Badevandstemperaturer i Silkeborg er det mest populære datasæt i maj og juni 

Badevandstemperaturer i Silkeborg er det mest populære datasæt i maj og juni 

  • Nyheder

Det mest besøgte datasæt ved Open Data DK i maj og juni 2024 har været Silkeborg Kommunes om badevandstemperaturer og vandkvalitet. Og særligt omkring de dage, hvor solen skinner og lufttemperaturen har været høj stiger antal besøgende af datasættet.

Silkeborgs søer er et hit, når kroppen skal køles ned. Men det er ikke kun en dukkert der hitter, det gør IoT-data om badevandstemperaturer også. 

Datasættet er opstået efter, Silkeborg Kommune har opsat IoT-sensorer i deres søer for at blive klogere på udviklingen i vandkvaliteten, og øge opmærksomheden på det unikke naturområde blandt borgere, turister og ikke mindst badegæsterne.

Om datasættet 

I maj og juni indtager datasættet førstepladsen, som det mest besøgte datasæt med +400 unikke besøgende. Og med solskinsdagene i pinsen (d. 19. Maj) som højdespringer, hvor 46 besøgende tjekkede datasættet ud.

Besøg datasættet om badevandstemperaturer for søerne i Silkeborg Kommune 

Temperaturen er målt i 0,5m dybde i alle søerne, og er indsamlet med IoT-sensorer på kommunens LoRaWAN netværk. I realtidsdatasættet aflæses den seneste målte temperatur. 

IoT-sensorerne er opsat af virksomheden Waterwebtools, der udstiller temperaturerne live i en app samt på infoskærme ved udvalgte søer.

Så kan de badeglade gæster orientere sig året rundt inden de springer i søen.

Et åbent datasæt som styrker borgerinddragelse og naturoplysning

Projektet med opsætning af IoT-sensorer, udspringer af kommunens ønske om at oplyse borgere om søernes vandtemperatur og vandkvalitet for at alle kan bidrage til at passe på omgivelserne. 

En af de reneste og klarvandede søer i Danmark er Almindsø. Den er omgivet af skov og kendetegnet ved sin sjældne flora og fauna med mange arter af vandlevende dyr og undervandsplanter. Her har kommunen i samarbejde med Naturstyrelsen sat ind med 3 badetips, der kan være med til at bevare den gode vandkvalitet og unikke badesø. 

Med mere information og oplysning kan befolkning og borgere være med til at sikre fremtidig beskyttelse af vand- og søområderne. 

Se hvor du kan bade i og omkring Silkeborg i de forskellige søer:

Har din kommune data om badevandstemperatuer? Udstil dem åbent på Open Data DK, og få mere ud af jeres åbne data. 

Kontakt os på info@opendata.dk

_________________

Billede: joephotography fra Unsplash samt screenshot fra badested.dk