... må vi væbne os med tålmodighed.
Igår var jeg tidlig hjemme og kunne følge hvordan vejret udviklede sig.
Jeg havde købt mig en pakke kiks og ville spise et par stykker alt imens jeg
skulle nyde en varm kop kaffe.
Der var intet af det der blev nydt,
for det var med bekymring for om datteren overhovedet kunne komme hjem,
om taget på det bette skur jeg har i haven ville holde,
om taget på udestuen ville holde til de vindpust af orkan styrke der hang lige ovenover.
At flere ting vil komme flyvende og lande lige midt i haven,
havde jeg forventet.
Umiddelbart ser det ud til at jeg er nådigt sluppet.
Kiksene blev spist ud på de første morgen timer,
jeg kunne alligevel ikke rigtig sove.
Kaffen blev udskiftet med vand og nu skulle det bare blive lyst hurtigst muligt.
Datteren var et par timer om at komme fra Roskilde til Køge ...
En tur der normalt varer en halv time.
I Køge måtte hun overnatte hos en veninde da togene var indstillet.
( Billedet fra igår er lånt fra nettet )
Da jeg kikkede ud i haven her til morgen, så det fredeligt ud.
I løbet af de første natte timer var jeg ude og fjerne den store vandtønde ( 210 liter ),
heldigvis havde jeg tømt den for vand dagen forinden. En stor sort affaldsvogn blæste rundt
i haven, den fik jeg nedlagt. Materialer til det ny tag til udestuen, havde jeg
anbragt inde i udestuen og selve det ny termotag lå ude ved gavlen ...
Det ligger der endnu ... pheeew ...
Taget på det bette skur er der sørme endnu,
til gengæld er halvdelen af tagpappet fløjet sin vej.
Nu pisker regnen ned og det stormer ... men heldigvis ikke som i aftes og i nat.
Nu pisker regnen ned og det stormer ... men heldigvis ikke som i aftes og i nat.
Så jow, jeg er nådigt sluppet.
Jeg håber i derude er kommet godt gennem det sidste døgn
og uden for mange skader.
En god dag til jer.
