Viser opslag med etiketten Lammeøre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lammeøre. Vis alle opslag

søndag den 16. september 2018

Bedet langs hulvejen

Bedet langs hulvejen er vokset fint, men når endnu ikke sammen og dækker jorden helt. 

Jeg tror nok, at det kommer til at dække næste år eller året efter, og efter et par år med forskellige planter og uden nogen plan, så er jeg ved at have styr på plantevalget i bedet - både de nuværende og ønsker fremover. 


Det første billede er taget fra terrassen, og det viser hulvejen og bedet på langs i sin helhed. Det er en sti fra terrassen ved vores hus op til terrassen i den bagerste/øverste ende af vores have. Vi kalder terrassen for Loungen - hvad ellers, når havemøbler i dag kaldes for "loungesæt"?

Til venstre står en hæk af lavendel. Den har nydt den varme og tørre sommer i år. 
Til højre er bedet foroven afgrænset af en lav bøgehæk op mod græsplænen. Hækken er ikke så stor, at vi er begyndt at klippe den endnu, men når den bliver tæt vil den dække godt af ud mod vejen, selv om vi holder den lav. 


Det næste billede er taget fra Loungen ned mod terrassen ved huset.

I bedet er Lammeøre i klynger, Løvefod i klynger, Margueritter i klynger, tre store asters, Lupiner og Løvehale og broget Benved.
Der er også to klynger af Sølvlys. Den ene har en fodpose af Storkenæb.

Jeg kunne ønske mig flere storkenæb, så den anden klynge Sølvlys får samme bund. Der mangler også en gruppe Løvehale mere, og endelig så kunne det være fint med endnu en staude, der blomstrer om efteråret. 

søndag den 29. april 2018

Lammeøre “Silver carpet”



En venlig nabo havde lammeøre i overflod, så jeg fik lov at grave en spandfuld op. Nu står de i en fin kant langs græsset.