Jeg har holdt daseweekend. Helt uden aftaler og to-does.
Jeg har lavet SÅ meget ikke en skid.
Slidt på sofaen, slugt en masse sider i en tyk bog.
Jep jeg har fået min læseevne og lyst tilbage. For efterhånden mange år tilbage fratog mit stressmonster mig evnen til at kunne koncentrere mig om at læse skønlitteratur.
Jeg har savnet det SÅ meget, for jeg har, siden jeg som barn fangede fidusen med at læse, været en rigtig læsehest .
Det forunderlige er at jeg genvandt evnen ved at acceptere at jeg havde mistet den.
I lang tid kæmpede jeg stædigt med at få mening ud af bogsiderne. For hvert mislykket forsøg, blev jeg mere og mere fortvivlet og dårligere og dårligere til at koncentrere mig.
Jeg stablede på en måde det ene nederlag ovenpå det andet.
Det var det samme med hukommelsen der også var pist væk. Jeg blev vred, fortvivlet og panikkede når jeg ikke kunne huske fra min næse til min mund.
Jeg pressede igen og igen mig selv til at gøre som jeg plejede at kunne gøre.
En meget kontant og barsk udmelding blev overraskende nok min redning.
Jeg blev konfronteret med at jeg ikke skulle forvente at genvinde min koncentrationsevne eller min hukommelsesevne igen.
Jeg blev istedet opfordret til at knokle på med at finde alternativer og fiduser til at klare mig i min nuværende virkelighed.
Gule lapper kom ind i mit liv i overvældende mængder.
Glittede bolig og modemagasiner kom på sengebordet istedet for tykke romaner.
Nyd det du kan, istedet for at slå dig selv i hovedet med det du ikke kan.
Stille og roligt oplevede jeg at jeg jo godt kunne huske, jeg skulle bare huske på en anden måde end tidligere.
Stille og roligt oplevede jeg at jeg godt kunne koncentrere mig og fordybe mig i noget, bare ikke nær så lang tid af gangen.
I stedet for at begræde mine manglende romanlæsermuskler, gav jeg mig selv lov til at nyde fotos og korte tekster i alskens magasiner.
Med tiden lykkedes det mig at få skubbet mine forventninger til mig selv i sync med min virkelighed.
Det lykkedes at genoplive læselysten og finde glæde i at fordybe mig i ord og stemninger.
Jeg høvler ikke længere en roman på rekordtid. Jeg slubrer den i små slurke og nyder hver side der vendes.
Jeg er måske ikke en læsehest, men en nuttet lille læsepony er er kommet ud af det.
Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag
mandag den 27. januar 2014
søndag den 17. juni 2012
Inspiration og skabelon
En af mine "Knitværks"-veninder viste mig den fedeste bog
med en bunke skønne stencils til tryk.
I går lykkedes det mig at finde den i Aros-butikken.
Nu ligger den og lokker med ideer og eksperimenter
....og matcher farverne i Annes trykkeri.
torsdag den 10. maj 2012
Kom an LillePer
Med inspiration fra Fru Ella Lund
har jeg bakset et par korte drengebenklæder sammen.
Med plads til blerumpe og med en god stor tingfinderlomme.
Jeg har undladt pressefolder til fordel for legerummelighed.
Illustrationerne i Ella Lunds sybog er de fineste papirklip.
Jeg har været så svineheldig at finde bogen i meget fin stand og med alle snitmønsterarkene intakt.
Der er masser af inspiration
og udførlige anvisninger på alt fra oplægning af slacks
over reparation af skræddersyede knaphuller
til pletaftagning.
tirsdag den 28. februar 2012
Nordiske masker
Billedet er fra Nordiske masker
Lone fra min strikkeklub har sammen med Tine Rousing udgivet strikke-hæklebookletten
Nordiske masker.
Den indeholder de fedeste, fineste og mest fantastiske modeller.
Du kan købe bookletten her
torsdag den 16. februar 2012
Tegneskatte
Jeg har loppet en gammel børnebog
med de mest vidunderlige illustrationer.
De skal indgå i en collageserie jeg går og pusler med.
Hvis mit boghjerte ikke kan nænne at sætte saksen i bogens sider, må jeg fifle med kopier.
tirsdag den 7. februar 2012
Hoopla der skal gang i nål og tråd
Uhhh det er god medusin for snotnæsen,
når postmanden
afleverer en stak inspirerende håndarbejdsbøger på matriklen.
Særligt hviner jeg af fryd over denne broderi bog.
For tråden ind i nålen da, der er SÅ meget fed inspiration.
Jeg kendte ikke bogen inden jeg købte den.
Min nysgerrighed blev alene vakt ved billedet af forsiden.
Den er så skør, skæv og helt aldeles vidunderlig.
fredag den 27. januar 2012
torsdag den 5. januar 2012
Ohhh salighed en fed inspirationsbog
Jeg fandt tilfældigt bogen på biblioteket.
Der skulle ikke blades meget i den, før jeg vidste at den må jeg bare eje.
Jeg er absolut ikke nogen strikkeartist, men bogen indeholder SÅ mange fede teknikker og strukturer,
at de mange fotos i sig selv er vildt inspirerende,
også selvom inspirationen ikke munder ud i strik.
Mens jeg venter på min egen udgave,
svælger jeg i den kommunale udlånsudgave.
tirsdag den 1. november 2011
Boglig begavet
I en af Amsterdams mange boghandler
fandt jeg en vidunderlig strikke- og hæklebog.
Der er opskrifter på det ene fantastiske tæppe efter det andet.
Da den blev nærlæst herhjemme, gik det op for mig at hele pivtøjet er strikket og hæklet i hvinende acrylgarn.
Det tager nu ikke glæden over de forrygende opskrifter fra mig.
Der er masser af uld på mine hylder.
Yngstemand og jeg kom helt tilfældigt forbi det skønneste bogmarked i Amsterdam.
Der var SÅ mange bøger og rigtig mange fine tryk og billeder.
Men det bedste var næsten de mennesker der var der.
Man kunne i den grad fornemme at både stadeholdere og kunder var dedikerede bogelskere.
Litteratur blev vendt,
både i hænderne og med ord og gestikuleringer.
Der blev røget pibe og snoet overskæg,
inden "man " trak op i den brune fløjlsbuks og traskede videre.
onsdag den 19. oktober 2011
Nye ideer på lager
Sidsel´s nyeste hæklebog landede i min postkasse i går.
Nøj hvor jeg glæder mig til at prøve teknikker og ideer af.
mandag den 10. oktober 2011
Tekstilglæde
Jeg har købt 3 vidunderlige gamle håndarbejdsbøger af Margith.
Den der Stramaj-bog er virkelig skøn.
Smækfyldt med teknik og fede mønstre.
I genbrugsbutikken snoldede jeg en pragtfuld kaffedug med
Grønland, hundeslæder og sælfangere.
Farverne og trykkene er SÅ skønne.
Jeg glæder mig til at sakse stykker og digte dem ind i nye sammenhænge.
Lange mørke vinteraftener - kom an
fredag den 17. juni 2011
Indeni Pattern Magic
Pattern Magic 1 og 2
er ganske vidunderlige bøger.
Der er udførlige tilskæringsvejledninger på alle de fantastiske næsten skulpturelle detaljer.
Bøgerne er købt på e-lounge.
Det kribler i fingrene for at komme i gang.
Abonner på:
Opslag (Atom)