Kunne ikke stå for de her skønne kaktusfrugter, da de havde dem til virkelig billige penge hos Nørrebro Bazar den anden dag. Men hvad pokker skal man bruge dem til ? Ja jeg besluttede mig for at lave lidt alternativ og eksperimentel marmelade... Og det smager skønt, men er ikke at anbefale til folk, der ikke kan li' kerner - som f.eks. i vandmeloner - da kaktusfrugterne er fulde af kerner. Jeg kunne selvfølgelig have siet kernerne fra, men nu har jeg jo rent faktisk ikke noget problem med dem :) Clemmes kaktusfrugt/mango/citron-marmelade: 450 g modne kaktusfrugter (ca. 7 stk.) i tern, 600 g modne mangoer (ca. 2 stk.) i tern og saften af 1,5 citron koges igennem i ca. 10 min. Her efter tilsættes 500 g syltesukker og der koges i yderligere 5 min. Hældes på skoldede atamonskyllede glas og lukkes til. Velbekomme!
- nu med mand og børn i Kina!