Viser opslag med etiketten Broderier Genbrug Puder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Broderier Genbrug Puder. Vis alle opslag
tirsdag den 20. september 2011
Midlertidig strandet
Der er ondt i maven og så er der ondt i maven, og den slags jeg har haft på det seneste har vist sig at være galdesten!
Det gør ondt som ind i ... og jeg har slet, slet ikke tid til at være syg nu i ugen op til Sensommersalget, men den slags lytter galdesten åbenbart ikke til.
I morgen håber jeg at være oven vande igen og udstyret med smertestillende piller af den alvorlige slags, skal det nok gå alt sammen.
Imens ligger de 12 pudebetræk jeg bankede sammen i søndags og venter på knapper og knaphuller.
Dem må de få i morgen, og så er de også klar til at køre med til Nørresundby lørdag morgen.
Etiketter:
Blå,
Broderi,
Broderier Genbrug Puder,
Glæde,
Grøn,
grå,
Håndarbejdets fremme,
Sensommersalg
onsdag den 19. januar 2011
Fremtidens broderi
Pelse og jeg følges ad til den halvårlige messe for stof, garn, broderi og tilbehør i Vejle og i søndags havde vi følgeskab af Anne, som er en kommende stjerne i broderiverdenen.
Vi startede hos Fru Zippe, fordi både Pelse og Anne havde leveret modeller til deres nye kollektion. Som vi dog jublede og dansede, da vi så de færdige modeller, og det gjorde Fru Zippe-folkene også, for de nye modeller blev revet ned af hylderne.
Vi startede hos Fru Zippe, fordi både Pelse og Anne havde leveret modeller til deres nye kollektion. Som vi dog jublede og dansede, da vi så de færdige modeller, og det gjorde Fru Zippe-folkene også, for de nye modeller blev revet ned af hylderne.
Pelses hjortetaske i udgaven med petitpoint er så skøn, så skøn og hanken er da lige i øjet. Den fås også i en almindelig, lidt større stramajudgave.
Annes debut med Colourfull coblestones er lige som moderne, ungt broderi skal være nemlig farverigt, sprælsk og med kant. Broderiet findes også i en kvadratisk udgave i de samme farveholdninger.
Inden længe kan du få fingre i de dejlige sager, for jeg ved fra pålidelig kilde, at både taske og puder rammer adskillige broderi-, strik- og gavebutikker udover det ganske land i den nærmeste fremtid.
Billederne er mobil-billeder, hvilket er alt for tydeligt - sorry - men der er flere og bedre billeder på Annes blog .
Etiketter:
Broderi,
Broderier Genbrug Puder,
Farver,
Glæde,
Taske
torsdag den 30. oktober 2008
Spurv på kvist
Jeg laver puder, mange puder for tiden, for der skal fyldes godt op inden Julemar-kedet i Kongsgårde.
Spurven her har jeg gået rundt om i et stykke tid, for der er både lidt tunge farver i den og så den rivende, dejlige grønne.
Nå, grøn er min favoritfarve, så den vandt og sat sammen med et stykke fra en all-time super-dug fra Sødahl, så fik broderiet mod- og medspil.
Det syregrønne stykke stammer fra et super-rov, som jeg gjorde, da jeg for flere år tilbage overtog 6 præsentationsmapper Tricia Guild-stoffer. Når de mapper en dag er tomme, så græder jeg. Hvor skal jeg så finde de stoffer, som både er farverige, småsyrede og specielle og som kan løfte selv det kedeligste broderi
Etiketter:
Broderier Genbrug Puder,
Farver,
Klokkestreng,
Tricia Guild
mandag den 9. juni 2008
Gave til en sejl-glad
I sidste uge var vi til 60-års fødselsdag hos en af mine gamle sejlerven-ner, så jeg var i bunkerne og lavede en pude med sejler-touch.
Broderiet er et billed af en flok Skagens? - fiskere, som sidder i klitten og følger et skib ude i bølgerne.
Fiskerne blev sakset fra, passede "farligt" stof til den ene side og roligt ditto til den anden fundet og voila en pude havde set dagens lys.
Fødselaren blev glad og spottede med det samme fartøjet i det fjerne, kan du også finde det ?
Etiketter:
Broderier Genbrug Puder,
Gave
torsdag den 1. maj 2008
Med blonder på
Mit lager af gamle kaffduge er blevet gået igennem.
Dugene trængte til både at blive genopda-get og sorteret, så nu jeg har styr på, hvilke der skal bruges til hhv. kjoler, duge, tæpper og puder.
Nogle af dem er afsluttet med blonder og af og til bliver de til underdelen af en pigekjole, men denne gang blev det altså til en pude, der kom ud af symaskinen.
Dugen var præget af både huller og pletter, men da jeg havde klippet dem væk, var der alligevel pæne, store stykker tilbage.
Her er et af de større stykker sat sammen med den gode gamle køkkentern, som jeg bruger rigtig meget. Den skaber på een gang både liv og ro og jeg har den i mange farver.
Faktisk ligger der et mindre køkkenterns-bjerg ved siden af mit klippebord. Dejligt !
Etiketter:
Broderier Genbrug Puder,
Køkkentern
mandag den 11. februar 2008
Træ, solsikker og fugl
Når man genbruger textile ting og sager, skal der afmonteres, vaskes, tørres og stryges i een uendelighed!
Af og til hopper jeg sidste led over og pludselig ligger der så en uoverskuelig bunke strygetøj, som SKAL ordnes, før jeg kan komme i gang med at sy. Sådan en bunke lå der i forrige uge, så jeg satte den nyeste lydbog fra biblioteket på - Martsvioler af Phillip Kerr - og gik i gang.
Da strygeriet var tilendebragt, puslede jeg lidt rundt med herlighederne og frem kom det lille miks, som du kan se her.
Træet er jeg helt vild med og jeg fandt faktisk endnu et eksemplar i lørdags, som nu venter på TUREN. Dette træ er forårstræeti en serie med "de fire årstider med træ og fugle "og farverne, reden og fuglene skifter så fra årstid til årstid.
Dette træ er allerede udvalgt til at skulle pryde en navnepude, som er bestilt til en til en lille Flora og som skal laves i løbet af denne uge. Kik med senere på ugen, så kommer der billeder af den færdige pude.
Etiketter:
Broderier Genbrug Puder
Abonner på:
Opslag (Atom)