Viser opslag med etiketten Natviol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Natviol. Vis alle opslag

søndag den 1. juni 2014

Storkenæb mm.


Jeg har vist billeder af mange af dem før, men jeg holder så utrolig meget af storkenæb, og min have ville slet ikke være den samme uden dem, så nu kommer der lidt flere. Her er det et par af de meget livskraftige Geranium Oxonianum.

Dette er også en Oxonianum (Maurice Moka)




Her et det par af mine engstorkenæb (Geranium Pratense), der netop er begyndt at springe ud.



Og her de små selvsåede, der gror som ukrudt alle steder i haven - tor der er pyrenærisk storkenæb. Jeg fjerner en hel del af dem hvert forår, men der hvor de ikke er i vejen for andet, får de lov til at stå, for jeg synes, de er utrolig søde. Her har de på smukkeste vis mikset sig med margueritterne i forhaven.

Denne kender jeg ikke navnet på - men så bliver det da næsten ikke mere blåt :-)


Her er det blodrød storkenæb, der danner forgrund i bedet, hvor rosen Ghita har foldet sin første blomst ud.

Og så til nogle af havens andre blomster: 

Salvie i selskab med hvide natvioler.


Gul jakobsstige


Og lysegule ranunkler mikset med hvide natvioler.

Der er bare så utrolig frodigt i haven lige nu. Hvis man kunne sætte tiden i står, så ville jeg kraftigt overveje, om ikke det lige nu var det helt rigtige tidspunkt :-)

Jeg håber, at I andre også har nydt weekenden!

Væltede natvioler

Nogle af natviolerne var dejset om i vinden, så jeg har været ude og plukke et par buketter. Det nænner jeg ellers normalt ikke, så i stedet for at ærgre mig over at jeg (igen i år) ikke fik bundet dem op, så gå jeg lige nu og glæder mig over, at min stue dufter helt fortryllende :-)

Som man kan se, har jeg både hvide og lilla natvioler - og så har jeg en mellemting, nemlig denne lyslilla, som jeg næsten vil tro er en krydsning. På billedet øverst til højre, kan man se dem ved siden af de hvide.

Og her kan man se dem sammen med de lilla.




De er rigtig fine hver for sig, men sammen er de næsten endnu finere :-)

Ha' en rigtig dejlig søndag!

lørdag den 24. maj 2014

Solskinsbilleder

Der er vist ikke nogen af disse motiver, jeg ikke allerede har vist, men jeg synes, det er så fantastisk smukt med alle de skønne blomster, der lige nu står og stråler i solen, at jeg simpelthen ikke kunne lade være med at tage nogle flere billeder :-)
























Ha' en rigtig dejlig weekend!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...