Da vi havde fået vores lille Shar Pei-hvalp, Holly, gik det hurtigt op for os, at vi ikke bare lige kunne komme anstigende alle mulige steder med sådan en dejlig, lille, foldet hundehvalp… I hvert fald ikke ubemærket!
Mange sjove kommentarer fyger gennem luften, hvor hun kommer, og vi får os en masse sjove grin over, hvad folk dog får lukket ud… Noget af det er overhovedet ikke gennemtænkt, men ryger bare direkte ud af munden uden lige at nå op forbi hjernen først…
Eksempelvis mødte vi en voksen dame for nylig, som faldt i svime over Holly, og gerne ville prøve at røre hende. Og selvfølgelig måtte hun det! Mens hun aede hen over alle de bløde folder på Holly’s ryg, sagde hun disse “vise” ord:
“Neje, hvor er den bare sød!
Er det ikke sådan én med helt vildt mange folder ???”
…”Hmnnn… Tjoe”… fik jeg vist svaret, mens jeg bed mig selv i læben for ikke at komme til at smile for højt… For hvad skulle jeg egentlig sige? Jeg ville jo ikke være bekendt at komme med den småbarnlige sætning “Hvordan synes du egentlig lige selv, det føles?” Men den lå godtnok lige på tungespidsen, må jeg indrømme. Vi var et par stykker, der fik dagens billige grin, da vi gik videre ;o)
-------------------------------------Nu i eftermiddags, hørte jeg endnu et sjovt guldkorn:
Jeg stod og talte sammen med to søde piger i trediverne. De syntes, Holly var sød, så den ene satte sig ned og aede hende:
“Neje, hvor er den blød! Den har bare mange deller!”
-Hvortil veninden stolt og storgrinende sagde:
“Ha! Dét har jeg da bare også!”
Go’ week-end!
…Men hun nåede ikke ret meget længere end til at fortælle, at det var noget med en dag, der hed “Store bededag”. Så blev hun afbrudt af ham, der sad og ventede på svaret:
Da Silas trådte ud af kirken, holdt denne smukke, gamle Porche og ventede på at trille ham hjem… Og dén overraskelse var ikke planlagt af os, men af Silas’ rige onkel fra 
