Viser opslag med etiketten Smykker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Smykker. Vis alle opslag

søndag den 21. oktober 2012

Petit Sacs - find dem hos Puk

Jeg købte i foråret en Petit Sac hos Puk . Jeg havde længe ønsket mig én - faktisk siden jeg så dem for første gang til Pakhus 16´s forårsmarked i Odense. Jeg er utrolig glad for min lille "sæk" og nyder at bruge den, samt ikke mindst at tænke på Puk når jeg har den om halsen.

Billedet har jeg lånt hos Puk.

Da jeg var til Strik Brande Glad i slutningen af september havde jeg således også
den lille pose om halsen, og sikke en interesse der var om denne lille sag. Jeg snakkede med mindst 5-6 kvinder, som var blev helt forelsket. Og desværre fik jeg givet den forkerte blogadresse (sikke man kan glemme når man sådan står og skal huske på en webadresse eller et navn). Så nu tager jeg revanche og prøve at rette lidt op på det.

Skulle man have forelsket sig i det smukke stykke håndværk, så kig forbi hos Puk.

tirsdag den 4. oktober 2011

A perfekt match...?


Jeg er helt og aldeles vild med disse nye ørestikker fra Liebe (hvor jeg forøvrigt også har lånt billedet). De vil passe perfekt til den nye halskæde. De er bestemt sat på julelisten!

søndag den 2. oktober 2011

Lækkert pynt til halsen

På min tur til Silkeborg igår, måtte jeg selvfølgelig besøge den fantastiske butik T.I.N.G. Billedet har jeg lånt hos House Doctors blog, idet de også har en masse af deres varer i butikken i Silkeborg.

Jeg takker den kære Karen for at have vist så mange fine ting derfra, og det var da med en vis forventning jeg gik ind af døren. Og forventningerne blev vendt til overraskelse, glæde og ren og skær imponade! Så meget fedt design, indretning og kreativitet på et sted. Jeg kunne gå der i flere timer, og ikke mindst have svunget en stor omgang på Onkel Dan. Jeg begrænsede mig dog. Så det blev til en smuk lang kæde og en rulle med masking tape.

Kæden så jeg ud af øjnkrogen og med det samme vidste jeg at den måtte med hjem. En lille gave til mig for en lang og hård arbejdssommer - meget velfortjent syntes jeg! De dygtige kunstnere bag er Trine Kjær og Helle Schou, og de står for mærket Liebwald. Smykkerne er klassiske, og jeg syntes umiddelbart at de fint kan kombineres med mange af de andre keramiksmykker der er så populære i tiden.

søndag den 20. marts 2011

En søndag i knappernes tegn = varer til Forårmarked Pakhus 16

En frisøndag - helt alene! Den allerkæreste er ude at udføre sit hverv som gartner, og sælger planter til de forårshungrende. Så matriklen i Skjern står i knappernes tegn. Der skal komponeres nye varer til det kommende forårsmarked med Pakhus 16. Lageret har været lidt lavt længe, en fri søndag er den bedste kur mod lavstand.
Så den står på...















































































Glæder mig til at vis frem hvad søndagen bringer - må de varme solskinsstråler ramme jeres matrikel.

onsdag den 24. februar 2010

Restebrug og lerklatteri

Da jeg postede min brors nye tørklæde den anden dag kom jeg i tanke om, at der da var en fin lille rest af det lyseblå Duo silke-merino, som jeg havde strikket med. Der er SÅ mange i vores omgangskreds der er enten gravide eller lige har født, så jeg besluttede at jeg ville strikke lidt babytøj til lager af den lille blå rest. Jeg er for nylig blevet en ivrig bruger af strikkesitet Ravelry, og har der set den sødeste lille babykyse. Det viste sig at opskriften faktisk var i en af mine yndlingsstrikkebøger, nemlig En Blød begyndelse. Så en sen aften gik jeg igang, og mens de danske curlingmænd tævede Tyskland blev en lille sød hue til.


Det var et super nemt lille projekt - let opskrift, forbrug af garn var minimal - ca. 20 gram, og så tog det ca. 3 timer alt inkl. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver en sådan hue, men med den fart mine venner føder på, så kan det også være at det var en god ide at strikke flere til lageret.

Foruden strikningen var jeg på en lille spændende og udfordrende udflugt igår. Jeg var så heldig, via mit gamle arbejde på Fru Møllers, at komme i kontakt med en lokal keramiker ved navn Kirsten. Jeg har længe gået med en lille ide i maven i forhold til selv at lave knapper og smykker af keramik, og det ville Kirsten gerne hjælpe mig med. Så igår var det afsted ud på besøg. Det var en super dag - fik lov at sidde i et dejligt værksted, med solen skinnende ind af de store vinduer og lege med ler, former, og farver. Jeg er blot i den begyndende fase, og er meget spændt på om det jeg har lavet overhovedet kan bruges til noget. Jeg har formet knapper, og øreringe, samt forsøgt mig ud i forskellige former for ringspænder. Jeg blev virkelig bidt af det, og heldigvis har Kirsten sagt, at jeg bare kan komme når jeg har lyst igen. Så nu må vi se hvad det bliver til når det engang er kommet ud af den store ovn.

søndag den 8. november 2009

Fik en blå pil

Jeg fik skudt en blå pil efter mig af Rikke. Jeg har godt lagt mærke til at blogverden er blevet stærkt præget af denne sjove farveleg, og jeg må sige at jeg blev lidt overrasket over at jeg også blev ramt (jo, mest fordi jeg ikke har så mange faste læsere). Men syntes det er super hyggeligt, og jeg har været rundt med min kærestes kamera i et par dage for at finde fine blå ting, som kunne være sjove at vise.

Her er så lidt forskelligt:

En sød lille køleskabsmagnet, som både kan bruges som clips og som magnet. Jeg har købt det lille blå "spøgelse" hos Mettes butik - Workshop.

Tre dejlige loppefund - en lille mælkespand i blå emalje fra Glud og Marstrand, en melbeholder i hvid og blå fajance (som pt. indeholder kuglepenne), og en fin lille tobaksdåse (som ineholder køkkenelastikker). De står i vores køkkenvindue, og jeg er meget glad for alle tre ting. De er alle fundet i genbrugsbutikker i Odense, og købt for under 50 kr stk.

Endnu et loppefund - en enkelt fin gammel tallerken fra Bing og Grøndahl. Jeg har kun den ene, så den bliver ikke brugt til servering, men til forskellige opstilliger, som her med et hvidt bloklys.

Æsker i vores soveværelse. Disse er også købt hos Mette, og jeg er super glad for dem. Jeg har pt. ikke fundet brug til dem alle, men det kan siges at der i den ene er bælter og i den en anden er lange strømper her til vintertid.

Mit hjemmelavede vedhæng til en Pilgrimskæde. Kæden fik jeg for ca. 1,5 år siden, og har ikke brugt den særlig meget. Men sidst jeg var i Århus og havde tid til at kigge forbi Jigsaw, da kunne jeg ikke stå for fristelsen og købte perler og stav til at lave et vedhæng. Er blevet ganske godt tilfreds og bruger nu kæden mere end før. Som mon ikke jeg skulle prøve at lave lidt forskellige vedhæng, så der var lidt at vælge imellem.

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg så kan jeg godt lide at rydde op, og mine og kærestens bøger er ingen undtagelse. Nogle vil kalde det neurotisk, andre terapeutisk og andre igen vil syntes at det bare ser godt ud. Jeg er med på de to sidste holdninger, og må sige at det var en stor tilfredsstillelse da det var ordnet. Det ser sgu da også godt ud?

Blå kvadrater i det flotte patchworktæppe, som Mikkels bedstemor har lavet. Det er et fantastisk tæppe, og noget som både Mikkel og jeg skatter virkelig højt. Tæppet ligger i en stor gammel flettet kurv, som vi har stående i vores stue ovenpå.

Som det sidste vil jeg vise jer to fine postkort/billeder, som vi har hængende på vores nye blå og meget store opslagstavle i køkkenet. De er to billeder som jeg har fundet i Gudrun Sjødens sommerkatalog, og jeg bliver altid så glad når jeg ser hendes billeder og motiver.

Så er det vist min tur til at sende en farvepil afsted. Jeg tænker at jeg syntes det kunne være spændende at se noget med lilla, da det for tiden er den helt store modefarve. Af mine faste læsere sender jeg farven lilla afsted mod Clemme, Henriette og Mette/Fru Hygge. Håber at I har lyst til at spille med på legen.

mandag den 2. november 2009

Oprydning = nye øreringe

Det har været en lidt stressende uge, hvor der skulle jongleres med to arbejder, lægebesøg, fødselsdage og meget mere. Og for mig er det åbenbart nødvendigt, når jeg er lidt stresset, at skulle rydde op og organiserer. Er kommet frem til at det er bunder i, at når der er travlt oppe i hovedet, så skal der helst være ryddeligt og ordentlig omkring mig før jeg kan slappe helt af. I denne ombæring var det mine smykker, der blev organiseret lidt i, hvilket resulterede i at jeg faldt over et gammelt armbånd jeg havde liggende

Kan I huske de første armbånd, som Kræftens Bekæmpelse solgte som støtte til brysterne/brystkræftforskning? Man kunne købe dem for 20 kr, og der var 2 lyserøde, 2 hvide og 2 brune keramik perler/cirkler på en tynd lædersnor. Jeg havde købt et sådant armbånd i sin tid, men har ikke brugt den (hvilket har pint mig lidt).

I forbindelse med oprydningen kom jeg til at kigge på dette armbånd med de små runde cirkler, og kunne se muligheden i at bruge dem uden lædersnoren. Jeg fik ideen til at putte dem på et par creolerringe, som jeg har købt hos Jigsaw i Århus. Det er jo så populært med keramikøreringe, og det viste sig at de gik fint på de indkøbte loops, og vupti, så har man lige pludselig 3 forskellige øreringe ud af et gammelt armbånd og et par loops. De tre farver går super fint med mange af de støvede farver af rose, brun og grønt som er fremme lige nu, og jeg ved at jeg kommer til at bruge smykkerne meget mere end da det var armbånd.

mandag den 26. oktober 2009

...ej jeg skal da lige ind og kigge...

Det sker så ofte, når jeg efter arbejde bliver sat af i Odder af en af mine kolleger, at jeg ikke kan dy mig for at gå i et par af byens genbrugsbutikker.
Så det skete altså også i dag.
Og nu skal I bare se hvad der kom med hjem til det lille grå byhus.

Først vil jeg vise jer disse øreringe.

Med det samme jeg så dem bad jeg om at få dem ud af disken, for at kigge nærmere på om det nu var netop de øreringe, som jeg troede de var.
Og det var det! Fine gamle marguerit øreclips, i sterling sølv, og produceret af Randers guldsmeden Ka La, som også i sin tid producerede de fine marguritter. Den ene af clipserne er lidt ødelagt i emaljen, og mangler således det hvide porcelæn i to af kronbladene. Men for mig gør det ikke noget - det er virkelig et fund og jeg er så glad for at jeg fandt dem!
Og i forhold til prisen....ja så måtte jeg give 15 kr!
Jeg ved det godt...jeg er alt for heldig. Nu skal jeg bare vende mig til at det klemmer på øreflipperne, for planen er at jeg vil bruge dem...rigtig meget!

Foruden øreringene faldt jeg også over denne fine gamle toilettaske, som helt passer inde i marguerittemaet. Syntes den var alt for sød til at lade ligge, og jeg har planer for den ude på badeværelset, sådan at man kan nyde det flotte print og samtidig bruge den nyttigt.
Prisen var 5 kr, og det gav jeg gladelig.

I disse Babuskatider kunne jeg heller ikke stå for to servietter med motivet af en russisk udseende dame med farvet fuld af brød eller tærte.

Foruden de to viste ting fandt jeg også en rød strikket kjole fra Magasin (nok fra engang i 1970érne), som jeg har planer om at sy om med en større halsåbning, ændre ærmelængden med mere. Et stykke fint og blomstret stof, som skal bruges til et eller andet sjovt (knapper, brocher, kantbånd).
Og så til sidst en lille juleting - en blå juledug med fine røde svampe, en julenisse og røde lysestager, som Rakel også har fundet på loppen. Ved pt. ikke om den skal bruges til dug, da der i det ene hjørne er en stor plet.
Men så kan det være at der skal laves mindre juleting ud af det.
Jeg vil se om jeg kan få taget et godt billede af den sådan, at I andre blogger måske kan give lidt gode råd og inspiration til hvad jeg skal bruge det til.

torsdag den 22. oktober 2009

Armbånd til min mor...i grønne og hvid

Min mor følger ofte med i hvad jeg går og laver af kreative ting...og det med de kreative ideer, kommer nok oprindeligt fra hende. Det er ihvertfald noget vi altid har gjort i det hjemme, hvilket jeg er rigtig glad for nu.

Sidst jeg så hende stak hun mig en lille pose med knapper, og spugte om jeg ikke ville lave et knaparmbånd til hende. Hun har siden jeg lavede mit grønne armbånd med knapper fra Birhte Sahl (det kommer i en af de næste post), været ret så hooked på at vi skulle få lavet nogle flere. Og da hun så det jeg har postet herinde, så ville hun også gerne have en. De knapper hun kom med var fine grønne perlemorsknapper, og jeg syntes de ville passe godt med mindre hvide knapper i perlemor og hvide ferskvandsperler.

Her er så resultatet:

Må sige at jeg er faktisk ret godt tilfreds, og overvejer om jeg ikke skal få lavet et til mig selv også. Farverne er en smule forvrænget på billedet, men Mikkel syntes at dette billede var det bedst så rent æstetisk (havde også taget nogle med blitz, som viser den fine grønne farve. Men jeg kan sagtens se hvad han mener, og derfor dette billede). De perler jeg har brugt er købt i Fakta, når de har haft "gør-det-selv-smykker-og-armbånd", og jeg syntes faktisk det er overraskende billigt at man kan få 15 mellemstore perler til kun 40 kr. så hold øje med jeres lokale Fakta og spring på når de annoncere med smykkeudsalg.

onsdag den 30. september 2009

En knap, to knap, tre knap...

Kan virkelig godt lidt knapper... og særligt efter, at jeg har besøgt keramikeren Birthe Sahl i Nordjylland. Hun laver de mest fantastiske knapper (som bl.a. kan købes hos Strikkekunsten i Horsens). Knapperne er super både til strikketøj, men også til smykker har jeg fundet ud af. Jeg kunne ikke dy mig i forhold til at udtænke måder, hvorpå man kunne anvende hendes knapper til både armbånd og halskæder.

Ligeledes kan jeg ikke lade være med at købe flotte knapper i genbrugsbutikker, hvor man ofte kan få dem for en slik. Mit seneste påfund med genbrugsknapper er armbåndet på billedet nedenfor. Det er blevet rigtig godt, og mange på mit arbejde har spurgt til det, så har bestemt planer om at der skal laves mere af den slags. Tænker dog at jeg vil lave nogle som er mere farvekoordineret, sådan at armbåndet eller halskæden spænder over en bestemt farve. Foruden knapper regner jeg også med at sætte ferskvandsperler på eller andre slags perler. Disse kan ofte købes billigt hos Panduro Hobby eller i Fakta. Planen er også at jeg vil lave meget lange kæder, som kan snoes rundt om halsen mange gange. Det ser super godt ud til en enkelt trøje i, som de f.eks. har hos Vero Moda. Der fås så mange flotte farver, og det vil bestemt se flot ud med en stor kæde til disse enkelte trøjer.

Det gode ved disse smykker er, at de er billigt og personligt. Smykkerne vejer heller ikke så meget, hvilket er rart i forhold til kæder med store vedhæng eller tunge sten. Så man kan sagtens tillade sig at lave mange af dem :0)