Denne uges haveglimt er noget om potteplanter, sten og pinde i bedene, noget om mundstykkerne til vandkanderne (eller hvad hedder de egentlig?) og så lige lidt mere om sten og pinde...
Marksten for foden af det gamle krogede hyldebærtræ - og en havekugle - denne er lavet af pinde der er limet sammen med en limpistol over en billig plastic fodbold -
Under de gamle enebærbuske er det ikke nemt at få noget til at gro...denne væddeløber havde fået lidt for meget sol og trængte til en pause i skyggen. Nu er den ft for fight igen og skal lige om lidt flyttes indendøre inden frosten gør sit indtog.
En krans snoet af vedbendranker har også fået plads under enebuskene...
Flere pinde og en husløg i potte har fået plads i et bed hvor der var alt for meget bar jord...Pindene synes jeg nærmest ligner et gevir...
Og ja jeg har ganske vist omtalt husfred udendørs før...og jeg har da også den skønne grønne plante mange steder i haven, her sammen med en kløver og kanonkugler i beton...
Vandkander i metal har jeg en del af - jeg bruger de fleste, og for det meste bruger jeg ikke mundstykkerne...så dem har jeg lagt i en bunke sammen med pelargonier og geranier, som lige om lidt bliver klippet ned og sat i hus for vinteren...
Med ønsket om en dejlig efterårsdag til dig der læste med her, vil jeg slutte dette indlæg...