Hej, jeg er Michael Suodenjoki - en software ingeniør bosat i Kgs. Lyngby nord for København. Dette er min personlige hjemmeside med blog, fotografier, artikler, interesser mm.
Hej, jeg er Michael Suodenjoki - en software ingeniør bosat i Kgs. Lyngby nord for København. Dette er min personlige hjemmeside med blog, fotografier, artikler, interesser mm.
Opdateret 2013.05.03 23:33 +0200 |
Så er det tid til igen at jeg opsummere hvilken nævneværdige nye film jeg har set i den sidste måneds tid:
Film | Type | Min Rating |
---|---|---|
Forbrydelsen II (2009) | TV | 6/10 |
Crossing Over (2009) | YouSee Cinema | 7/10 |
Pigen som legede med ilden (2009) | BIO | 5/10 |
Luftkastellet som blev sprængt (2009) | BIO | 5/10 |
Control (2007) | TV | 7/10 |
The Constant Gardener (2005) | TV | 8/10 |
Taking Lives (2004) | TV | 6/10 |
The Chronicles of Narnia: Prince Caspian (2008) | TV | 4/10 |
Transformers (2007) | TV | 4/10 |
Disturbia (2007) | TV | 6/10 |
2012 (2009) | BIO | 7/10 |
Så er det tid til igen at jeg opsummere hvilken nævneværdige nye film jeg har set i den sidste måneds tid:
Film | Type | Min Rating |
---|---|---|
Anne of the Thousand Days (1969) | TV | 6/10 |
Modstand / Defiance (2008) | YouSee Cinema | 7/10 |
Stenkocilet / Le concile de pierre (2006) | TV | 4/10 |
This is it (2009) | BIO | 4/10 |
Danny the Dog (2005) | TV | 3/10 |
Jagten på lykke / The Pursuit of Happyness (2006) | TV | 8/10 |
300 (2006) | TV | 4/10 |
Julie & Julia (2009) | BIO | 7/10 |
Tigeren og sneen / La tigre e la neve (2005) | TV | 5/10 |
Zombieland (2009) | BIO | 6/10 |
Falskneren / Die Fälscher (2007) | TV | 6/10 |
Surrogates (2009) | BIO | 9/10 |
AVPR: Aliens vs Predator - Requiem (2007) | TV | 4/10 |
Ja, det forklarer R. Beau Lotto i sin TED præsentation fra juli 2009. Som fotografi-interesseret synes jeg det er interessant at se hvordan øjet (eller rettere hjernen) bliver snydt (af konteksten) og misfortolker de reelle informationer.
Links:
Nogen synes der her er sjovt...
Rasmus Botoft fra DR's Rytteriet med sin sketch "Helt ind i sindet" / "Den lille gombas" til Zulu's Comedy Gala 2009 d. 30. august 2009.
I fredags - d. 9. oktober 2009 - så jeg tilfældigvis at DR på deres hjemmeside havde offentliggjort en pressemeddelse fra Klampenborg Galopbane. Til denne pressemeddelse var ét foto fra min (denne) hjemmeside blevet brugt - ét foto som jeg tog tilbage i 2005. Selv om jeg ikke er blevet spurgt om de må bruge billedet så er jeg i det mindste krediteret.
Hvis man fortæller folk deres fremtid,
så har de ingen fremtid.
Jennings (Ben Affleck) i filmen Paycheck (2003)
Jeg havde et gammelt avisudklip liggende tilbage fra april måned. Det var et sjovt billede af det danske statsministerpar og det franske præsidentpar taget i forbindelse med Fogs kandidatur til Natos toppost. Billedet er taget d. 3. april, 2009 i Kurhaus, Baden-Baden, Tyskland i forbindelse med 60 års dagen for Natos oprettelse. Billedet er beskåret - der er flere personer end billedet viser som blev fotograferet.
Det sjove ved billedet er naturligvis at Sarkozy kigger på Anne Mette, mens Carla Bruni ser noget betuttet ud over situationen. Og hvad laver Sarkozy's højre arm?
Så er det tid til igen at jeg opsummere hvilken nævneværdige nye film jeg har set i den sidste måneds tid:
Film | Type | Min Rating |
---|---|---|
Funny People (2009) | BIO | 2/10 |
Red Cliff / Chi Bi (2008) | DVD | 8/10 |
Inglourious Basterds (2009) | BIO | 6/10 |
Blurb.com er åbenbart et sted hvor man selv kan lave og udgive sin egen bog. Som nu f.eks. den bog som Microsoft Photography Club har lavet til støtte for United Way - under titlen Photographers@Microsoft 2009 og som kan ses i sin helhed på blurb.com.
Torsdag d. 19. november, 2009 kl. 17-20 er der foredrag (PowerPoint præsentation) af arkitekturprofessor Richard Weston - arkitekturens svar på naturens BBC-vært David Attenborough - under titlen "The Legacy of Jørn Utzon - En rejse i Utzons Univers".
Overalt i verden hvor Richard Weston forelæser, er der noget nær stående ovationer, som hylde den begejstrede fortaler for arkitektur. Med en af sine kæpheste vil forfatteren til Utzon - Inpiration, Vision, Architecture, føre os på en uforglemmelig rejse i Utzons univers.
Arrangementet foregår i Dronningesalen / Den Sorte Diamant og afsluttes med delikat Søren K-tapas, vin og signering af verdens bedste arkitekturmonografi.
Det bedste jeg ved er, at ta'e en god bog og lægge mig på divanen og få en ordentlig lur!
Robert Storm Petersen 1882-1949
At blive 42 er en milepæl i éns liv!
Med andre ord: Jeg har nydt min fødselsdag i fulde drag. Og mange tak for gaverne.
En mand ved ikke, hvad han vil. En mand vil ikke det, som han siger, at han vil. En mand vil kun, hvad han behøver.
Den imaginære prinsesse Jodha i Salman Rushdie's bog Fortryllersken fra Firenze (side 58)
Jeg fandt et link til www.aharef.info og kunne således producere følgende graf over suodenjoki.dk.
Så er det tid til igen at jeg opsummere hvilken nævneværdige film jeg har set i den sidste måneds tid:
Film | Type | Min Rating |
---|---|---|
Ved Verdens Ende (2009) | BIO | 4/10 |
Headhunter (2009) | BIO | 5/10 |
24: Redemption (2008) | TV | 4/10 |
Sirocco (1951) | TV | 5/10 |
District 9 (2009) | BIO | 8/10 |
The Ninth Gate (1999) | TV | 6/10 |
Last Chance Harvey (2009) | BIO | 6/10 |
Push (2009) | DVD | 5/10 |
Spellbound (1945) | TV | 7/10 |
Nogen gange vil man bare gerne have et konkret - praktisk - svar uden for megen baggrundsinformation og længere udredninger om hvorfor. Men det er ikke let og jeg har en vane med ikke at love for meget, ikke være for konkret for som jeg siger...
Det er svært at være konkret. For at være konkret skal man vide - ikke tro. Men som bekendt er der ikke noget vi ved med sikkerhed. Ja, det er svært at være konkret.
Jeg er i gang med at læse bogen Photography - A Concise History af Ian Jeffrey som er meget inspirerende. Det jeg godt kan lide ved bogen er at den ikke kun beskriver den fotografiske historie ud fra de tekniske landvindinger, men også fortæller om de mere kunstneriske strømninger i den fotografiske kunst og om de dominerende fotografer i disse strømninger.
Over årenes løb er der kommet et hav af fotobøger og nu til dags udkommer der en enorm mængde af fotobøger fra diverse forlag. Der er åbenbart et godt salg i disse, jvf. f.esk. Hundedyre fotobøger sælger.
Men kunne det ikke være interessant at se nogle salgstal over hvilke fotobøger der sælger bedst? F.eks. i de sidste 100 år og indenfor de sidste 5 år? Man kunne antage at en godt sælgende fotobog er udtryk for at det er kvaliltet (historie, teknik, billeder mv.) omend jeg ikke er sikker på at det hænger sådan sammen.
Er der ikke nogen der kender til salgstallene over fotobøger i Danmark og kan oplyse mig om dem?
Det at fotografere er en underlig størrelse. Alle fotografer drømmer om det perfekte fotografi. Min opfattelse af dette kan kan bedst beskrives som følger.
Det perfekte fotografi er det fotografi som du fuldstændigt har planlagt hvor, hvornår og hvordan du vil tage - og som rent faktisk bliver det perfekte foto som du har planlagt.
Desværre viser det sig gang på gang at den drøm - som det er - ikke holder. Jeg har aldrig kunnet planlægge et fotografi på denne måde og så få det til at lykkes i et knips. Det lader sig ikke gøre. Dertil er verden, lyset, mennesket for uforudsigelig (heldigvis kunne man sige). Tværtimod har det vist sig at det gode foto kommer ud af tilfældigheder og held. Ved at være der på det rigtige tidspunkt. Ved at tage mange fotos og så håbe på at det gode billede er der i mængden.
Som fotograf kan du forbedre dine chancer for det gode billede, ved at opsøge heldet, ved gentagne gange at være de samme steder og ved at kende til dit grej så det ikke er det som begrænser heldet.
Robert Capa's berømte fotografi Den faldende soldat fra den spanske borgerkrig er et godt eksempel som stadigt diskuteres (jvf. links herunder). For er billedet et held, taget som et lykkeskud, eller er det en bevidst opstilling for fotografen? Hvis det er det sidstnævnte er det jo et muligt perfekt fotografi i forhold til ovenstående definition, afhængig af om Capa rent faktisk fik det ud af billedet som han planlagde.
Links:
Af en eller anden grund føler jeg trang til at udråbe at:
Årets grøntsag er den grønne asparges.Michael Suodenjoki
Årets bær er det blå blåbær.Michael Suodenjoki
YouSee har i dag haft pressemøde og der er kommet nogle interessante udmeldinger som ændrer situationen for kabel-tv seere:
Kilder: YouSee og Recordere.dk
Links:
Vil blot fortælle at der i den kommende tid - 7. august til 25. oktober - vil være en udstilling på Gl. Holtegaard museum for moderne kunst med 60 originale (fantastiske) fotografier af den amerikanske fotograf Ansel Adams.
Jeg kan i øvrigt anbefale at (købe og) se PBS dokumentar filmen om Ansel Adams liv.
www.anseladams.com
Artiklen
Foto-scoop på Gl. Holtegaard.
Opdateret 2. september, 2009: Anmeldelsen af udstillingen af Berlingske.dk i artiklen Mellem fotografi og myte.
Jeg har været på en dejlig vandre og fotoferie i det nordøstlige Island. Jeg har lavet et slideshow med nogle af de bedste fotografier fra turen – og jeg håber det kan være med til at give et indtryk af det helt fantastiske lys, natur og landskab som findes i Island.
Jeg takker i øvrigt alle deltagerne på vandreturen for hyggelig samvær. Håber i kom godt hjem.
På de 7 dage tog jeg 1972 fotos og 229 videoer.
Hermed opskriften på den dejlige krydderkage, som Arngrímurs mor serverede for os. Er ikke svær at lave. Ingredienserne blandes og bages som 2 brød ved 150 grader i 45 min.
Ingredienser: 6 dl havregryn, 6 dl mel, 6 dl mælk, 6 dl brun farin, 2 tsk. natron, 2 tsk. stødt nelliker, 2 tsk. kanel, 2 tsk. sødt ingefær, 2 spf. kakao, lidt salt.
Så er det tid til igen at jeg opsummere hvilken nævneværdige film jeg har set i løbet af sommeren:
Film | Type | Min Rating |
---|---|---|
Sommerfrokost i Rom / Pranzo di ferragosto (2008) | BIO | 5/10 |
Changeling (2008) | DVD | 7/10 |
Dinner with Friends (2001) | TV | 5/10 |
Twilight (2008) | DVD | 4/10 |
Terminator Salvation (2009) | BIO | 7/10 |
Drag Me to Hell (2009) | BIO | 4/10 |
Pater Amaros forbrydelse / El crimen del padre Amaro (2002) | TV | 7/10 |
Mission Impossible III (2006) | TV | 6/10 |
Mammoth (2009) | BIO | 5/10 |
X-Men Origins: Wolverine (2009) | BIO | 5/10 |
Sjakalen / The Day of the Jackal (1973) | TV | 7/10 |
Star Trek (2009) | BIO | 8/10 |
Det var en lidt surrealistisk oplevelse. Jeg gik lørdag aften i biografen og så den ganske udmærket nye Star Trek (2009) film. Da jeg kom ud af biografen kunne jeg og mine medbiografgængere til vores forbavselse se adskillige lysende prikker bevæge sig henover nattehimmelen. Klokken var vel ca. 23:50 og lysende var opadgående men så ud til at bevæge sig efter samme (vindretning). Hvad søren kunne det være? Er det rumskibe? Næsten uvirkeligt og overraskende nu når man lige har været inde og se en sci-fi film.
Da jeg ret hurtigt kom hjem kunne jeg til min yderligere forbavselse ikke finde noget om dette fænomen på nogle medier (tv, radio eller internet). Men jeg tog naturligvis mit kamera frem og fik taget et par videoer af de opstigende lyspunkter. De er dog ikke så spektakulære som de kunne havde været - idet der i mine videoer kun er 1-3 lyspunkter samtidigt. Ved biografen var der vel 5-7 punkter.
I skrivende stund ved jeg ikke hvad fænomenet er/skyldes, men en søgning på nettet har ledt mig til følgende artikel fra Jyllands Posten (11. nov 2007), UFO: Mystiske lys over Ringsted var rislamper hvilket for mig til at konkludere at det højst sandsynligt var samme fænomen som jeg så.
Links:
Opdateret 19. maj 2009: Nu er der så sandelig også kommet nogle (UFO) observationer på SUFOI's hjemmeside omkring postnummer 2800 16-17 maj, men det er nok lidt latterlig at betegne dem UFO'er når man f.eks. kan læse ingeniørens artikel Thailandske papirlamper skaber dansk UFO-hysteri og efterfølgende på youtube kan finde adskille eksempler, f.eks. denne ret flotte video:
De kan også købes i Danmark, se f.eks. www.himmellys.dk
Af flere grunde så er jeg mega bagud med at få opdateret denne hjemmeside. Listen med mulige blogindlæg og sider der skal opdateres vokser sig bare større og større.
Jeg beklager - jeg klager dog selv mest!
Så er det tid til igen at jeg opsummere hvilken nævneværdige film jeg har set i løbet af den sidste måned tid:
Film | Type | Min Rating |
---|---|---|
Angels & Demons (2009) | BIO | 6/10 |
Duplicity (2009) | BIO | 6/10 |
State of Play (2009) | BIO | 7/10 |
Hannibal (2001) | TV | 8/10 |
Yes Man (2008) | DVD | 4/10 |
Knowing (2009) | BIO | 7/10 |
The Reader (2008) | BIO | 7/10 |
Elizabeth (1998) | TV | 7/10 |
Jeg har været på en smagfuld og oplevelsesrig kulturferie i Toscana (Italien) i påsken. Det var 8 dage med varmt godt vejr og et hårdt program hvor jeg blandt andet fik set (dele af) byerne Montecatini Terme, Pisa, Lucca, Cinque Terre (heraf kun Monterosso al Mare, Vernazza, Manarola og Riomaggiore), Siena, San Gimignano, Bologna og naturligvis fantastiske og kulturelle Firenze.
Grupperejsen var arrangeret af Kulturrejser-Europa med Ole Dyck-Madsen (Five Seasons) som guide og Anne Mette Rosendahl som Firenze guide. Se det fulde dagsprogram.
Turen til Cinque Terre var ikke en del af det officielle program. Vi var nogle stykker der på den første af de tre fridage selv arrangerede en dag til Cinque Terre. Det var en utrolig god ide og det var helt fantastisk at gå langs med vandet og opleve de smukke udsigter og flotte byer. Fra Montecatini Terme tog vi toget til La Spezia via Lucca og Viareggio og købte et Cinque Terre Card (etdagspas) til nationalparken således at vi kunne gå på stierne og i øvrigt gratis benytte toget mellem byerne. Vi startede med at gå den cirka to timer lange vandretur (kategori 3 ud af 5) fra Monterosso al Male til Vernazza. Herefter toget til Manarola, dvs. vi sprang byen Corniglia over. Fra Manarola gik vi ca. ½ time på den nemmeste vandresti (kategori 1 ud af 5) - kaldet Via dell Amore (kærlighedsstien) til den sydligste by Riomaggiore, hvor vi slappede af over en kold øl.
Tip: Togtider i italien kan findes på www.ferroviedellostato.it
Mad og vin er for mange et vigtigt punkt på en tur til Italien. Udover de fastarrangerede middage var jeg mest tilbøjelig til at spring frokosten over for at kunne se så meget som muligt. Det var naturligvis lidt ærgerligt når nu man ved hvor god maden og vinen er Italien. Med det pressede program må man prioriterer. Men lidt mad og vin fik jeg da smagt. Specielt nød jeg utroligt meget frokosten på førstedagen (efter besøg i Pisa) i Fattoria "La Torre" hvor der blev præsenteret en traditionel og overdådig frokost med en flot Toskansk udsigt. Vi fik antipasta bruschetta (ristet brød med ekstra jomfru olivenolie evt. med tomat eller hvidløg ovenpå), crostini (små brød med pålæg, f.esk. postej og pesto), pasta og cantucci (mandelkager) som døbes i vin santo (desertvin) til kaffen.
Påskesøndag i Firenze fik jeg endda lejlighed til at smage den traditionelle Bistecca alla Fiorentina (T-bone steake). Den 500 g. bøf serveredes med et styk salat, en skive citron og pommes frites (sidstnævnte er vist ikke normalt). Dejligt!
Jeg havde naturligvis mit nye kamera med til Toscana og fik dermed lejlighed til at tage en masse billeder. Det blev til i alt 2635 fotos og 137 videoer. Godt gået for 8 dage. Specielt videodelen er ret ny for mig og jeg kan godt mærke at den form er anderledes.
Der er ofte fotografering forbudt i museerne og det er altid irriterende. I kirkerne kan man som oftest godt fotografere så længe det foregår uden blitz. Med det nye kameras mulighed for høje ISO værdier var det ikke noget problem.
En anden positiv ting ved det nye kamera er fuld-frame størrelsen. Mit 70-300 mm objektiv er virkelig kommet til sit ret og er blevet meget mere brugbart end hvad jeg havde forventet.
Jeg havde en bærbare computer med og kunne derfor daglig overføre alt til den og sad om aftenen, godt groggy og med ømme fødder, og grovsorterede (ratede) de mange billeder.
Jeg er i gang med at sortere og behandle de mange fotos og vil naturligvis præsentere de bedste her på siden. I må være lidt tålmodige. Det vare nok et par uger inden jeg får dem "fremkaldt".
Opdateret: Billederne vil blive lagt i fotogalleriet jvf. nedenstående link:
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til rejsebureauet, guiderne og tak for et behagelig selskab til alle rejsefællerne. Håber I er kommet godt hjem.
Så er det tid til igen at jeg opsummere hvilken nævneværdige film jeg har set i løbet af den sidste måned tid:
Film | Type | Min Rating |
---|---|---|
Der Baader Meinhof Komplex (2008) | BIO | 7/10 |
Watchmen (2009) | BIO | 6/10 |
Taken (2008) | BIO | 9/10 |
The Escapist (2008) | DVD | 7/10 |
Nights in Rodanthe (2008) | DVD | 5/10 |
Havana (1990) | TV | 8/10 |
Raid on Rommel (1971) | TV | 5/10 |
The International (2009) | BIO | 7/10 |
Slumdog Millionaire (2008) | BIO | 8/10 |
The Pink Panther (2006) | TV | 4/10 |
Her er en liste over interessante sider på nettet:
Overraskelser fra mig kommer særdeles uventet.Inspector Clouseau, The Pink Panther (2006)
Så er det tid til igen at jeg opsummere hvilken nævneværdige film jeg har set i løbet af den sidste måned tid:
Film | Type | Min Rating |
---|---|---|
Gran Torino (2008) | BIO | 8/10 |
Righteous Kill (2008) | DVD | 7/10 |
Eagle Eye (2008) | DVD | 6/10 |
Tropic Thunder (2008) | DVD | 4/10 |
Mænd som hader kvinder (2009) | BIO | 6/10 |
Burn After Reading (2008) | DVD | 7/10 |
Hellboy II: The Golden Army (2008) | DVD | 7/10 |
The Holiday (2006) | TV | 7/10 |
Bordertown (2006) | TV | 5/10 |
Paris, je t'aime (2006) | DVD | 7/10 |
A Little Trip to Heaven (2005) | TV | 5/10 |
Har lige tjekket kalenderen for forsårsklassikerne - i professionel cykling altså. Jeg remser dem lige op så du (og jeg) ved hvornår det er:
Skal høres (alternativt i DR netradio).
Mere:
Jeg har lige set Christoffer Guldbrandsens fremragende dokumentar Dagbog fra midten på DR2 og kan varmt anbefale dem. Jeg lavede en søgning på nettet for at se om der var nogen der havde skrevet noget interessant om den. Og ja, Berlingske's Troels Mylenbergs' anmeldelse af filmen var interessant idet den afsluttes med følgende ord:
.. en film om idealisme, kynisme, drømme, dumhed og håb. Og en film, der dermed fanger de inderste strømninger i det danske samtaledemokrati, hvor de sociale relationer betyder alt, og hvor alt, næsten, kan lade sig gøre – i hvert fald hvis man kommer videre end til de varmluftige ord.
Måske jeg er naiv, men jeg blev alligevel overrasket hvor rigtigt det lyder. At de sociale relationer betyder så meget, at demokratiet ligger i samtalen. Det er jo så sandt - men hold da op hvor er det irriterende.
Mere:
Jeg har aldrig rigtig interesseret mig for vin og drikker det egentlig ikke så tit. Så jeg har ikke forstand på vin - eller dvs. jeg kan naturligvis sige om jeg kan lide en vin eller ej. Og det er jo godt udgangspunkt. Et vigtigt element af en vininteresse er at finde god vin til billige penge. Det er ingen sag at finde god dyr vin. Men god og billig vin. Det bejler vist til krejleren i de fleste. Jeg tror at hvis jeg skulle begynde på noget sådan (og det skal siges at det ikke ligger lige for), så ville jeg købe en lille lommebog og herefter notere følgende for at kunne huske og udvikle interessen:
Man kunne overveje om det skal flere informationer til? F.eks. hvad man evt. har spist til.
Men altså hvis man påbegyndte at notere sig ovenstående, så ville man vel nødvendigvis over tid bedre kunne danne sig et indtryk af hvad man kan lide. Man ville derfor bedre kunne finde ud af hvad man skal gå efter, når man står nede i butikken og skal købe sig noget vin. I dag har jeg absolut ingen ide om det.
Nu skrev jeg lommebog og det er naturligvis meget romantisk. Men mon ikke det ville være smartere at den var elektronisk. Hvad men en lille applikation til mobiltelefonen? En hurtig søgning på nettet ledte mig hen til mobilewinelist.com, som har en sådan sag liggende til f.eks. iPhone.
På Lyngby st. er jeg et par gange gået forbi et en reklame fra tøjfirmaet Bon'a Parte som har fanget mit blik. Der er brugt et forholdsvis standard reklame setup - model i eksotiske omgivelser.
Jeg tog et par billeder med mit lommekamera, men jeg fandt originalfotoet på Bon'a Partes hjemmeside som jeg derfor har valgt at gengive her i stedet - det er betydeligt bedre. Kan desværre ikke kreditere fotografen da denne er ukendt.
Jeg tror at det der fangede mit blik er modellens øjne. Hvad farve er de?
Så er det tid til igen at jeg opsummere hvilken nævneværdige film jeg har set i løbet af den sidste måned til halv anden:
Film | Type | Min Rating |
---|---|---|
Den Anden Søster / The Other Boleyn Sister (2008) | DVD | 7/10 |
Det som ingen ved (2008) | DVD | 8/10 |
Inkheart (2008) | BIO | 5/10 |
Road to Perdition (2002) | TV | 8/10 |
Bangkok Dangerous (2008) | DVD | 5/10 |
The Forbidden Kingdom (2008) | DVD | 5/10 |
Jarhead (2005) | DVD | 5/10 |
Kærlighedsbrevet / The Love Letter (1999) | TV | 8/10 |
Revolutionary Road (2008) | BIO | 8/10 |
Amélie (2001) | DVD | 9/10 |
Body Double (1984) | TV | 6/10 |
Inside Man (2006) | TV | 7/10 |
Operation Valkyrie (2008) | BIO | 6/10 |
Death Defying Acts (2007) | DVD | 5/10 |
Wanted (2008) | DVD | 6/10 |
Der har været et par gode film i mellem synes jeg. Amélie (2001) omtalte jeg jo separat for et par uger siden.
Thrilleren Inside Man (2006) kan jeg specielt huske pga. den indiske indledningsmusik Chaiyya Chaiyya af A.R. Rahman, faktisk fra en anden stor Bollywood-film Dil Se (1998) (wikipedia), som gav et stort indtryk. Eftersigende skulle man være i gang med Inside Man 2 (2010).
Jeg vil dog gerne fremhæve den danske film Det som ingen ved (2008) instrueret af Søren Krag-Jacobsen og som på forbilledeligvis formår at lave en underholdende dansk thriller der tilmed beskæftiger sig med en vigtigt politisk emne, nemlig overvågningssamfundet og faren ved at oprette en stat-i-staten. Den kan lejes nu på DVD/Bluray hos din lokale dvd pusher.
Mere:
Jeg har bestilt en tur til Toscana, Italien. Jeg betragter den som en kombineret kultur- og fotorejse. Jeg glæder mig naturligvis og jeg er derfor gået i gang med at læse Turen går til Toscana og Mellemitalien. Jeg er ikke nået så langt endnu, men der er lige nogle interessante punkter jeg alligevel vil notere mig:
Har i dag genset filmen Amélie eller Den Fabelagtige Amélie fra Montmartre (2001). Det er en god, varm, underfundig, detaljerig, fantasifuld, kærlig og underholdende film. Aldeles perfekt som en søndags matiné film.
Amélie (spillet af Audrey Tautou) er en ung kvinde der i virkelighedens verden ønsker - ligesom alle - kontakt. F.eks. fra sin lægefar, som hun ellers i sin barndom kun møder til det månedlige sundhedstjek - og derfor var så nervøs at hendes hjerte bankede ekstra hurtigt, med det til følge, at hendes far troede hun havde hjertefejl. Så hun bliver ekstra beskyttet og bliver undervist hjemme. Der er ikke megen kontakt til omverdenen. Efter moderens tragiske død er hendes drømme hendes verden. Hun vælger den ensomme tilværelse.
Uden dig ville der kun være en hul genklang af fortidens følelser.Citat fra filmen, Amélie
Men skæbnen og livet spiller hende et puds og hun møder den ligeså underfundige Nino Quicampoix (spillet af Mathieu Kassovitz). Hun bliver forelsket og mens hun langsomt nærmer sig og lukker sig op over for Nino og omverdenen, begynder hun i det skjulte at hjælpe folk. Det kommer der mange sjove episoder ud af.
Lykke er som Tour de France. Man venter, og pludselig er det slut. Når lykken så dukker op må man slå til uden tøven.Amélie's nabo Raymond
Rent filmisk og i særdeleshed fotografisk er der et eventyragtigt grønt skær (filter) i billederne. Det er med til at sætte den lidt melankolske og underfundige stemning. Jeg kan bedst illustrerer det med et sæt still fotos fra filmen...
Min forståelse af filmens hovedbudskab er at man ikke skal stå tilbage for sine drømme og fantasier. Men forholde dem og sig til virkeligheden og realiteterne. Det vil gøre dig godt. Sekundært er temaet altruisme (positiv egoisme).
Man kan måske bedst udtrykke det som Amélie oplever i filmen med et citat fra Paul Auster (min oversættelse, se kilde):
Det mest utrolige, tror jeg, er at det øjeblik hvor du er mest alene, hvor du i sandhed går ind i ensomhed, det er det øjeblik hvor du ikke er alene mere, hvor du starter med at føle og forholde dig til andre.Paul Auster
Instruktøren Jean-Pierre Jeunet, f.eks. Delikatessen (1991) og Alien: Resurrection (1997), fortæller i et interview i ekstra materialet om nogle af de reaktioner han fik fra publikum, der var f.eks. nogle kvinder som, fordi de også havde mistet én forældre, identificerede sig vel rigeligt - og måske lidt tragisk - med Amélie. Det syntes Jeunet i hvert fald. Ellers er ekstramaterialet lidt tyndt.
PS. Amélie samler på sten som hun slår smut på vandet med. Det dulmer nerverne. Hvad samler du på?
Diverse links:
En mand uden frygt, er en mand uden håb. Matt Murdock aka Daredevil aka Ben Affleck i filmen Daredevil (2003)
DR’s temaaften Kropumulig - en serie af dokumentarfilm om nøgne bekendelser – om kroppen og hvordan denne bliver opfattet af mennesker som har problemer med den: for små bryster, hængebryster, ingen ben, kræft i brysterne, rynker og botox kure, fedme osv. Det er om de skønhedsidealer som vi konstant bliver påduttet af vores omgivelser, mest fra reklamerne og af andre mennesker. I visse kulturer er der slet ikke noget problem.
Der var mennesker som ikke ville accepterer deres krop – og de vil gøre hver der end skal til for at udbedre den – nogen gange med frygtelige konsekvenser – og andre til større lykke.
Nogen accepterede beundringsvist deres umulige krop – endda mange med dystre udsigter til ingen løsning. De kunne ikke gøre meget andet, for menneskeheden kan endnu ikke forme og udskifte kroppen efter forgodtbefindende.
Aftenen bød på livshistorier og det er altid interessant. Der er megen psykologi i det – altså hvordan vi mennesker oplever vores egen krop. Jeg tror det handler om ydmyghed og (selv)respekt.
Jeg synes måske nok at der blev gledet lige hurtigt nok gennem problematikkerne i de viste dokumentarfilmen, men temaaften efterlader mig trods alt med en positivt tiltro til menneskeheden.
Hvis vi kunne bygge kroppen som vi ville have den - hvordan skulle den så se ud? Ville konsekvensen være at vi sammen blev ens? Jeg er ikke i tvivl om at vi med tiden får større og større muligheder for at forandre kroppen efter forgodtbefindende. Det er blot et spørgsmål om tid.
Links:
Mængden af arbejde vokser, indtil det fylder al den tid, der er til rådighed.
Ja, så er det vist kun prioritering tilbage (suk).
Links:
Suk og her troede jeg at det kunne gøres på et splitsekund. Var det nogen der sagde "klik" eller "ved første blik"?
Nå, men nedenstående er altså fra ugeavisen Ingeniøren (Grænseland/bagsiden), som således gør dagen lidt sjovere.
Følgende er den danske konklusion ved Ingeniørens' Jens Ramskov af den kun 13 sider lange (saglige) artikel Duration of courtship effort as a costly signal (PDF) fra Journal of Theoretical Biology, Volume 256, Issue 1, 7 January 2009.
Det er omkostningskrævende at gøre kur.
Det gælder såvel dyr som mennesker, hvor der bruges både lang tid og mange ressourcer på, at de rette partnere kan finde samme og stifte familie. Og hertil kommer de økonomiske omkostninger i form af middage, biografbilletter m.v.
Set fra en økonomisk tankegang burde processen speedes op. Men det kan ikke lade sig gøre, forklarer Robert Seymour fra University College London og Peter Sozou fra Warwick Medical School i en ny artikel, der studerer fænomenet ud fra en spilteoretisk synsvinkel.
Det strategiske problem for hunnen er at skelne dårlige partnere fra gode. Det er her en lang periode, hvor der gøres kur, har betydning.
Peter Sozou
Kort sagt så går forklaringen på, at det tager tid at gøre kur, at hunnen må afveje to modstridende interesser. Risikoen for ikke at finde en partner overhovedet, og risikoen for at finde en forkert partner.
Den rigtige partner, set fra hunnens synspunkt, har en tendens til at gøre kur længere end de forkerte partnere. Jo længere kur-perioden varer, jo mere vil hunnen derfor være sikker på at have truffet det rigtige valg, men strækker hun perioden for langt, er risikoen naturligvis, at selv den perfekte partner er skredet.
Har brugt weekenden på at opdatere min kanal/frekvens-oversigt for YouSee Digitalt Kabel-TV. Det tog noget længere tid end lige beregnet, men så fik jeg til gengæld også konverteret al informationen til XML og fik lejlighed til at prøve at bruge jQuery til XSLT transformation. Det er nu blevet betydelig nemmere for mig at lave opdateringer.
Blev vækket af denne dejlige sang fra P4 morgen. Det er John Waite sammen med Alison Krauss i en ny udgave fra 2007 af Waites' samme tilbage fra 1984 (se den gamle på youtube).
Svensk TV har gjort det igen. Sendt en dokumentar der rør én dybt i hjertet. Hvor livsbekræftende og så hård - på en og samme tid. Denne gang i dokumentarudsendelsen om Den Engelske Kirurg.
Henry Marsh en én af Londons mest fremtrædne hjernekirurger, men selv om han har pioneret sit felt cykler han stadig til arbejdet og er syg af bekymring over den skade han kan forvolde sine patienter. "Når det kommer til stykket kan vi godt leve med at miste en arm eller et ben, men jeg opererer i folks tanker og følelser ... og hvis noget går galt kan jeg ødelægge en persons karakter ... for evigt".
Drevet af et behov for at hjælpe andre har Henry rejst til Kiev (Ukraine) i over 15 år for at hjælpe med til at forbedre den ellers middelalderlige hjernekirurgi som han har oplevet dér siden hans første besøg i 1992. I dag ser hans patienter ham som den store frelser fra vesten, desperate husmødre vil have ham til at redde deres børn, og hans Ukrainske kollega Igor Kurilets oplever ham som en guru og velgører.
Men selv om han får megen tilfredsstillelse fra turene til Kiev, ser Henry også store mængder af fejldiagnosticeret patienter, børn han ikke kan rede og mangel på udstyr og trænede specialisthjælpere. "Det er som at sælge sin sjæl til djævelen, men hvad kan du gøre? Min søn havde en hjernesvulst som spæd og jeg var desperat for at få hjælp fra sådan én som mig. Jeg kan ikke bare lade stå til." Det er dilemmaet, og dilemmaet er hvad der gør Henry spændende. Hvordan han nok så bekymret og medlidenhedsfuld slår temaet an i denne dokumentar film om kampen for at gøre godt i en selvisk og mangelfuld verden.
Hvad er vi hvis vi ikke hjælper? Ingenting!
Jeg vil ikke sige så meget andet end at du skal se dokumentarudsendelsen. Den kan ses som genudsendelse på SVT1 Onsdag 14 jan 2009 kl. 14.30 eller direkte i net-afspiller fra SVT (indtil midt februar 2009) med svenske undertekster.
Filmen har naturligvis vundet et hav af priser og blev faktisk også vist på CPH:DOX - dokumentarfestivalen i København tilbage i november måned 2008.
Mere:
Jeg kiggede ud af vinduet og så at solen skinnede. Himmelen var ellers overskyet og kulden trængte ind i knoglerne. Det var tid til en fototur for at få varmen. Men hvorhen? En pludselig indskydelse fik mig til overveje at besøge Sophienholm. Det ligger jo ned til Bagsværd sø og måske kunne jeg få taget lidt billeder i solen? Og måske kunne jeg også fotografere nogle af de nye Corner værker på Corner 2009 udstillingen? Da jeg ankom til Sophienholm kunne jeg godt se at det var en dårlig dag. Jeg var nemlig ikke den eneste der havde tænkt på at tage derud. Nøj hvor var der mange mennesker. Noget af køkkenpersonalet til den lille cafe stod og prustede udenfor, åbenbart et velfortjent hvil, for de er vist ikke vant til at servicere så mange mennesker. Indenfor i mylderet kunne jeg dog beklageligvis konstatere at det ikke er tilladt at fotografere inde på udstillingen. Hvorfor søren kan de dog ikke lære at skrive det på deres hjemmeside? Det er drønirriterende. Så jeg besluttede, også med tanke på de mange mennesker, at skippe udstillingen. Så det må blive en anden gang. Til gengæld gik jeg mig en tur i parken og - i øvrigt - hele vejen hjem igen. Dejlig tur.
Ved at klikke ind på billedet ovenfor kan du se én serie på 6 billeder fra min fototur til Sophienholm.
I perioden 2004 til 2005 publicerede jeg her på hjemmesiden et fotografi hver uge. Se f.eks. også opsamlingssiden fra Ugens Foto 2004.
Ugens Foto vender nu tilbage i en sort/hvid udgave. Jeg håber dermed at du vil blive inspireret og selv få lyst til at fotografere. Jeg satser på at det også vil inspirere mig selv til at tage flere fotografier. Det har været lidt sløjt på det sidste.
Der er jo udsalg i mange danske butikker i øjeblikket, så jeg tænkte at det var rammende at starte med et fotografi om det...
Et lille ekstra raffinement i denne omgang er at billederne nu bliver publiceret i en opløsning dobbelt så stor som hidtil. Jeg har længe kørt med en opløsning på 495x330 pixels og det er da også hvad du ser herover. Men hvis du klikker på billedet vil det blive vist i den nye store størrelse i en "lysboks".
For JavaScript tekniknørder så bruger jeg slimbox v. 1.68 frem for det sløve Lightbox 2.
Bare godt...
Næste år vejer du sikkert stadig fem kilo for meget. Du kan endnu ikke tale spansk. Du holder ikke brunch for dine venner den sidste søndag i hver måned. Du har ikke fået hul på klassisk musik. Du ser for meget fjernsyn. Du har hverken lært dine børn at meditere eller dyrke tai-chi. Du spiser ikke grøntsager nok. Du får ikke planlagt din ferie i god tid. Du arbejder for meget. Ringer for sjældent hjem til dine forældre. Løber ikke to gange om ugen. Spiller ikke nok squash. Drikker for meget kaffe og for lidt grøn te. Køber for ofte take-away og bager sjældent selv. Får ikke strøget dine skjorter. Drikker for meget rødvin.
Men måske har du i årets løb smurt dig en sund madpakke en gang imellem i stedet for at spise i kantinen. Læst den der bog af Siri Hustvedt, alle siger er så dog, og har hørt pladen med Bon Iver. Fået børnene passet og inviteret kæresten ud at spise. Fået fremkaldt de der sommerferie billeder af børnene på Læsø og sendt dem til bedsteforældrene. Snuset lidt til buddhisme og begyndt at tænke på den store tur for hele familien til Cambodia i 2010.
Og det er rigtigt godt. Tag dig ikke af alle dem, der håner dine nytårsforsæt. Bare bliv ved med at opfinde den bedst mulige version af dig selv. Hvem skulle ellers gøre det?
Af Kim Flyvbjerg, fra Berlingske Tidende MS, 2009-01-04