Viser opslag med etiketten nips i haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nips i haven. Vis alle opslag

mandag den 25. maj 2015

Havekugler af grene...

Hostaen har endnu ikke foldet sine blade ud ,og tre havekugler har fået pladsen foran den smukke staude ...
Der bliver ikke meget tid til indendørs sysler for tiden - bloggen forsømmes - og jeg ville jo egentlig gerne begge dele, altså både blogge og arbejde i haven, men man kan ikke både grave i jorden og betjene tastaturet på samme tid - det er med det, som så meget andet, når man vælger noget, fravælger man noget andet.
Men kommer tid kommer råd...
Vejrliget er vel hvad man kan kalde en smule ustadigt, bedst som solen skinner, regner eller sågar hagler det.
Når regnvejret så forpurrer have aktiviteterne rykker jeg indenfor i drivhuset, hvor jeg snupper mig en kop varm kaffe og fletter lidt på en havekugle...
Nu lyder flette nok så fint, men i virkeligheden har kuglerne intet som helst at gøre med pileflet...Det er såmænd afklippede grene og vedbend stængler der væves ind i hinanden på kryds og tværs uden nogen som helst form for struktur eller regelmæssighed...
Jeg starter med at binde et par grene sammen til en cirkel. Cirklen bindes sammen med en stump tyndt ståltråd (bindetråd) stålråden fjerner jeg senere, når der er vævet grene og stængler på skelettet
Derefter laves endnu en cirkel som sættes inden i den anden cirkel og så har jeg et skelet til en kugle delt i fire sektioner. Herefter væver jeg grene og stængler ind og ud mellem hinanden alt imens kuglen formes med hænderne, mens der hele tiden væves flere og flere grene på kuglen.
Jeg synes den er fin når den er lidt åben i det, men det kan man jo gøre som man vil.
Jeg har brugt afklippede grene fra vedbend,mirabelle, contoneaster, snepryd, birkegrene og forsytia. Men bare grenene er bøjelige og lige klippet af, kan næsten alle grene bruges. Bladene har jeg taget af grenene.
Materialerne til kuglerne stammer fra de grene, der alligevel skulle klippes af buske, der er kommet til at fylde alt for meget, så der er både have genbrug og have terapi i at væve/flette havekugler...

Denne kugle som er meget åben i strukturen har fået plads på en gammel stol. Jeg har placeret en solcelle lyskæde inden i den, som så lyser op på terrassen når mørket falder på...
Tak fordi du kiggede med her - Jeg ønsker dig en fortsat god 2.Pinsedag.


onsdag den 25. marts 2015

Goddag mand økseskaft ...


Og ja det er nok goddag mand, men det er uden økseskaft....
Hvis du vil vide mere om historien bag om manden og økseskaftet så kan du se det lige her men nu til en af mine lidt mere særprægede samlinger...
Øksehoveder i forskellig størrelse ligger til skue på en af havens stenbesætninger...
Nogen må for længe siden have mistet deres økser, som så med tiden er forsvundet i sorten muld.
Tja - der ligger mange sælsomme ting begravet i mulden...
Og lige om lidt, når foråret for alvor kommer buldrende, så skal der graves i mulden igen og måske finder vi noget dernede igen...
Glædelig onsdag til dig, der tog tid til at kigge med her...


fredag den 13. juni 2014

Havevandring # 2

Vi du med på tur i min have igen?
Hvis ikke du var med i onsdags kan du sagtens nå at være med. Du kan evt se første indlæg her...
Vi er nået til den ene af vore terrasser...den har udgang fra stuen og ligger som en kvart cirkel mellem  den ældste del af huset og en tilbygning.
Terassen har dejlig sol fra midt formiddag til hen på aftenen...hvis solen altså skinner.




På terrassebordet står en lille samling planter. En Agave med stikkende torne, Echeveria, Sempervivum (husløg) og en anden sukkulentagtig plante som gror som bare pokker...


Spidelsvævs husløg i blomst...når husløget har blomstret dør det, men heldigvis har det forinden sat masser af små nye rosetter til at tage over...


Sempervivum  af forskellige slags og en ret stor Aeonium...


En mor og barn i blomst...den er trods de ret uanselige blomster ganske smuk.
Den har overvintret ude i potten den har blot været dækket med lidt granris.


Huse som egentlig blev brugt i vinters som lyshuse og en pelargonieaflægger...


Inden vi forlader gården og går over i den "rigtige" have står der en rusten balje med husløg...Den kan ikke rigtig flyttes, for bunden er rustet ud af den, men den står jo også meget godt hvor den står.
Jeg håber du har nydt turen på min terrasse og håber du vil følge med rundt i resten af min have...
Rigtig god fredag til dig der har læst med her...
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


tirsdag den 8. april 2014

Nips i haven...


Tja...når nipset fylder for meget indendøre, må noget af det jo ud i haven..


Havesæsonen står for døren for alvor og jeg er så småt gået i gang i drivhus og have...
Foråret er for mig, hvert år, intet mindre end et mirakel og det overrasker mig hvert forår,at foråret kommer så pludseligt og så intensivt.
Fuglene synger og violerne dufter... skønt for vintertrætte kroppe og sjæle...
Håber du får en hel fantastisk tirsdag med masser af sol og fuglefløjt, jeg satser på at indsnuse alt det forårsluft jeg overhovedet kan!