Årets første sommerdag - update

Jeg hører til de heldige, som netop har haft 4 dages fri. En del af tiden er naturligvis blevet brugt i kolonihaven. Selv om det stadig er tidligt på året, er der mange ting, som blomstrer for tiden. I en krukke har jeg en klematis, som jeg anskaffede sidste år, og som endnu ikke har fået en endelig plads. Den har overlevet vinteren i en smal plastik-potte, og det er faktisk lidt af en bedrift, for den var med i drivhus-katastrofen. Til alt held kunne den reddes ud af ruinen, og i foråret plantede jeg den op i en større krukke. Nu står den i blomst og byder velkommen ind i blomsterhaven.

Klematis

Esther hjælper mig med at passe haven, og er især glad for at vande. Rundt omkring i haven har vi baljer, som man kan hente vand i, og bevæbnet med sin grønne vandkande, går hun til hånde. Jeg har en magen til, bare lidt større, og det er et stort hit, når vi begge slæber med vores vandkander.

Esther vander

Blomsterhaven ligner ikke helt sig selv i år. Den er oprindeligt anlagt langs med drivhuset og omkring en række rosenbuske, som jeg overtog, da jeg købte haven. Siden kom et bunddække af løvefod, en håndfuld stauder, et kirsebærtræ og georginebedet til. Det har sådan set fungeret fint i de sidste par år, men i år er det jo lidt forandret. Drivhuset er væk, og dermed også bagvæggen til blomsterhaven. Nu står rosenbuskene pludselig lidt midt i det hele, og jeg mistede helt lysten til dem. Derfor har jeg slet ikke klippet dem med i år. De har simpelthen fået lov til at gro videre på sidste års vækst. Jeg var meget i tvivl om hvordan det mon ville gå, men til min store glæde synes roserne at trives. De er selvfølgelig meget højere end de plejer at være, men det er faktisk ikke så dumt, for nu er de med til at skabe et rum, der hvor drivhuset tidlige klarede jobbet. Når roserne er høje, gør det heller ikke så meget at bunddækket er ret heftigt. Sidste år var løvefødderne næsten ved at tage pippet fra roserne, fordi de meget hurtigt nåede op på siden af de trimmede buske. I år står roserne flot over løvefødderne, og måske kan jeg i virkeligheden bedre lide dette look. Gad vide hvordan jeg bedst passer dem, så jeg kan gentage det til næste år? Lige nu nyder jeg bare at blomsterhaven trods alt ikke er helt tabt.

Roser over løvefod

Georginerne har også fået en ny forårsrutine. Jeg plejer at plante dem i potter, når drivhuset var nogenlunde frostfrit. Potterne stod i "kuvøser" lavet ud af flamingo-plantekasser, ind til frosten var helt væk. Planterne fik lov til at nå op i 30 cm i højden, før de blev nippet og plantet ud. Det gav kraftige og tidlige planter, som belønnede mig med en flot blomstring. Men, men, men... sådan blev det ikke i år. Denne gang blev knoldene lagt direkte i jorden, da frosten var forbi og jorden en smule lun. Flere af knoldene havde spirer på, men mange var slet ikke grønne, da de blev lagt. Nu kan jeg se at de fleste kigger lige så fint op over jorden, og flere er snart klar til at blive nippet. Det glæder mig at de tålte denne behandling, for jeg holder af gensynet med min samling, og håber at kunne vedligeholde den i mange år frem.

I år er det de små georginer, som står i blomsterhaven. De store er plantet langs kvashegnet, som godt kan bruge lidt pynt. Det er lige en opgave for georginer, så jeg glæder mig til at se om de synes om pladsen. Der står også en håndfuld under kirsebærtræet. Det har før fungeret godt, så det håber jeg på igen.

Det korte af det lange er, at blomsterhaven måske alligevel bliver helt ok i år. Det håber jeg selvfølgelig altid på, men i år er lidt som et nyt år 0.

Plankeværket

Min bagbo har bygget sig et nyt hus. De har brugt lang tid på projektet, og gjort det hele selv, og det ser rigtig godt ud. Som en del af projektet med det nye hus, har de valgt at anlægge terrasse op imod min have, og får at få lidt fred, har de bygget et hegn. Jeg havde nok forestillet mig et mindre og mere diskret hegn, da de nævnte det for mig, men sådan blev det ikke. Forleden satte de plader på stolperne, og nu er bagenden af min have præget af en massiv afskærmning i næsten 2 meters højde. De har lovet at male det i en passende farve, og vi har aftalt grøn. Det kommer sikkert til at pynte på det, men jeg ved nu alligevel ikke helt om jeg er en fan... Imellem haverne var der i forvejen en ligusterhæk, og den havde jeg fint kunne nøjes med, og nu er jeg lidt spændt på, om den vil kunne trives bag hegnet. Umiddelbart foran hækken på min side står et par rododendron-buske, som jeg ikke er så vild med. Min plan var at fjerne dem til fordel for et udekøkken. Nu vil jeg lige genoverveje planen (og klippe hækken). 

Det er altid lidt spændende at få nye naboer, og det kræver lidt at blive enige om skel og hegn. Jeg går ikke så meget op i at få min vilje. Fred optager mig langt mere, så jeg føler mig ikke forulempet af hegnet, bare lidt overrumplet. Nu må jeg tænke mig godt om, og få det bedste ud af det på min side af skellet.

Hindbærbedet

I min have er et hindbærbed. Det er en af de få ting, som stadig ligger, som da jeg overtog haven. Dog må jeg indrømme, at det nok aldrig har set værre ud. Hindbærplanterne er af den type, som skal klippes ned hvert forår. I år skete det ikke, og nu er det vist for sent. Bedet plejer at vokse til i ukrudt, og hen på året rydder jeg op i det, for at give bærrene en fair chance for sol. I år har det bare fået lov til at ligge uberørt hen, og det er virkelig groet til. Faktisk så meget, at jeg ikke helt kunne se om det overhovedet var gang i hindbærrene i år. Forleden påbegyndte jeg så hindbærplanternes befrielse, og gik i krig mod ukrudt og visne hindbærgrene i bedet. Det er lidt af et projekt, og jeg kom da heller ikke så langt i første omgang. Nu vil jeg tage en bid hver gang jeg er i haven, og med tiden får jeg vel has på sagerne. Til min store glæde kunne jeg konstaterer at der faktisk er en hel del planter i bedet, som bærer frugt. Det bliver nok ikke en imponerende høst i år, men lidt kan vi da nok få, og det ser jeg frem til. Hindbær plejer at være et af de helt sikre hit i haven.

Tobakspibeplante i knop

Tobakspibeplante i blomst

Det er 3. år at jeg har min tobakspibeplante, og i år har den været i fin vækst fra det tidlige forår. Den står op ad huset, og det er mit håb at den med tiden vil vokse op, og omslutte det med et flor af grønne blade. Da jeg kiggede nærmere til den forleden, opdagede jeg at den blomstrer, og nu giver dens navn pludselig meget mere mening. Knopperne ligner virkelig små piber, som hænger ned. Når de folder sig ud, bliver det til de særeste små blomster. De gemmer sig bag løvet, og gør ikke meget stads af sig. Jeg betragter blomstringen som et tegn på god trivsel, og glæder mig over at planten endelig har fået godt fat. Den har godt nok været længe om at etablerer sig, men nu behøver jeg vist ikke at være bekymret for den mere.

Der sker så meget i haven for tiden, og jeg får næsten ikke tid til at skrive om det. Hver gang jeg har været i kolonien, har jeg hovedet fuld af tanker og ideer, og hver gang jeg tager der ud, forsvinder ideerne til fordel for opgaverne. Man skal ikke kigge væk ret længe, når solen bager og alt vokser. Jeg har nok at lave, og derfor forsømmer jeg somme tider bloggen. Det betyder dog ikke at jeg er ved at afvikle den, kun at haven stadig er vigtigere en bloggen om haven. Sådan skulle det jo også gerne være. Jeg kommer helt sikkert igen, når det begynder at regne...

Georgine-dyrkning for begyndere

Jeg er ikke den mest erfarne og garvede georgine-gartner, men jeg kender dog grundreglerne for succes: plant lunt, gød rigeligt, vand jævnligt, pluk ofte, nyd længe, grav op ved første tegn på frost, opbevar køligt og tørt. Sådan gør jeg, og uden det store ståhej kan jeg godt love, at det virker.

Jeg har nu planter i min samling, som overvintrer for 3. gang, hvilket betyder at de har overlevet alt, som jeg har budt dem. Det er jeg faktisk ret stolt af. Det er overraskende sjovt at gense dem, når de folder de første blomster ud på en lun sommerdag. For mig er det også på det tidspunkt at jeg bliver klar over hvor jeg har plantet hvad. Jeg er ikke ret velorganiseret eller farvekoordineret, så det betyder ikke så meget. I år resulterede det i at rigtig mange hvide blomster stod sammen. Det var måske lidt i overkanten, men sådan kan det jo gå, og man har jo lov til at blande, når man klipper til vaser og krukker.

Nu har nattefrosten sat ind i mit område, og jeg har derfor brugt et par timer i weekenden på at grave knolde op. Esther hjalp til, og var vældig begejstret over hvad vi fandt under jorden. "Det er lige som med kartoflerne!" udbrød hun jublende. Ja, næsten. Bortset fra at disse ikke skal spises og gerne skulle vedblive at hænge sammen. Nu har vi 4 kasser fyldt med knolde i alle størrelser i vores kælder. Pladsen er den samme som de foregående år, for hvorfor ændre på noget, som fungerer godt. I kælderen får det lidt lys, rigeligt med luft og behageligt kælderkoldt, helt uden frost. Om et par uger vil jeg gå igennem samlingen og fjerne lidt mere jord. Så vil jeg pakke kasserne, så alle knolde får luft og plads, og så vil jeg ellers intet gøre ved dem, før foråret melder sin ankomst. På det tidspunkt plejer knoldene at have sat de første grønne skud, go så ved jeg at det er tid til at plante i potter. Til næste år er der ikke noget drivhus til at plante ud i, men hvis jeg er lidt hurtig, får jeg lavet nogle mistbænke, hvor de kan står indtil jorden bliver lun og klar til dem.

Her får du en lille serie billeder af georginerne i min have. Det er ikke det mest avancerede sorter jeg har, men fine er de, og hver år kommer flere til.

 

God vinter til knoldene! Jeg glæder mig allerede til gensynet.

Weekend-gartner

Jeg er vist blevet en rigtig weekend-gartner, som kun kigger forbi kolonihaven, når jeg har fri fra arbejde og vejret passer mig. Netop sådan en dag er det i dag, og selv om jeg stadig ikke er i topform efter en uge med influenza, var det godt at komme ud i luften. Esther var med mig, og sammen tog vi fat på køkkenhaven, som selvfølgelig skal gøres efterårsklar netop i disse dage.

Selv så sent på året er der blomster og farver i min lille have, og det var ikke så lige til at rydde bedene, for at gøre plads til næste års afgrøder.

Køkkenhaven stadig i blomst

Det er naturligvis ikke de klassiske køkkenhave-afgrøder, som blomstrer, og faktisk er langt de fleste af dem allerede fjernet. Tilbage står alle mine andre projekter, deriblandt en håndfuld hjemløse georginer og nogle blomster, som jeg har dyrket fra frø, og ikke rigtig kunne finde en bedre plads til. Alt har vokset fint i den gode dybe muld i køkkenhaven, og nu er det ved at være tid til at gøre status og gøre klar til vinter. Foreløbig lader jeg dog mange ting stå, for der er vækst i det så længe frosten ikke tager for hårdt fat.

Rød hirse

En af de sene afgrøder er rød hirse. Ja, faktisk må jeg indrømme at jeg havde afskrevet den, og derfor blev rigtig glædeligt overrasket over dette syn. Hele sommeren igennem har planterne stået og set lidt usle ud, og sammenlignet med sidste års frodige hirseplanter, var jeg ikke imponeret. De var af den almindelige hvide type, og måske er de røde bare mindre i væksten. Under alle omstændigheder, så har disse fået lov til at passe sig selv, og det var åbenbart lige hvad de trængte til, for nu står de med flotte kolber. Vores vækstsæson er nok lige i underkanten til at dyrke hirsekolber, så måske skulle jeg forsøge mig med at forkultiverer dem i drivhuset til næste år. Jeg tror at jeg vil gå tilbage til de hvide, som stod med så fine grønne blade, at det let kunne måle sig med de nu så moderne prydgræsser. Jeg lader kolberne sidde lidt endnu, før jeg høster dem. Det bliver spændende at se, om undulaterne kan lide dem.

Artiskok

En anden sen afgrøde er artiskok, som har sin debut i min køkkenhave i år. Jeg fik to planter ud af en potte købt på et plantemarked i foråret, og den ene står nu med en imponerende flot blomst. Jeg nænner ikke at høste den, og vil i stedet følge den, og se om den springer helt ud. Det håber jeg, for så stor en blomst er et imponerende syn.

Nyplantet rabarber

En af planterne i min bær-gevinst er slet ikke et bær, men denne fine lille rabarber. Jeg har i forvejen et imponerende kraftigt rabarberbed, som fulgte med haven i sin tid. Det er jeg rigtig glad for; især fordi så mange mennesker elsker at få del i udbyttet. Selv laver jeg ikke så meget rabarber-halløj, men jeg holder af de kraftige planter med de store blade, som i høj grad passer sig selv og dertil giver en god høst. Nu har jeg så fået denne fine lille plante, og den kan dårligt stå sammen med de andre. Derfor har jeg plantet den i køkkenhaven, hvor den kan stå og dække pænt af for kompostkasse og brombærkrat. Det bliver nok ikke lige med det første, men lad os nu se om den ikke hurtigt tager fat. Det kan umuligt gå værre end i potten, hvor den da hurtigt var blevet vældig slap at se på.

Esther og græskar-høsten

En af de afgrøder, som nu har forladt køkkenhaven, er disse græskar. Planterne har jeg dyrket fra frø, som min bror har hjembragt fra Rusland. Det har været et spændende projekt, og jeg har stadig til gode at åbne et græskar. Det er spagetti-græskar, og jeg håber på, at de indeholder fine tråde i stedet for fast frugtkød. Jeg synes dog at frugterne stadig ser lidt for umodne ud, så nu får de lov til at ligge lidt, inden jeg åbner dem.

I foråret satte jeg gang i 100 blomster-projekter, med det fortsæt at gøre min have frodig. Det gik så som så med frodigheden, men tælles ukrudt med, lykkedes de vist ganske godt. En del af projekterne har dog skuffet mig, så det er skønt at opleve at de trods alt kommer igen her mod slutningen af haveåret. Sådan et projekt har længe stået i en potte med drivhuset. Planten blev fin og kraftig, men det er først nu, at den har sat blomster. I mellemtiden har jeg glemt alt om hvad den hedder, men fin er den da.

Ukendt blomst

Det eneste, som jeg med sikkerhed kan huske om den er, at den er indkøbt som en lille spire i Lidl tidligt på foråret. Måske er det en staude, og så kan jeg jo være heldig at se mere til den til næste år. Hvis ikke, må jeg skynde mig at nyde synet, for jeg vælger den nok ikke igen, for den blomstrer lidt for sent til at jeg rigtig får glæde af den i kolonihaven. Faktisk bliver jeg mere og mere opmærksom på, at jeg skal vælge planter, som blomstrer i den periode, hvor vi bruger mest tid i kolonihaven. De sene arter må med hjem til Have nr. 1, eller også må jeg nyde dem på afstand i andres haver.

I foråret købte jeg en bakke med klokkeranker i Bilka. Jeg havde håbet på en overdådig blomstring og kilometervis af ranker. Desværre blev det ikke helt som jeg ønskede mig, og det skyldes nok i høj grad, at jeg ikke har passet dem ret godt. De kræver at man binder dem lidt op og leder dem på rette vej. Hvis man springer lidt over, har de hurtigt selv valgt en retning, og de er ikke lette at rette ud, når de først har snoet sig ind. Derfor er mine planter blevet til store klumper af sammenfiltrede grene, som ikke rigtig kom i vejret. Jeg så heller ikke så meget til blomsterne, men kan konstaterer at der nok var både hvide og lilla eksemplarer i min bakke. Hvis jeg skal forsøge mig med dem igen, skal de passe lidt mere ihærdigt, og vandes meget mere regelmæssigt, for ellers er de ikke så spændende. Øvelse gør mester.

Klokkeranke, hvid

Klokkeranke, lilla

I sidste uge måtte jeg redde min lille samling af lewisiaer ind fra en meget våd placering. De så bestemt ikke godt ud, og jeg satte dem derfor i tørvejr i drivhuset, hvor de nu kvitterer for ulejligheden med et fint flor af blomster. Jeg må finde det helt rigtige sted til dem, for de er faktisk ret fine, når man lige vænner sig til det lidt fremmedartede udseende. Måske er kolonihaven ikke det bedste sted til dem, men så kan de jo altid kommer med hjem til fliser, perlegrus og grusbed.

Lewisia

Esther hjalp til med at rydde op i bedet med latyrus, og pludselig fik hun øje på, at der var frø i de frønnede bælge. Jeg plejer ikke at ulejlige mig med at samle frø, men nu har Esther gjort det for mig, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, om vi kan få dem til at gro til foråret. Det er jo lidt uforudsigeligt hvad man får, når man selv samler frøene, men det er en del af charmen, og Esther er nok fuldstændig ligeglad, og det er jeg sandt at sige også. Endnu et fint samarbejde.

Esthers samling af latyrus-frø

Jeg har vist før beklaget mig over min goji-bærbusk, og også truet med at grave den op. Den giver mig ingen høst, og fylder helt enormt. Hvis den så bare var flot, men det er den heller ikke, for den står bare der og sætter utrolig lange grene, som vi ustandselig rager ind i. Heldigvis er de friske torne bløde, så de stikker os ikke. Når alt det er sagt, så må jeg også indrømme at jeg jo før har set den blomstrer, og stadig håber på at den vil gentage successen, og måske også nå til at sætte frugt. Sidste år så jeg intet til hverken blomster eller frugt, men på vej ud af haven i dag, spottede jeg disse bittesmå lille blomster.

Gojibær-blomster

De er kun 1-1½ cm store, og sidder i bladhjørnerne på de lange grene. Der er faktisk mange af dem i år, og selv om sæsonen næsten er forbi, er der stadig håb for frugt, for gojibær er efter sigende en meget hårdfør plante, som stammer fra Himalaya. Jeg håber at den når det i år, for ellers står den nok på listen over planter, som ikke skal blive i min have til næste år.

Under mine solbær har jeg sået et bunddække af hør. Det har været lidt småt med at dække, men lige nu står planterne med de yndigste blå blomster. Jeg kan slet ikke stå for de fine blå aftegninger på de næsten hvide kronblade. Jeg kunne godt finde på at bruge dem igen, selv om de altså ikke dækker så godt som andre afgrøder, jeg har forsøgt mig med. Der skal nok være steder, hvor det er en fordel, og hvor lidt yndighed let kan bruges.

Hør

Når sommerens enorme farveflor aftager ud på efteråret, overtager de sene planter med deres mere diskrete yndighed. De er måske ikke så direkte og ekstroverte, som sommerblomsterne, men man snyder sig selv for skønne oplevelser, hvis man ikke gør sig den ulejlighed at opsøge dem. De er selvfølgelig også lette at overse, når georginerne insisterer på at blomstrer helt ind til frosten tager dem...

Georgine

Georgine

Georgine

Georgine

Sølvlys

...og når sølvlys står med lange standere af skønne duftende blomster. Det var godt at være i haven i dag. Jeg må vist der ud igen i morgen. Der er nok at tage sig til og rigeligt at nyde.

Når sensommer bliver til efterår

Det er efterhånden et par uger siden jeg for alvor har været i kolonihaven. I sidste weekend fik Have nr. 1 en tur, men jeg nåede aldrig længere. I denne weekend er vejret perfekt have-vejr; 15-17 grader, overskyet og ingen vind af betydning. Derfor lokkede (tvang) jeg Esther til at tage med mig i haven. Hun er en smule forfalden til børne-tv, og er ikke så vild med tanken om haven, når først hun har sat sig foran skærmen. Da hun først kom i haven, var det en anden sag. 

Vi lagde ud med at rydde kartoffelbedet. Der var stadig en del kartofler i jorden, og Esther hjalp mig med tage dem op. Det blev til en god portion, som nu er kommet med hjem. Vores russiske gulerødder er også kommet op. De er af meget forskellige størrelser, men ser godt ud. Måske skulle vi så lidt flere til næste år. Det er en taknemmelig afgrøde, selv om den tager rigtig lang tid at dyrke.

Kartoffel- og gulerodshøst

Med bedet ryddet, kultiveret og revet grundigt igennem, gik jeg i krig med et af de store omplantningsprojekter. Da jeg overtog haven for 4 år siden, plantede jeg 3 solbærbuske. De er efterhånden blevet kraftige og giver godt. Desværre fylder de lidt mere, end jeg havde forudset, og de står sådan at man konstant rager ind i dem. Det duer ikke, og derfor skulle de flyttes. I lyset af at jeg ikke er så god til at holde min køkkenhave ukrudtsfri, har jeg besluttet at gøre den mere enkel at vedligeholde. Derfor skal der nu plantes flere permanente afgrøder, som ikke kræver så meget pasning. Solbærbuskene har derfor fået nyt hjem i et af bedene i køkkenhaven. Jeg har plantet dem med lidt større afstand end de havde før, og nu håber jeg bare at de klarer omplantningen. Jeg synes at det gik lidt hårdt ud over rodnettet, og jeg bliver ikke overrasket, hvis de giver op og går ud. Jeg håber naturligvis at de klarer ærterne, men jeg er helt indstillet på at de bliver sat noget tilbage ved denne flytning.

Solbærbuskene i køkkenhaven

Til foråret vil jeg så en bunddækkende afgrøde under dem, for at dække jorden. Jeg har før haft succes med rød kløver, så måske vælger jeg det igen. Så vidt jeg husker har jeg stadig en hel del frø tilbage. Jeg købte nemlig hele 2 kilo for et par år siden.

I drivhuset står både tomater og agurker stadig med frugt. Jeg har nu høstet for sidste gang i år. Tomaterne er ved at være færdige, selv om der stadig er mange grønne frugter, er der altså ikke længere varme nok til at modne dem. Jeg har klippet agurkeplanterne ned i dag. Det overrasker mig meget at der stadig var lidt frugt på dem, og at der ikke er gået utøj i dem. Jeg tog de sidste 3 agurker med hjem, og glæder mig til at sætte tænderne i dem. De smager bare bedre end dem fra supermarkedet. Peberfrugterne er også høstet. En del af frugterne er rådnet op. Jeg tror at der har været ubudne gæster i dem, for de er lidt hullede. Jeg må vist bliver lidt bedre til at beskære dem, så de er lettere at holde rene. Næste gang jeg komme i haven, rydder jeg hele drivhuset for planter. Det er vist tid til at gøre efterårsklar, og jeg har planer om at flytte lidt rundt. Det er nok et godt tidspunkt at gøre det på. Sidste år lod jeg plantekasserne stå, men det var altså ikke en gode idé, for de var rigtig kedelige at gøre rene i foråret. I år skal de tømmes og vaskes inden vinteren sætter ind. Det må på min to-do-list.

Årets sidste høst fra drivhuset

Jeg har efterhånden fået anskaffet mig en hel del stauder. Det overrasker mig lidt, for jeg kan faktisk godt huske, at jeg tidligere har undret mig over hvorfor folk fylder deres haver med blomster i stedet for afgrøder. Nu må jeg sande at jeg gør netop det. Måske er det fordi blomsterne er så fristende, og også lidt lettere at holde end køkkenhaven. Lige nu blomstrer en del af mine stauder. Jeg har vist ikke været så god til at vælge planter, som er sommerblomstrende. Det er lidt ærgerligt, for jeg får ikke ret meget glæde af dem, som blomstrer så sent på året. Jeg overvejer at flytte nogle af dem hjem, hvor jeg kan nyde dem, når dagene i kolonihaven bliver færre. Lige nu glæder jeg mig bare over dem, når jeg kommer forbi. Lidt har også ret. For tiden står sølvlys så fin med sine mange lys. Jeg har den mørke variant, og den sætter de yndigeste små hvide blomster på lange spir.

Sølvlys

Også georginerne giver den gas i efteråret. Jeg har ellers plukket og klippet flere gange, men lige nu står de med masserer af flotte blomster. Især det hvide hjørne går til makronerne.

Georginerne i det hvide hjørne

Hvide georginer med et strejf at pink

Forleden dag hørte jeg en sige, at min have var misligeholdt. Det synes jeg naturligvis ikke at den er, men jeg medgiver at den er en smule forsømt og visse steder også fyldt med ukrudt. Det har jeg tænkt mig at gøre noget ved, for den skal naturligvis være i orden. Det synes jeg også selv bedst om. I dag slog jeg græsset. Det pynter jo altid, og jeg gætter på at det er sidste gang i år. Der er stadig brug for en del timer i haven, før den ser ud som jeg gerne vil have. Sådan er det altid, og jeg kan ikke huske, at jeg nogen sinde har været helt færdig med den. Lige nu er jeg optaget af at gøre den efterårsklar, så jeg med god samvittighed kan holde vinter-pause fra kolonihaven. Der er en bid vej endnu, men det gør ikke noget, for jeg nyder jo at være der. Jeg håber at jeg kan overtale Esther til at give en hånd en anden gang. Det bliver ikke ved med at gå, når det bliver for koldt til at lege udendørs. Heldigvis kan hun ny krybe i ly i huset. Mon ikke det nok skal gå.

Labyrinten i forgrunden

Et af projekterne er at få klippet græsset imellem hækplanterne i labyrinter. Måske skal hækken også klippes lidt til. Nu må vi se. Tilbage står jo også at få plantet alle mine præmie-bær. Jeg har taget blåbærbuskene med hjem. De skal have plads i et højbed her hjemme. Mere herom senere. 

Have-ferie i Have nr. 18

I denne uge står programmet på havearbejde i haven, en velkommen forandring fra byggearbejde i kolonihavehuset. Jeg var faktisk også temmelig slidt af at slæbe, og forleden gav min ryg for alvor lyd fra sig, og jeg måtte ty til et par piller og hvile for at blive god igen. Nu gør jeg ikke meget mere ved huset, og i stedet koncentrerer jeg mig om haven, som virkelig også trænger, og jeg er ikke den eneste, som knokler i det grønne. Jeg fangede denne flittige bi på arbejde på mit kvashegn.

Bi på arbejde

Flere af havens frugtbuske er ved at være klar til høst, og min stikkelsbærbusk står med de fineste røde bær. Man nænner næsten ikke at tage dem, for de ser bare så skønne ud.

Stikkelsbær

Under solbærbuskene har jeg sået hør som bunddække. Foreløbig ser det ikke ud af så meget, men jeg forventer at de vil vokse til, og danne et fint grønt tæppe med blå blomster. De skulle kunne blive ret høje, op imod en meter, og det er der altså langt vej igen til. Lige nu måler de ikke meget over 5 cm.

Hør som bunddække under frugtbuskene

På kvashegnet hænger lewesiaerne i de farvede potter. Der er ikke så mange blomster i dem som da jeg købte dem, men nu er jeg begyndt at vande på dem, og de kvitterer med nye knopper og blomster. Jeg glæder mig til at se anden omgang af kulørte blomster.

Lewesia

Mange af georginerne blomstre netop nu, og jeg glæder mig over deres frodighed. Det er spændende at se blomsterne hver gang, for jeg har ikke rigtig styr på hvad der vokser hvor. Lige nu dominerer de hvide blomster, og det er også dem, som jeg aller bedst kan lide. Måske skulle jeg forsøge mig med en lidt mere grundig katalogisering, så jeg kan koordinerer bedene efter farver til næste år...... njaaarj! Jeg kender mig selv godt nok til at vide at det nok bliver det samme næste gang, og det er faktisk også helt ok med mig. Lidt vild må haven godt være.

Georgine springer ud. I morgen...

Disse her har jeg glædet mig ekstra meget til, og jeg er meget godt tilfreds med resultatet. De er ikke så store i blomsterne, som jeg forventede, men meget meget fine. Snart springer deres makker, den røde pompon også ud. Det glæder jeg mig til.

Georgine, hvid pompon

Over bedet med sommer- og høstanemoner svæver kæmpe verbenaen. De er blevet meget høje i år, og har lidt mistet forbindelsen til resten af bedet. Alligevel er de skønne, og jeg håber at de har lyst til at så sig selv til næste år også. De står så fine og ranke, og lyser op imellem blomstringen på anemonerne.

Kæmpe verbena

Jeg har virkelig forsømt min køkkenhave i år, og det betyder at den er groet gevaldigt til. Dog har jeg prioriteret at få ting sået og plantet ud, så der var noget at finde blandt alt ukrudtet, og for tiden arbejder jeg på at befri afgrøderne. Flere ting er vokset fra mig, og jeg fik ikke meget glæde af hverken salat eller spinat, som bare løb i stok. Måske forsøger jeg mig med et hold til, for det er vist slet ikke for sent, og det ville da være synd at spilde den gode jord, når der stadig er lys og varme til vækst. 

I dag har jeg høstet løgene. Det er ikke fordi de er imponerende store, men de havde lagt sig, og ville nok ikke vokse nævneværdigt mere. Nu er de lagt i kurven, hvor de må vente på tomaterne. Sammen med basilikum skal de bruges til min favorit-tomatsalat. Det skal nok blive godt.

Løghøsten

 Tomaterne i drivhuset er endelig ved at skifte farve, og de første rødmer lige nu. De ser rigtig gode ud, og der går ikke mange dage før de kan smages. Den gule sort er stadig ikke klar, men det hele behøver jo ikke at komme på samme tid, for så får man slet ikke tid til at nyde det.

Tomater på vej

 I hindbærbedet er de først hindbær blevet røde, og både Esther og jeg har fået smagsprøver. De ser godt ud, og smager fantastisk. Jeg glæder mig til at kunne smovse i en overdådighed, og der ser ud som om der bliver rigtig mange i år. Vi plejer at plukke og spise med det samme. Sådan smager de bare bedst.

Hindbær

En stor del af dagen har jeg brugt i køkkenhaven med enden i vejret. Jeg har befriet det ene bed mere eller mindre for ukrudt, og udnyttet pladsen til at få nogle blomster i jorden. Resten af georginerne, som har stået i potter i drivhuset, har nu endelig fået rigtig jord under knoldene, og jeg håber at de vil belønne mig med lidt blomster, selv om de er kommet vel sent ud. Jeg har også plantet en flok småplanter af ukendt art ud. Jeg har fået frøene af en venlig haveven et sted i blogland, men jeg har desværre forlidt skiltet, så nu må jeg bare passe dem så godt som muligt, og så nyde resultatet, når det en dag kommer. Planterne ser ikke ud til at lide under navne.manglen, så jeg passer dem som hidtil, og vender tilbage, når de kan bestemmes. Det må gerne være i år, for jeg er nemlig også lidt i tvivl om hvordan de skal overvintres. Nu ser bedet således ud. Der er stadig ukrudt på gangene, men man kan faktisk godt vænne sig af med at se det...

Blomster i køkkenhaven

Jeg overvejer at planter resten af mine planter fra "planteskolen" ud i køkkenhaven også. De står i potter, og flere af dem ser lidt trængte ud. Jeg tænkte at de kunne have glæde af mere plads til rødderne, men jeg er faktisk lidt i tvivl om de vil trives med flere omplantninger om året. Planen er jo at plante dem ud på blivende pladser til efteråret. Jeg har hørt at man skal være lidt forsigtig med pæoner, så dem tror jeg ikke at jeg vil pille ved. Gode råd modtages gerne.

"Planteskolen"

Ud over haven, har vi også haft tid til gæster i dag. Kirstine og Christian kom forbi i formiddag, og ungerne hyggede sig rigtig sammen inde i huset. Legehjørnet under sengen er et hit, og så er det jo altid sjovt at kravle op i køjen og lege hule under soveposen. Tak for et rigtig hyggeligt besøg. Det var dejligt at se jer begge to.

Esther og Christian

Her til aften har jeg været på endnu en tur i haven for at vande. Det duer ikke at springe over alt for mange gange, for der er virkelig tørt efterhånden. I morgen skal vi igen ud og hygge os i kolonien. Bulder kommer og hjælper med at kører byggeaffald væk. Det skal blive godt at få ryddet lidt ud i alle bunkerne.