lidt en luksus at kunne gøre brug af andres langvarige erfaringer - men jeg er stadig ikke helt supergod til at lave rigtig korte tomatplanter (men så bliver de bare plantet lidt dybere).

Det ved enhver da... eller?

- Jeg vidste godt, at kartoflerne voksede i jorden, men jeg havde ikke lige tænkt på, at man kun lagde en enkelt ned i den, fortalte Carl-Emil på 12 mig sidste år, da han var med til at grave kartofler op og stødte på den udsmattede moderkartoffel. Og hvor skulle han også vide det fra? Jeg synes selv, at jeg har vidst det altid og har taget det som noget selvfølgeligt, så jeg havde ikke tænkt på at fortælle det videre. 

Når børn selv er med til at dyrke grøntsager, får de et andet forhold til dem. Fx er de ikke nær så kræsne, og har mere lyst til at smage på nye ting. Særligt, hvis de har været med i dyrkningen, lige fra frøene kom i jorden, men også bare det at høste grøntsagerne, er en berigelse.

Det handler også om smag

- Den smager jo af noget, udbrød Oscar på 15 sidste år, da vi for første gang dyrkede agurker, og han fik lov at plukke en og spise den med det samme.

Det handler nemlig også om smag, når man dyrker grøntsager i haven. Ja, en agurk smager af noget, og en tomat er ikke bare en tomat – der er stor forskel på, hvordan tomater smager, hvis man dyrker flere forskellige sorter. Endda knoldselleri kan blive ’must-have’, for smagen på de helt friske kan minde om en mellemting mellem nødder og ærter. Så kan stave af knoldselleri sagtens konkurrere med agurke- og gulerodsstave.

Glem de sure pligter - vi behøver jo ikke være selvforsynende

Min mor hader sikkert, at jeg altid fortæller om dengang, jeg blev 'tvangsudskrevet' til at plukke solbær en time om dagen - og derefter var stikkelsbærrene klar! Til et foredrag med Kjeld Slot kunne jeg dog forstå, at det ikke kun er mig, der har haft den 'fornøjelse'...

At dyrke grøntsager i køkkenhaven må ikke blive en sur pligt, hvis børnene skal være med. Derfor gælder det om at begrænse sig, så der er tid til at være sammen om fx at luge lidt og vande i de tørre perioder. 

Dyrker man i et højbed med rammer, bliver arbejdet oftest langt mere overskueligt, for man kan ordne en enkelt kasse/bed ad gangen og alligevel mene, at man har nået en hel del. Hvis barn og voksen tager det lidt kedelige lugearbejde sammen, kan man samtidig få sig en hyggesnak. Hvor tit er det lige, vi sidder over for vores børn og snakker om løst og fast en halv times tid?

Der er altid en vigtig opgave

Fra før børnene fylder 2 år, kan de være med til havearbejdet. Hvilken 2-årig ville ikke elske at fylde jord i potter eller få lov at vande ærterne? Og når de bliver 4 år, kan de sagtens være med til at så fx ærter og andre større frø. Bevares - det ta'r lidt ekstra tid, men de bliver jo dygtigere og dygtigere år for år. 

Hvad du ønsker... 

Hvis køkkenhaven skal være en fælles oplevelse, blive man nødt til at lytte lidt til, hvad børnene ønsker at dyrke og i det mindste imødekomme et par af ønskerne. Derfor skal jeg så solsikker i år.

Og græskar - naturligvis - men bestemt ikke for at skære ansigter til halloween. Mine børn vil hellere have en god græskarsuppe af de hjemmedyrkede, og så køber vi græskar til dekoration.

Og så er det en god idé, altid at prøve lidt nyt også, så både voksne og børn får ’udvidet horisonten’. Tidligere på året smagte jeg en fantastisk kålrabi-salat i Tyskland - så jeg skal dyrke kålrabi fra midt på sommeren, når hestebønnerne får lus (hestebønner dyrker jeg for de lækre skuds skyld).

Jeg er nysgerrig

Hvad får du ud af at have børn/børnebørn med i haven? Og hvad tror du, det giver børnene? Og hvilke nyttige opgaver gi'r du til dem? Jeg er ved at samle materiale til en artikelserie, så skriv bare løs...