Ildefonso Falcones - Havets katedral

Ildefonso Falcones
Havets katedral
Bazar
629 sider
27. sep-14. okt.

Bygningen af Havets katedral danner rammen for skildringen af en masse barcelonesiske borgere, og de historiske begivenheder, som præger tiden i 1300-tallet.
Arnau Estanyol er sammen med sin far, Bernat Estanyol, der er livegen, flygtet til Barcelona, for at starte en ny tilværelse og for at de kan opnå at blive frie borgere. Arnau og Bernat oplever megen modgang og Bernat bliver dræbt, da han bliver dømt for at være skyld i at have startet et oprør blandt borgerne i Barcelona. Arnau må derfor klare sig selv, og allerede som 14-årig ernærer han sig som bastaix (havnearbejder), og slæber tunge sten til bygningen af Havets katedral.
Pesten drager ikke udenom Barcelona, og rygterne i byen siger, at det er jøderne, som har spredt den frygtelige sygdom. Da nogle jødiske børn er ved at blive dræbt på denne baggrund redder Arnau dem, hvilket medfører, at han kommer til at kunne ernære sig som vekselerer, og dermed kan se frem til at blive en velhavende mand. Selvom lykken egentlig tilsmiler Arnau, så er der rigeligt med problemer som tårner sig op for ham. Han bliver tvunget til at gifte sig med kongens myndling, Elionor, som han ikke elsker, og derfor ikke vil opfylde sine ægteskabelige forpligtelser overfor. Dette medfører, at Elionor planlægger en frygtelig hævn over Arnau, og hun er da også ved at få skovlen under ham, idet Arnau tilfangetages af inkvisitionen og bliver stillet overfor at måtte bekæmpe dem. Arnau har mange fjender, men han har bestemt også mange venner og forretningsforbindelser, som kæmper og gør hvad de kan for at redde Arnau - samtidig med, at hans fjender selvfølgelig gør hvad de kan for at få ham til at bukke under.

Jeg tror snart jeg burde have lært det - hold dig væk fra bøger, som alle lovpriser og er meget positive overfor. Jeg bliver dælme altid så skuffet. Dermed ikke sagt, at Havets katedral er en dårlig bog, for det er det bestemt ikke. Jeg synes til gengæld bare ikke, at den lever helt op til alt den hype, der har været omkring den, selvom jeg skam var ganske godt underholdt, da jeg læste den. Helt indfanget fik den mig dog aldrig, hvilket læsetiden vel et eller andet sted også viser. Havde det været sådan en bog, hvor man bare lige måtte læse en side mere før man lagde den fra sig, ja, så havde det nok ikke taget så lang tid for mig at komme igennem den.
Til trods for, at bogen indeholder et utal af personer, så formår Falcones at beskrive dem meget levende og menneskeligt, og man føler i hvert fald med Arnau, og alle de ting han må gennemgå. Ind imellem blev jeg en smule irriteret over, at personerne er meget ensidige, forstået på den måde, at enten så er de meget onde, eller også så er de meget gode. Der er ikke rigtig nogen man ikke ved, hvor man har, og som kan skabe nogle overraskelsesmomenter ved at vælge en side man ikke lige havde forestillet sig.
Alt i alt en ganske underholdende roman, som får en lille anbefaling herfra.