Filtblomst i håret…

Mangler du lige idé’en til håret til i aften?

Så se lige engang her… Denne smukke blomst er lavet af min søde niece og sat i hendes mors hår. Den er jo ikke til at stå for i al sin enkelhed…

Kan det tage ret meget mere end et kvarter at kopiere idé’en? Frem med filt, stofrester eller et par flade, hæklede blomster, en passende knap, et hårspænde, nål og tråd og måske lidt lim… Og vupti!

Der er ingen garanti for at resultatet bliver lige så charmerende som det på billedet, men man har jo lov at prøve…

God nytårsaften!

Glædelig pebernød…

Vi skulle have spillet pebernød i aften… Men krukken var tom – så’n næsten da! Kender du det? På bunden af krukken lå én eneste “ene-og-alene-pebernød” og trillede rundt. Hvad er det for en naturlov, der gør sig gældende her?

Er den sidste giftig?

Når der har været rov i lækkerierne, er der ALTID – og jeg mener virkelig ALTID én tilbage af det, den uindbudte gæst var på udkig efter. Om så det er min “hemmelige” bakke med flødeboller, dåsen med bolcher på kontoret på arbejde, æsken med pålægschokolade, eller andre gode sager – så er der ALTID én tilbage!

Nu vil jeg gå ud i køkkenet og gøre mig selv til forsøgsperson! Så hvis I ikke hører mere til mig frem over, så ved I, hvorfor: Så HOLDT teorien altså stik, og I må resten af jeres dage være dømt til ikke at tage den sidste af noget som helst! Det er simpelthen dødsens farligt!

Glædelig jul –

Det var hyggeligt at være her…

PS. Der gælder tilsyneladende andre naturlove, når det kommer til toiletruller…

“Holly’s hundelegestue” i haven…

Holly har jo gået til hvalpelegestue på dyreklinikken, hver onsdag, i de 4 ½ mdr., vi har haft hende. Det kan du læse nærmere om HER.

Derudover, har jeg nu oprettet “Holly’s hundelegestue” for at skabe kontakter til andre venlige og legesyge hunde i og omkring Viborg. Idé’en er, at vi kan mødes i hundeskoven, i lukkede haver eller indendørs i en hal, som jeg lejer mig ind i her i det kolde og glatte vintervejr.

I dag fik vi derfor fint besøg i haven i en times tid. Blandt andre kom Holly’s lillebror, Sputnik på besøg. Han er 10 uger og noget så blød og lækker!

Og vi fik også besøg af Chilli, som er en ca. 7 mdr. gammel Labrador. Det var rigtig hyggeligt, og hundene fik virkelig “brændt hjernerne af” – altså ment på den gode og kærlige måde ;o)

Idé’en kan med fordel snuppes! Gør evt. som mig, og åben en Facebookgruppe, hvor du kan koordinere med andre hundeluftere, der har en venlig hund, der elsker at få nogen at lege med ind imellem…

Snup idé’en !

Nisse-røde pandekager…

Ja, det ser godtnok rigtig fint ud (hvis man altså er en rigtig nisse), men pye-ha, hvor det bare ikke duftede ret godt med rødbedesaft i pandekagedej, der blev stadigt varmere og varmere…

Jeg er lettet over udfaldet… Det var rigtig godt, at de skulle have nisseøl til, og at de var ovenud nisse-jublende glade for, at drengene havde tænkt på dem og fundet på at ofre den sidste slant pandekagedej og bagt nisse-(lyserøde)røde nisse-pandekager…

…For sikke alle de nisse-drille-streger, vi skulle have fundet os i, hvis de var blevet godt og grundigt nisse-fornærmede…

Go’ nisselig lørdag aften derude…

Håber, jeres nisser er glade og tilpasse!

 

Draken-simulator-nostalgi-julestjerne…

Et stykke julepynt, jeg specielt godt kan lide, er denne julestjerne, som blev flettet, da jeg var lille og boede hjemme hos min mor og far. Den har sin HELT egen, særlige historie, og jeg tror ikke, der findes mange magen til noget andet sted i Verden! Historien er sådan her:

Da jeg var 2 år gammel, flyttede hele min familie til Crawley, syd for London, fordi min far, skulle lære alt om den Draken-simulator, som det danske flyvevåben skulle have med hjem til Flyvestation Karup. Han skulle kende den i allermindste detalje og i enhver kringlekrog. Min far var nemlig leder for elekronik-værkstedet, hvor simulatoren skulle “bo”, og hvor alle de danske pitoter skulle have flyvetimer.

Nogle gange, kom vi unger med ud og prøvede at sidde nede i selve cockpittet, som dengang var et vaskeægte Drakencockpit, der var boltet fast på gulvet. Det var propfyldt af kontakter, instrumenter, håndtag, dimser og dingenoter. Med andre ord: Et sandt slaraffenland for mig, der allerede dengang elskede teknik og knapper (gad nok vide, hvor jeg fik dén prægning fra…).

Alle funktionerne i cockpittet skulle jo styres af en computer – det siger sig selv, ikk’?! Det sjove er, at den computer, der programmerede simulatoren var så kæmpestor, at man skulle tro, det var løgn! Den fyldte lige så meget som en flere meter lang skabsvæg! Og “det eneste”, den kunne var, at styre simulatoren. Denne kæmpestore computer (som i øvrigt kunne mindre end en ganske almindelig bærbar computer, anno 2011), blev programmeret ved hjælp af informationer fra lange, lysegule og lyserøde hulstrimler, som blev kørt igennem en aflæser, hvorefter de havnede i en stor, sort kasse nede på gulvet.

Og dét var jo fantastiske for en lille pige som mig! Vi fik nogle af strimlerne med hjem… og af dem, blev der flettet julestjerner!

Hardu noget julepynt, som har

en særlig, nostalgisk historie?

Hue!

I forgårs lovede jeg moren til en lille dreng i vores vuggestue, at jeg gerne ville hækle en nissehue til deres kære Kay Boyesen abe. Drengen havde aben med i en lille pose i går, og han strålede over hele hovedet, da han rakte den frem imod mig. Han havde fået en meget vigtig og betroet opgave; ingen tvivl om det! Hele familien ventede på, at HAN klarede det der med at få afleveret den søde abe til mig!

Så jeg gik fluks i gang med at hækle! Jeg kunne næsten ikke bære, hvis han ikke kunne få aben med nissehue tilbage igen allerede i dag, når vi mødtes igen…

Og det var godt, jeg fik den færdig, for der var kontant afregning ved kasse 1: Da jeg kom ind i vuggestuen og kaldte på ham med aben rakt frem, varmede han mit hjerte: Det sødeste og mest strålende smil bredte sig fra hans mund og helt op i øjnene! Vi kiggede lidt på nisse-abekatten sammen, og bagefter gik han rundt til alle de voksne, han kunne finde og sagde stolt og med en forventning om indlevelse fra deres side:

 

“ HUE! ”

Der er ingen tvivl om, at han har været dagens mand i skysovs,

da han kom hjem med aben i dag!

(PS. Vil du se den “Avekat”, jeg lavede nissehue til sidste år, kan du se den HER.)

Anbefal en hæklebog…

Jeg troede, at jeg var blevet færdig med min ønskeseddel… Men nej!

Ved nærmere eftersyn fik jeg øje på, at der manglede noget! Jeg kom i tanke om sidste år, hvor jeg fik Politikens hæklebog, skrevet Lis Paludan. Jeg kan huske glæden ved at sidde og rode den igennem og undersøge den på kryds og tværs. Dét var en rigtig dejlig gave!

Så nu er jeg kommet i tanke om, at der selvfølgelig bliver nødt til at komme en spændende hæklebog på ønskelisten! Og hvor kan man mon få de bedste anbefalinger? Her i Bloglandia, selvfølgelig!

Så kom lige med et par rigtig gode titler,

som du mener, man bare MÅ have på bogreolen…

Tak !

Jeg har arvet!

I dag var vi afsted for at se, om der var noget, vi kunne tænke os at arve fra min svigermors mor. Det havde ikke noget med penge at gøre. Det handlede om minder, nostalgi og værdsættelse af nogle af de ting, hun havde fra sit næsten 98 år lange liv.

Og det var der! Denne søde kravlenisse ville med mig hjem! Ham kunne jeg bare ikke stå for!

Dét blik! Jeg er sikker på, at hvis man kunne vende ham om og se, hvad det er, han gemmer inde i lommen på sit blå forklæde, ville man helt sikkert finde et par pebernødder, vanillekranse eller brunkager… Han ligner simpelthen en, der har haft fingrene nede i julekagedåsen og nu lige står og holder øje med, hvornår de voksnes blik glider væk fra ham, så han kan komme til at fylde nogle af de søde sager i munden…

Han skal bo her hos os og minde os om Oldemor Dorthe!

Har du mon noget julepynt,

som minder dig om nogen, du holder af?

 

Så er julen sparket i gang!

SÅ skete det! NU er mit julehumør ved at være på plads! NU har jeg virkelig fået sparket til min indre nisse – NU er jeg i gang!!!

• Familiens to nisser ankom gennem kattelemmen, i går nat.
• Formiddagen i dag er gået med fælles juleplanlægning.
• Invitationer til juleaften og
• 2. juledag er på plads.
• De to første julegaver er købt!
• Jeg har endelig fået gang i både julemusik og peber-nødder (Tak, Karen Volff!)
• Jeg har fået købt masser af pakker til diverse pakkelege i julen – nu er jeg parat til at slå en masse 6’ere!
• Jeg er begyndt at planlægge en enkelt hjemmesyet gave – måske med lidt hæklerier på…
• Jeg har for første gang sendt en af mine sønner afsted til julebal på Viborg Katedralskole – og det bliver helt sikkert ikke sidste gang! God fest…
• Jeg har leget drillenisse på steder, hvor ingen regnede med det :O)

Glædelig 2. december!

 

Julen er hjerternes tid…

…og det gælder selvfølgelig også her hos mig !

Ikke, at antallet af “skal-ting”, antallet af “har-vildt-meget-lyst-til-ting” sammenholdt med antallet af timer i døgnet, levner ret meget overskudskvinde at prale af… Indrømmet! …Og måske lige præcis i derfor, er det godt at blive mindet om, at have hjertet med mig i det, jeg skal finde overskud til i en travl familie-arbejde-omsorgs-tid!

Så i dag snuppede jeg min røde hjertebroche og satte den på min cardigan. Den er lavet af et stykke coladåse og et stykke filt, som er klippet og limet sammen. Bagpå har jeg syet en brochenål fast.

Snup idé’en, hvis du kan lide den!

(– Og pas på fingrene! Sådan noget metal kan være både skarpt og spidst!)

Julestemning efterlyses!

Det burde jo flyde med kreative og julede hækle-idé’er her hos mig, men det gør det bare ikke… Julestemningen vil bare ligesom ikke indfinde sig. Jeg har det som om jeg famler mig rundt i efterårets mange gøremål, mens der rundt om mig er en sammensværgelse under opsejling…

Der pusles i det skjulte med lyskæder, nissehuer, hæklede snefnug og ønskesedler… Her og der og allevegne kan jeg fornemme, at overskudskvinder har været igang med dekorationsler, julekasser, årtier gamle traditioner om nisser og juletræer, der skal være på rette plads inden en absolut deadline…

Jeg har altså ikke tid endnu… Kan jeg bede om udsættelse bare en lille måneds tid? Bare lige til jeg har fået vænnet mig til tanken? Jeg er midt i at hækle luffer, trevle dem op igen og hækle på ny – og det er der altså ikke det mindste jul over… Beklager… Måske sker der lige pludselig noget…

Har du et godt råd til, hvordan jeg kan sparke mig selv igang med julehumøret? Jeg har allerede prøvet med julefrokost og et par tanker om julegaveønsker, men det er ikke helt nok…

Har du et godt råd???

Holly’s hvalpelegestue

Lige siden den uge, hvor Holly flyttede ind hos os, har hun gået i hvalpelegestue hver onsdag aften. Hos vores dyrlæge, har klinikkens to dygtige vetærinærsygeplejersker, Signe og Tanja, et hvalpekursus. Hver kursusaften starter med hvalpeleg i 20 – 30 minutter, efterfulgt af et godt tilrettelagt kursusoplæg for de “medbragte mennesker” ;o)

Kurset løb egentlig kun over otte uger, men Holly er gået hen og blevet “besøgsven”, og har nu været med til rigtig mange ekstra onsdages hvalpelegestue. For som Signe og Tanja siger: “Holly er bare SÅ god til alle de andre hvalpe!”.

…Så hun er blevet inviteret igen og igen! Hun lægger sig ned til de andre hvalpe og deltager lystigt i deres “fange- og bideleg” lige indtil hun ikke orker mere. Så rejser hun sig op, og de mindre hvalpe nærmest vælter ned fra hendes ryg. Hun har en utrolig tålmodighed og finder sig i en masse, og det er rigtig godt, at hun bliver socialiseret med en masse vidt forskellige hunde!

Holly ELSKER at komme ud på dyreklinikken, der for hende er ensbetydende med en helt masse gode oplevelser. Hun er ikke til at holde tilbage, når først vi holder på parkeringspladsen, og jeg er næsten sikker på, at hun allerede ved, hvor hun er på vej hen, når hun mærker bilens bevægelser gennen de sidste par sving ned ad bakken…

 

 

For et par dage siden skete der så noget sjovt…

Min dyrlæge havde åbenbart haft samme gode oplevelser som jeg… I hvert fald skrev han en artikel til den lokale avis, om Holly og hendes glæde ved at komme på klinikken – også når det er til en undersøgelse! Det var sjovt og dejligt at læse om hende fra en andens vinkel. Ikke mindst fordi det var fra vores dygtige dyrlæges vinkel.

Artiklen kan du læse HER, og hvis du er interesseret i at læse om Center Dyrekliniks fantastiske hvalpekursus, kan du læse mere HER.

 

VUF!

 

Shar Pei-guldkorn #1 og #2

Da vi havde fået vores lille Shar Pei-hvalp, Holly, gik det hurtigt op for os, at vi ikke bare lige kunne komme anstigende alle mulige steder med sådan en dejlig, lille, foldet hundehvalp… I hvert fald ikke ubemærket!

Mange sjove kommentarer fyger gennem luften, hvor hun kommer, og vi får os en masse sjove grin over, hvad folk dog får lukket ud… Noget af det er overhovedet ikke gennemtænkt, men ryger bare direkte ud af munden uden lige at nå op forbi hjernen først… 

Eksempelvis mødte vi en voksen dame for nylig, som faldt i svime over Holly, og gerne ville prøve at røre hende. Og selvfølgelig måtte hun det! Mens hun aede hen over alle de bløde folder på Holly’s ryg, sagde hun disse “vise” ord:

“Neje, hvor er den bare sød!

Er det ikke sådan én med helt vildt mange folder ???”

…”Hmnnn… Tjoe”… fik jeg vist svaret, mens jeg bed mig selv i læben for ikke at komme til at smile for højt… For hvad skulle jeg egentlig sige? Jeg ville jo ikke være bekendt at komme med den småbarnlige sætning “Hvordan synes du egentlig lige selv, det føles?” Men den lå godtnok lige på tungespidsen, må jeg indrømme. Vi var et par stykker, der fik dagens billige grin, da vi gik videre ;o)

-------------------------------------Nu i eftermiddags, hørte jeg endnu et sjovt guldkorn:

Jeg stod og talte sammen med to søde piger i trediverne. De syntes, Holly var sød, så den ene satte sig ned og aede hende:

“Neje, hvor er den blød! Den har bare mange deller!”

-Hvortil veninden stolt og storgrinende sagde:

“Ha! Dét har jeg da bare også!”

Go’ week-end!

 

Frihæklede luffer – tror jeg nok…

En køretur til Legoland… Hvad kunne jeg nu finde på? Halvanden times kørsel som co-driver åbner jo visse muligheder.

På skødet havde jeg min lille rejsekasse med hæklenåle, saks, synåle og uldgarn i (næsten) alle regnbuens farver; alle de skønne rester fra Maja’s og Malthe’s barnevognstæpper, og lidt andre nuancer også. Jeg har en masse garn tilbage fra tæpperne, og jeg bliver aldrig rigtig træt af at se dem sammen. Oppe i hovedet havde jeg et par halve idé’er, men ingen færdige.

En af idé’erne gik på at starte på et par nye luffer. De skønne “moskus-maske-luffer”, som jeg hæklede sidste vinter, blev desværre slidt igennem flere steder efter bare et par måneder(-s bilkørsel !). Jeg havde egentlig troet, at moskusuld var urtolig slidstærkt – men det var det så altså ikke!

Idé’en med lufferne var ikke helt på plads, da jeg gik i gang! Jeg startede med en turkis farve og et par omgange med lidt hulmønster og et lille hak i kanten. Derefter hæklede jeg et tilsvarende stykke i pink, mens jeg endnu kunne huske, hvor mange masker jeg havde startet op med, og hvordan de sådan cirka var fordelt.

Efterhånden fandt jeg ud af, at lufferne ikke skulle være 100 % ens, men bare danne et par! Den ene skal hækles i tøsefarver og den anden i drengefarver - tror jeg nok! Første indskydelse bød på noget med en masse striber i forskellige tykkelser. Måske skulle der “lånes” en enkelt kontrastfarve fra den anden luffe hist og her til at bryde nuancerne det lidt?

Det vides endnu ikke helt, hvad jeg finder på, men indtil videre, er jeg i hvert fald gået i gang med at flette lidt rødt ind i den pink farve på den ene luffe. Det bliver et rigtig frihæklings-luffe-projekt!

 

…- Og jeg er vild med det!

 

En god feriemorgen

Hos mig ser en dejlig efterårsferie-morgen således ud:

• Morgen-gåtur med Holly, der lokker mig afsted, selv om jeg er kommet ud i havetræsko og regnede med, at hun bare lige skulle tisse af…
• Morgenkaffe med kolde kinder efter den friske tur.
• Et par kapitler i “Frøken Smillas fornemmelse for sne”. Uh, hvor er den altså spændende! Det er mange år siden jeg læste den sidst, så detaljerne var forsvundet hen i tågerne.
• Arme riddere med kanelsukker til dem i familien, der ikke sover hos venner eller er på arbejde. Det vil sige Tobias og mig ;o)
• Varm hundehvalp på fødderne… Det er lykke!

Hvordan mon en hyggelig efterårsferie-morgen

ser ud hos dig?

Knaldfarver, der lyser op i mørket…

 

Weekenden giver luft i programmet til at nå lidt mere, tage den med ro. Hækletid i sofaen med et fuldstændig skørt og unødvendigt, lille projekt.

Hyggeligt !

 

 

Unødvendigt, men ikke uden værdi, for da jeg var færdig, havde jeg pludselig en glad farveklat, der lyste op først på lampen ved sofaen, og senere på ledningen til lampen i køkkenet.

Finurlig og lige til at blive glad i låget af at se på. Det er sikkert godt til humøret her på sådan en mørk regnvejrsdag.

 

 

 

 

 

 

 

Idé’en kom oprindeligt fra Ravelry, hvor jeg faldt over nogle sjove

"Antenna-yarn-bombs".

 

Jeg hæklede 60 luftmasker med hæklenål nr. 4 og skiftede derefter til nr. 3.

Så hæklede jeg 2 stangmasker. i 4. maske fra nålen, og fortsatte med 3 stangmasker i hver luftmaske resten af vejen…

Sådan…

Hæklet ratbetræk...

SÅ har jeg set det med… Hvordan har jeg da kunnet leve uden? Det er mere specielt, end det er kønt!

Et hæklet ratbetræk må toppe på listen over af hæklede ting, som er absolut mærkeligt, at bruge krudt på at hækle… Og lige præcis derfor, kan det nok også være sjovt…

Det bliver nu ikke at finde i min bil, men skulle du have fået lyst til at hækle sådan en ulden sag til din svigermor i julegave (du her lige præcis 3 måneder fra i dag!), så kan du finde en gratis hækleopskrift på Ravelry. Det er en gratis side for alle, der kan lide at strikke eller hækle.

Der kan du også finde mange andre sjove, uundværlige, fine, grimme, fantastiske eller skøre ting. Det er i det hele taget et utroligt spændende sted på nettet, hvis man altså interesserer sig for garn generelt…

Jeg ved simpelthen ikke, hvordan det kan være, at jeg først har fået øje på Ravelry nu.

Måske skulle du også prøve at kigge derind ?!

 

Lidt blomsterhæklerier til håret

Jeg er som bekendt forfalden til at hækle hårdimser-, dutter- og elastikker… Men jeg kan jo simpelthen ikke nå at slide dem allesammen op selv… Så nu er der atter lagt en blomst på Amio, hvor den kan købes ligesom alle de andre.

Nogen må jo stå og mangle en blomst til håret eller til at forære til en sød pige eller veninde…

 

Denne her kom til at hedde "ROSA MED GRØNT".

Dejligt, når det blomstrer på trods af årstiden, ikk’?!

 

I LOVE…

…MY DOG! I går var jeg og alle mine drenge på strøgtur i Århus. Holly var naturligvis med i snor og fik sig en ordentlig en på opleveren. Hæklerierne lå i bunden af bilen i P-huset og ventede på, at vi kørte videre. Hæklehjernen var midlertidigt sat på stand-by, og vi slendrede hyggeligt afsted.

Drengene ville ind i TIGER-butikken, så Holly og jeg stillede os udenfor og ventede, mens jeg lige snuppede et stjålent blik ind i butikken. Da jeg kiggede ned, fik jeg øje på Holly, der sad og tissede på måtten ind til butikken!

Arghh… Jeg fik travlt med at finde ud af, hvordan sådan en situation lige skulle tackles… Jeg beklagede meget og fik af den forfjamskede ekspedient noget indpakningspapir (!) at tørre op med… Han var heller ikke var forberedt på situationen, men tog det nu pænt - og det gjorde vi andre også… Ikke mindst Holly!

Jeg synes selv, jeg er forberedt på det meste; jeg har en pose til at hænge synligt på snoren bare af hensyn til andre, så de kan SE, at jeg har tænkt mig at rydde op efter min hund, hvis nu… men måske skal jeg for eftertiden også have en køkkenrulle til at hænge efter mig…

Nå, nok om Holly i denne omgang…

I vinduet hos “United colours of Bennetton” så jeg lige noget spændende… Sørme, om ikke de har haft de søde ekspedienter i gang med hæklenål og en helt masse stangmasker?! Jeg snuppede lige et inspirationsbillede af deres fine udstillinsskilt. Måske skulle der have stået “I LOVE CROCHET” ?!

Kunne man mon ikke bruge idé’en til et eller andet spændende? Man kan jo skære en hvilken som helst form ud i f.eks. bølgepap, som her, og så beklæde den med hæklerier… Hæklehjernen begyndte at røre på sig igen…

God hæklefornøjelse!

Lokale meningsmålinger…

Herhjemme har vi teenagedrenge, som har det til fælles med andre teenagere, at de af og til ville ønske, at de kunne slippe af med de der forfærdelige forældre, der nu engang mener at de ved bedst og absolut vil råde og regere som om de var valgt til det…

Jeg har netop hæklet mit nye armbånd færdigt. Det har været parat inde i hovedet længe. Det skulle passe til min hunde T-shirt, som er hvid med blå hunde og et par røde hunde ind imellem. Da jeg lagde sidste hånd på arbejdet gik det op for mig, at det jo nærmest var et valg-armbånd med rød og blå fløj, jeg sad med, og pludselig tog tankerne fart…

Hvis der nu var udskrevet valg herhjemme hos os, mon så vi ville blive genvalgt som mor og far? Og hvem ville vi egentlig være oppe imod? Måske skulle vi få lavet en lokal meningsmåling og se, hvor højt, vi ville nå… Hvor meget skal man love, når valgkampen er på sit højeste? –Og hvor godt kan vi mon sælge os selv? Når nu ikke vi ved, hvem vi er oppe imod, hvilke kvaliteter skal vi så fremhæve?

Jeg har netop taget mig selv i at tænke, om vi mon har nogle store stykker pap til at ligge ude i traileren, så vi kunne få lavet os et par effektive valgplakater inden på torsdag…

Mon vi ender ud med den gode gamle M/F-regering, der indtil videre har regeret herhjemme i lidt over 16 år?

Spændende med det valg…

Endelig morgenhækling igen…

SÅ er jeg på banen igen! Klar til en lidt overskyet morgen. Jeg sætter bare lidt kulør på med den nye hårelastik, jeg lige har gjort færdig. Om ikke andet, så passer den til min orange Ikea-paraply. Så pyt med, om det drypper…

Både hunden og drengen snorker, men nu skal det snart have en ende! Vi skal afsted til DM i trialcykling i "Lille Norge" i Øby, øst for Viborg. Har du lyst til at få dig en hyggelig oplevelse sammen med familien, er det oplagt at tage dertil. Læs mere HER.

Hav en god søndag,

hvad end du finder på !

Kom nu i gang med den hæklenål !

“Ja LisBeth. Der altså nogle herude i blogland, der savner din hækling, så det ville da være dejligt, hvis du tog dig sammen ;-)"

…Sådan skrev Fru Ekelund til mig i en kommentar på hendes blog i går… Og SÅ kan det jo nok være, at jeg fik lidt at tænke over! Jeg blev glad for det kærlige “spark bagi”, og fik taget mig sammen…

Ikke i aftes, for der faldt jeg i søvn…

Og heller ikke lige nu, i aften, for der faldt jeg også i søvn…

Men da jeg så vågnede op igen, lidt senere, så…

Desværre må jeg tilstå, at kvaliteten af dette lille frihæklingsprojekt lader noget tilbage at ønske! Beklager den forringede kvalitet, men det var altså, hvad jeg kunne drive det til i aften nat! Lidt ude af træning, og lidt i søvnunderskud… Men nu er det hermed bevist, at jeg har fået taget hul på hæklerierne igen!

Tak for sparket, søde Rikke!

På svampe-hyggetur…

Lyset var fantastisk, Holly var parat, svampene var imponerende smukke – og der var ganske mange. Kæresten havde hældt kaffen på termokanden, tæppet var lagt i tasken og solens stråler på de skovede træstammer lokkede. Vi samlede tragtkantareller i massevis, som vi måtte transportere i en (ren!) pølsepose, som til sidst så ud som om vi havde ryddet op efter en Sankt Bernhardshund…

Jeg kan varmt anbefale en

efterårstur i det skønne solskin!

(Husk evt. en romantisk kurv …)

Dagens gode gerning

 

“HOLD KÆFT, HVOR ER JEG GOD…

HOLD KÆFT, HVOR ER JEG GOD!”…

… råbte jeg ud over haven i aftes, da jeg rejste mig op og strakte armene i vejret!

Jeg havde taget mig sammen og kravlet hele indkørslen rundt på alle fire med håndkultivator, kost, skumunderlag til knæene og en papkasse til ukrudt. En fredag aften med knaldende hovedpine… Jeg ved ikke lige, hvor overskudet kom fra, men det føltes virkelig godt at trodse hovedpinen og få gjort “Dagens gode gerning” i stedet for bare at miste resten af dagen inde i sofaen! Hovedpinen ville jo være der uanset hvad, og den friske luft, roen og fordybelsen gjorde godt...

Det eneste, der egentlig kunne forstyrre mig var Holly, der ind imellem så sit snit til lige at hapse min lille håndkost og løbe triumferende afsted med den med hovedet højt løftet. Der er jo endnu ikke så langt fra hendes mund og ned til jorden, og sådan en kost er vel omkring en 25 – 30 cm. lang!

I dag har jeg planer om endnu et “Dagens gode gerning”-projekt. Planen inbefatter noget med familien, Dansk Cyklistforbund og en familiecykeltur i Viborg. Vi var med sidste år, og det var virkelig hyggeligt!

Det er blevet til alt for mange kilometer i bil og alt for få på cykel denne sommer… Så nu skal der cykles lidt i dag…

Har du  et “Dagens gode gerning” – projekt???

På barsel…

Jeg er (vist) gået på orlov fra bloggen… Nærmere bestemt “virtuel barselsorlov på ubestemt tid for hundehvalpes nybagte menneske-forældre ”!

Jeg vil ikke sige, at mit liv har taget en hel kolbøtte. Det er ikke ligesom dengang, jeg blev mor, meeen tiden er for en tid blevet fyldt godt og grundigt ud med noget andet end hæklerier og blog-skriblerier ...De dér stunder, hvor jeg indtil for nylig kunne nappede mig en lille pause i dagens program, (og sidde og surfe på nettet og skrive på bloggen), de er for en stund skiftet ud med:

-At få Holly til at tisse af ude i haven efter en god nats søvn. (Eller midt i en…)

-At være på hvalpekursus.

-At gå ture med Holly og møde en masse søde mennesker, der gerne vil nussse og ae hende.

-At finde ud af, hvordan hunde af forskellig størrelse og forskellig alder bedst mødes, så det bliver et ligeværdigt møde .

-At læse om hundepsykologi. (Anders Hallgren er genial!)

-At nyde Holly’s dejlige samvær både inde, ude, på gåtur og på biltur.

-At nyde synet af, når hun møder alverdens nye ting for første gang. Det er virkelig sjovt at se! Desværre har jeg ikke et billede af første gang hun oplevede en bil, der kom kørende i høj fartude på vejen , men jeg kan stadig se for mig, hvordan hun kastede sig sidelæns ind i hækken!

 

 

 

Til gengæld har jeg her et billede, som jeg snuppede af hende, da hun så sit eget spejlbillede i en butiksrude. Hvis du ser godt efter, kan du se, at den anden hund ser ud til at være venligt stemt… Heldigt!

 

 

 

 

 

 

 

 

…Og tiden bliver brugt på at finde noget, som Holly gerne må bruge hendes små, kløende mælketænder på!

 

 

 

 

-Så næste gang du undrer dig over, at der går lidt længe mellem indlæggene om frihækling her på bloggen, så tænk på, at det godt kan være svært at koncentrere sig om at hækle, mens man har en hundesnor i den ene hånd og en godbid i den anden!

Hav en fornøjelig søndag aften!

 

Friday is my HOLLY-day!

De sidste billeder, fra min ferie i Prag, er billeder med “H” for Holly…

Tankerne kredsede om hende – og tiden skulle bruges kreativt…

Her er de collager, jeg fik lavet… Og i morgen flytter Holly ind…

… for Holly!

HEEELT ned i gear!

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at gå hen ad en strand uden at gå fuldstændig på vågeblus indvendig! Øjnene scanner mosaikken af sten foran mig, mens alt omkring mig fortaber sig i en tåge af meditativ fordybelse… Lyde, bekymringer, krav… Psst!   Der er sten, der bare MÅ med hjem – koste, hvad det koste vil! Og der er sten, der bare MÅ stables i høje tårne – nogle sten er bedre til det end andre…

Jeg kan desværre ikke selv tage æren for at have bygget de imponerende tårne, du kan se på billederne her. Jeg stod bare lige pludselig foran dem i aftes, da jeg var på en aftentur ved Jammerbugten. Tårnene stod bare dér og stod, og alle, der kom i nærheden af dem, gik i stå for en tid og måtte nyde synet af den sjove blanding af naturskabte, organiske former og menneskeskabt præcisionsarbejde…! Jeg var ingen undtagelse :o)

Med et smil om læben, trissede jeg bagefter dem, som jeg egentlig var ude at gå tur sammen med. De var allerede langt oppe i klitterne. Det er ikke alle, der har hang til sten…