Først forsvandt dejkrogen til den tapre, orange, 70´er Kenwood, så døde den lige så tapre blender og så fik jeg for første gang i mit liv udbetalt overarbejdspenge, der var værd at tale om...
... og SÅ bestilte jeg dette røre-dyr med en balje af en røreskål på næsten 7 liter. Ikke uden lange og svære overvejelser, for den der KitchenAid er jo smart. Men den er for bette i maskinhuset - og vist heller ikke helt pengene værd, har jeg ladet mig fortælle.
Nu er den nye Kenwood i hus og nu skal vi til at blive venner, vi to.
Jeg ser for mig hvor let det bli´r at røre rugbrødsdej og hvor stille der vil være samtidig! For selv om jeg har elsket den orange sag, som står så kækt i baggrunden, så må jeg indrømme, at dens støjniveau har irritret mig noget så grueligt.
... og så kan der tilkobles en ismaskine til nyanskaffelsen :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
13 kommentarer:
Den bliver du rigtig glad for.
Har selv en Kenwood Major. Dejlig maskine.
God fornøjelse med den.
Nu er misundelse jo en grim ting, men når jeg tænker på hvormeget min larmer så...
Den bliver du helt givet glad for, du får lov at byde på boller gør du :-)
Jeg har en ny - magen til "Kenny" - en total Love! Den er skisme go'
Den orange sag du har i baggrunden har min mor også. Den er "100" år gammel. Jeg har faktisk haft planer om at forsøge at franarre hende den...
enig med Margith, - kage, boller og das ganze Schweinerei du disker bare op :-)
Tillykke med den...sådan vil jeg også gøre når min den gamle dør. Min Kenwood er endnnu ældre end din orange, og dens støjniveau er vist over det tilladte...
Jamen glæd dig siger jeg bare. Min den gamle Major døde efter 19 år, så gad manden ikke reparere mere, men jeg var aldrig et sekund i tvivl om hvilken erstatning, jeg skulle have.
Når man gerne vil bage rugbrød tror jeg ikke der fåes en bedre maskine.
I vil blive de bedste venner er jeg sikker på.
Held og lykke
Hilsen Birte
Uha du er lige så heldig som jeg! Min 35 år gamle orange Chef er også skiftet ud med en Major. Chefen er dog ikke helt død, men er gået på pension hos min søster. Inden jeg overtog den, havde Chefen haft et meget meget stille liv hos min svigermors mor (90 år i dag) og kan derfor stadigvæk! Jeg fik min Major i julegave og hele juleaften gik med at læse om ALLE de ting, den kunne også har den en reserve skål! Følte mig helt som fru Sand fra The Julekalender :-D
Det lyder godt Di Sign-keramik.
Nej det ligger heller ikke til dig, men den er altså stille, Margith, STILLE - og du skal få boller skal du :-)
Jamen det er den, Lavendel.
Den orange har tjent mig godt, så lok videre, den er også ret festlig at se på unikarina.
Ja, det er lige før jeg skal tage kage-kampen op med dig Lis :-)
Aiii, har du en af dem med glasskål, KirstenK?
Venskabet er allerede startet,Birte, for vi smækkede lige en gang brøddej sammen i går aftes - og det virkede :-)
Det er det helt rigtige billede - Fru Sand juleaften, Basse Bufas - og så alt det tilbehør man kan få ismaskine, saftpresser mm :-)
Tro mig, Hanne. I bliver bedste venner! Jeg har været ven med en fætter til din Kenwood i knap ½ år.
Jeg tror dig Mette, og vi er allerede på rigtig god talefod. I dag skal vi ælte dej til både bolle rog pizza og jeg regner med det kommer til at gå som smurt
Åh, den maskine investerede vi i i foråret og det er et dejligt venskab min mand og den maskine har fået. Nu bager han alt vort brød selv og jeg skal spørge om lov, hvis jeg skal bruge maskinen. Den gamle havde jeg helt for mig selv.
Hilsen Jette
Det lover godt, Jette. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at hvis den maskine kan få min mand til at blive hjemmebager, så er den skabt i himlen :-)
Send en kommentar