Åbne klimadata sikrer interne gevinster
- Use-cases
Randers Kommune udstiller en lang række klimadata. Men det er først og fremmest udsprunget af et internt behov for bedre adgang til data, der skal bruges i kommunens klimamonitorering.
Andelen af økologiske fødevarer. Energibalancer. Hektar skov ejet af Randers Kommune . Indsamlet emballageplast fra husholdningerne.
Interessante data for dem, der arbejder med klimaindsatser eller hvad der sker i deres kommune på klimaområdet. Og så er det blot eksempler på mange af de klimadata Randers Kommune udstiller på Open Data DK.
I Randers Kommune udstiller de ikke kun data for andres skyld, men også på grund af et internt behov: Hvad gør man, hvis man gerne vil samle meget forskelligartede og kombinerede data, der ikke vedligeholdes ét sted?
Klimadatamonitoren – et internt dataværktøj
For bedre at kunne følge kommunens klimaindsatser, har Randers Kommune iværksat klimadataprojektet Klimadatamonitor. Et værktøj, der samler og visualiserer en lang række klimadata om kommunen, for at gøre det nemmere at træffe beslutninger ud fra den faktiske udvikling på kommunens mål og indsatser.
Værktøjet trækker data fra en række kilder, bl.a. Danmarks Statistik, Energidataservice og forskellige interne datakilder. Men så var der også de målepunkter, der ikke havde et oplagt sted at trække data fra. De lidt mere ”håndholdte” data, som kræver at forskellige datasæt kombineres. Datasættet om kommunale olie- og gasfyr i Randers Kommune kan f.eks. ikke trækkes samlet, men sammensættes af mange tal.
For at undgå manuelle indtastninger og mails frem og tilbage, blev løsningen at bruge opendata.dk-platformen til at samle disse lidt mere håndholdte data et tilgængeligt sted. På den måde, skal de respektive dataejere indlevere data ét sted – måske kun en gang årligt – og så trækkes data automatisk ind i klimadatamonitoren vha. en enkelt snitflade.
”Vi manglede egentlig bare et sted, hvor vi kunne samle de data, vi ikke kunne trække direkte fra vores systemer, så vi også kunne trække de data ind i Klimadatamonitoren på en ensartet måde. Da vi allerede havde adgang til opendata.dk, kunne vi lige så godt bruge den,” fortæller Karl Fritjof Krassel, projektleder på klimadataprojektet.
Potentialer i åbne klimadata
Sidegevinsten ved løsningen med at bruge opendata.dk til klimadataene er, at andre også har adgang til de udstillede data, og kan bruge dem i andre sammenhænge. Selvom der lige nu kun udstilles de data, der har været behov for at få over i klimadatamonitoren, er det også muligt på sigt at udstille data fra nogle af de andre datakilder.
”I udgangspunktet er vi gået med de data, vi selv havde brug for. Men vi har også mulighed for at udstille de færdigbehandlede data eller data fra de andre kilder vi trækker på, hvis der er efterspørgsel på dem,” forklarer Karl Fritjof Krassel.
Udstillingen kan derfor også ses som et inspirationsvindue til typer af data, kommunen sidder inde med, og områder der kan efterspørges data på.
Mere om klimadata
- Find åbne data fra Randers Kommune
- Find åbne data om miljø
- Bruger I data fra Randers Kommune? Tip os endelig – vi deler gerne nyheder om de gode løsninger.
Muligheder med opendata.dk
Normalt anbefaler vi i Open Data DK at dataudstillere bruger en mere eller mindre automatiseret måde til at udstille deres åbne data. Det kan fx være gennem en webservice, et API, et script eller gennem høst af metadata. Fordelen er, at man så ikke er afhængige af manuelle arbejdsgange og vedligehold flere steder.
Der er dog mange forskellige måder at bruge dataplatformen på – og sådan skal det også være.