Arkiv for år 2013

Total griner over hvordan Dennis Edwards og Siedah Garrett svinger kroppen og ikke mindst ansigtsmuskulaturen i dette klassiske dansehit tilbage fra 1984. Siedah er bare cool. Og Edwards tror han er cool.

I artiklen Verden Glimter af Guld i Berlingske d. 27. oktober beskrives hvordan klodens rigdom er fordelt og jeg fandt det tankevækkende at:

Hvis du har en privat nettoformue på 22.000 kr er du blandt den rigeste halvdel i verden. (50% fraktilen)

Hvis du har en privat nettoformue på 420.000 kr er du blandt top 10 formuende i verden. (10% fraktilen)

Hvis du har en privat nettoformue på 4.1 million kr. er du blandt den 1% mest formuende i verden. (1% fraktilen). Denne gruppe alene ejer i øvrigt 46% af alle verdens private formuer.

Jeg fandt (via) dette digt af Dorte Jørgensen:

Internettet

Vi bliver udnyttet mer og mer
på internettet vi alle det ser

Sikkerheden er som en hullet si
men borgerne kan ikke blive fri

Vi tvinges til internetbanken
billigere for banken var tanken

Gebyr for den vi skal betale
det banken os nu befale

Den personlige kontakt er forringet
den fjernede de lige i svinget

De gratis kontoudskrifter er væk
vi tvinges at købe den dyre blæk

Java og Adobe programmer er nødvendige
brugersikkerheden iflg eksperter er elendige

Nem-Id og koder samt tilbud om en “kode-husker”
med disse personlige oplysninger de måske fusker

Overvågning og spyware på nettet er normalt
vi borgere er lagt i lænker, det er dybt fatalt

Borger.dk er også blevet en tvungen uhyggelig realitet
instanser trækker personlige oplysninger som ikke før set

Hospitalsindlæggelser, lægejournal, skat, ATP, pension, cpr-nummer
sygesikrings-og kørekort, ja det mest personlige internettet rummer

Netudbyder, Microsoft, antivirusprogrammer sikrer sig adgang
til computeren med ret til skrivning, læsning i et større omfang

Vi bliver styret, overvåget og manipuleret med
den menneskelige frihed ligger et meget lille sted

Vi tvinges til køb af computer uanset alder, helbred, økonomi og lyst
internetabonnement, skærm, printer, papir, blæk….staten holder tyst

Facebook, Twitter og andre sociale reklamebaserede websider
er god business, men også nedbrydende for nogle individer

Mere overvågning fra det offentlige, dine chefer og politiet
det hele er skabt af staten, kongeriet og demokratiet

Du skal have behandling for sygdomme via internettet
så det offentlige kan spare og føle sig utrolig lettet

Websiderne fyldes med reklamer fra mange spilleaktører
staten tjener fedt uden hensyn til ludomaner det fører

Spillemyndighederne henviser til behandling for ludomani
dobbeltmoralskhed, kære STAT, kan vi ikke snart blive fri

Alle partier på borgen ønsker deres vælgere det godt
men jeg er bange for at internettet er et stort komplot

Jovist er internettet informativt, underholdende og socialt
afhængigheden ødelægger “det nære” i hverdagen totalt

Folk i toget og bussen har travlt i “cyper-verden”
de sanser slet ikke andres interesse og færden

Mor og far, bedsteforældre, familie og venner savner kontakt
imens de unge har travlt med at holde “cyperverdenen” intakt

Dem som opfandt det globale nyskabende internet
glemte psykologien i Freud’s virkelighedsnære koncept

Informationsstrømmen over internettet er idag unægteligt uundværlig
vi kan elske og hade det men aldrig glemme det intime er noget særlig

Hvordan mon verdens befolkning har det om 100 år
styret af robotter og teknologi og sjælens dybe sår

Det amerikanske band Mr. Mister's sang Broken Wings fra 1985 holder stadig. Læn dig tilbage og nyd den...

Jeg fandt via Edward Tufte's hjemmeside nedenstående video af Inge Druckrey - se også teachingtosee.org. Ganske formiddabel lille film:

Det ligger jo lige til højrebenet at udnytte skærmen i stuen til at vise fede billeder og hvorfor ikke have nogle verdenskendte værker hængende? Hørte vi månedens kunst? Selveste Bill Gates har allerede for flere år siden gjort det i sit private hjem. Problemet har hidtil været at stuens tv-alter har været i en for dårlig opløsning, for lille og for fed til væggen. Med nutidens flade skærme og super - 4K eller højere - opløsning og OLED teknologi er vi ved at være der.

Dagens nyhed fra LG i modellen 55EA8800 ser i hvert fald spændende ud. Prisen tør jeg ikke gætte på, men den er (desværre) nok for meget for min pengepung.

Yderligere ideer omkring en sådan løsning:

• For minimering af strømforbrug skal skærmen helst automatisk slukke om natten eller i de perioder hvor der ikke er nogen til stede i rummet.
• Kunne man forestille sig at man kunne abonnerede på en kunstner, et tema, eller fx et museum så skærmen selv henter værkerne over nettet?
• Kunne man forestille sig at man kunne aktivere en video med en dokumentar om fx værket, stilarten, kunstneren eller værkets tilblivelse?

Kilde: LG pressemeddelse, 2. september 2013.

Big Data er et af nutidens trendy ord og har været det et par år, men dækker blot over det faktum at vi i dag og i fremtiden har mulighed for at opsamle og analysere end dog meget store datamængder. Mængden af information der er tilrådighed stiger meget hastigt, så udfordingen ligger i at kunne forstå, udnytte og uddrage konklusioner af de store mængder data. Det er nemlig sådan at vi ikke er særlig gode til dette. Vi træder vores barnesko i vores forståelse og muligheder. Så det er udfordringen. Sandsynligvis bliver det en form for kunstig intelligens som løser problemet. Men vi får se. Indil videre synes jeg at det er et spændende område at følge lidt med i. Ikke mindst er jeg interesseret i hvordan de store mængder data præsenteres - det der med et engelsk ord kaldes information graphics.

• Big Data store muligheder, dokumentar på dr.dk (vises indtil 21. september, 2013). Dokumentaren er noget overfladisk men giver nogle eksempler på brugen af Big Data.
• Think Big Data Is All Hype? You’re Not Alone, allthingsd.com, 19. august 2013.

Hvad er mere naturligt end at udnytte at de cyklende thriatleter i Ironman Copenhagen 2013 kommer forbi nede på gaden? Som tænkt så gjort. Jeg fik taget et sæt rimelige skud.

Tak til DR for trods alt at sende gode dokumentar udsendelser. Men hvor f..... skal de altid sendes så sent?

I denne omgang vil jeg anbefale 3 gode dokumentarer:

Frihedens Skygge - Shadows og Liberty (2012)

Programbeskrivelse fra DR: 90 procent af medierne i USA styres af fem enorme foretagender, der ifølge den britiske filmskaber Jean-Philippe Tremblay i årevis i kraft af deres overvældende indflydelse har forvrænget nyheder, journalistik og kompromitteret deres egne værdier. Velrenommerede journalister, aktivister og akademikere som blandt andre Danny Glover, Julian Assange, Dan Rather, Roberta Baskin fortæller om et mediesystem i frit fald, hvor kontroversielle nyhedshistorier undertrykkes, og mennesker censureres.

Kommentar: Rystende tilstandsrapport. Som det bliver fremstillet er det tydeligt at journalisterne - og deres arbejdsgivere - har mistet gejsten for at fremstille sandheden. Og kun sandheden. Ikke den historie som sælger bedst. Det er fx ret rystende hvor lidt journalistisk og debatskabende indhold der er i den lokale avis - Det Grønne Område. Det der er, et par få artikler og en omgang læserbreve, der heldigvis formår at vise lidt af hvad der foregår, kan stå på et par sider. Resten er reklamegas - boligannoncer fra ejendommæglere og salgsgas fra bilsælgere.

Mere:

• Officiel hjemmeside for shadowsofliberty.org

Aluminium alderen - The Age of Aluminium (2012)

Programbeskrivelse fra DR: For 100 år siden var aluminium stort set ukendt. I dag findes det overalt. Vi drikker af aluminiumsdåser. Vore biler har alufælge, og vi bruger aluminium til at rense vores drikkevand. Vi smører os ind i det, når vi bruger kosmetik. deodoranter og sololier. Vi bruger det endda i børnevacciner. Boomet i aluminiumsindustrien har også været udsat for massiv kritik, ikke mindst på grund af forurening og den enorme mængde af energi, som kræves ved udvindingen. Og nu peger flere og flere undersøgelser på, at aluminium kunne være den længe eftersøgte 'miljøfaktor', der spiller en rolle i udviklingen af sygdomme som alzheimers og andre af den moderne civilisations plager.

Kommentar: Jeg var ikke klar over at det var så udbredt og at der er blevet stillet så mange spørgsmål ved dets sikkerhed, bla. i drikkevand, i madvarer og parfumer. Kunne det være medvirkende årsag til at jeg oplever øgede allergi-symptomer eller at jeg bliver ramt af alzheimers? Heldigvis bruger jeg en alkohol- og aluminimum fri deodorant stick. Jeg har tjekket det efter at havde set denne dokumentar.

Mere:

• Aluminium på dansk Wikipedia
• Aluminium på engelsk Wikipedia, se fx sektionen Health concerns.

En køn fremstilling - Miss Representation (2011)

Programbeskrivelse fra DR: Instruktøren Jennifer Siebel Newson undersøger, hvordan de mest populære medier bidrager til underrepræsentationen af kvinder i indflydelsesrige stillinger og udfordrer mediernes begrænsede og ofte nedsættende skildringer af kvinder, der gør det vanskeligt for almindelige piger og kvinder at se sig selv som stærke og handlekraftige. I et samfund, hvor medierne i høj grad er med til at forme de kulturelle normer, er budskabet til unge kvinder og mænd, at en kvindes værdi og magt ligger i hendes ungdom, skønhed og seksualitet - og ikke i hendes lederevner.

Kommentar: Helt sikkert. Jeg synes bestemt at kvinder ofte bliver fremstillet nedsættende i medier og at de skal have lige muligheder på baggrund af kvalifikationer, ligesom alle andre.

Michael Jackson har ikke levet forgæves. Bruno Mars seneste album er fyldt med numre der peger tilbage i tiden. Seneste single Treasure er tydeligt inspireret af Michael Jackson. Jeg kan godt lide 70'er/80'er-stilen i Bruno Mars seneste videoer og musik, fx er Locked Out Of Heaven tydeligt inspireret af The Police og When I Was Your Man er tydeligt inspireret af Billy Joel.

Der er også et andet nyt nummer som jeg synes er Michael Jackson inspireret og det er Justin Timberlakes Take Back The Night. Desværre er der ingen officiel video på det nummer endnu.

Opdatering 13. august: Og det er der så nu.

Det er sådan med teknologi, at hvad der er muligt, vil også blive brugt og misbrugt. Det er ikke teknologien der gør det. Det er mennesket der gør det. Men når en ny teknologi eller andet nyt gør noget nyt muligt, så vil mennesket udnytte det. Det ligger simpelthen i vores natur. Men som bekendt er det ikke alt som vi bryder os om. Teknologi kan (mis)bruges i en form som vi i virkeligheden ikke ønsker. Det er et tveægget sværd. Fx. er atombomber ikke spor sjove. Der er flere teknologiske fremskridt som nu gør det muligt at vide mere om hvad vi foretager os - præcis hvad du gør - end nogensinde før. Det kan både bruges til noget godt og til noget skidt.

Med billedesøgning, ansigts­genkendelse og DNA sekvensering nærmer vi os hastigt et niveau, hvor det er blevet så godt, at vores anonymitet og privatliv er alvorligt truet. Det uanset om vi har besluttet eller beslutter os til at vi har ret til det. Uanset hvad, så vil det blive brugt og bliver allerede brugt. Tro mig. Jeg læste fx artiklen High-End Stores Use Facial Tools to Spot VIP's hvor ansigtgenkendelse bruges meget aktivt til reklameøjemed og målrettet individuelt behandling. Er det godt eller skidt? Jeg mener vi bliver kommersialiceret og udnyttet uden samtykke. Det er altså ikke bare officielle myndigheder der bruger det til at finde voldsmænd og terrorister. Det er helt almindelige mennesker, som dig og mig, som "findes" og udnyttes. Vi kan tilsyndeladende ikke skjule os. Det minder om sci-fi filmen Minority Report (2002) hvor ansigtgenkendelse bliver brugt i reklameøjemed. Se bla. nedenstående CNN indslag fra 2010, men vi er altså i 2013 og der er sket store fremskidt. Det bliver kun værre.

Det vil blive (mis)brugt og indtil videre ser det ikke ud til at vi kan gøre noget ved det. Jeg håber der sker noget på den front. Én noget teoretisk mulighed er hvad jeg vil kalde konceptet om oversvømmelse. Hvis der ikke var nogen måde hvorpå noget kan identificeres unikt så vil et forsøg på identifikation jo mislykkedes. Hvis der går X antal mennesker rundt som mig, så vil de jo ikke vide om det var mig eller én af de andre? Hvis alt kan kopieres - og hvad kan ikke kopieres? - så vil unik identikation være en umulighed. Fri kopiering kan ses som en trussel for dem der ønsker unik identifkation.

Det hele drejer sig åbenbart om penge. Firmaerne ser os ikke som mennesker men som forbrugsapparater som de kan tjene penge på. Men der er jo mennesker bag firmaerne. Hvorfor gør de det? For at tjene penge naturligvis. Men penge er ikke alt. Det ved vi godt. Som der er én der skriver i kommentaren til den førnævnte artikel:

I know that we're all supposed to be totally cool and post-modern about this sort of thing, but man, this makes me want to get off of this planet. MinaMoMina, kommentar til artiklen High-End Stores Use Facial Tools to Spot VIP's, Juli 2013.

Smart Computing herunder wearable computing (fx Google Glass) og tingenes internet (eng. internet of things) er nye begreber som i det kommende tiår vil få afgørende betydning for vores anonymitet og privatliv.

Det er noget underligt noget. For hvad er det præcist som driver os mennesker? Har vi et mål eller at det hele bare naturlige processer - naturlig selektion?

Mere - opdateret 30. august, 2013

• Artiklen The Face Scan Arrives, New York Times, 29. august 2013.
• Artikel om skraldespande i London som overvåger forbipasserendes mobiler (gennem WiFi), Siraj Datoo, Quartz, 8. august 2013. Fundet via artikel på engadet.com.
• A Face in the Crowd: Say goodbye to anonymity, video (desværre med reklamer) fra nyhedsprogrammet 60 minutes, 19. maj 2013.

Jeg så fornyligt den temmeligt fjollede og ret dårlige sci-fi film Idiocracy (2006) som handler om en idiot (Luke Wilson) der melder sig til en test som militæret udfører omkring nedfrysning af mennesker. Der sker naturligvis det at militæret glemmer alt om testen og hovedpersonen først vågner op 500 år senere i år 2505 til en verden hvor mennesker er blevet så ufattelig dumme at han kommer til at fremstå som et geni. Mennesker gør ikke meget andet end at forbruge og have sex med hinanden. Maskinerne producerer og menneskene fatter ikke en meter. Det er idioternes demokrati - det er der tilbage.

Om end filmen var dårlig giver den alligevel eftertanke. Ikke mindst i præmisen om at vi skulle blive dummere. At menneskeden kunne gå hen og degenere. At vi ikke udvikler os (til hvad og hvad er udvikling i den sammenhæng?). Velfærdskommissionen har vist skrevet i en rapport tilbage i 2010 at vi muligvis i lang tid for første gang har en generation af unge som er dårligere uddannet end deres forældres generation kan ses som et skridt i den retning.

[...] at den yngre generation af danskere nu er dårligere uddannet end deres forældre. Uffe Ellemann, blogindlægget Derfor sakker vi bagud fra Berlingske nov. 2010.

Ældre generationer klager ofte over hvor uvidende - som regel over andres - børn er blevet. At der i samfundet bliver prioriteret forkert, fx omkring hvordan vi uddanner vores børn eller at de studerende tager de forkerte valg, fx korte mere håndværksprægede uddannelser fremfor lange akademiske uddannelser eller bare at børnene spilder tiden med pjank og pjat.

Så bliver vi dummere? Tja, det afhænger jo blandt andet af hvad der sker i fremtiden. Hvad der i dag er "rigtigt" er ikke nødvendigvis det der skal til for at overleve/leve i fremtiden. Man kan ikke forvente at en generation vil indeholde alle tidligere generationers viden. Viden går tabt. Ny viden kommer til. Tabt viden bliver nogen gange genlært. Ofte på den hårde måde. Hvis du ikke vil høre så må du føle. Var Sokrates generation klogere end vi er nu? Jeg tror ikke det giver mening at sammenligne.

Naturvidenskabeligt tror jeg der er større sandsynlighed for at "overleve" hvis man er generalist fremfor specialist. Generalister kræver en bred, velfunderet almen viden parret med forandrings­villighed og mobilitet, hvorimod specialister skal være mere heldige. Som altid er det nok en blanding der skal til. Spørgmålet skal nok snarere være - Hvad vil vi?

PS. Nedfrysning af mennesker og opvågning til en anden verden er fx også temaet i den stærkt anbefalelsesværdige Polske sci-fi film Seksmisja (1984). Se også liste fra IMDB med film med nedfrysning (nærmere dvale) som emne.

Opdatering 30. juli 2014: Matt Novak skriver om Idiocracy i artiklen Idiocracy Is a Cruel Movie And You Should Be Ashamed For Liking It.

Der findes mig bekendt ikke nogen officiel video fra Daft Punk's side, men så er det jo godt at der er nogen kreative sjæle der har lavet nedenstående... super lækre dansetrin i øvrigt. 70'erne var bare bedre.

Den svenske DJ Tim Bergling - bedre kendt under kunstnernavnet Avicii, som i øvrigt storhitter i øjeblikket med adskillige numre - fik også lavet en rigtig fed dansabel video til nummeret Levels tilbage i 2011.

Jeg har en teori. Den lyder som følger:

Du kan måle hvor god en film er efter hvor lang tid folk er villige til at (blive og) se slutteksterne. Jo flere folk, jo længere tid, jo bedre film. Michael Suodenjoki

Tænk over det. Prøv om teorien passer på dig selv. Jeg tror den holder et godt stykke ad vejen. Måske bedst for film du ser første gang.

Det er blandt andet derfor at det er en dødsynd at reklamere henover slutteksterne, hvilket nogle tv-kanaler desværre er slemme til.

Desværre har Vicky Harrison endnu ikke fået lavet en video til denne fede musik, så du må nøjes med nedenstående. Udover at være en del af duoen Victoria og Jacob, laver Vicky også musik til reklamer mv, hvilket givetvis er grunden til at du måske har hørt dette nummer før.

Jeg har været en tur i Spanien, nærmere betegnet i Andalusien i byerne Malaga, Sevilla og Granada. I den forbindelse lejede jeg en bil i Malaga og det er i det store og hele gået problemfrit.

Bilen, en Audi A1 1.6 TDI, kørte som smurt men den GPS som blev udleveret duede bare ikke. Batteriet var ikke oplagret og stikket til strømmen var ustabil så den ville bare ikke funke. Udlejningsselskabet præsterede meget dårlig service i den henseende idet der hverken var alternativ GPS eller for den sags skyld et godt gammeldags kort. I sidste ende løste jeg problemet ved at bruge min egen mobil. Dels havde jeg allerede et offline kort tilrådighed (MapsWithMe) som jeg kunne køre efter. Ikke optimalt, men det funkede. Dels besluttede jeg mig for at købe TomTom GPS navigations-app til mobilen og den fungerede bare perfekt resten af turen. Og den kan så genbruges til næste gang.

Mine tips ved billeje:

• Foretræk at leje bilen direkte gennem biludlejnings­selskabet snarere end at lave en aftale gennem de mange brokere der findes på nettet, f.eks. carrentals.dk og biludlejningmalaga.dk (aka. cartrawler.com). De forsikringer som du indgår igennem brokerene er ikke altid gode nok - eller bliver direkte afvist. Du vil altid kunne købe en fuld forsikring hos biludlejnings­selskabet. Tjek forsikringsbetingelserne hjemmefra ved at hente dem hos biludlejningsselskabets hjemmeside.
• Tjek altid bilen før du benytter den. Tag billeder af nummerpladen og bilen så du kan dokumentere dens tilstand, eventuelt buler og ridser der må være. Tjek også at der er ordentlig reservedæk og eventuelle lovkravelige gule veste i bilen.
• Ved tilbagelevering tag endnu en gang billeder af bilen så du kan dokumentere at der ikke er buler eller nye ridser på bilen.
• Tag også et foto af hvor meget benzin der er tilbage så du også kan dokumentere dette.
• Tjek biludlejningsselskabet hjemmefra. Er der mange utilfredese kunder der klager på nettet, f.eks. på Trustpilot, så er det måske ikke lige stedet. Det er svært at vurdere de forskellige anmeldelser rent stastistisk. Der kan være mange følelsesladedet negative historier og det er som regel de negative som bliver anmeldt. Der er meget sværere at bedømme hvor mange der har haft en tilfreds/god oplevelse da disse ofte ikke fremgår, så rent statistisk er der meget usikkerhed omkring de forskellige anmeldelser.
• Husk at de små billigere biler bliver udlejet oftere og dermed har større sandsynlighed for at være godt udkørte. Det kan være en fordel at gå en gruppe op.

Jeg kan ikke anbefale biludlejningsselskabet Marbesol i Malaga lufthavn. Det bar præg af uorden, lange køer, stress og generel dårlig service. Følgende anmeldelser (dog på engelsk) illustrerer det meget godt: anmeldelser.

Mere:

• Se udsendelsen DR Kontant: Rippet i en fart fra 28. maj, 2013.
• Gode råd om biludlejning, DR.dk, 28. maj 2013.

I november 2011 skrev jeg et blogindlæg om planlagt forældelse. Nu har jeg så lige opdaget at DR2 har en fransk dokumentar kørende om samme emne - denne gang om fladskærme fra Samsung og mobiltelefoner fra Apple.

Hvad er henholdsvis passive og aktive investeringsfonde? Helt overordnet kan du få et godt indblik ved at se nedenstående ca. 50 minutters dokumentar, som dog er med engelsk tale og uden danske undertekster.

En investeringsfond - som jeg ligestiller med bla. en given afdeling i en investerings­forening - som er passiv drevet (kontra aktivt drevet) er altså en hvor forvalteren lægger sig op ad et indeks snarere end at håndplukke givne aktier. Strategien er altså noget simplere - man skal blot beslutte hvilket (bredt funderet) indeks og køber aktier bredt i de aktier der indgår i indekset, snarere end aktivt prøve at slå markedet ved at udvælge "vinderaktier". Det betyder færre handler og derfor skal der ikke betales ligeså meget i omkostninger. De lave omkostningerne anses for et vigtigt punkt.

Lyder passive investerings­foreninger interessante? Tja, så er du ikke alene. God spredning og lave omkostninger er åbenbart en god cocktail. Om det også er det i fremtiden må tiden vise.

Er der så nogle danske investerings­fonde som bliver drevet passivt? Ja, men de er ikke helt så nemme at finde.

• På Danske Invest, der er Danske Banks investerings­forening, hjemmeside med listen over produktprofiler fremgår det dejligt og tydeligt hvilke afdelinger som bliver drevet passivt (dvs. indeksbaseret) eller aktivt styres.
• På Nordea Invest, der er Nordeas investerings­forening, hjemmeside kan man desværre ikke hvilke der er passivt drevet. Der er måske endda tvivlsomt om der overhovedet er nogen.

Links:

• Pas på forvaltningsomkostningerne, børsen.dk, 25. marts 2013.
• Drop investerings­foreningerne! Gør det selv (video), Tom Engsted, Investordagen, Dansk Aktiemesse, 9. oktober, 2012.
• Hård kritik af dyre investerings­foreninger og smarte banker, Dansk Aktionærforening, 15. marts 2012.
• Passiv investering kræver aktiv handling, børsen.dk, 5. december, 2011.
• Investeringsforeninger i Danmark, Nationalbanken, 2008.

Der er vist ballade i bogbranchen. Eller rettere,  det har der vist været i et stykke tid og man må antage at branchen ikke ligefrem får det nemmere i fremtiden. Specielt forlagene er presset på flere fronter. Det er simpelthen nye tider. If you can beat them, join them... (or die). Så sælg dine forlagsaktier.

Gyldendal

Gyldendal har besluttet - pr. pressemeddelse 21. marts - at lukke g.dk og elounge.dk som er deres internetbutikker hvor de - online - sælger bøger - heriblandt de digitale ebøger. Åbenbart er der for meget besvær og for lidt indtjening i market.

Det er ikke strategisk afgørende for os at eje detailhandel online – vi har jo heller aldrig ejet boghandlerkæder – og markedet er blevet ekstremt konkurrencebetonet med meget ringe muligheder for at skabe en fornuftig forretning,  Tine Smedegaard, Gyldendal

Gyldendal ved måske noget som vi andre ikke ved? Kunne det tænkes, som det har været mistænkt i et stykke tid, at Amazon åbner for salg af danske (og nordiske) bøger i skandinavien? Eller er de bange for at Apple via deres iTunes-tjeneste åbner for bogleje? Det tror jeg ikke - det er udvalget simpelthen for ringe til.

• Amazon åbner i flere europæiske lande, bogmarkedet.dk, 26. september 2011.
• Apple åbner dansk e-boghandel på klem, b.dk, 12. marts 2013.

Distributørerne

Distributørerne har det også svært. For at kunne konkurrere flytter de til "skattely" for at holde priserne nede. Senest er det kommet frem at saxo.com er begyndt at sælge ebøger fra Luxembourg for at kunne konkurrere (og tjene penge naturligvis).

• Apple og Amazon sælger ebøger fra momsly, comon.dk, 2. maj 2012.
• Saxo.com dumper pris på bøger fra momsly, politiken.dk, 27. februar 2013

Faste bogpriser

Forlagene ønsker - igen igen - at få de faste bogpriser tilbage. Et tydeligt tegn på at mange forlag føler sig trængte og pressede. Jeg kunne forestille mig at der også er en del etablerede forfattere der gerne så det pga. deres kontrakter med forlagene. Men jeg tror ikke helt at de har set skriften på væggen endnu. Change is coming... (fast).

• Samlet bogbranche: Geninfør faste bogpriser, DR.dk, 12. marts 2013
• Kulturminister: De frie bogpriser bliver, DR.dk, 20. marts 2013

Bibliotekerne

Bilbliotekernes side på nettet for lån af ebøger - den der hedder ereolen.dk har det heller ikke nemt. I efteråret 2012 blev bibliotekerne uenige med en række forlag (som naturligvis vil have flere penge) hvorefter forlagene trak en masse af de nye spændende ebøger ud af ereolen. Jeg har i øvrigt været ganske glad for at kunne låne ebøger på ereolen, og jeg fik da også læst en række af de nye bøger ganske gratis. Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være forskelligt fra det fysiske bibliotek. 

• Uenighed betyder færre bestsellere på eReolen. DR.dk, 16. oktober 2012.

Mens ereolen.dk således heller ikke har det nemt, så gør de det hellere ikke nemmere for dem selv. I dag skal man have et såkaldt Adobe ID og specielle programmer skal bruges for at læse de rettigheds-beskyttede (DRM) e-pub filer / bøger. For hr. og fru Danmark er det ikke lige til at finde ud af. Men efter sigende - se fx. dette blogindlæg fra digitaludvikling.dk - så arbejdes der på at gøre dette nemmere - én slags streaming-tjeneste der skulle gøre det muligt at læse bogen direkte i browseren (og hvad så med de dedikerede ebogslæser-enheder der ikke har en browser? De er lost in translation, så køb ikke en sådanne i dag). Som et oprør at der allerede nogen der har taget alle de ca. 4000 ebøger på ereolen.dk og lagt dem ud i en frit tilgængelig, dvs. ikke rettighedsbeskyttet, PDF format i en såkaldt torrent. Streaming tjenesten er i skrivende stund endnu ikke sat i drift. Uanset hvilken teknologi - download eller streaming - der benyttes vil denne blive hacket. Som man har set indenfor andre brancher, fx. musikbranchen, er eneste modtræk at tilbyde enkelthed (god brugeroplevelse), god service og attraktive priser på ebøger.  Ingen af delene er reelt til stede i dag.

• Stream på eReolen udsat, netbib.dk, 6. februar 2013.
• Til Bibliotekerne - streaming på eReolen.dk, netbib.dk, 23. januar 2013.
• Gode og dårlige ting ved ereolens kommende streamede løsning, digitaludvikling.dk,  22. november, 2012.

De forlag som (jeg antager) forlod ereolen har åbnet deres egen (via selskabet Publizon) udlånstjeneste under hjemmesiden eBib.dk, men jeg tror ikke den får den store success. Dertil er der for få medvirkende biblioteker.

• Store danske forlag lancerer udlån af ebøger, politiken.dk, 11. januar 2013.

Selv-publicering

Ét område som jeg antager stortrives og som kommer til at vokse i fremtiden er området for selv-publicering, dvs. forfatteren udgiver selv bogen og beslutter i øvrigt selv om mellemleddet skal springes helt over. Alt (kan) gøres selv, lige fra produktion, udgivelse, salg, distribution til marketing og reklame. Forlagene må med rette forvente at de bliver sat under endnu større pres pga. selv-publicering. Jf. flere blog indlæg på udenlandske bog-blogs, fx David Gaughrans blogindlæg fra 13. marts 2013, så prøver forlagene at lave nye lukrative kontrakter (og det har de vel altid gjort - og det kan man ikke fortænke dem i) der prøver at få selv-publicisterne ind i folden. Men de kan blive snydt. Der er i hvert fald grøde i vandende.

Tillige har en række danske selv-publicister netop lancerert en ny hjemmeside under navnet newpub.dk hvor der er hjælp til alle de praktiske ting omkring selv-publicering.

Hvor kan du låne/købe danske ebøger?

Min lille liste:

• ereolen.dk
• riidr.dk
• zetland.dk
• saxo.com
• Google Books (åbnede Juli 2013 med danske bøger)

PS. Og i øvrigt mener jeg at det vil klæde Gyldendal at overdrage Den Store Danske Encyklopædi og alt dens indhold til dansk Wikipedia og at dansk Wikipedia skal sikres for eftertiden bla. gennem jævnlige backups.

Den danser sanger Sebastian Lind er ganske cool - turn up the volume..

Billy Joel synger "New York State Of Mind" akkomponeret på piano af Michael Pollack - én studerende på Vanderbilt University. Videoen er filmet Januar 2013 under en seance på universitetet. Som en kommentor på Youtube skriver "... we can all agree that Mr. Michael Pollack will be getting laid tonight."

Og så får du også lige ham selv - her fra en BBC session i 1978.

Den dansk-afrikanske sangerinde Nabiha har fået lavet sig endnu et regulært hit med sangen Mind The Gap (2013), som så også er titlen på hendes kommende album.

PS. Tør man gætte på at titlen referer til Nabiha's lille mellemrum mellem tænderne.

A-et fra ABBA er tilbage.

Jeg har - bedre sent end aldrig - fået læst nogle rigtig gode bøger, som du kan se herunder. Når jeg med en bog kommer til at kører for langt med bussen, så er bogen altså god. Det skete nu her med Ken Folletts Giganternes Fald. Sidst jeg oplevede dette var i November 2007 med Stieg Larssons Millennium trilogien.

Det Hemmelige Løb er på mange måder rystende læsning. Det er virkelig et chokerende indblik i dopingens verden i den professionelle cykelverden. Super anbefaldelsesværdig bog.

Så lærte jeg også lidt i dag. Viste du at forkortelsen fx er en en lovlig forkortelse for "for eksempel". Jeg har ikke bidt mærke i det før i dag. Jeg har altid selv brugt forkortelsen f.eks. og den kan stadigvæk bruges. Men fx er god nok. Det siger retskrivningsordbogen. Bemærk at fx skrives uden punktum. Gad vide hvornår fx blev optaget i det danske sprog?

• Retskrivningsordbogens §42. Forkortelsespunktum.
• Wikipedia artiklen om Fx (bemærk at diskussionssiden diskuterer brugen af fx versus f.eks.).
• Wikipedia artiklen om Eksempel.

Ved du hvad du samlet set kommer til at betale for dit realkreditlån? Hved du hvor meget du heraf samlet kommer til at betale til realkreditinstituttets "driftsomkostninger" - de såkaldte bidrag?

Det er måske en øvelse værd at prøve at beregne hvad du kommer til at betale for dit realkreditlån. Om ikke andet så for at tjekke og forstå de regninger (terminsopkrævninger) du modtager fra dit realkreditinstitut.

Jeg har været igennem øvelsen og den har været en lille opkvikker fra folkeskolens matematiktimer. Jeg har et såkaldt kontantlån som naturligvis - i sin tid - er brugt på at købe min ejerlejlighed. Lånet er et såkaldt annuitetslån hvilket betyder at der skal betales et fast beløb pr. termin som både dækker renter og afdrag på gælden. At det er et fast beløb er behændigt for så har jeg en fast udgift som jeg kender.

De penge som realkreditinstituttet har lånt mig har de delvist fået ved at sælge obligationer. Realkreditinstuttet sender ved hver termin, i mit tilfælde er teminen hvert kvartal, en terminsopkrævning - en regning - hvor de opkræver en ydelse. Ydelsen er et beløb som dækker afdrag på gælden, et rentebeløb og et bidrag. Én ting som måske vil gå op for dig er at beløbet på regningen ved hvert termin ikke nødvendigvis er den samme fra termin til termin. Det synes jeg er lidt kontraintuitivt i forhold til hvad et annuitetslån egentlig er - nemlig den faste beløb. Men bidraget indgår altså også i ydelsen og bidragsbeløbet kan svinge fra termin til termin. Når man kigger på de formler der gælder for annuitetslån så omtales det faste beløb som ydelsen. Men på manges terminsopkrævning omtales ydelsen som inklusiv bidraget, og eftersom dette svinger, svinger opkrævningsbeløbet - ydelsen - også. Der er lidt begrebsforvirring omkring ydelsen.

Onlineberegning kan du f.eks. finde på bankinfo.dk. Bemærk at denne ikke tager hensyn til bidrag og skæve perioder.

Ordliste

Hovedstol - det beløb du har lånt. Hovedstolsbeløbet forbliver uændret.

Løbetid - angiver over hvor langt tid (typisk år) du skal betale af på lånet. En typisk løbetid for et obligationslån er 30 år.

Termin - angiver hvor ofte du skal betale ydelse - dvs. afdrage på lånet. For en lån med løbetid på 30 år og kvartalsmæssige betalinger er der samlet 30*4 = 120 terminer.

Skæv-termin - aniver en termin som er enten mindre eller større end de normale terminer, f.eks. 4 måneder i stedet for én normal 3 måneder pr. termin. Skæve terminer optræder kun i første termin og sidste termin.

Rentefod - angiver den procent af restgælden som du skal betale i rente. For et fastforrentet lån ligger rentefoden fast i hele lånets løbetid. Bemærk at man i daglig tale ofte omtaler denne procendel som blot renten, f.eks. som i "Hvad betaler du i fast rente på dit lån?" - og her mener man så rentefoden - procentdelen - og ikke det beløb - renten - som er udregnet ud fra procentdelen. For et rentetilpasningslån et renten kun fast i en fastlagt periode, hvorpå en ny rentefod besluttes ud fra markedsvilkår og sættes fast endnu en periode og så fremdeles. Perioderne dækker typisk 1, 3 og 5 år og derfor kaldes rentetilpasningslån også F1, F3, F5 osv.

Rente - det beløb som du skal betale i rente af restgælden. Udregnes ud fra rentefoden. Over hele lånets løbetid kan du summere alle beløbene og derfor få en angivelse af hvad du har betalt (eller kommer til at betale) i samlet rente.

Ydelse - det beløb som du betaler ved hvert termin. Beløbet indeholder afdrag, renter og eventuelle bidrag.

Afdrag - angiver det beløb som du ved hvert termin afdrager på restgælden (som det formindskes med).

Bidragspct eller bidragssats - angiver en procentdel - typisk af restgælden som du skal betale for driftsomkostninger. Der er forskellige måder hvorpå bidragssatsen kan fastsættes og det er op til realkreditinstitutten at gøre dette og oplyse dig om bidragssatsen. Bemærk at bidragssatsen kan ændrer sig i løbet af lånetiden, f.eks. fordi realkreditinstituttet har øgede omkostninger. Se eksempel på brev fra Nordea med deres bidragssatser pr 1. januar 2012.

Bidrag - den del af ydelsen som du betaler ved hvert termin til realkreditinstituttet for deres omkostninger ved lånet. Det er typisk en procentdel - også af nogen kaldet bidragssatsen - af restgælden. Over hele lånets løbetid kan du summere alle bidrag for at få et samlet beløb for hvad du har betalt (eller kommer til at betale) i bidrag.

Restgæld - det beløb du skylder efter en termin. Før første termin er restgæld lig med hovedstolen. Efter allersidste termin er restgælden 0.

Amortiseringsplan - er en komplet (fremtidig) oversigt over hvordan de forskellige elementer af ydelsen, dvs. afdrag, renten og bidrag, ændrer sig pr. termin. Du kan pr. termin restgælden primo (før betaling) og ultimo (efter betaling). Med en amortiseringsplan kan du således tjekke om den regning du får tilsendt er korrekt. Planen kan også give en samlet sum af hvad du har betalt for lånet (summen af ydelserne) og hvormeget heraf i rente og bidrag. Det skal bemærkes at der er én del af planen som du ikke nødvendigvis kender fremtiden for - og det er bidraget. Realkreditinstituttet kan ændrer bidragssatsen undervejs og dermed må amortiseringsplanen opdateres.

Spørgsmål (som dog ikke besvares her)

• Er der nogle ekstra udgifter, fx omkostninger eller oprettelses­gebyr ved optagelsen af lånet?
• Er der regler for bidragssatsen, eller kan realkreditten sætte den efter forgodtbefindende? I så fald er det efter min mening et skråplan. Må bidragssatsen sættes højere end de reelle omkostninger? I så fald er det jo ren fortjeneste til realkreditinstituttet.
• Kan man indfri lånet før løbetiden? Er det en fordel eller ulempe?

Mere

• Hvad er et lån?

• År 2015
• År 2014
• År 2013
• År 2012
• År 2011
• År 2010
• År 2009
• År 2008
• År 2007
• År 2006
• År 2005
• År 2004
• År 2003
• År 2002
• År 2001
• År 2000
• År 1999