Weekend-gartner

Jeg er vist blevet en rigtig weekend-gartner, som kun kigger forbi kolonihaven, når jeg har fri fra arbejde og vejret passer mig. Netop sådan en dag er det i dag, og selv om jeg stadig ikke er i topform efter en uge med influenza, var det godt at komme ud i luften. Esther var med mig, og sammen tog vi fat på køkkenhaven, som selvfølgelig skal gøres efterårsklar netop i disse dage.

Selv så sent på året er der blomster og farver i min lille have, og det var ikke så lige til at rydde bedene, for at gøre plads til næste års afgrøder.

Køkkenhaven stadig i blomst

Det er naturligvis ikke de klassiske køkkenhave-afgrøder, som blomstrer, og faktisk er langt de fleste af dem allerede fjernet. Tilbage står alle mine andre projekter, deriblandt en håndfuld hjemløse georginer og nogle blomster, som jeg har dyrket fra frø, og ikke rigtig kunne finde en bedre plads til. Alt har vokset fint i den gode dybe muld i køkkenhaven, og nu er det ved at være tid til at gøre status og gøre klar til vinter. Foreløbig lader jeg dog mange ting stå, for der er vækst i det så længe frosten ikke tager for hårdt fat.

Rød hirse

En af de sene afgrøder er rød hirse. Ja, faktisk må jeg indrømme at jeg havde afskrevet den, og derfor blev rigtig glædeligt overrasket over dette syn. Hele sommeren igennem har planterne stået og set lidt usle ud, og sammenlignet med sidste års frodige hirseplanter, var jeg ikke imponeret. De var af den almindelige hvide type, og måske er de røde bare mindre i væksten. Under alle omstændigheder, så har disse fået lov til at passe sig selv, og det var åbenbart lige hvad de trængte til, for nu står de med flotte kolber. Vores vækstsæson er nok lige i underkanten til at dyrke hirsekolber, så måske skulle jeg forsøge mig med at forkultiverer dem i drivhuset til næste år. Jeg tror at jeg vil gå tilbage til de hvide, som stod med så fine grønne blade, at det let kunne måle sig med de nu så moderne prydgræsser. Jeg lader kolberne sidde lidt endnu, før jeg høster dem. Det bliver spændende at se, om undulaterne kan lide dem.

Artiskok

En anden sen afgrøde er artiskok, som har sin debut i min køkkenhave i år. Jeg fik to planter ud af en potte købt på et plantemarked i foråret, og den ene står nu med en imponerende flot blomst. Jeg nænner ikke at høste den, og vil i stedet følge den, og se om den springer helt ud. Det håber jeg, for så stor en blomst er et imponerende syn.

Nyplantet rabarber

En af planterne i min bær-gevinst er slet ikke et bær, men denne fine lille rabarber. Jeg har i forvejen et imponerende kraftigt rabarberbed, som fulgte med haven i sin tid. Det er jeg rigtig glad for; især fordi så mange mennesker elsker at få del i udbyttet. Selv laver jeg ikke så meget rabarber-halløj, men jeg holder af de kraftige planter med de store blade, som i høj grad passer sig selv og dertil giver en god høst. Nu har jeg så fået denne fine lille plante, og den kan dårligt stå sammen med de andre. Derfor har jeg plantet den i køkkenhaven, hvor den kan stå og dække pænt af for kompostkasse og brombærkrat. Det bliver nok ikke lige med det første, men lad os nu se om den ikke hurtigt tager fat. Det kan umuligt gå værre end i potten, hvor den da hurtigt var blevet vældig slap at se på.

Esther og græskar-høsten

En af de afgrøder, som nu har forladt køkkenhaven, er disse græskar. Planterne har jeg dyrket fra frø, som min bror har hjembragt fra Rusland. Det har været et spændende projekt, og jeg har stadig til gode at åbne et græskar. Det er spagetti-græskar, og jeg håber på, at de indeholder fine tråde i stedet for fast frugtkød. Jeg synes dog at frugterne stadig ser lidt for umodne ud, så nu får de lov til at ligge lidt, inden jeg åbner dem.

I foråret satte jeg gang i 100 blomster-projekter, med det fortsæt at gøre min have frodig. Det gik så som så med frodigheden, men tælles ukrudt med, lykkedes de vist ganske godt. En del af projekterne har dog skuffet mig, så det er skønt at opleve at de trods alt kommer igen her mod slutningen af haveåret. Sådan et projekt har længe stået i en potte med drivhuset. Planten blev fin og kraftig, men det er først nu, at den har sat blomster. I mellemtiden har jeg glemt alt om hvad den hedder, men fin er den da.

Ukendt blomst

Det eneste, som jeg med sikkerhed kan huske om den er, at den er indkøbt som en lille spire i Lidl tidligt på foråret. Måske er det en staude, og så kan jeg jo være heldig at se mere til den til næste år. Hvis ikke, må jeg skynde mig at nyde synet, for jeg vælger den nok ikke igen, for den blomstrer lidt for sent til at jeg rigtig får glæde af den i kolonihaven. Faktisk bliver jeg mere og mere opmærksom på, at jeg skal vælge planter, som blomstrer i den periode, hvor vi bruger mest tid i kolonihaven. De sene arter må med hjem til Have nr. 1, eller også må jeg nyde dem på afstand i andres haver.

I foråret købte jeg en bakke med klokkeranker i Bilka. Jeg havde håbet på en overdådig blomstring og kilometervis af ranker. Desværre blev det ikke helt som jeg ønskede mig, og det skyldes nok i høj grad, at jeg ikke har passet dem ret godt. De kræver at man binder dem lidt op og leder dem på rette vej. Hvis man springer lidt over, har de hurtigt selv valgt en retning, og de er ikke lette at rette ud, når de først har snoet sig ind. Derfor er mine planter blevet til store klumper af sammenfiltrede grene, som ikke rigtig kom i vejret. Jeg så heller ikke så meget til blomsterne, men kan konstaterer at der nok var både hvide og lilla eksemplarer i min bakke. Hvis jeg skal forsøge mig med dem igen, skal de passe lidt mere ihærdigt, og vandes meget mere regelmæssigt, for ellers er de ikke så spændende. Øvelse gør mester.

Klokkeranke, hvid

Klokkeranke, lilla

I sidste uge måtte jeg redde min lille samling af lewisiaer ind fra en meget våd placering. De så bestemt ikke godt ud, og jeg satte dem derfor i tørvejr i drivhuset, hvor de nu kvitterer for ulejligheden med et fint flor af blomster. Jeg må finde det helt rigtige sted til dem, for de er faktisk ret fine, når man lige vænner sig til det lidt fremmedartede udseende. Måske er kolonihaven ikke det bedste sted til dem, men så kan de jo altid kommer med hjem til fliser, perlegrus og grusbed.

Lewisia

Esther hjalp til med at rydde op i bedet med latyrus, og pludselig fik hun øje på, at der var frø i de frønnede bælge. Jeg plejer ikke at ulejlige mig med at samle frø, men nu har Esther gjort det for mig, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, om vi kan få dem til at gro til foråret. Det er jo lidt uforudsigeligt hvad man får, når man selv samler frøene, men det er en del af charmen, og Esther er nok fuldstændig ligeglad, og det er jeg sandt at sige også. Endnu et fint samarbejde.

Esthers samling af latyrus-frø

Jeg har vist før beklaget mig over min goji-bærbusk, og også truet med at grave den op. Den giver mig ingen høst, og fylder helt enormt. Hvis den så bare var flot, men det er den heller ikke, for den står bare der og sætter utrolig lange grene, som vi ustandselig rager ind i. Heldigvis er de friske torne bløde, så de stikker os ikke. Når alt det er sagt, så må jeg også indrømme at jeg jo før har set den blomstrer, og stadig håber på at den vil gentage successen, og måske også nå til at sætte frugt. Sidste år så jeg intet til hverken blomster eller frugt, men på vej ud af haven i dag, spottede jeg disse bittesmå lille blomster.

Gojibær-blomster

De er kun 1-1½ cm store, og sidder i bladhjørnerne på de lange grene. Der er faktisk mange af dem i år, og selv om sæsonen næsten er forbi, er der stadig håb for frugt, for gojibær er efter sigende en meget hårdfør plante, som stammer fra Himalaya. Jeg håber at den når det i år, for ellers står den nok på listen over planter, som ikke skal blive i min have til næste år.

Under mine solbær har jeg sået et bunddække af hør. Det har været lidt småt med at dække, men lige nu står planterne med de yndigste blå blomster. Jeg kan slet ikke stå for de fine blå aftegninger på de næsten hvide kronblade. Jeg kunne godt finde på at bruge dem igen, selv om de altså ikke dækker så godt som andre afgrøder, jeg har forsøgt mig med. Der skal nok være steder, hvor det er en fordel, og hvor lidt yndighed let kan bruges.

Hør

Når sommerens enorme farveflor aftager ud på efteråret, overtager de sene planter med deres mere diskrete yndighed. De er måske ikke så direkte og ekstroverte, som sommerblomsterne, men man snyder sig selv for skønne oplevelser, hvis man ikke gør sig den ulejlighed at opsøge dem. De er selvfølgelig også lette at overse, når georginerne insisterer på at blomstrer helt ind til frosten tager dem...

Georgine

Georgine

Georgine

Georgine

Sølvlys

...og når sølvlys står med lange standere af skønne duftende blomster. Det var godt at være i haven i dag. Jeg må vist der ud igen i morgen. Der er nok at tage sig til og rigeligt at nyde.

Vinterbilleder fra Have nr. 18

Kolonihavehuset i passende farvekombination med vinterhaven

Overblik over det meste af Have nr. 18

Hassel

Hindbær

Sommerfuglebusk

Iskrystaller på glasset i drivhuset

Iskrystaller på glasset i drivhuset

Sneklædt havelåge

Et sneklædt landskab har sin egen charme, og selv min lille plet tager sig fint ud i vinterdragt. Jeg er særlig betaget af snefnug og iskrystaller. De har deres egen indbyggede geometri og skønhed, og ikke to er ens.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Havekalender

Havekalender

Mine gode naboer i kolonihaven har en kalender hængende i deres lille røde hus. På den krydser de af hver gang de har været i haven. De noterer også fødselsdage og andre vigtige datoer. Det giver dem et fint overblik over året og det er hyggeligt at bladre i den. Selv har jeg slet ikke været så grundig med registreringen, men det skal være anderledes i år.

Lige før jul satte jeg mig ved computeren og fandt en lille serie af gode billeder fra Have nr. 18. Det var ikke spor svært, for der er mange at tage af, og det er let at finde dem, for de bedste ligger jo allerede her på bloggen. Bevæbnet med min lille samling gik jeg på nettet og lavede min havekalender. Så vidt muligt har jeg valgt billeder, som passer til de forskellige måneder. Det halter dog lidt med vintermånederne, men så har jeg valgt billeder, som sætter drømmene i gang. Jeg bruger ofte vistaprint.dk, og det var da også dem, som leverede min kalender kort tid efter. Nu har jeg en fin kalender, som skal hænge i mit kolonihavehus og være med til at hygge og fastholde alle årets gode oplevelser. Jeg kan allerede nu sætte de første par krydser, for i dag slog vi et smut omkring kolonien i det skønne klare vintervejr.

Popcorn og drivhusprojekt

Esther spiser popcorn

Popcorn over åben ild

Det er stadig strålende og lunt efterårsvejr og temperaturen ligger omkring 18 grader. Esther og jeg har været i haven og har rigtig hygget os i det fine vejr. Dagen projekt for mig var at sætte de sidste glas i drivhuset. Esthers projekt var at hygge sig med bål og popcorn. Vi tændte op og fandt campingstolen frem. Så kunne Esther holde øje med ilden medens jeg fumlede med glas og drivhus. Da drivhuset var færdigt var bålet klar til popcorn. Frem fra gemmerne fandt vi popcornnettet og så var det ellers bare at poppe der ud af. Det er sjovt at lave bål og det er endnu sjovere hvis man skal bruge bålet til at lave noget lækkert. Popcornene blev fine og med lidt salt var det super. 

Jeg glæder mig over et afsluttet projekt, og er nu igen meget øm over drivhuset. Der må bare ikke smadre en rude, for nu står det helt og samlet, og sådan skal det gerne forblive - også igennem vinteren!

PS. Har du set det nye blogmagasin HAVEFOLKET, som er skrevet af havebloggere? Jeg har netop opdaget det, og vil gerne være med til at anbefale det. De har et tema om børn i haven i denne uge. Klik på etiketten i højre side af bloggen, og kom direkte til hjemmesiden. God læselyst!

Published with Blogger-droid v2.0.2

For travlt til haven

Ikke helt overraskende har jeg svært ved at finde tid til haven nu, hvor jeg har fået nyt job. I sidste uge tog jeg fat på alle forberedelserne til dette skoleår på den nye Campusskole i Ringsted. Siden har jeg stort set ikke været i haven, og jeg savner det. Lørdag var jeg forbi kolonien til den årlige havevandring, men jeg nåede stort set ikke at ordne noget i min egen have, som efterhånden bærer tydeligt præg af forsømmelsen. I dag tog jeg der ud på vej hjem fra børnehaven. Jeg skulle grave kartofler op til aftensmaden. Det blev også til en hyggestund i hindbærbedet og til vanding af krukker og potter inde og ude. Her kommer en lille stemningsrapport:

Esther i hindbærbedet.

Vi er vilde med hindbær, Esther og jeg. Det er min opfattelse at de er allerbedst lige fra busken, så vi går og smovser i køkkenhaven for tiden. Esther er faktisk blevet ret ferm til at finde gode bær, og hun har også den helt rigtig højde til at se ind under bladene. Der er efterhånden konkurrence om de bedste bær.

Og ja, det er en sommerfuglebusk, som vokser som ukrudt imellem hindbærrene. Det siger lidt om hvor meget jeg går op i at luge netop der.

Hjulkrone i aspargesbedet.

Selv om jeg ikke har plantet den, så vokser hjulkronen fint som ukrudt i mit aspargesbed. Med tiden må jeg lige ser om den giver den fornødne plads til sine bofæller. Hvis det er tilfældet får den lov til at blive, selv om jeg luger i bedet.

Makedonske majs.

I år dyrker jeg en særlig lav sort af majs. Jeg glæder mig meget til at smage dem. Lige nu står de med flotte kolber. Jeg giver dem lige lidt mere tid, men der går ikke længe før de første ryger i gryden. Jeg glæder mig til at se hvor store kolberne bliver. Sidste år havde jeg ikke meget held med mine majs, så jeg har lidt at indhente. Jeg er glad for at de er lave. Det ser ud som om de klarer blæsten langt bedre end de almindelig tårnhøje. Jeg må huske at tage nogle frø til at så ud til næste år.

Kæmpegræskar in spe.

I år har vi haft en konkurrence om at dyrke de største græskar i foreningen. Desværre faldt afgørelsen alt for tidligt, og mine græskar er på ingen måde klar til at blive målt og vejet endnu. De er først ved at være færdige med at sende kilometer lange løbere ud mod alle verdenshjørner, og kan nu så småt begynde at danne frugter. Denne er vist min største i dag. Den er så stor som en håndbold, og sidder på planten, som vokser på min kompostbunke. Den skulle have rigeligt med næring, så jeg satser på at den har en del vækst i sig endnu. Måske kan vi sammenligne igen senere på året, så jeg også kan være med.

Æbler i massevis.

Tænk at jeg var bekymret for frugthøsten i foråret, hvor koldt og våde vejr skød havesæsonen i gang. Lige nu bugner mine æbletræer med frugt. En del er desværre også angrebet hårdt at skadedyr og andet stads, men der er da frugt. Disse er endnu ikke klar, men jeg plejer at høste en del og lave æblegrød og æblekage til langt ind i efteråret. Det skal der nok blive rigeligt til i år.

Kæmpetomater i drivhuset.

Jeg har forregnet mig en smule da jeg bestilte frø i foråret. Denne tomatsort skulle give fine orange tomater, og den var jeg helt med på. Desværre overså jeg den detalje at der var tale om bøftomater; en kategori, som jeg plejer at undgå, fordi jeg foretrækker tomater i mindre mængder ad gangen. Jeg har to planter af denne sort, og de mest imponerende tomater er store som to knytnæver. Heldigvis er det ved at modnes, og jeg satser derfor på at de har opnået deres fulde størrelse. Planten kan vist snart heller ikke bære flere kilo på de spinkle grene. Længere oppe har den sat mindre tomater. Dem ser jeg også frem til. Jeg har i alt 4 sorter, og det må snart være tid til at smage på de første. Det er lidt sent i år fordi mit drivhus stadig mangler glas her og der, og derfor ikke er så varmt.

Tomat uden for kategori.

En kolonist vandt i år en havepris for sine fine hjerteformede tomater. Jeg kan da også være med i -formede tomater. Hvad med denne balle-formede tomat? Den er da fin, ikke? Den bliver vist i øvrigt med tiden helt mørk, måske næsten brun. Ikke dårligt!

Hedder den monstro mandstro?

Aldrig før har jeg haft så blå mandstro i min have som i år. Af en eller anden grund er de bare usædvanligt blå og flotte netop denne gang. Jeg bliver til stadighed imponeret. Denne vokser i min blomsterhave, hvor lathyrusserne stadig spreder deres fortryllende duft, selv om de fleste er afblomstret allerede. Der er stadig et flor af georginer og roserne titter op over deres tæppe af lodden løvefod med stadig nye kreationer. I dag var det en blodrød rose, som funklede. Til næste år vil jeg have lidt færre blomster og give dem lidt mere opmærksomhed hver i sær. Det fortjener de. Jeg nyder ofte en lille pause på den hvide bænk i blomsterhaven. Det er blevet næsten som jeg vil have det, og det er ikke så ringe endda.

Georgine i al sin pragt.

Du får lige en georgine at slutte af på. De er så flotte, når de står der på deres ranke stilke og lader sig bade i sollys. Denne er kæmpe og min hånd kan ikke spænde over hele blomsten. 

Som du kan se er der nok at nyde i haven, selv om den skriger på en kærlig hånd. Jeg har med vilje valgt ikke at vise dig jordbærbedet, hvor jordbærplanterne kæmper en forgæves krig mod græs og andet ukrudt. Eller køkkenhaven, som efterhånden er så tilgroet, at det kan være svært at finde gangene. Du fik heller ikke billeder af mine kløver, som står som et meget afblomstret bunddække under frugtbuskene, og ikke ser så spændende ud mere. Eller af stien, som jeg vist tidligere har pralet af, men som ikke længere er helt så ukrudtsfri, som før. Jeg tror at jeg skal finde lidt mere tid til haven, hvis det ikke skal løbe mig helt af hænde her sidst på sæsonen. Desværre lover de op imod 30 grader i weekenden, og det er altså mere end jeg kan klare, hvis der også skal laves havearbejde. Nu må vi se om det bliver så galt.

Tomat-betragtninger

Tomat af sorten Hillbilly

Tomat af sorten Hillbilly

 Jeg har som tidligere nævnt flere forskellige sorter af tomater i drivhuset. Enkelte af dem giver mig lidt problemer, og især er jeg bekymret for mine planter af sorten Hillbilly. Lige nu står de med tomater på, men jeg er meget spændt på hvad det skal blive til, for de ser virkelig ikke ud som andre tomater. Blomsterne sad i klynger mere end i klaser, og nu ligner frugterne en håndfuld sammenvoksede tomater. Planter udvikler sig heller ikke lige så godt, som de andre sorter, og er nu tydelig lavere end resten. Billederne viser en af tomaterne på planten. Jeg er meget i tvivl om tomaterne overhovedet kan vokse til modenhed, men siden de nu alligevel optager pladsen, skal de også have chancen. 

Jeg synes at det er sjovt at prøve nye sorter, men jeg bryder mig ikke om alt for "kunstige" sorter. Disse planter ser næsten muterede ud, og det er altså ikke noget for mig. Jeg tror ikke at jeg vil dyrke dem igen end anden gang. Heldigvis er der 1000 spændende sorter at vælge imellem, ås jeg finder bare på noget andet sært til næste år.

Tomat, orange

Jeg har også andre sorter, og selv om jeg ikke lige kan huske navnet på denne, så ved jeg at den skal sætte orange tomater. Måske har jeg ikke læst grundigt nok i kataloget før jeg købte den, for allerede nu er tomaterne temmelig store, og jeg plejer faktisk at undgå de store sorter. Jeg kan bedst lide tomater på størrelse med blommer eller mindre. I år har jeg tydeligvis forregnet mig, og må nu vænne mig til få og store tomater. Mon ikke de kan blive gode i en tomatsalat. Det håber jeg.

Årets første dag i kolonihaven

I de sidste par uger har jeg arbejdet på de sidste detaljer i min nye bog, som snart skal udkomme. Den handler om kolonihaver, og det er næsten ikke til at bære at skrive om haver, se på havebilleder og så ikke rigtig kunne komme igang i sin egen have. Derfor har jeg længe hold udkig efter godt havevejr, som tillader mig at tage lille Esther med ud i havekolonien. Idag er det netop sådan en dag, og til morgen drog vi i haven. Sikke et skønt syn med rimfrost på græs og glas og med høj sol, som lige netop er stærk nok til at varme på ryggen, når man står stille et øjeblik. 

Jeg havde tænkt mig at bruge udflugten til at klippe pilene ned. Det bør gøres om vinteren, men jeg foretrækker at gøre det nu, hvor vinteren er ved at slippe sit greb. Jeg kan godt mærke at jeg er ude af haveform, for ryggen holdt kun til en enkelt række pil. Sammen med Esther, som ikke er til den store hjælp, men til stor glæde og fornøjelse, samlede jeg pilegrene sammen, og i år ser det ud til at der bliver lidt til hegn og stativer. 

Hvis jeg skulle plante en ny pileplantage, ville jeg nok nøjes med en enkelt middel-kraftig sort til hele området. Selv om det er sjovt med flere sorter imellem hinanden, så er det altså lidt besværligt, når der skal høstes. Jeg har tre sorter, og de er meget forskellige i størrelse. Mange af dem sætter kun så spæde skud at de ikke rigtig kan bruges til noget. Til næste år vil jeg lade de små sorter stå over, så de kan få lidt mere størrelse. Lige nu går jeg mest efter at planterne forgrener sig, og derfor klipper jeg dem ned, selv om jeg ikke rigtig får glæde af grenene.

Det var godt at være ude, og rart at se alle de små tegn på at foråret er på vej. Jeg vil gøre mine besøg i haven hyppigere, så jeg ikke går glip af hele genopstandelsen. Jeg forundres til stadighed over hvordan noget, som ser så dødt ud pludselig kan udvises en enorm vitalitet og livskraft. Det må være skaberværkets iboende vidunder.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Utrolig have-weekend-vejr

Esther i forgrunden, jord(bær)bed i baggrunden

Hvis det havde været muligt, ville jeg have tilbragt hele weekenden i kolonihaven. Desværre stod der mange andre ting på min to-do-list også, så det blev bare til en håndfuld skønne timer i oktobers rekord-vejr. Det har været helt fantastisk, og så varmt, at solen stak i huden, og sveden løb ned over panden. Rigtig godt, begge dele.

Langt om længe er jeg kommet i bund med majsbedet, som nu står klart til at blive jordbærbed. I de nærmeste dage skal jeg plante alle stiklingene ud, og jeg glæder mig til at det er klaret, for de står lige nu i vejen for det næste haveprojekt: rosenhaven. Faktisk føles min have lidt som de der små lomme-puslespil, hvor man skal skubbe rundt med 15 små brikker og danne et billede. Jeg havde et fra falck da jeg var barn. Jeg er træt af at flytte potter og kasser frem og tilbage, og har i stedet inddraget teressen til planteskole. Der bor nu alle mine små aspargesplanter i potter; de stauder, som jeg ikke kunne komme uden om på plantemarkeder og byttedage; de buske og træer, som venter på at få plads i rosenhaven og de stauder, som har været på prøve i spande og krukker, og som nu skal have faste pladser. Jeg satser på at få det meste i jorden inden frosten sætter ind, men jeg begynder at tvivle på om det kan nås. Heldisvis skal jeg snart være arbejdsløs, og så kan jeg måske få lidt mere tid til at plante. Nu må vi se. Et job ville trods alt være at foretrække.

Årets planteloppemarked i Sorø var rigtig godt i år. Vejret var fantastisk, og jeg kom i god tid, for at se det hele inden alle godbidderne blev solgt. Straks faldt jeg over en bænk i lærketræ; sådan en bænk, som består af to stammer og en bred planke. Den var sat ned til halv pris og den kunne jeg naturligvis ikke gå forbi. Senere på dagen fik jeg mor til at hjælpe mig med at hente den hjem. Ved samme lejlighed kom vi også til at købe et par planter til vores haver. Jeg fandt et godt tilbud på hasselurt, og da det ikke lykkedes mig at frembringe nogle selv, vil jeg stille mig tilfreds med de indkøbte, som stadig er meget små. Jeg måtte også købe en enkelt løvefod. Jeg er meget glad for den almindelige lådne løvefod, men nu har jeg fået en meget lille variant, som jeg er meget spændt på. Gad vide hvor den skal stå, så den ikke forsvinder i mængden...

Esther har brugt sin havetid på at fragte jord rundt i vognen til sin scooter. Der kan heldigvis ikke være så meget i den, så det går nok. Vi har også taget for os af årets absolut sidste hindbær. Det er fantastisk at de stadig bærer gode frugter.

Published with Blogger-droid v1.6.9

Gojibær og annanaskirsebær

Blomster på goji-busken

Blomster på annanaskirsebærplanterne

Til min store overraskelse belønnede min goji-busk mig i dag med blomster. De yndigste små lilla blonster pryder flere af de lange ranglede grene, som tidligere på ugen blev befriet fra græskarplanternes lange fangearme. Nu støtter et hegn busken, og den trives tydeligvis derved. Måske kan den stadig nå at producerer et par små bær til sin nysgerrige gartner. Jeg lover at vende tilbage, hvis det sker.

I drivhuset led efterårets vækster af svær tørst. Vi har været syge, og turene i haven færre end ellers. Nu er der vandet godt igennem, og alt er inspiceret. De annanaskirsebær, som overtog en plads efter et hold mislykkede agurker blomstrer nu. De første fine lanterner er også på vej. Jeg havde ellers opgivet lidt, men det var alligevel lidt for kvikt. Jeg er meget spændt på resultatet, og vil fremover være lidt mere flittig med vandet.

Der er udsigt til skønt havevejr i de næste par dage, og selv om jeg har en del at skrive på inden foreningens generalforsamling, så vil jeg altså satse på en masse gode havetimer sidst på ugen. Det gælder om at nyde det!

Published with Blogger-droid v1.6.9

Efterårs-eftertanker

I år har jeg lavet et par heveeksperimenter, som nu tager deres afslutning. Her kommer en lille evaluering.

Kvashegnet fyldt med majsstokke.

#1 Majs og solsikker
Jeg forsøgte mig med at så solsikker i majsmarken. Det så rigtig flot ud, men var alligevel ikke den store succes. For det første tog solsikkerne en hel del lys fra majsen, som er en langsom starter. I en solfattig sommer som denne, kan majsen altså ikke undvære de dyrebare stråler, og jeg måtte midt i sommer skære solsikkerne ned for at give mere lys til majsene. En af årsagerne til dette forsøg var at jeg ville forsøge at skærme solsikkerne med majsene, så vinden ikke væltede dem. Det virkede desværre ikke særlig godt, og vinden tog både majs og solsikker. Nu har det været en meget blæsende sommer, men det duer altså ikke alligevel.

Konklusionen er at majs og solsikker klæder hinanden, men der er ikke noget at hente ved at dyrke dem sammen. Jeg gør det ikke på samme måde igen, men de må gerne stå i nærheden af hinanden, for det ser godt ud.

Nu ligger majsene i kvashegnet. Det ser lidt rodet ud, men det skal nok blive godt, når det falder lidt til.

Frugtbuskene befriet fra græskarplanternes fangearme.

#2 Græskar under frugtbuskene
Ideen var at græskarplanterne, som jo breder sig meget, skulle fylde under blandt andet solbærbuskene. Resultatet var imponerende. Græskarplanterne bredte sig enormt, og dækkede i en relativ kort periode området pænt. Dog bruger de lang tid på at vokse til, og derfor vokser der en hel del ukrudt op i bedet. Hvis græskarplanterne kunne holde sig til jorden, ville det være fint, men desværre er de slemme til at klatre op, og det holder frugtbuskene ikke til. Flere gange har jeg været nød til at redde buskene, så de ikke blev kvalt af lange ranker fra græskarrene.

Konklusionen er at græskarplanter ikke egner sig som bunddække under frugtbuske. Der er behov for lavere og mindre vækster, som ikke klatre og som er hurtigere til at etablerer sig i bedet.

#3 Lodden Løvefod under roser
Igen var tanken at dække jorden under buskene. Jeg plantede løvefod allerede sidste efterår, og i å har de stået rigtig flot. Det tager lidt tid at etablerer et tæppe af løvefod, men jeg kan allerede nu se at det er godt på vej. Løvefod klæder roserne godt, og jeg er meget glad for planter, som vokser i tuer.

Konklusionen er at lodden løvefod er et udmærket bunddække under roser. Jeg vil plante flere små planter ud i bedet for at få et helt tæppe. Det er let at finde nye planter i staudebedet. Lodden løvefod er slem til at selvså.

Til næste år vil jeg lave nye forsøg i haven. Jeg har endnu ikke udtænkt dem, men det skal nok komme i løbet af vinteren og i selskab med bibliotekets samling af havebøger.

Stevia - igen

I foråret forsøgte jeg mig med at så stevia. Jeg købte frø på nettet og fulgte nøje alle anvisningerne. Det til trods udeblev planterne totalt. Jeg overvejede et øjeblik at købe flere frø, men droppede tanken. Det var alligevel blevet lidt for sent på året.

På loppemarked til Havens Dag fandt jeg en bod med lidt blandet gods, blandt andet en håndfuld små potter med stiklinge. De kostede ikke alverden, og da jeg fik øje på stevia, var der ingen slingren i valsen; to potter til 20 kroner røg lige i posen. Nu står de i drivhuset.

Jeg ved endnu ikke helt hvordan de skal overvintre, men jeg skal nok læse på lektien, så de får de bedste betingelser. Jeg håber på fine planter til næste sommer også. Hvis du har gode erfaringer, modtager jeg dem gerne. Læg gerne en kommentar.

helsenyt

Published with Blogger-droid v1.6.9

Stemningsbilleder

Græskar i kompostbunken.

Aspargesplanter, snart klar til udplantning.

Brombær

Kæmpeverbena

Næsten modne æbler

Chiliplante i drivhuset

Avocado-planter

Her en lille håndfuld stemningsbilleder fra min kolonihave. Ikke alt blev som jeg havde tænkt det, men en del blev en succes, og det meste blev flot alligevel.

Published with Blogger-droid v1.6.9