Ikke, at antallet af “skal-ting”, antallet af “har-vildt-meget-lyst-til-ting” sammenholdt med antallet af timer i døgnet, levner ret meget overskudskvinde at prale af… Indrømmet! …Og måske lige præcis i derfor, er det godt at blive mindet om, at have hjertet med mig i det, jeg skal finde overskud til i en travl familie-arbejde-omsorgs-tid!
Så i dag snuppede jeg min røde hjertebroche og satte den på min cardigan. Den er lavet af et stykke coladåse og et stykke filt, som er klippet og limet sammen. Bagpå har jeg syet en brochenål fast.
Snup idé’en, hvis du kan lide den!
(– Og pas på fingrene! Sådan noget metal kan være både skarpt og spidst!)
Jeg troede nok ikke lige mine egne ører, da jeg hørte hende sige i telefonen, at hun “lige tog en bunke af hendes drenges hullede bukser med…”
Og jeg blev glædeligt overrasket, for det var simpelthen så hyggeligt og vi arbejdede bare så effektivt sammen: Jeg syede, skar tråde af og rakte videre til Karen – og så fortsatte jeg til det næste par bukser! Imens, klippede Karen trådene og de indvendige lapper af, hentede kaffe og ekstra æsker med tråd, underholdt og gik til hånde.
Det var jo finger-bamser!
