lørdag den 5. juli 2008

Tøsekjoler


Endnu en serie, denne gang på 4 stk tøsekjoler i str 74-92.
Den lyse-rødlige kjole er lavet af Libertys Tana Lawn-stof, som er det skønneste, tyndeste, mest holdbare bomuld man kan forestille sig. Jeg elsker det stof og har flere par sommerbukser i stoffet, fordi det er så lækkert at have på, når det er varmt.
De 3 andre er syet af genbrugsvarer, bortset fra bærestykket på den mindste, det er en nemlig Ikea-vare.
Den røde kjole er syet af en dug, som jeg tror mange genkender. Den har været meget populær, at dømme efter mængden af den på loppemarkeder, og jeg har foreløbig fundet den i 4 forskellige farver, nemlig rød, blå, grøn og brun. Den røde her er den mindst blegede fra lageret og jeg synes den er så festlig. Kan I ikke lige se en 3-årig med bare ben, sandaler og is over hele hovedet i den kjole ?
Så, nu er der også sager til den sommerhus-bedstemødrene på onsdag - og vejret ser lige nu ud til at blive ok.... bare det holder.

2 kommentarer:

Mette sagde ...

Åh, hvor er de fine, Hanne. Liberty bukser - lyder fristende! knus Mette

Hanne ... sagde ...

Tak, Mette - og Liberty-bukser er GUF, især når det er varmt!