I lørdags blev min dejlige brormand gift, og han blev ikke bare gift, han blev rigtig godt gift. Med denne smukke unge dame, som ser så skøn ud med min lille nevø inde i maven :) Jeg glææææææder mig til at blive faster, hvilket mine strikkeprojekter vist også viser meget tydeligt :) Men så var der jo lige noget med en kage! Jeg havde selv tilbudt at lave bryllupskagen, da jeg har lavet den type kager før og synes det er rigtig sjovt, men der er vist alligevel gået 3 år siden sidst, så rutinen var noget rusten. En lille uge før brylluppet fandt jeg lystigt alt kageudstyret frem fra gemmerne og gik hurtigt i lettere panik over hvordan kagen skulle se ud. Ude af stand til at træffe den beslutning, måtte jeg i stedet beslutte mig for hvad der skulle i kagen...efter mange og lange overvejelser traf jeg endelig den beslutning to dage før brylluppet, og så var det ellers bare med at komme i krig - designet måtte komme hen ad vejen.... Men mine odds var ikke super gode. Vejret var meget varmt ...
- nu med mand og børn i Kina!