Så kom regnen endelig

Have nr. 1 i regnvejr

Det meste af dagen har jeg tilbragt i haven. Jeg forsøger at komme i bund med ukrudt og andre forsømmelser. I dag var det pladsen omkring drivhuset og terrassen, som stod for skud. Jeg lavede plads til min lille planteskole i går, og i dag har jeg fjernet græs og ukrudt på stien. Det var lettere efter nattens sparsomme regn, som her på egnen kun gav 5-6 mm. Nu har jeg et større areal med jord, og der er vist behov for at få lidt grus hjem. Det er bare lettere at vedligeholde, når der er et godt lag grus på. Jeg må se om jeg kan få et læs med med en af trailer-folkene i kolonien. Det plejer at kunne lade sig gøre.

Tove kom forbi og bad om lov til at plukke af de sure kirsebær. "Du plukker bare!" var mit svar. Jo flere bær hun tager, jo færre sten falder i min have og sætter kirsebærspirer i bedene. Desuden bruger hun dem til at trylle marmelade frem med, og det er hun fantastisk dygtig til. Faktisk så dygtig, at hun sælge ud af det. Jeg må få mig et glas senere. Hun har også plukke solbær og dildskærme. De skal nok ikke bruges til det samme.

Frokosten blev indtaget i selskab med Kim og Henriette, som bygger på deres fine nye hus. Det begynder at tage form, og der går ikke lang tid før de kan flytte ind. Det er så hyggeligt at være i kolonien, når det vrimler med folk, og man kan hygge sig sammen i pauserne.

Nu regner det; ikke sådan lidt, men helt vildt, så rendestenen bliver en flod af grumset regnvand, som løber ind i mine sandaler. Jeg er kørt hjem for at lukke vinduer, og for at nå lidt af alt det, som bliver forsømt, når jeg går i haven. I morgen tager jeg i haven igen. Jeg har så mange ting at nå, og det er dejligt at have tid til at mose rundt og få styr på detaljerne. Ærgerligt at ferien snart er forbi. Jeg kunne let snuppe et par uger til. Jeg må vist anstrenge mig lidt for at få mere havetid i mine hverdage. Det er ikke nok at komme der ud i weekenderne, når der både skal luges, vandes og høstes næsten dagligt.

Byggeri, blomster og haveferie

Jeg har haft travlt i dag. Det var min sidste byggedag uden Esther, som ind til i dag har været i børnehave. Nu er hendes ferie gået i gang, og de næste par uger skal vi hygge os sammen. Derfor har jeg knoklet for at få hendes nye høje seng klar, så vi kan holde ferie i kolonihaven. I dag stod den på andet lag maling i den blå afdeling, indkøb af materialet til sengen, montering af indfatning til vinduet og til sidst opsætning af sengen. Da jeg kom så vidt, måtte jeg kalde forstærkning ind, og Godwin kom ud og gav mig en hånd. Han var lidt skeptisk over for projektet, og det var da heller ikke helt let at få den gamle seng monteret i højden. Vi endte med en løsning, hvor vi stablede sengen op på ølkasser, spande, regler og til sidst en dukke-dyne, for at få det hele i lod og vattet. Da bunden var i højden, skulle der skrues hurtigt, og Godwin stod for den del af arbejdet. Selv om det ikke er så let, som det ser ud, blev han hurtig dygtig med skruemaskinen, og vi fik sat sengen fast. Hvis ellers pladerne på væggene er i nogenlunde god form, skal sengen nok blive hængende. I første omgang skal den jo kun bære lille Esther, og så må vi holde øje med om den den klare belastningen, når hun efterhånden vokser til. Selve lamelbunden var ikke vild med Godwin, så det kan godt være at der skal nye lameller i en dag, men lige nu skal jeg bare finde en madras, som kan passe, og så kan Esther kommer i seng.

Godwin skruer seng op

 Bemærk især stakken af kasser og spande, som bar sengen, medens Godwin monterede den på væggen.

Godwin i den nye køje

Jeg har allerede snedkereret en sengehest, som skal sættes på, når vi har besluttet os for en stige-løsning. Igår købte jeg en gammel ribbe, men jeg er lidt i tvivl om hvor den eventuelt skal monteres, for at kunne fungerer. I morgen rydder jeg byggerodet ud, og så må vi prøve os lidt frem med møblerne.

Georginerne er begyndt at blomstre. De små har længe stået med et mylder af lilla blomster, og nu begynder de store at melde sig også. Blomsterhaven er næsten dækket af blomstrende vækster, ikke alle sammen nogen, som jeg har sat der. Det er sjovt når det hele blomstrer, og jeg nyder de skønne farver og former.

Georginer i blomsterhaven

Georgine under kirsebærtræet

Roserne er også godt i gang for tiden, og selv om de skal slås lidt med løvefødderne om pladsen, er de godt med. Især står denne skønne rosa sag meget flot. Tænkt at jeg dødsdømte den sidste år, fordi den så så frostskadet ud, at jeg ikke troede på at den ville komme igen. Godt at jeg ikke gravede den op!

Rose i Blomsterhaven

I drivhuset går det stærkt med tomaterne for tiden. De røde dadeltomater har sat mange fine frugter, som endnu ikke er blevet røde. Desværre ser det ud som om en del af dem har fået griffelråd, lige som jeg oplevede sidste år. Jeg vil lige undersøge hvad man kan gøre ved det, for jeg vil helst ikke miste hele høsten på den konto. Planterne med de gule tomater står med imponerende mange blomster på enorme blomsterstande. Hvis der kommer tomater ud af alle dem, kan vi se frem til virkelig mange gule tomater. Det var vist også det, som de lovede i frøkataloget, men man kan jo aldrig vide om de vil trives i mit drivhus.

Tomatblomster

Langs med kvashegnet har det etårige klatreplanter for alvor indtaget pladsen, og nu kan man virkelig se at de griber fat i hegnet. Det ser rigtig godt ud, og jeg nyder deres farverige velkomst, når jeg går ind i haven.

Klatreplanter på kvashegn

Her til aften har jeg været i haven for at vande. Det er efterhånden så tørt, at man må gribe til haveslangen, for at holde det hele i vækst. Jeg hygger mig med at gå og vande, og lader tankerne flyve. Desværre blev min opmærksomhed hurtigt fanget at den enorme mængde af ukrudt, som især plager min køkkenhave. Hvor skal det blive godt at komme i haven igen... selv om jeg har været der hele ugen, har jeg jo kun været i huset. Nu ser jeg frem til jord under neglene, nyt fyld i kompostkassen og måske endnu et hold spinat i køkkenhaven. Vi må jo bruge den skønne varme til noget, og så pyt med at man må vande, for at få skidtet til at gro.

Ganske snart begynder vores haveferie, og vi glæder os alle tre. Godvin glæder sig til at have huset for sig selv, og Esther og jeg til at prøve at bo i kolonihavehuset. 

Kunsten at vande uden vand

Vi har endnu ikke fået vand i kolonihaverne, så jeg må nøjes med vandet, som vinteren igennem har stået i min sorte murerbalje. Den har selvfølgelig været bundfrossen hele vinteren, men nu er den ved at være tom, for jeg henter dagligt en kande fuld. Når man har drivhuset fyldt med potter og bakker, kan man ikke klare sig uden at vande. Selv om vejret ikke har været ret varmt, tørre jorden hurtigt ud, og jeg besøger tit drivhuset med vandkanden. Således også i dag, hvor jeg havde Esther med. 

Latyrus i rootrainers

Mine latyrus klarer sig rigtig godt i deres rootrainers. Det ser ud til at være noget nær de ideelle betingelser for dem, og jeg synes at det ser lovende ud.

Aftenvanding og eftertanke

Vanding af jordbærplanter

Der må vandes på lige datoer i Have nr. 18. Som regel tager jeg i haven for mig selv, når Esther er lagt og voksentiden begynder. I dag har vi dog sovet til middag, og derfor er hun længere oppe i aften, og var med i haven.

Helst så jeg at haven klarer sig med det vand, som naturen nu en gang tilkender den, men jeg har svært ved at se passivt til, når der findes midler mod den totale udtørring. Derfor vander jeg, når det er mest nødvendigt, og sådan er det altså lige for tiden. Hver anden aften får roser, georginer, køkkenhave, jordbærbed og drivhuset en omgang med slangen. Det er nærmest meditativt at vande, og giver mig god tid til eftertanke.

For tiden tænker jeg mest over alt det bøvl, som mit nye hus har afstedkommet. Folk klager til bestyrelsen over huset, til kommunen over bestyrelsen og til hinanden over kampen. Senest har bestyrelsen også modtaget en klage over modstanden mod bestyrelsens beslutninger! Selv ønsker jeg mig bare ro om spørgsmålet. Jeg har meget mere lyst til at tale om økologi, blomster, grøntsager, kompost, ukrudt, græs, frugttræer og alt det spændende, som foregår i haven for tiden. Jeg ønsker mig en anden dagsorden, hvor fokus flyttes fra brok til hygge. Hvor klager erstattes med åbenhed og nysgerrighed. Hvor sure miner droppes til fordel for smil og oprigtig venlighed. Jeg vil bruge lidt tid på at overveje hvordan jeg kan medvirke til det. Indledningsvis har jeg besluttet mig til at smile til verden og ikke synke ned i sumpen af isolation og sure bemærkninger. Hos mig kan alle få et smil og en hyggelig hilsen. Her er der plads til en snak over hækken med alle, som vil tale om have, vejret og verden. Jeg vil være med til at slå en anden og mere positiv tone an. Jeg lover at melde tilbage, når det for alvor slår igennem i min havekoloni.

 Published with Blogger-droid v2.0.2

Vandåbning (Advarsel: indlægget indeholder brok!)

Dagens store højdepunkt i havekolonien var den årlig vandåbning. En glædelig begivenhed, skulle man tro. Selv blev jeg i hvert fald glad, og det tror jeg også at mine planter i drivhuset gjorde. De har længe måtte nøjes med de par liter, som jeg har fragtet ud i haven i en dunk. 

Vi har haft lidt problemer med vores vandsystem, og sidste år modtog vi en ekstraregning, som fordoblede vores vandudgifter. Derfor er vi særlig opmærksomme på at systemet er tæt, inden vi bage sætter tryk på. Igår kunne vores vandmand konstaterer at måleren var ødelagt af frost, og åbningen blev derfor udsat. Allerede i dag blev den skiftet af forsyningsselskabet, og der kunne åbnes. I forbindelse med åbningen kunne vi dog konstaterer at der var brud på systemet, og ved nærmere gennemgang blev lækagen lokaliseret og fikset. Nu er vandet derfor åbnet for alle. (Utrolig spændende referat! Jeg kan godt selv høre det.)

Da jeg glædestrålende kunne meddele den gode nyhed om vand til mine medkolonister, blev jeg noget overrasket, for jeg blev mødt med brok: "Vi er mange som er meget utilfredse med bestyrelsen! Hvorfor har I ikke åbnet for vandet for længe siden? Den smule nattefrost vi har haft, var da ikke noget problem. Der skulle have været åbnet før påske. Det blev der før i tiden!" Sådan en svada trækker lige proppen ud af mit gode humør, og lige som vandet, løb det ud i jorden. Hvor er det altså surt at bruge en masse tid på at drive en forening, stille tid og ressourcer til rådighed for fællesskabet og bruge sine kræfter på at få tingene til at fungerer, for bare at blive mødt med brok. Det er den slags, som får mig til at overveje om jeg har lyst til at være formand fremover. Kunne det ikke være sjovt hvis man som udgangspunkt antog at bestyrelsen gør sit bedste, og så være glad for at tingene trods alt virker? 

Heldigvis var det ikke kun brok i haven i dag. Hjemme har jeg opbevaret mine georginer/dahliaer i kasser i kælderen vinteren igennem. Jeg har aldrig drevet med den slags før, og jeg var da også helt indstillet på at det ikke ville virke. Til min store glæde kunne jeg dog konstaterer at mange af dem har sat fine spirer. Jeg har været lidt forsigtig med at plante dem ud, da nattefrosten stadig har truet. Nu har flere af knoldene så lange spirer, at de skreg på jord at vokse i. Jeg har derfor sat dem i jorden i min nyanlagte blomsterhave. De fylder faktisk lidt mere end jeg lige havde regnet med, men det betyder ikke så meget. Jeg har sat dem lidt tæt, så de kan danne et flot pur, når de kommer op. Jeg er vældig stolt af projektet, og glæder mig helt vildt til at se hvordan de klarer udplantningen. Sommeren igennem vil jeg jævnligt sætte mig på min hvide bænk og beskue deres yndighed!

Virkelig efterår

Brødskærer/kompostkværn

Nu er det virkelig blevet efterår. Dagens tur i haven bød blandt andet på blæst og nedfaldsfrugt.

Jeg tog mod til mig og klippede det ene æbletræ godt tilbage. De fleste æbler var allerede faldet af. Min have er udstyret med hele 3 espallierede æbletræer, og de er vist ikke blevet klippet korrekt, siden jeg overtog bedriften. Nu er det ene klippet ind, og de to andre, som jeg løbende har studset lidt, trænger til en tur. Jeg vil dog vente til æblerne er plukkede, for man kan ikke helt undgå at miste en del i beskæringen.

Jeg har fjernet mine majsplanter og skåret dem i småstykker til kompostbunken. Til det formål brugte jeg den brødskærer, som jeg købte for en slik på et af sommerens mange loppemarkeder. Havde sælgeren vidst at den skulle snitte kompost, og ikke holde kogebøger, havde hun nok ikke solgt den til mig. Nu tjener den som kompostkværn, og gør det godt. Jeg havde sået bønner imellem majsplanterne, efter råd fra en makedonsk kolonist, men jeg er ikke helt tilfreds med resultatet. først og fremmest fordi der ikke kom ret mange bønner, og slet ingen, som kunne høstes og tørres. Dernæst fordi de skabte lidt besværlige forhold for majsen, som de kravlede op ad. Næste år vil jeg i stedet lave et godt og solidt bønnestativ, og forsøge mig en gang til med de hvide makedonske bønner. Jeg har heldigvis flere frø på lager.

Selv om det er årstid for regn og rusk, var det idag nødvendigt at vande. Især trængte de stauder, som jeg har plantet om og ud i den seneste tid til en sjat vand. Det er altså lidt besværligt at låne vand hos naboerne, så mon ikke jeg skulle finde ud af at få min egen vandhane. Det ville jo være skønt, selv om det nok kommer til at koste lidt.

Dagens høst bestod af 1 kilo brombør og en pose æbler. Nu står der 2 store glas brombørmarmelade i mit skab og en lun æblekage på mit bord. Det er dejligt at være selvforsynende. Jeg håber at marmeladen er god. Jeg har ikke smagt den endnu. Hvad æblekagen angår er kvaliteten allerede efterprøvet med tilfredshed.

Børnesikring

Så er den vandbalje børnesikret. Det kræved bare et hegn fra hvalpeburet og 4 jernspyd fra køkkenhaven. Nu kan hun ikke lige falde i igen.

Lørdag i haven

Så kom dagen, hvor Esther tog et hovedspring ned i vandbaljen. Ikke så smart. Heldigvis var jeg lige i nærheden, og så hende ryge i vandet. Hun lænede sig ind over baljen, for at få fat på en lille båd, og fik overbalance. Jeg slog en klo i hendes tøj, og fik fisket hende op med det samme. Heldigvis blev hun kun våd, og led ingen overlast. Det kunne være gået meget værre. Jeg vil overveje hvordan jeg kan børnesikre baljen, så det ikke sker igen. Det var alligevel lidt af en forskrækkelse. Tøjet blev hængt til tørre på hindbær-hegnet, og Esther fik tørt på.

Det er høsttid, og jeg har høstet alle min kartofler nu. Halvdelen af dem er gode, og den anden halvdel bliver totalt melede, når man koger dem. Det er ikke til at se på dem hvilke der er hvilke, så jeg koger lidt rigeligt, så vi slipper for dem, som falder helt fra hinanden i gryden. Til næste år vil jeg kun have skønne gyldne sommerkartofler. Gad vide hvilken sort, jeg skal vælge.

Vi smagte på vandmelonerne idag. Jeg tror ikke at de bliver større nu, hvor varmen er gået af vejret. Derfor høstede jeg de 5 meloner, som min 3 planter har produceret. Den ene delte jeg med mine gode naboer, og den var overraskende god. Ikke så stor, men sød og god. Melonplanterne i drivhuset giver ingen frugt, så måske skal jeg forsøge mig med nogle vandmeloner i drivhuset til næste år.

Jeg har forsøgt mig med at formklippe en taks, som var blevet temmelig tottet at se på. Det er første gang jeg tager fat på sådan en opgave, og selv om den ikke blev helt rund og tæt, så ser den langt bedre ud, end før. Måske bliver den flottere, hvis jeg jævnligt klipper den i form. Man kan godt blive bidt af sådan et projekt.

Der er så meget at tage fat på i haven for tiden, men min barselsorlov er desværre slut, og haven bliver hovedsageligt passet i weekenderne. Jeg kunne let bruge et par timer der ude om dagen, så jeg synes at der er 1000 ting at tage fat på, når vi endelig er der.

Den næste store opgave er at få skik på æbletræerne, som trænger til beskæring. Jeg er også igang med at gøre køkkenhaven klar til vinter. Der skal ryddes op og sås vinter-planter til at passe på jorden i den kolde tid. Måske når jeg lidt mere imorgen, hvis vejret tillader det.

Vand-kassen

Esther tog straks sin vand-kasse i brug. Ser det ikke bare skønt ud?

Med tiden får hun også en sand-kasse. Kasse og sand er indkøbt, men det kniber med placeringen.








Husk at skrive i gæstebogen!

Tidlig morgen i haven

Med udsigt til omkring 30 grader i løbet af dagen, udnyttede jeg at Esther var vågen tidlig, og kørte i haven tidligt. Vi var der ude allerede 7:30, og det var skønt og stille. Jeg er meget opmærksom på at vande for tiden. Mest fordi jeg har sået græs, men også fordi jeg er meget opsat på at få noget spiseligt ud af min køkkenhave.

Jeg kan mærke et spirende had imod duer. Ikke nok med at de spiser af mine ærteplanter, nu har de også skidt på mit drivhus. Ret imponerende i virkeligheden, når man tænker på at der kun er sat glas i 1/3 af taget...

Det er længe siden de første jordbær tittede frem på planterne, men først nu er de ved at være modne. Idag plukkede jeg det første røde bær, og hvor var det bare godt. Friske jordbær lige fra planten er bare super gode. Jeg kan godt forstå at solsortene er vilde med dem, men de kommer altså til at dele dem med mig. Jeg smutter nok forbi haven igen i aften, for at se om dagens sol har tryllet flere bær røde.

Varme havedage

Vi gjorde det kort idag. Varmen sætter en stopper for havearbejdet, når Esther skal være med. Hun skal helst ikke være ude i solen midt på dagen. Det bør jeg nok i virkeligheden nok heller ikke, og jeg undgår da også helst  at være ude i solen, når det er så varmt.

Jeg slog et smut omkring Jem & Fix på vejen, og købte en stor murebalje. Vi må kun vande med slange på lige datoer, så jeg må vande med kande ind imellem. Jeg lod vandet løbe i baljen, og fyldte kanden derfra. Det går meget hurtigere end at vente ved vandhanen. Der skal meget vand til, så jeg fik mange ture langs med rækkerne i køkkenhaven. Ærterne lider under et eller andet kryb, som æder bladene lige så hurtigt, som de vokser frem. Derfor er jeg særlig omsorgsfuld over for ærterne, og de får vand næsten dagligt. Også bønnerne får vand. De er i forvejen ikke imponerende store, og jeg har eftersået ved de tomme stager i stativerne. Hvis det nogensinde skal blive til noget, skal der nok vand til. Majsene vokser imponerende godt i varmen, så dem er jeg ikke så bekymret for. Til gengæld har det nys udsåede grøngødning imellem rækkerne ikke godt af tørke, så det fik også lidt vand. Jordbærene er stadig grønne, men der er mange af dem. Planterne hænger efterhånden lidt, så mere vand til dem. Ja, du kan nok regne ud at der skal løbes en del med vandkanden. Og så har jeg slet ikke nævnt pilen, gulerødderne, løgene, salaten, persillen, solsikkerne, mamelukærmerne, morgenfruerne, tallerkensmækkerne, solbærbuskene, græskarene og melonerne.

Jeg glæder mig til imorgen, hvor jeg kan give den hele armen med slangen!

Min meget søde bagbo tilbød at klippe min hæk. Han kan nok godt se at det ikke bliver til så meget med den lille på slæb. Først afslog jeg det fine tilbud. Jeg har jo lige lånt Lines fine hækkeklipper. Men jeg fortrød, og tog imod hjælpen. Jeg er virkelig taknemmelig for de flinke folk i min havekoloni.

Det regner

Jeg vågnede op til trommen på skråvinduerne og en dejlig kølighed i stuen, hvor vinduerne har stået åbne igennem natten. Det regner stille og silende; den slags regn, som giver en masse millimeter. Hvor er det dog skønt. Jeg glæder mig over at min have får vand, for jeg har igen plantet og sået, og kun vandet minimalt. Hvis det skal blive en succes, er regn en absolut forudsætning.

Forår i Have nr. 18

(Blomsterne er mine, men huset i baggrunden tilhører naboen)

Selv om der ikke er så meget at gøre i haven endnu, kan jeg ikke lade være med at tage der ud. Nu har jeg mødt mine søde naboer, bagboer og genbo. Alle er venlige og hjælpsomme, og jeg har en god mavefornemmelse.

Planen er at begynde at flytte stauder og buske fra det område, som drivhuset skal stå på. En foreslog mig at grave dem op og sætte dem på rækker i køkkenhaven. Så kan jeg danne mig et overblik og vælge dem ud, som jeg vil beholde. Resten kan jeg jo forsøge at forære væk. Det er et godt forslag, som jeg straks tager til mig. Nu har jeg jo også købt mig en skovl, og så er det bare med at komme i jorden.

Der er ikke en vandhane på min grund. Temmelig underligt, men sådan er det altså. Det er ret besværligt at trække en forbindelse ind på grunden, da vandhanen på min vej ligger på den modsatte side af vejen. Det betyder at jeg skal grave en slange ned under vejen, forbi el- og telefonkabler. Det bliver nok ikke lige det første jeg kaster mig over. Heldigvis tilbød min bagbo at jeg kan tappe vand fra deres hane. De har indtil nu holdt min have og er gode venner med familien, som har solgt til mig. Det glæder mig med gode naboer, så ind til videre vil vi deles om vandet.