Viser opslag med etiketten Billeder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Billeder. Vis alle opslag

lørdag den 15. juni 2013

Jeg er min blog utro....med instragram!

Ja, det har jeg ihvertfald læst, at en anden blogger føler at hun er. Og det er næsten lidt som om det er for let - det der Instagram. Særligt når man nu ikke har alverdens tid grundet huskøb og flytning, Laurine, efterfølgerne fra min fars død, helbredstjek, og forberedelse til en større kæbeoperation (pyh, bliver helt svedt af at skrive det). Så det bliver ikke til så meget bloggeri i disse dage. Jeg beklager meget...og lover højt og helligt at jeg vender tilbage med fuld vind.


Lige lidt info til jer som måske går og venter på at jeg får lavet min garnbiks på nettet  - den er pt. udsat indtil ca. november, idet diverse regler for barsel gør at jeg holder mig i skindet med et større og organiseret salg. Jeg håber at I har tålmodighed... 

søndag den 26. maj 2013

Instagram...

Ja - firstmover er bestemt ikke det først ord der falder ind, når det gælder om at beskrive mig og mine forskellige "sociale" plateforme. Jeg er som regel ret langsom til at hoppe med på vognen, og ikke mindst fordi jeg ofte syntes at det kan være svært og uoverskueligt at skulle sætte sig ind i nye tekniske færdigheder, indkøbe diverse agrigater og programmer, samt ikke mindst hvordan man egentlig begår sig på disse medier (talemåder, slang, like, venner og meget mere). Men efter at have fået en såkaldt "smartfone" - som så viste sig ikke var gearet til netop den sociale platform, som jeg gerne ville igang med....så har jeg valgt at bruge vores Ipad istedet. Så nu er jeg at finde på Instagram! Helt og aldeles skønt...kan jeg allerede nu sige at det er. Det er jo Facebook med billeder, og masser af spas. Eller hurtig blogning om man vil. ELSKER DET! Det passer mig SÅ godt i forhold til brugen af tid per indlæg, og jeg kan allerede mærke, at det er noget jeg kommer til at nyde i løbet af dagen og i min barsel.

Nå, men - du kan finde mig som  Louiseschelde. Glæder mig til at dele denne visuelle verden med dig/jer!

lørdag den 7. april 2012

Going Danish - en pakke med posten

Jeg kunne hente en pakke hos posten idag. Ikke hvilken som helst pakke, men en lille ting, som jeg har overvejet længe, og nøje. En lille ting til mig selv, vores hus og til at sprede glæde. En lille ting fra Going Danish

Lige siden jeg mødte Mariann første gang, og så hendes billeder i forbindelse med det daværende Kunstfabrikken, har jeg nydt hendes farveunivers og streg. Jeg ved at mange også har en svaghed for hendes billeder, og at Mariann efterhånden er kendt også uden for de danske grænser. Jeg har længe tænkt, kigget og overvejet billeder, og i sidste uge blev det så til en bestilling.

















Når man får pakken i hånden bliver man helt varm om hjertet idet, selv indpakningen og navneskiltet er så fint. Alt er gennemført, og navnet er skrevet med sirlig hånd. Jeg gik meget glad og spændt fra posthuset, og kunne på turen hjem nyde tanken om at der indeni lå noget som var endnu bedre.

Billedet jeg har valgt er en forårsbebuder - skønne fugle i dejlige farver. Foruden dette billede lå der endnu en lille ting i pakken (Tusind, tusind tak, Mariann - det var alt for sødt af dig). Endnu en lille fugl havde sneget sig med...

Nu mangler jeg blot et bette smut i Ikea efter rammer.
















Har du også mon et Going Danish billeder hængende hjemme hos dig?

onsdag den 15. februar 2012

Inspiration fra Pinterest

Jeg er lige som mange andre blevet meget begejstret for Pinterest (find mig her), og jeg faldt over dette billede, som passer lige med hvordan vores trappe er opbygget.
Så nu er vi så småt begyndt at lave en billedsamling ved trappen. Har planer om at købe et af Mariann´s billeder, da jeg er helt vild med hende billed og farveunivers. Og en plakat fra hende ville bestemt give lidt farve på trappen. 

Det nederste billede er mit seneste fund i genbrug. Jeg er vild med et grafiske tryk, og den lette okker farve. Pris - 10 kr, og den lille besked "En lille hilsen fra Thy" på bagsiden er bestemt en af de ting, som jeg elsker ved genbrug. Mon ikke billedet er et klitlandskab fra Thy? Det bilder jeg mig hvert fald ind at det er. 


tirsdag den 29. november 2011

Kender I det? - At man ikke når lyset?

Altså så man  kan få fotograferet!

Således bliver dette et billedfrit indlæg

Lige nu rider det mig faktisk som en mare, for jeg har et par ting jeg gerne vil vise frem - nyt strik, Craft it foreward og lignende. Den ene dag er der perfekt lys, men dagens arbejde trækker ud, og jeg er først hjemme efter solens nedgang. Dagen efter er der totalt overskyet og let nedbør, og intet tager sig godt ud. Så nu sætter jeg min lid til fredag, hvor jeg har fri hele dage.

tirsdag den 14. juni 2011

Kunsten at slagte en børnebog

Det lyder måske nok en anelse dramatisk, og jeg fik da også blikket fra min svigermor, da jeg fortalte at jeg havde "slagtet" den gode gamle Palle. Altså Palle alene i verden!
































Jeg stødte på hans dejlige univers i den skønne Gavebog, som er skrevet af Theresa.
















Siden da har jeg haft et blødt punkt for den ensomme bette fyr. Så da jeg fandt en lettere ramponeret udgave i genbrug for kun 4 kr - ja, så slog jeg til.































 
































































For jeg kunne se vægudsmykning af en anden verden. Alle de smukke og farverige illustrationer fra bogen ville være fantastiske indrammet og hængt op. Heldigvis er den allerkæreste enig, og nu er planen at de skønne billeder skal i glas og ramme, og have en dejligt sted at hænge.
Er der nogen af jer, som har slaget en børnebog?

Nu vil jeg gå og glæde mig til børnenostalgi og glade farver.

mandag den 11. januar 2010

Anne-Mettes Workshop


Jeg har i flere indlæg fortalt om butikken Workshop, der ligger i Horsens (se bl.a. under indlægget med vores blå opslagstavle). Ejeren er den virkelig søde og altid meget hjælpsomme Anne-Mette. Da jeg arbejde i Horsens kunne jeg tit finde på lige at tage et hurtigt smut forbi butikken, og ofte blev besøget lidt længere end man regnede med.

Jeg fik i starten af december lov til at tage lidt forskellige billeder i butikken, sådan at jeg kunne vise jer her i blogland lidt om hvad der findes af skønne ting. Anne-Mette var med på ideen, og nu håber jeg at hun bliver tilfreds med indlægget.

Udover butikken i Horsens midtby, så er der også en stor netbutik tilknyttet navnet Workshop. Så hvis man ikke bor i byen er der stadig mulighed for at se hvad butikken kan byde på.



Det som er så spændende ved butikken er, at virkelig er en blandet landhandel - der er tøj, fe3de madkasser, æsker med fantastisk papir, kulørt plastik og keramik, praktiske små ting, dele til gør det selv smykker, og meget, meget mere. Tingene står heller ikke på den samme plads næste gang du kommer, så man bliver virkelig gladelig overrasker hver gang man kommer ind.

Det minder mig om at jeg da vist snart må tage et smut til Horsens igen. Der er nemlig også en fantastisk strikkebutik, som er værd at besøge.

onsdag den 6. januar 2010

Vil lige afprøve et nyt fotoprogram...

Fik et dejlig link hos Karen Klarbæk (tjek hendes blog - hun er helt fantastisk). Linket var til det fotoprogram som hun selv bruger til at gøre hendes billeder og blog fine og appetittelige, og jeg må sige at det er yderst brugervenlig, selv for mig som syntes at have 10 tommelfingre når det gælder de såkaldte it-programmer. Så nu har jeg altså prøvet det, omend i et meget lille skala. Der er uendelige muligheder inden for opsætning med Photoscale, og hvis man ønsker at se mere så gå ind på Karens blog, og læs hendes indlæg.

Motivet er to nye krukker med gamle indholdlabels, som jeg fandt på min tur til Århus idag. De stod og ventede på min i en genbrugsbutik, og i første omgang købte jeg faktisk kun den med ris. Men efter at være gået fra butikken, tænker jeg over det, og måtte så lige gå tilbage og købe den anden også. Der står to mere af de store krukker i butikken endnu, men uden label, og jeg overvejer kraftigt om jeg skal bede Mikkel købe dem i morgen efter endte studier. Det er sådan en skal/skal-ikke overvejelse, og den er bestemt ikke nem.
Jeg har således rykket lidt rundt nede i køkkenet, sådan at de nye, gamle indkøb kunne få en fin plads, og jeg er nu egentlig meget tilfreds med resultatet. Det kan være at jeg skal prøve en lidt mere avanceret fotoopstilling med billeder af det lille hjem i morgen engang.

mandag den 23. november 2009

Smukke motiver

Min kammerat sendte for over et år siden en lang mail med en masse sjove, smukke, tankevækkende og interesante billeder. Da jeg sad og ryddede op i min mailboks på arbejdet idag, faldt jeg over den igen, og blev nødt til at vise jer nogle af disse billeder. Syntes de er så livbekræftigende og smukke, at jeg tænkte de ville glæde på en sådan trist og regnfuld novemberdag som i dag. Billederne stamme måske kan siden www.interesno.dn.ua, som ser ud til at være en russisk fotoside.



søndag den 8. november 2009

Hannes gårdkøkken, og hvor jeg fra nu af slår min folder

Jeg vil meget gerne vise lidt billeder fra det dejlige sted, hvor jeg har været så heldig at få arbejde. Jeg er ellers uddannet middelalderarkæolog og det ville jo være oplagt at søge fagrelevant arbejde. Men for at få dette skulle jeg pendle eller bruge meget tid væk fra Odder og Mikkel. Så jeg var så glad for at det var muligt at finde et job tæt på, og ikke mindst et job med så mange forskellige facetter og muligheder for kreativ udfoldelse som her hos Fru Møllers og co. Min nye chef hedder Hanne, og det er hendes cafè kaldet Hannes Gårdkøkken, som jeg kommer til at arbejde i.

Men jeg syntes ofte at billeder siger mere end ord, og I kan lige så godt se lidt billeder derfra fremfor at jeg fortæller om det. Håber at I kan danne jer et indtryk af stedet, og at I måske kunne finde på at komme og besøge mig derude. Vi har åben torsdag, fredag og lørdag med åbningerstider der hedder 12-18 de to første dage, og 10-15 om lørdagen (som det ser ud lige pt.). I december har vi også åbent om søndagen.



Fik en blå pil

Jeg fik skudt en blå pil efter mig af Rikke. Jeg har godt lagt mærke til at blogverden er blevet stærkt præget af denne sjove farveleg, og jeg må sige at jeg blev lidt overrasket over at jeg også blev ramt (jo, mest fordi jeg ikke har så mange faste læsere). Men syntes det er super hyggeligt, og jeg har været rundt med min kærestes kamera i et par dage for at finde fine blå ting, som kunne være sjove at vise.

Her er så lidt forskelligt:

En sød lille køleskabsmagnet, som både kan bruges som clips og som magnet. Jeg har købt det lille blå "spøgelse" hos Mettes butik - Workshop.

Tre dejlige loppefund - en lille mælkespand i blå emalje fra Glud og Marstrand, en melbeholder i hvid og blå fajance (som pt. indeholder kuglepenne), og en fin lille tobaksdåse (som ineholder køkkenelastikker). De står i vores køkkenvindue, og jeg er meget glad for alle tre ting. De er alle fundet i genbrugsbutikker i Odense, og købt for under 50 kr stk.

Endnu et loppefund - en enkelt fin gammel tallerken fra Bing og Grøndahl. Jeg har kun den ene, så den bliver ikke brugt til servering, men til forskellige opstilliger, som her med et hvidt bloklys.

Æsker i vores soveværelse. Disse er også købt hos Mette, og jeg er super glad for dem. Jeg har pt. ikke fundet brug til dem alle, men det kan siges at der i den ene er bælter og i den en anden er lange strømper her til vintertid.

Mit hjemmelavede vedhæng til en Pilgrimskæde. Kæden fik jeg for ca. 1,5 år siden, og har ikke brugt den særlig meget. Men sidst jeg var i Århus og havde tid til at kigge forbi Jigsaw, da kunne jeg ikke stå for fristelsen og købte perler og stav til at lave et vedhæng. Er blevet ganske godt tilfreds og bruger nu kæden mere end før. Som mon ikke jeg skulle prøve at lave lidt forskellige vedhæng, så der var lidt at vælge imellem.

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg så kan jeg godt lide at rydde op, og mine og kærestens bøger er ingen undtagelse. Nogle vil kalde det neurotisk, andre terapeutisk og andre igen vil syntes at det bare ser godt ud. Jeg er med på de to sidste holdninger, og må sige at det var en stor tilfredsstillelse da det var ordnet. Det ser sgu da også godt ud?

Blå kvadrater i det flotte patchworktæppe, som Mikkels bedstemor har lavet. Det er et fantastisk tæppe, og noget som både Mikkel og jeg skatter virkelig højt. Tæppet ligger i en stor gammel flettet kurv, som vi har stående i vores stue ovenpå.

Som det sidste vil jeg vise jer to fine postkort/billeder, som vi har hængende på vores nye blå og meget store opslagstavle i køkkenet. De er to billeder som jeg har fundet i Gudrun Sjødens sommerkatalog, og jeg bliver altid så glad når jeg ser hendes billeder og motiver.

Så er det vist min tur til at sende en farvepil afsted. Jeg tænker at jeg syntes det kunne være spændende at se noget med lilla, da det for tiden er den helt store modefarve. Af mine faste læsere sender jeg farven lilla afsted mod Clemme, Henriette og Mette/Fru Hygge. Håber at I har lyst til at spille med på legen.

mandag den 5. oktober 2009

Besøg på Nr. Vosborg

Mikkel og jeg var for et par weekender siden på besøg hos vores venner Kira og Esben. Her besluttede vi at trodse det ret så våde vejr og tage på tur. Vi tog derfor på køretur, og tog et smut forbi det flotte nyrestaurerede Nørre Vosborg. Her er lidt billeder fra det smukke sted




torsdag den 17. september 2009

Man skal vel starte et sted...

Velkommen til min nyeste blog! Denne er min helt alene, dog vil der i ny og næ optræde venner, familie og min kæreste Mikkel, på bloggen. Jeg har længe overvejet en ny blog, da jeg er fascineret af mediet, og ikke mindst hvor gode netærk man kan få med denne udtryksform. Ligeledes tror jeg at det kan blive en katalysator for at kaste sig ud i nye ting og projekter, således at de ting man drømmer om at lave, rent faktisk bliver udført. Så mit håb med bloggen er at jeg kan få afløb for nogle af mine mange tanker omkring kreative ting og det jeg oplever. Jeg vil med bloggen prøve at afspejle min hverdag, og hvordan livet leves hos mig. Bloggen kommer til at fremstå meget billedligt, idet dette ofte siger meget mere end ord. Der vil derfor kunne ses billeder af ting jeg laver, billeder af mig der laver ting, ting jeg køber, ting jeg finder, ting jeg ser, ting der inspirerer mig, ting der rører mig, ting jeg oplever og meget, meget mere.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle starte ud med, som det første indlæg, og sad og rodede lidt med gamle billeder jeg har taget men jeg boede i Odense. Jeg skal i forbindelse med min sidste universitetsopgave over til Odense fra mandag til tirsdag - både for at tage billeder til opgaven, men også for at få besøgt mine dejlige veniner der stadig bor i byen. Glæder mig meget, og tror bestemt at det bliver hyggeligt. Odense er en skøn by, som jeg var virkelig glad for at bo i. Den er smuk og har mange gode og inspirerende steder.

Så her er et par billeder fra mit Odense, og der kommer formentlig flere når jeg kommer hjem på tirsdag.