Til mit havekaffe-arrangement i søndsgs fik jeg en lille tudselilje forærende. Jeg har faktisk aldig selv overvejet at anskaffe sådan en (den så nok lidt for mærkværdig ud på de billeder, jeg havde set af den), men jeg må indrømme, at jeg er helt solgt :-)
Jeg synes, at den på sin helt egen særlig måde er både fascinerende vulgær og mærkværdig men også utrolig yndig på én og samme tid - det sidste var ikke helt gået op for mig, før jeg så den i virkeligheden. En lille blomst med stor personlighed. Den lyder i øvrigt det ikke særlig mundrette latinske navn: Tricyrtis latifolia 'Hototogisu'.
Hvor er det fantastisk at få noget forærende, man slet ikke troede, man ønskede sig - nogle gange er det næsten de allerbedste gaver. Og hvis ellers den her lille fætter kommer til at trives, så er jeg ret sikker på, at det ikke bliver den sidste tudselilje, der finder vej til matriklen :-)
